Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Offensive VS defensive //Sean// EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Offensive VS defensive //Sean// EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Offensive VS defensive //Sean// EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Offensive VS defensive //Sean// EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Offensive VS defensive //Sean// EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Offensive VS defensive //Sean// EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Offensive VS defensive //Sean// EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Offensive VS defensive //Sean// EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Offensive VS defensive //Sean// EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Lori
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Lenore
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Genevira
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Celenia
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Renata
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Jake
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Abigail
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Elizabeth
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 
Madelena Gray
Offensive VS defensive //Sean// Voteba13Offensive VS defensive //Sean// Voteba14Offensive VS defensive //Sean// Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Offensive VS defensive //Sean//

2 deltagere

Go down

Offensive VS defensive //Sean// Empty Offensive VS defensive //Sean//

Indlæg af Lailah Tirs 14 Jul 2015 - 2:27

Tid: 13:35
Vejr: Det trækker op til regn, men luften er lun
[Kun administratorer har tilladelse til at se dette link]

De mørke skyer sejlede henover den truende himmel, som indtil nu stadig havde formået at holde tæt. Der var dog ingen tvivl om, at regnen snart vil gøre sin entre, og gennembløde alle de hjemløse, der efter jordskælvet havde mistet både hjem og familiemedlemmer.
Byens puls i den nederste del af Doomsville City var så absolut faldet efter jordskælvet, og dets uønskede gæster var kommet på besøg. Lailah havde endnu ikke haft æren af at møde de nye væsner, som skulle siges at have levet siden jorden blev skabt, og hun havde bestemt heller ikke skrevet et møde med dem på dagsorden.
Genkendelige masker af kød og knogler, som tidligere havde været venlige og imødekommende, var nu usikre og mistænksomme. De resterende familier og bander, havde samlet sig sammen og delt de få resurser de havde med hinanden. De forskellige grupper af væsner var alle sammen på jagt efter nyttige ting, mad eller drikkelse. Ruinerne blev gennemsøgt, og flere væsner stjal fra andre overlevende. Der var endda nogen som brød ind i nogle af de huse, som stadig stod som hel.
Alt dette var med til at skabe denne usikkerhed der havde lagt sig som et tæppe over Doomsville Rotten Root District. Man kunne ikke bebrejde de mistænksomme blikke man fik tilegnet sig dernede, for hvem kunne man stole på, og hvem kunne man ikke stole på? I øjeblikket, handlede det udelukkende om overlevelse.
Selv boede hun i denne del af byen. Eller, rettere sagt, så havde hun boet i denne del af byen. Lejligheden var i forvejen faldefærdig, så det undrede hende ikke det mindste, at den var faldet som noget af det første. Stadig, hørte hun ikke til de hjemløses kategori. Før hun var flyttet sammen med Delilah og Castle, havde hun haft en anden lejlighed i Angerforge District, og den havde hun beholdt, dengang hun flyttede. Møbler i lejligheden var dog ikke eksisterende, men et tag over hovedet, var det vigtigste i øjeblikket.
Hvornår havde hun sidst snakket med Delilah? Og hvornår var sidste gang hun så Castle? Hun savnede dem begge, som en blomst savnede solen i vinter månederne. Hun blev tung om hjertet når hun tænkte på dem. Hvor var de, og var de stadig i live?
Hun var ikke så heldig at kunne mærke hvordan de havde det, ligesom hun var med Nille. Hun var i live, det var åbenlyst, ellers ville Lailahs hjerte ikke banke mere. Lailah var klar over, at Nille havde været ved ballet da det hele fandt sted - men intet sagde hende, at Nille var i fare mere.
Men i live betød ikke nødvendigvis sikker, og Lailah var derfor på vej ud til monstrenes redde, der hvor ballet havde fundet sted. Dog på gå ben. Som sagt, kunne Lailah ikke mærke nogen form for fare, og hun ville derfor tage et kig igennem byen, se hvordan tingene stod til og eventuelt hjælpe, inden hun drog videre.
Hun lod et bedrøvet, men varmt smil rådføre sig over hendes læber, da hun spejdede en lille pige sidde sammen med sin mor, som lagde på jorden. Lailah skilte sig tydligt ud fra mængden af anonyme ansigter. Og ikke blot på grund af det hvide hår, der lyste som en flod ned af hendes ryg, men nærmere det faktum at hendes tøj ikke var sønderrevet og beskidt, som så mange andres var.
Hun havde skam været til stede under jordskælvet, men lejligheden uden møbler, havde et fint lager af tøj. Desuden kom hun ikke på nogen måde til skade under skælvet. Hun anså sig selv som værende meget heldig.
Hun satte sig ned på hug foran den lille pige og hendes mor. Først prøvede hun sig frem med et forsigtigt smil, som hurtigt falmede da hun tog et nærmere kig på moderen. Moderen, hvis hjerte ikke længere bankede i brystkassen. Størknet blod afslørede, at hun var blevet ramt i hovedet af en murbrok, hvor blodet derefter var løbet ud af hendes øre.
”Har du din far i nærheden?”
Pigen nikkede og pegede mod en mand som kom løbende mod dem. Han så ikke ligefrem imødekommende ud, men nærmere fjendtlig - så Lailah tog sin chance og forduftede derfra.
Det næste som fangede hendes opmærksomhed, fik hende næsten til at tabe kæben. Måbende stod hun og så ned i den store, åbne revne i skorpen, som førte vej ned til kloakkerne. Som hun stod og kiggede der, kunne der ikke være andet end 2,5 - 3,5 meter ned, på grund af den forhøjning der var lavet dernede af murbrokker og jord som var faldet ned fra oven.
En rumlen fik Lailah til at kigge op på den truende himmel, hvor der åbenbart gemte sig noget lyn og torden bagved. Eller hvad? Hun så intet glimt, hørte intet brag og skyerne holdt stadig tæt.
Først da jorden under hende bevægede sig voldsomt, gik det op for hende at dette ikke var torden, men et efterskælv fra det tidligere jordskælv.
Skrigene var straks til at høre igen, men meget nåede hun ikke at opfatte før hun hang i armene ned i det gabende hul. På trods af træningen med Delilah, hvor Lailah havde formået at blive mere udholdende var dette ikke et match for hende på grund af rystelserne, og hendes arme gav efter.
Hun slog baghovedet ned i nogle murbrokker da hun landede, men tid til at sunde sig var der ikke, da stenene over hende begyndte at falde ned. Det prikkede for hende øjne da hun rejste sig, men hun ignorerede trangen til at holde pause, og løb væk fra ud- og indgangen.
Der gik ikke længe inden vejen var tildækket, og kun få lysstråler tillod sig at oplyse lidt af kloakken.

_________________
Death is nothing to us.
When we exist, death does not exist
and when there is death, there is no longer exist.
Lailah
Lailah
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 255
Reputation : 9
Evner/magibøger : Hun kan sende lyn gennem dig, blot ved at lægge én finger på dig.

Tilbage til toppen Go down

Offensive VS defensive //Sean// Empty Sv: Offensive VS defensive //Sean//

Indlæg af Sean Fre 17 Jul 2015 - 18:37

Kloakkerne var blevet et sandt kaos, siden jordskælvet. Han havde været til stede på herregården, da jordskælvet var kommet og sammen med nogle andre, var det lykkedes ham at komme hjem fra det i live. Nok mere held end forstand, hvis han selv skulle være ærlig, men i det mindste var han jo i live!
Dog var han øm. Han havde slået sin ene skulder og fået at slag i siden. Han havde et stort, blåt mærke i den ene side og hans skulder var til tider endnu lidt øm, selv om det ikke længere var så slemt. Og det blå mærke så folk jo ikke, når han havde tøj på. Hvad han også havde i dag. Et par støvler, nogle sorte bukser og en sort, varm trøje. Mere behøvede han ikke, når han gik nede i kloakkerne.
Han var rejst hjem og havde slappet af. Sikret sig at de vigtigste personer i hans liv, der boede i Doomsville, var i live og at hans hus i det rige kvarter endnu stod. Alt var som det skulle være, omend folk var chokerede over oplevelsen, hvad man jo kunne forvente.

Nu var han i kloakkerne. Efter at have set til Xander, hans søn der havde overtaget klanen, havde han tjekket op på klanen. Klanen boede jo i kloakkerne og flere var blevet mast under kollapsende tunneller. Vise dele af de rum, de boede i, var faldet sammen, men resten var i gang med at blive stabiliseret og sikret. Resten af tunnellerne var et rod af afspærrede og farlige veje. Sean havde forbudt folk at vandre for langt, men bedt dem om at blive sammen, så de kunne hjælpe hinanden. Og at flygte fra væsnerne...Han havde været en af de første til at se dem og han frygtede for mange bare vil dø i et misforstået forsøg på faktisk at bekæmpe en. De små kunne man måske bekæmpe, men slet ikke de store!
Derfor gik Sean nu i kloakkerne, på vej hjem igen. Han havde været i rotten root district, men orkede ikke at gå igennem ruinerne. Han kunne mærke de døde nu, med sin nye evne og blandt ruinerne var de flere end her nede i kloakkerne. Her kunne han gå i fred...

Et pludselig skælv fik ham til at genopleve selve jordskælvet. Hurtigt smuttede han op langs den nærmeste væg i håb om ikke at blive knust. Grus væltede ned i øjnene på ham og fik ham til at hoste. Og så, pludselig, var det overstået igen. Rystelserne og lydene fortalte ham at tunnellen et eller andet sted var faldet sammen, men han konstaterede at han i det mindste endnu var i live. Men kunne han stadig komme ud igen?
Han hostede igen og rystede noget støv ud af håret. Han blinkede et par gange og så ned ad den mørke tunnel, der nu virkede endnu mørkere. Han begyndte at gå igen.
Han nåede ikke langt, før han kunne høre lyden af nogen der nærmede sig ham. Han stoppede op, anspændt. Hans ene hånd fingrede ved en af hans skjulte dolke, klar til at slås, hvis det viste sig at være en fjende eller et af de mørke væsner...
Til han opdagede det var en ung kvinde, som på en eller anden måde virkede en smule genkendelig...
Men hvor var det han havde set hende før?
"Hey!" råbte han hende an. I håb om hun stoppede. Men måske var hun for panisk til at opfatte noget som helst? Det var fantastisk hun havde overlevet efterskælvet...For han gik ud fra hun nok flygtede fra noget der var styrtet sammen. Eller måske var der et væsen i hælene på hende?

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10211
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Offensive VS defensive //Sean// Empty Sv: Offensive VS defensive //Sean//

Indlæg af Lailah Lør 18 Jul 2015 - 20:08

De enkle lysstråler afslørede støvet som hvirvlede i luften bag hende. Det var næsten magisk, men faktum var, at den eneste udgang Lailah kendte til, hermed var spærret - hvilket gjorde det hele knap så magisk, men nærmere klaustrofobisk. Hun var fanget i en labyrint.
Blodet brusede i ørene på hende, mens hun væltede ned gennem gangen og dybere ind i det ukendte. Hun havde åbenbart slået hovedet mere end forventet, og havde givetvis pådraget sig selv en mindre hjernerystelse. Hun måtte derfor støtte sig op af væggen, mens hun fortsatte sin søgen efter en udgang. Nu i et gående tempo. Stadig var hun lidt svimmel, men selvom svimmelheden var ved at aftage, lod hun stadig hendes fingre glide langs væggen. Det var mørkt, og hendes øjne var stadig i gang med at vænne sig til det pludselig skift i lysstyrken.
Førhen, ville tingene have set håbløst ud for Lailah. Hun ville have været panisk og rædselsslagen, men tingene havde ændret sig. Det var en særlig egenskab at indrømme man var bange, og Lailah var en af dem som besad denne egenskab. Hun var bange. Hun havde hørt at de nye væsner muligvis havde fundet deres vej ned i kloakkerne, og dét gjorde hende bange. Men det at være bange, var ikke nødvendigvis en svaghed. Det forstærkede hendes sanser, og hun var mere opmærksom på hendes omgivelser, hvilket gjorde det lettere at spotte fare.
Sådan havde det ikke altid været, men efter hun havde tilbragt meget tid sammen med Delilah, havde hun fået mere mod, selvtillid og hun var blevet mere kropsbevidst. Hun var ikke så klodset mere som hun engang var, på grund af den træning hun havde været igennem sammen med Delilah. Delilah havde vækket hendes muskler til live og forbedret dem uhyggeligt meget, i forhold til før. Hun havde i den grad været igennem en tranformation, ikke blot fysisk, men også psykisk.
Hun vidste derfor også nu, at mod ikke var angstens fravær, men dét at kæmpe videre, selvom angsten var der.
Ja, Delilah havde i den grad været en stor hjælp, til at gøre hende en bedre skytsengel, men ville hun opfylde alle Lailahs ønsker? Nej. Hun nægtede at lære Lailah andet end selvforsvar. Hun ville ikke lære hende at kæmpe. Meningen med træningen var, at Lailah ville kunne skabe sig selv en chance for at flygte, og ikke at Lailah skulle blive overmodig og muligvis selv opsøge faren.
Det havde Lailah til en hvis grænse været tilfreds med, men nu, med alle de ting der skete omkring hende, var selvforsvar ikke nok. Det havde det aldrig været, men det var først nu hun indså det.
”Hey!”
Blodet frøs til is og Lailah stivnede da stemmen nået hendes øregang. Hun sad med følelserne uden på tøjet, og havde ikke været klar på at møde andre end de frygtindgydende væsner nede i kloakkerne. Det havde nok set komisk ud, da hun nærmest farede sammen ved lyden af mandens stemme.
Alligevel pyntede et lille smil hendes læber mod hendes vilje, hvor hun derefter tvang sig selv til at se neutral ud. Hun var glad for ikke at være alene.
De befandt sig ved et T-kryds, hvor de stod på hver deres side af af t-et. Vandet og dets urenheder skilte dem, men det ville ikke være direkte svært at hoppe over til hinanden. Der var ikke noget spørgsmål om, hvor vidt hun turde komme over til ham eller ej, for vejen bag hende ville ende blindt uanset hvad. Det var skumle typer som normalt befandt sig i kloakkerne, men måske var han også endt dernede ved et uheld? Hun havde dog sin tvivl.
Hun knep øjnene lidt sammen, jo tættere på vandet der skilte dem hun kom. Havde hun set ham før, eller var det blot hendes øjne der spillede hende et puds? Hun tøvede lidt med at sige noget, men åbnede dog alligevel munden til sidst.
”Vejen bagved mig er spærret og det ser….”
Hun tav da en hvæssen kunne høres til venstre for hende, og til højre fra ham - altså nede af den vej som skilte de to ad.
Hun blev ramt af en kortvarig lammelse, som hun dog hurtigt fik rystet af sig. Hun havde presset ryggen med muren bag hende, og langsomt stikkede hun hovedet ud og kiggede ned af vejen, hvor lyden var kommet fra.
Ganske rigtigt, om der ikke stod et af de nye væsner dernede - og den havde tydeligvis hørt deres stemmer. Den var stoppet op, og stod og lyttede, med hovedet vendt i deres retning. Hun trak hovedet tilbage og kiggede over på manden, mens hun tog pegefingeren op til munden, og formede et ’Shh’ med læberne.
Hun kunne mærke hjertet i hendes bryst galopere, og en klump samlede sig i halsen på hende. Hun blev på en eller anden måde nødt til at komme over til ham, men hvis hun sprang nu, ville hun blive set, da monsteret så i deres retning. Hun sank klumpen.

_________________
Death is nothing to us.
When we exist, death does not exist
and when there is death, there is no longer exist.
Lailah
Lailah
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 255
Reputation : 9
Evner/magibøger : Hun kan sende lyn gennem dig, blot ved at lægge én finger på dig.

