Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Jazmin
 
Kai
 
Noa
 
Sean
 
Candice
 
Yalena
 
Kira
 
Razor
 
James
 
Caty
 

Statistics
Der er i alt 282 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Vetis

Vores brugere har i alt skrevet 150729 indlæg in 7756 subjects

I always had hope. [Casey & James]

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

I always had hope. [Casey & James]

Indlæg by Gæst on Søn 13 sep - 23:37

//Rækkefølge: Talia, @Casey, @James//

Talia havde fundet sit fodfæste i verden igen, selvom det stadig ikke var let for hende at møde nye folk, klarede hun sig bedre end hun havde i starten. Hun var endelig klar til at se hendes fortid i øjnene. Talia var taget tilbage til hendes gamle hus. Der hvor hun sidst havde set hendes bror. Hun havde ikke set ham så længe, at hun ikke vidste om han overhovedet stadig var i live. Hun lod hendes hænder føre sig hen over de nøgne vægge, hun havde brugt så mange år her, hendes barndom, og nu var det tomt. Talia bevægede sig ind i det værelse, hvor hun havde gemt sig med James. Hvis han stadig levede, hvis han kom tilbage her til, blev hun nød til at fortælle ham, hun havde været der. Men hvordan? Hun lod hendes hænder føre over hendes hals, hvor hun mærkede en kæde. Hun havde gemt hendes halskæde fra varulvene der holdt hende fanget. Det var det sidste hun havde fået fra James. Hun tog den hurtigt af, og lagde den i en vindueskarm. Han blev nød til at finde den. Talia hørte nogen bag hende, hun drejede sig hurtigt rundt, men blev slået ud, og efterlod en smule blod ved siden af halskæden.

Talia vågnede op et mørkt sted. Hun var ikke sikker på hvor hun var, og det mindede alt for meget om da hun blev taget af varulvene. Hun satte sig op, med en dunkende hovedpine. Hun rejste sig og følte sig frem. Det var koldt under hende, der var fugtigt. Hun satte sig i et hjørne og forsøgte at varme sig selv, ved at gnide sig på sine arme. Hun var helt alene igen, og hun hadede vært et sekund af det. Hun følte sig lige så fanget og uhjælpelig som hun gjorde før, hun ville bare have sin frihed. ”Vi har fanget to. De er derhenne.” En dyb stemme lød, og blev efterfulgt af skridt der først stoppede ved hende, studerede hende og så gik videre. ”Udfør proceduren som sædvanligt.”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I always had hope. [Casey & James]

Indlæg by Gæst on Søn 13 sep - 23:49

Casey havde været væk i omkring en dag nu. Væk fra hendes bror, som havde brug for hende. Hun ønskede sig bare hen til ham, så hun vidste han var okay. Hendes bror så dog ikke sådan på det. Ja, han var bekymret, men han gik ikke rundt og troede hun var død, hvis ikke hun havde været hjemme i et par dage. Lige nu var hun dog usikker på, om hun nogensinde ville komme hjem igen. Hun havde bare siddet der, ventet og håbet, da de kom ind med en ny pige. Casey opfangede ikke meget, men hun var bevidstløs, det kunne hun se på måden de bar hende. Havde hun været ved bevidsthed, ville hun helt sikkert ikke være så rolig. Medmindre hun ønskede at være der, hvilket var underligt hvis man ønskede det. En stemme lød igen, en stemme hun havde hørt flere gange, en stemme der fik kuldegysninger frem på hendes arme, fik hårene til at rejse sig i hendes nakke. Hun frygtede ham, fordi hun havde hørt skrigene, hørt hans ondskabsfulde grin. Han torturerede folk, og hun frygtede hun var den næste. En mand stillede sig foran hende, studerede hende og undersøgte hende. Hun følte sig bestemt ikke tilpas ved måden han så på hende. ”Hvad vil du gøre ved mig?” Han trådte helt frem til tremmerne, så intenst på hende før han drejede rundt og gik den samme vej tilbage. Casey rejste sig og stillede sig op af muren, velvidende den anden pige var på den anden side. ”Er du okay?” Spurgte hun hviskende, men der kom intet svag, kun en svag hulken. Så hun var ikke okay, tydeligvis. Casey gik væk fra tremmerne og satte sig igen ned i en krog. Hun håbede bare snart der ville komme nogen. Hun ville være evigt taknemmelig, hvis nogen kunne få hende ud af det helvede.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I always had hope. [Casey & James]

Indlæg by James on Man 14 sep - 0:06

James, havde oplevet et par ting end til videre i sit liv, hvilket havde gjorde at han kunne bevæge sig hen mod deres gamle hus, han var ikke lige frem en person, som ikke vidste, hvad han gjorde. Men da han nået huset var det forfærdeligt stille som normalt, han gik lidt rundt i huset, efter et kvarters tid. Stoppet han dog op og  gik ind, i det rum de, havde gemt sig i han så dog en smykke skinne, lige så let som ingen ting, hvilket fik fanget hans opmærksomhed. James bevægede sig der hen, så hurtigt og rolige han kunne, hvorefter han så smykke an. Men lige under ham, var der noget som ligende mistænklig blod, hvilket gjorde at han sætte sig ned på hug, og  følte på det. Han tog det derefter op til hans mund, hvor han smagte hurtigt på det. Det var helt sikkert blod, James spytte det ud kort tid efter, hvor han så kiggede sig omkring der var et brev som var skrevet fra nogen personer, som, havde Talia og nogen andre personer. James læste det hurtigt igennem, de ville ha ham der hen, hvor de så ville bruge ham til forsøg. Da de sikkert, havde hørt om hans evne, da de rygter fløj omkring mellem vampyrer. James så en sidste gang på brevet, hvorefter han bevægede sig efter de fodspor som os var ude foran. Han ende, til sidste med at nå til stedet, hvilket der gjorde at han sætte sig selv i bevægelse ind bag fjendens linjer. James havde, som altid nogen hellige genstande på sig, som han ville bruge til sin fordel, han kom ind og dræbte så lydløst som muligt en vampyr, hvorefter han forsætte ned, hvor han troede de holde fangere. Da han nået der ned var der helt tom, man ville næsten tro at det var en fælde, hvilket det sikkert os var. Men han måtte bare finde hvem, end det var som var her nede. Han nået til sidste Talia og Caseys celler. Han stoppet derfor kort op, hvorefter han kigget ind af dem begge, han havde nemlig taget lyset med ned. "Talia," hvisket James mens han bevægede sig rundt.
//hvis du mener han skal blive slået ud så de alle er fanget, sammen først gør du bare det. Wink//

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Someone, has to fight the battles, to show that humans are not weak, that they can be a threat to other supernatrual creatures.
avatar
James

Antal indlæg : 121
Reputation : 0
Bosted : forskeligt
Evner/magibøger : Bow of The Light

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I always had hope. [Casey & James]

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum