trouble and its my fault don´t come after me fenris del 3

Melia så lidt forvirret på Clara. Hendes tåre faldt stadig ned langs siden, mens hun begyndte at tøre tårene væk fra ansigtet. Hun trådte sig en smugle væk fra Clara og så på dem begge tog, med et større smil på læben. ''Jeg har også savnet dig Melia. '' Hun grinte kort, mens tårene blot fortsatte. Hun kunne ikke forstå hvor glad hun var for at se Clara efter så langt tid. Hendes øjne blev tørt efter og hun tog en dyb vejretrækning og smilede stort. ''Tak, Vi får massere af god mad. Hr. Fenris passer virkelig godt på mig. Han har givet mig opgaven om at både lave hans private mad, men også for nogle af hans personlige gæster. Jeg har fået mit eget private sove værelse, som godt nok ikke er så stort, men der er det jeg har brug for. Lord Abbadon er stadig herren i huset, men han ser mig mere, som Hr. Fenris's personlige tjener. Så derved lader han mig værre. '' Hendes stemme lød glad, mens hun fik tørt de sidste tåre væk.

Hun stille lod hånden glide på Clara's og den anden imod Panthea's. ''Kom, så kan jeg vise jer mit værelse.'' Hun roligt hev lidt i dem for at vise dem hendes værelse. Hun var virkelig stolt over det, samt også at Fenris havde foræret et billede til hende. Noget hun var så stolt over. Hun ville lede dem i retningen af gangen, men da Panthea nævnte at Clara og Panthea havde brug for at snakke nikkede hun blot.

''Ehm. . jo?! Hr.Fenris's gæst mad!?'' Hendes øjne spærrede op og løb imod køkkenet. Lyden af hendes sko, som gav en klang igennem korridoren. Hun dukkede op i køkkenet, mens en stemme lyd der fra. ''Bare rolig, jeg har ordnet det og mit møde er forbi.'' Fenris stod i dørkammen og smilede varmt til Melia, som hun trådte ind i køkkenet. Hans øjne gled over på Melia, som så halv forpusted ud. Han tådte over og nussede hendes kind. ''Det skal nok gå. Clara er sikkert blot træt efter den lange gå tur. Nå.. Jeg er på mit værelse. Skal til at få ordnet de sidste par ting.'' Fenris vendte sig rundt og fortsatte videre igennem en anden gang.

Melia nikkede til Fenris's ord og begyndte så småt at finde kage krukken frem, som hun havde fået lov til at lave nogle hjemme bagte småkager. Hun fandt nogle te kander frem og gik der efter ind i tørre rummet og fandt dunken, med frisk trukket blod frem, som Fenris havde en underlig ting at havde stående, men hun tænkte det var vel til Panthea. Hun satte krukken, sammen med 2 krus og begyndte at gå i retningen af Panthea og Clara.

Panthea og Clara havde ladet sig rive med et stykke endtil Melia havde ladet det synke ind det hun havde spurgt om ” jeg lover vi kommer og henter dig om lidt og så kan vi gå ind og se dit  værelse” sagde hun med en kærlig stemme. Da Melia var gået vendte hun sig om imod Clara, hvad var hendes problem? Panthea var ikke vred ” hvad er der i vejen?” spurgte hun og betragtede Clara. Panthea syntes ikke det var iorden at være så kold og det var selvom at Panthea sikkert var dronningen af koldhed, men det var hun jo kun fordi hun ikke ville have folk tæt på. Det gik op for hende at Clara måske var bange for at såre Melia. Hun rystede svagt på hovedet ” hør her, du vil aldrig såre Melia vis du forklare hende ordenligt hvorfor i ikke kan bo sammen, så er jeg sikker på at  hun forstår” sagde Panthea med en opmuterne stemme ” få det bedste ud af det i har, nu hvor sammen i aften så glem for en gang skyld at du kan være farlig. Jeg skal nok være der lige meget hvor du går” sagde hun vidste ikke om det ville hjælpe på Claras humør. Det overraskede Panthea hvor meget hun var inde i hvor farlig hun kunne være for væsner med bankende hjerter. Faktisk kunne Panthea også være en fare for Melia og Fenris, men hun havde aldrig tænkt sådan over det og desuden kunne Clara umuligt være sulten. Panthea havde sørget for at Clara havde drukket inden de kom, faktisk havde hun endda fået lov til at tømme resten af Pantheas måltid inden de kom udover den hun selv havde tømt. Hun betragtede Clara, men det så ikke rigtigt ud som om at hun ville sige noget.

Clara vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun var bange for at skade Melia, ikke bare skade hende, men såre hende. Clara vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare hvorfor hun ikke kunne bo sammen med med Melia. Hun havde lyttet til alt det hun havde sagt og var glad på hendes vejne. Hun havde fået sit eget værelse. Hun huskede hvordan de plejede at drømme om at have værelser. Panthea havde givet hende et værelse. Eller det ville sige at det blev til hendes rum hvor hun kunne være alene. Clara kiggede op på Panthea ” jeg ved det, men jeg er bange for såre hende eller det der er værre” sagde hun og følte at det havde været en dum idé at komme. Panthea vidste tydeligvis ikke hvordan det var at have en som man så som familie. Clara lod svagt en hånd glide igennem hendes hår. Hun vidste ikke gelt om Panthea var vred, men det virkede ikke sådan og hun smilede imens hun nikkede det var betryggende at Panthea var der til at stoppe hende. Clara tog Pantheas hånd, hun var klar de skulle nok få det hyggeligt sammen.

Panthea klemte hendes hånd da den sneg sig ind i Pantheas hånd. Panthea var ikke helt klar over hvor køkknet var, men de kunne vel bare følge Melias fært. Panthea havde ikke i sin vildste fantasi troet at hun skulle skabe nogen, men Clara kunne man kun være stolt af. Panthea var det øjeblik ligeglad med om folk ville se hende som svag bare fordi hun reddet en pige for
at at død, fordi hun ikke ville have den overlevende til føle det hun var gået igennem da hun mistede Pippin. Hun følte færten og smilede gik de ind af døren ” så er vi tilbage og klar” sagde hun og Clara smilede riigtigt og virkede ikke kold som hun havde gjort før. Hun slap Pantheas hånd gik hen imod Melia ” du bliver nød til at vise os dit værelse” sagde hun og hendes stemme var varm.

Melia havde allerede været i retningen af Panthea og Clara, som hun opdagede at de dukkede op af ved døren. Hun så kort på dem og der efter henviste dem til køkkenets personale bord, som mest af alt var et større træbord. Melia trådte over og stille så over på dem. ''Ehm.. altså.. jeg ved ikke om du spiser småkager Panthea, men der er lavet hjemme bagte småkager.'' Et smil lagde sig på hendes læber og hun satte sig kort og så over på Clara. Hun skænkede en smulge blod op i et af krusene, som hun tænkte Panthea ville fortrække.

Da hun hørte at Clara ville se Melia's værelse nikkede hun kort og rejste sig op og gik i retningen af sit værelse. ''Jo, det kan jeg godt. Denne her vej.'' Melia begyndte at gå i retningen af et rum og stille lod sine øjne rundt omkring sig i korridoren de gik ned af.

//beklager det sene svar

Panthea rystede svagt på hoved ” jeg er ikke sulten, har lige spist, men ellers tak” sagde hun og et varmt smil bredte sig over hendes læber, Melia virkede ikke bange for hende mere og det var rart. Denne pige havde intet frygte fra Pantheas side. Panthea holdte af de to piger selvom de ikke havde kendt hinanden særlig længe vidste hun at begge piger kunne se sig som en del af hendes inderkreds, de havde sneget sig der ind hvor ikke mange kunne komme ind. Hun rejste sig automatisk op da Melia tog Clara med for at se hendes værelse, men hun valgt at blive ude end til hun blev spurgt om hun ville se. Clara og Melia havde brug for at få snakket ting i gennem uden hun blandede sig. Hun gik også lidt længere nede og ikke helt oppe ved pigerne. Skulle der ske noget så var hun hurtig nok med sin overnaturlige fart. Hun vidste at Clara vidste at hun var der og hun tænkte at det var nok for Clara. Panthea havde altid syntes at dette hus var stort, hun havde ikke set mange andre stor huse end hendes skabers, men dette hus virkede så stort at man kunne fare vildt vis ikke man kendte huset eller som hende kunne følge ens fært.
Clara fulgte efter, men hun var stille. Hun havde håbet at Melia ville sige noget på turen hen til værelset, men det virkede ikke som sådan og da hun endelig havde fået taget mod til sig greb hun forsigtigt Melias hånd ” hør vi kommer nok ikke til at være så meget sammen” sagde hun og det var tydeligt at hun kæmpede med hvordan hun skulle sige det. Hun anede ikke hvordan Melia ville reagere over det hun sagde og det gjorde hende en smule bange for hun så virkelig Melia som familie og ville ikke såre hende hverken psyisk eller fysisk. Hun tog dyb indåndning ” jeg er farlig, Fenris og Panthea wer ved at lærer mig at styrer min blodtørst” sagde hun og heller det lød helt rigtigt ” hvilket betyder at jeg må holde mig fra at være alene sammen med dig, desuden er jeg en fare for dig. Så derfor er det besluttet at jeg bor sammen med Panthea og du med Fenris” sagde hun og bed sig selv i læben det var tydeligt at hun ked af at de ikke kunne ses så meget og hun ville egentlig gerne tage afstand for undgå at såre hende. Hun slap Melias hånd og vendte sit blik ned i jorden så hun ikke behøvede at se når hun havde gjort Melia ked af det ” det er den bedste måde for at holde dig sikker” sagde hun og tydeligt tynget af frygten for skræmme hende eller gøre hende ked af det.