I wil not Break, or bow//Jo//

S: Jos kælder.
V det regner, og storme temmelig meget udenfor.
Tid omkring midnat.
O Ikke rigtig nogen inde i rummet, men udenfor går der vagter rundt.
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] minus skjorten og tank top.

Denne kontrakt skulle ha være åh så nem, find de falden engles leder dræbe hende og vende hjem til hans betaling. Men den idiot som gav ham kontrakten, havde holdt nogen ting ude af teksten. For det første var denne kvinde sindssyg, hvilket gav mening hvorfor få stadig gjorde hvad de gjorde for at få hende ned med nakken eller prøvet på det. Richard rev i lænkerne igen, men kæderne var stadig umulig, at komme fri fra. Han havde den smerte som bar pokker han kunne bruge hans evne vanish, når han fik tid ind til da måtte han bare, prøve og komme fri af disse lænker, han havde ikke tænk sig at fortælle hvem der, havde hyret ham da det ikke gik sammen med ham. Richard bed sig svagt i underlæben og så sig omkring, han var helt alene inde i dette her rum, hvis ikke han havde haft dem på kunne han være stukket af igen. En anden ting, han ikke, havde fået at vide var hendes evne når det kom til vinden, hvorfor kunne hans handler ikke bare ha sagt, ”åh ja hun har en sindssyg kraftig evne med vind.” Richard hade virkelig alt og alle lige nu, hvorfor skulle han os være udsat for dette her, han skulle være blive hjemme i dag, men hvem ved sine fulde fem ville gøre det, hvis man kunne få penge ud af det.  Richard, ville være begyndt og fryse hvis ikke det var fordi han var varulv nu, da denne kælder åbenbart var beregnet til andre folk,  som havde gjorde noget imod hende lederen. Men nu måtte Richard bare komme gennem det her med, hovedet højt hævet han, havde ikke tænkt sig at bukke under, ikke så længe han levet. Han ville ikke gi hans fangere den tilfreds stilling at, høre ham tigge om nåde og be om tilgivelse. Han var nemlig ikke en af de personer, da hans øjne havde vend sig til mørket så han sig omkring og mærket stadig sølvkæderne som sved. Men  han måtte holde sig selv kørne, han måtte komme hjem til det her og hjem til hans anden person, han havde en pack med. Richard kiggede over mod døren da den gik ind, hvorefter den kvinde han skulle myrde kom gående lige så elegant ned. Richard knuret da han så, at hun gik med et halsbånd, bare hun så meget som rørte ham med det, ville han slå hende ihjel, dette var pludselig blive personligt.

Han havde været ufattelig dum. Sådan at bryde ind i hendes hus. Troede han virkelig at hun var så let at få ram på? Hun skulle vise ham. Josette tolerede ikke når folk ikke behandlede hende med respekt, og det kom altid med en straf. Husets kælder havde hun overtaget - uden at aftale noget med Caroline - men det var ligemeget. Nu tilbage til det sjove. Josette kiggede sin fine hylde igennem og fandt et halsbånd. Stille gik hun imod ham, og placerede det om hans hals.
"Så pusling. Vi skulle jo ikke have du bruger nogle små tricks imens vi har det sjovt." Sagde hun næsten helt uskyldigt - hendes mørke aura legede dog ikke altid lige meget med. Josette vendte ryggen til ham, så kastede håret tilbage - så han fik det lige i ansigtet. Så gik hun hen til sin hylde igen, og fandt en kniv. Bladet var lavet af det reneste sølv. Let gik hun over imod ham , imens hun viftede lidt med kniven.
"Så lad mig se. Først bryder du ind. Så forsøger du at dræbe mig? Hvilket var ufattelig dumt. Du må være en amatør, eller bare et udskud der ingen penge har." Hun fnøs og gik tættere på ham. "Jeg skal nok lade dit ansigt være... det meste af det. Det ville være en skam hvis det kom for meget til." Smilede hun skævt og holdt øjenkontakten. Så lod hun spisen af knivens blad skære hul på hans kind, så hun skrev et J på hans kind. Så kørte hun en tommelfinger henover det nye sår for at fjerne det friske blod. Let smagte hun på blodet, og rynkede let på næsen.
"Varulve blod har aldrig faldt helt min smag." Tilføjede hun så til stilheden. Så lod hun kniven skære hul i hans hud fra midten af kravebenet og ned til navlen. Hun fulgte kniven hele vejen med øjnene, nød synet af blodet der lød ned af den blege hud som et vandfald. Sølvet imod hans hud der nærmest ætsede, det fik et sadisk smil frem på hendes smilebånd. Det var tydeligt, at hun nød det.

Richard så hende nærme sig ham, med hendes halsbånd til ham. Richard bed ud efter hende, op til flere gange, mens han prøvet og komme fri. Da hun kalde ham pusling knurrte han højt, ”jeg vil slippe mig fri hvis jeg var dig, inden jeg brækker dine arme, og kald mig ikke pusling.” Lød det vredt fra Richard som stadig vred sig for at komme ud, men da hun kom tilbage og talte om hvorfor han havde gjorde det, om han var en udskud eller dum grinte han bare. ”Jeg er ingen af de ting gæt igen, og lige meget, hvad du gør vil jeg ikke fortælle hvem der sende mig, så gi op du kan bare dræbe mig, for jeg siger intet Jo.”  Han studeret hende, hvordan hun skar i ham, med en sølv kniv smerten var sindssyg, og selv om Richard prøvet og skjule det kunne man se det gjorde ondt på ham. Da hun var færdig med J, rev han hans ansigt væk fra hendes hænder, hvorefter han så hende i øjne igen.  Han studeret hendes kniv, som begynde og skær ned tværs over Richards overkrop, han prøvet og være stærke, men da det var sølvblive det svære og svære. Richard prøvet og holde smerten ud, men da det var sølv, ville han blive nød til og lukke det ud før eller siden ”FOR HELVEDE ARGHHH.” Da hun så var færdig slog hans sit hoved, mod den kolde mur, hvorefter han så hende i øjne ”du for intet ud af, mig du kan lige så godt dræbe mig, og aldrig kald mig pusling igen, ellers ved jeg ikke, hvad jeg gør ved dig frøken, hvis du bare, havde ventet lidt var du den der var død og jeg ville være over alle bjerge nu, men du kunne ikke bare holde dig til en plan kunne du, men du er lige så sindssyg som de taler om, ellers er du måske lidt mere gavmild, jeg er faktisk ligeglad, bare lad mig gå nu, hvor vi så ikke vil se hinanden igen, hvad siger du til det.” Lød det kølig fra Richard af, hvorefter han så hende i øjnene. Richard vidste, godt hvordan han skulle tackle det her, derfor ville han bare se, hvor  vred hun var og hvor meget hun ville gøre for at, få ham til og respekter hende, hvilket han ikke gjorde lige nu.