Tilbage til toppen Go down

Offensive VS defensive //Sean// Empty Sv: Offensive VS defensive //Sean//

Indlæg af Sean Man 20 Jul 2015 - 16:12

Kvinden virkede mere rolig nu og de nærmede sig hinanden i et roligt tempo. Selv gik han. Det gav ingen mening at løbe blindt rundt, specielt ikke i disse tunneller. Han kendte kloakkerne godt og kunne faktisk altid finde rundt, men nu, hvor flere tunnel var braset sammen, kunne selv han have svært ved at finde en tunnel der virkede. En man kunne komme igennem. Og med de nye væsner der listede rundt i kloakkerne...Ja, det var farligt at gå her alene. Hvis ikke direkte dødeligt.
Kvinden virkede bange, omend hun i det mindste ikke løb i blind panik. Der var intet at sige til det, men i det mindste så det ikke ud til at hun havde slået sig for slemt.
Da han hørte den hvæssende lyd, trak han sig selv ind mod den ene, kølige væg. Den klukkende lyd af beskidt vand løb ved siden af dem, bar på diverse skrald og affald. En fæl stank steg fra vandet, men hvis man gik i tunnellerne uden vand, var stanken ikke lige så slem. Dog havde Sean mere eller mindre vænnet sig til det igennem årene. Stanken og frygten for hvad der gemte sig i de mørke kloakker holdte de fleste nysgerrige folk væk, trods alt.
Han tittede selv frem fra hjørnet og kiggede ned af den mærke tunnel. En bevægelse fortalte ham der var et væsen. Og hvad virkede mere logisk, end det var et af de nyeste? Han bandede lydløst for sig selv. Han var knap nok kommet sig helt over sit sidste møde med et! Og nu skulle han kæmpe eller flygte fra et nyt? Han var træt af at flygte. Fanme nej!
Han trak hovedet til sig og bevæbnede sig med sin ene dolk. Den ville måske, måske ikke, kunne skade væsnet, men uanset hvad fik det ham til at føle sig mere sikker. En mulighed for at slå igen.
Hans blik gled over til kvinden. Hans ære og stolthed bød ham at få hende sikkert ud herfra, for hun var trods alt en kvinde.
Han bukkede sig ned og rodede lidt på gulvet, til han fandt hvad han søgte. En sten. Han samlede den op og rejste sig igen, pressede sig ind til væggen og lyttede. Jo, væsnet var der endnu. Han trak vejret dybt og så lydløst som muligt, før et svagt smil gled over ham. Var det ikke bare spændende?
Han holdte stenen op, så kvinden måske ville kunne se den i hans hånd. Han pegede på stenen, så ned af tunnellen hvor væsnet var...Så gjorde han tegn til at han ville kaste den og når han havde gjort det, skulle hun springe over til ham. På den måde ville hun forhåbentlig nå over til ham, mens væsnet var fokuseret på hans lille distraktion. Og hvis ikke...Så ville de i det mindste kæmpe samlet...Ja, hvis hun kunne kæmpe altså. Ellers ville hun bare sænke ham.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10211
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Offensive VS defensive //Sean// Empty Sv: Offensive VS defensive //Sean//

Indlæg af Lailah Tirs 4 Aug 2015 - 13:51

Den makabre stank, som oftest fremprovokerede grimasser hos folk der befandt sig i denne dunst, havde endnu ikke generet Lailah, grundet adrenalinen som havde pumpet i hende lige siden hun blev spærret inde. Selvfølgelig havde hun lagt mærke til hvilken stank hun indåndede, men som sagt, skete der for meget til at hun gad sætte sig fast i, hvilket miljø hun befandt sig i.
At hun vandrede rundt i næsten blinde, i hvad der i forvejen havde været en labyrint, men som nu også var en ødelagt labyrint, med nye ukendte væsner, som nok mere ville se hende som mad end som fjende. Se dét, var med til at få adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen på hende.
Hendes bare ryg blev presset hårdt op mod den kølige mur, som prøvede hun at gå i et med muren. Hjertet bankede hårdt i brystkassen på hende, og hun havde svært ved at se lige. Før havde hun været bange, men nu, hvor hun rent faktisk stod foran et af disse væsner, var hun nær rædselsslagen.
Hun glemte i et øjeblik at hun ikke var alene, men da hun kom i tanke om manden på den anden side, søgte hendes blik straks derover. Det var med til at berolige hende en smule.
Hun rynkede brynene og prøvede at fokusere på hvad manden holdt i hånden. Det var ikke til at se, fra der hvor hun stod, så hun ville derfor gætte på en lille genstand af en art. I starten forstod hun ikke hans tegn, men efterhånden som han blev færdig med sin forklaring, forstod hun hvad der skulle ske. Hun så lidt på ham, og endte så til sidst med at nikke.
Hun fjernede sig næsten lydløst fra muren, og gjorde sig klar til at springe. Hendes ben var ikke så trofaste som tidligere, så hun blev kort i tvivl om, hvorvidt de ville kunne få hende over på den anden side på kommando. Hun tog en dyb indånding, og nikkede et ’klar’ til manden på den anden side.
Hun så ham kaste tingen og ventede på den distraherende lyd, der ville være signalet til at springe. Hun sank en klump, og sprang i det øjeblik, lyden kunne høres. I det ene sekund hun hang i luften, var det som om alt gik i slowmotion. Hun kunne se for sig, hvordan hun ville lande sikkert på den anden side, komme sikkert ud derfra, og hvordan hun aldrig nogensinde ville komme i nærheden af disse monstre igen.
Men det var blot ønsketænkning.
Hun landede sikkert på den anden side, dog med en svagt rivende lyd, da hendes sko gled lidt hen over jorden. De kunne kun håbe på, at væsnet stadig var for optaget af hvad han end havde smidt, til at lægge mærke til lyden hun selv lige havde lavet.

