Alone, or what? - Somdey.

han så på hende og løftede sin søsters hovede op og smielde til hende ''jeg er glad for dig og din kæreste har et godt forhold og i er mere end velkommen til at flytte her hen jeg kunne godt bruge lidt selvskab, når din storebror jo er så gammel som han er'' grinede han da han var gammel... han smielde stillle han var glad han havde fundet sin søster... ''og jeg ville være beærede over at møde din kæreste'' sagde han og nussede sin søsters kind blid...

Blair sendte ham et skævt smil. "Jeg vil spørge ham, men han er ikke den bedste til at tage imod ting. Han vil helst ordne alt selv. Men jeg lover at spørge ham." Det var underligt at kunne omtale en der nærmest var fremmet som bror. Det var ikke normalt. Hun kunne ikke forstå det, hun havde levet i næsten 18 år uden en bror og pludselig var han der bare. "Men du er da ikke ret gammel, er du?" Blair kendte efterhånden en hel del til alle de væsner der fandtes, så det ville ikke være helt ualmindeligt hvis han var en af dem.

han smilede og så på hende ''jeg ved ik hvor gammel jeg er men uden på er jeg en på 22'' sagde han med et smil og så på hende og tog hendes elestik ud og smielde ''min meget smukke søster'' sagde han blidt og kærligt til hende... da hun betød alverden for ham. han ville aldrig lade nogle gøre hende ondt. ''jeg håber han vil tage imod tilbudet''s agde han blidt...

Blair kunne næsten regne ud han ikke var et menneske, et menneske ville da vide hvor gammel han var, ikke? "Uden på. Så du er ikke et menneske?" Blair vidste overhovedet ikke at hendes far var et andet væsen, han må have været halv eller sådan noget. Ellers ville hun da ikke kunne være menneske. Blair kom til at tænke tilbage på hendes liv som ung, hendes mor havde grebet på hendes far og fik ham til at gøre ting han ikke ville. Måske ville hun afsløre hans identitet over for hende? Han havde gjort som hun sagde. De havde slået hende. Blair rettede på et tørklæde der skjulte et langt ar tværs over halsen og seks bid fra meget skarpe tænder. Hun havde en hel del ar udover det, hun havde et i hver skulder efter en kniv og et på brystet efter et piskeslag og et på maven der også var fra et piskeslag. Hun prøvede at skjule hendes ar, men det var svært sommetider. "Det gør jeg også." Sagde hun.

somdev så godt arne og tog blidt hendes tørklæde af hende ''hvem har gjort det mod dig?'' spurte han og så på sin søde uskyldige søster som sad ved hans side, han ville svare på hendes spørsmål om sådan noget sener med hvor gammel han var og det. ''nejg min kære jeg er dæmon'' sagde han med et smil... ''vores far var halv dæmonog halvt menneske'' sagde han... og så på sin søster og tog hendes hånd blidt ''jeg lover så længe jeg er her så kommer der ik til at ske dig flere skader'' sagde han blidt og troligt..

Blair havde ikke lyst til at fortælle om hendes ar, det var smertefuldt at tænke på. "Det er en lang historie. Jeg.. Gjorde det selv." Blair havde naturligvis ikke bidt sig selv, men det lange ar skyldte at hun truende lagde en kniv på hendes hals og pressede den ned i halsen på hende og så blev den flået ud af hånden af hende. Hun havde haft et langt og pinefuldt skænderi med hendes barns farfar. Ja, det var meget indviklet. Blair havde stadig ikke fået styr på det. "En dæmon. Har du så en.. Kraft?" Blair kendte en del, men ikke meget, til andre væsner. Hendes datter var blandingsrace, dog domineret af det menneskelig, hendes far til barnet blandingsrace, hendes kæreste et hajmenneske, hendes far var åbenbart halv dæmon, hendes bror dæmon og hendes barns farfar varulv. Hendes barns farmor var ikke menneske, men Blair vidste ikke hvad hun var.

Somdev tog et tæppe frem og lagde det om hende og løftede hendes hovede op ''blair alt skal nok blive godt igen, det lover jeg dig, jeg vil gøre alt jeg kan for at sikre mmig du og din familie er i sikkerhed, og ja jeg har en evne men det er ikke noget vldt, jeg kan forføre folk meget nemt'' sagde han og rørte sin søsters kind blidt... ''jeg er ked af jeg ik ku være der for dig det er jeg virkelig'' saagde han med et smil på sine læber og rødmede lidt... over han sad og fortalt sin søster om alt det med hans dæmon kraft.... det var ik noget hans lille menneske søster skulle tænke på hun skulle ik tænke på noget der har med det at gøre...

Blair var overvældet af den pludselig meget omsorg hun fik. Hun var ikke vant til så meget omsorg fra en hun ikke havde nogen som helst følelser for eller nogle der ikke havde følelser for hende. Det var ikke normalt for hende. Blair nikkede. "Jeg ved det godt. Men jeg har det fint, jeg har et hjem og jeg får nok at spise." Blair lagde armene om livet på ham for at vise hendes taknemmelighed. "Det skal du ikke tænke på. Du kendte mig ikke." Blair sendte ham et skævt smil. "Så har vi endnu en ting tilfælles, vi er gode til at forføre. Du har det som evne og jeg som talent."

han lod sin hånd glide ned over sin søsters hår og smilede ''jeg håber virkelig din kæreste giver dig lv til i kan flytte her hen'' sagde han med et smil og rejste sig og tog hende med hen til et billede og tog det ned og tog en boks frem og smilede og lagde hånden påog åbnede den og smilede da der lå en halskæde i, ''det var min mors og jeg går ik med halskæder og den vil helt sikkert klæde dig, hvis du vil h den'' sagde han med et smil mod hende, selv om de ik havde kendt hinaden i særlig lang tid følte han skyldte hende alt han ejede i sin liv, men så igen han var jo også storebror det var meningen...

Blair trak sig tilbage da han rejste sig. "Det håber jeg også, det er langt bedre omgivelser. Også for Lucy." Blair ville gerne give hende det bedste liv hun kunne, men det var bare ikke muligt på det tidspunkt, ikke med det liv hun havde. Blair så på halskæden han holdte frem. Hun lagde den i hendes håndflade og så på den. Den var ret flot. "Det ville være mig en ære." Hun ville elske at gå med den.

han smilede og tog den op og lagde den om halsen på hende og smilede og tog hårede over de bag på den og smilede og så på hende og bukkede ''jamen dog hvad laver droningen dog i mit ydmyge hjem, du er smuk ud blair'' sade han med et smil på sine læber og var glad for hans søster ville gå med den, ''jeg har også en legeplads til din datter når hun bliver ældre i er altid velkommen hvis din kæreste siger nej'' sagde han med et smil og bville gerne gi sin søster det hun fortjæner, og det er et godt liv med alt det hun kan ønske sig og sådan noget...

Blair rødmede svagt. "Nej, jeg er ikke så pæn." Sagde hun og så ned. Hun havde ikke specielt høje tanker om sig selv. "Det er jeg glad for. Tak." Blair var taknemmelig for alt det han allerede havde gjort for hende. Hun håbede inderligt Alian ville takke ja, men hun troede ikke på det. Han var ikke den type. Blair sukkede og tog fat i halskæden. Den var fantastisk.

han smilede og tog hendes hhånd og gik ind på værelset tilsin søster og åbnede skabet ''jeg syns ik du skal gå hjem i det tøj du kan blive syg og for det andet er du mere end velkommen til at sove her der er ingen der kommer til at såre dig'' sagde han med et smil på sine læber og rørte hendes kind blidt og smielde sødt, da han var en godhjertet storebror som forstod hvis hans søster gerne ville hjem til sin datter og kæreste men bare det der med alle de væsner der kunne gøre hende ondt på vejen der hen det knuste hans hjerte ved tanken om det...

Blair så smilende på ham. "Tak. Det er jeg glad for." Blair ville dog helst hjem, hun ville dog helst hjem til Lucy, hun var ikke tryg ved at lade hende være alene for længe af gangen. "De sårer mig ikke. Jeg kan godt passe på mig selv. Men tak for det." Blair sendte ham et skævt smil. "Jeg skal hjem til Lucy og Alian ingen længe."

han så lidt trist ned ''vil jeg se dig igen?'' spurte han nervøst og så på hende da han ik ville ha hun kom noget til, men han kunne jo ik være der hele tiden, hn ville gerne være der nu hvor han endelig havde fundet sin dejlige søde lille søster hun tog en jakke frem der var rigtig flot og smilede ''her tag i det mindste den her på så du kan holde dig var mens du går hjem'' sagde han...

Blair rejste sig fra sengen. "Ja selvfølgelig. Hvis jeg kan finde tilbage her til." Blair så sig omkring. "Du kan få min adresse?" Blair ville med glæde se ham igen. "Okay. Tak." Sagde han og tog imod jakken. Hun tog den på og ventede p å et svar, hun håbede på han gerne ville have hendes adresse, så kunne de se hinanden igen. Det var rart at have en storebror.

han smilede og fjernede igen lidt hår fra hendes pande og smilede stillle ''meget gerne blair, så kan jeg også møde din datter og kæreste'' sagde han med et smil på sine læber og rørte ved hendes kind blidt og gav hende et stygge papri...

Blair skrev sin adresse ned på papiret og overrakte ham det. "Det vil jeg se frem til." Sagde hun og lagde armene om ham i et kram. Hun havde aldrig stolet på nogle så hurtigt. Han var hendes bror, så det var ikke svært at stole på ham. "Jeg er glad for vi har mødt hinanden. Langt om længe."

han tog imod papri lappen og smilede glad og lagde sine muskuløse arme om sin søde lile søster og gemte sit hovede i hendes hår ''ja jeg er utrolig glad for at vi fandt hinanden vi ses om ikke så længe det lover jeg'' sagde han med et smil på sine læber og gav hende tørklædet på igen ''perfekt så brde du ik fyre'' sagde han med et sødt lille grin han savnede hende allerede men han stolede på hun kunne passe på sig selv..

Blair sendte ham et smil. "Vi ses snart." Sagde hun og krammede sig tæt ind til ham før hun trak sig væk og gik ud af døren. Hun var glad for at hun havde en bror lige pludselig, det var underligt at det skete så pludseligt, så uventet. Men hun var glad.

han smielde mod døren og vinkede farvel til sin søster og lukkede døren,

//out//