_________________
Death is nothing to us.
When we exist, death does not exist
and when there is death, there is no longer exist.
Lailah
Lailah
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 255
Reputation : 9
Evner/magibøger : Hun kan sende lyn gennem dig, blot ved at lægge én finger på dig.

Tilbage til toppen Go down

Offensive VS defensive //Sean// Empty Sv: Offensive VS defensive //Sean//

Indlæg af Sean Tirs 11 Aug 2015 - 11:31

Han så afventende på kvinden. Hun var bange, lidt svær at nå ind til, men efter et øjeblik nikkede hun dog og det beroligede ham lidt. Han havde brug for at være klar i hovedet og han foretrak da virkelig hvis hun også beholdte lidt virkeligheds fornemmelse!
Han rettede sig op, tog en dyb indånding...Tittede frem fra sin væg og kastede stenen med fuld kraft mod væsenet, helst forbi den...
Mørket forhindrede ham i rigtig at følge stenen, men lyden da den ramte nogle fugtige sten var ikke til at tage fejl af. Så håbede han bare han havde kastet nok til at stenen ikke landede foran væsenet og blot gjorde kvinden det mere tydelig når hun sprang...
Kvinden sprang. Man kunne frygte hun ikke klarede det, men det gjorde hun. Automatisk gled hans ene arm ud og halvt greb hende, halvt forhindrede hende i at falde, og trak hende ind mod væggen med en finger der gled over hans mund, som tegn til at hun skulle være fuldstændig stille. Auraen af engel emmede omkring hende. Havde han lige hjulpet en engel? Han gættede på at en situation som denne gav tidligere fjender en ny fjende. Han valgte at ignorerer det og brugte i stedet kvindens aura til at gøre sig selv mere rolig. For det vel sådan en engelaura virkede, ikke? Han kunne slet ikke samle sig om hvordan engle virkede lige nu, han var alt for fokuseret på at lytte. Der var helt stille. Havde væsenet bevæget sig? Havde denne hørt kvinden?
Endelig vendte han sig om mod kvinden. Der var meget stille og han kunne på ingen måde lige det, men de kunne heller ikke blive her. Med den ene hånd gjorde han tegn til kvinden om at de skulle skynde sig videre, så lydløst som muligt. Med den anden hånd mere eller mindre skubbede han hende fra væggen og foran sig, så han var sikker på hun var med. Lydløs løb, eller...Halvløb, som det jo nok blev til. Han havde endnu dolken i sin ene hånd og klemte hårdt om den. Hans hjerte pumpede i ørerne på ham.
Uanset om kvinden fulgte med eller ej, drejede han snart om et hjørne...
Og stoppede op.
Monstret stod lige foran dem. Denne gang var der ingen tvivl, for de stikkende, røde øjne var rettet direkte mod Sean og - hvis hun var med - Kvinden. Hans hjerte gled op i halsen på ham et øjeblik. Derfor havde der været stille...Væsenet var gået en anden vej rundt og selvfølgelig havde han ikke overvejet at se sig omkring, før han løb videre. Dette var hans skyld.
Og nu var der ingen vej uden om. Væsenet havde set dem og stod endda ganske tæt på.
"Kan du slås?" spurgte han lavt, alligevel højt nok til at hun forhåbentlig kunne høre det. Han måtte finde ud af om hun kunne og ville slås eller om hun hellere ville fokuserer på at gemme sig eller stikke af, mens han distraherede væsenet.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Can someone tell me what I'm thinking? I am starting to dig the crazy~
Sean
Sean
Admin

Antal indlæg : 10211
Reputation : 114
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Tilbage til toppen Go down

Offensive VS defensive //Sean// Empty Sv: Offensive VS defensive //Sean//

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum