Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Sommer

Måned | Juni

Latest topics
» Lets kick some butts(Veltói/Dust)
Today at 0:05 by Veltói

» The girl who dosen't look like an engel ~ Emery
Yesterday at 23:47 by Veltói

» SIRTIMM ~ Who are you
Yesterday at 17:36 by Sierra

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Yesterday at 17:18 by Lydia

» It's been a while - Sean
Yesterday at 10:30 by Sean

» Stick em with the pointy end ~ Elizabeth
Yesterday at 10:16 by Fenrer

» Sikke en overraskelse - Dust og Katrina
Ons 20 jun - 23:17 by Dust

» Lær din figur bedre at kende! - leg/ting :3
Ons 20 jun - 22:50 by Mizu

» Hvem er hvem? Listen!
Ons 20 jun - 22:18 by Mizu

Top posting users this month
Dust
 
Katrina
 
Fenrer
 
Taliia
 
Sean
 
Nephthys
 
Chester
 
Elizabeth
 
SIRTIMM
 
Althorn
 

Statistics
Der er i alt 269 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Mizu

Vores brugere har i alt skrevet 153512 indlæg in 7956 subjects

Time of destruction - Allyson

Go down

Time of destruction - Allyson

Indlæg by Odette on Tirs 27 okt - 14:12

Tingene var i ruiner da han endelig kom ind til byen. Det så forfærdelig ud. Han havde ladet gruppen blive ved lejren. Raven havde sagt han skulle blive, men nu havde de gemt sig i skovene så længe - han ville se, hvordan tingene så ud i byen. Men det var langt værre end han først havde forventet. Skrig igennem hele byen bed mærke i hans nerver, mindede ham om da de levende døde angreb hans lejr. Mindede ham om da han mistede Audrey. En person, han aldrig ville komme sig over, at have mistet. Blake havde en kniv på sig, gemt i ærmet så fjender ikke så angrebet komme hvis de slog til. Han var dækket med ar, størknet blod i ansigtet og på kroppen. Blake gik øje på en lyshåret kvinde, samme hår som Audrey. Det fik selvfølgelig hans opmærksomhed, angrebet af fortiden undersøgte han det. Men pludselig vendte hun sig rundt, det var ikke Audrey. Selvfølgelig var det ikke hende, han kunne ikke finde et spøgelse jo. Han vendte sig rundt, og blinkede kort da en anden fra fortiden troppede op i nærheden af ham. Allyson. Han havde ikke set hende ligesiden den mand havde prøvet at tage hans gruppe - og smed Blake ud.

Han vidste Allyson var stærk, men havde været bange for hun var kommet noget til. Trods alt, havde han været tilbage for at forlange at de lod hende gå, men hun havde allerede været væk. Han kneb øjnene lidt da han så et væsen løbe imod Ally, med en økse svunget over hovedet. Blake trak sin kniv og kastede den afsted. Det lignede lidt han kastede den imod Ally, men den fløj lige ved siden af hendes ansigt, og landte person i dæmonens ansigt lige imellem øjnene. Derefter løb han hen til Allyson og stilede sig lidt fra hende.
"Godt at se du er i live." Sagde han og kiggede ned af hende for at se om hun var kommet til skade.

// @Allyson

_________________
what is more unfair
than having to choose
between being a monster
or being a hero?

       (—when you have to be both.)

when you learn that
the road to hell
is paved with more
than just good intentions.
avatar
Odette

Antal indlæg : 53
Reputation : 0
Bosted : Ashen Wood Forest
Evner/magibøger : Blood manipulation

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Time of destruction - Allyson

Indlæg by Gæst on Tors 12 nov - 16:24

Dette var Allysons yndlings sted i Doomsville. Fyldt med fjender. Fyldt med væsener, der fortjente at få deres strube skæret over. Eller bedre - hendes sværd hugget ned igennem deres hjerte. Ja, hun var voldelig, hun var født og opvokset sådan. Dette havde verdenen gjort ved hende. Uskyldig, ren, sød? Disse ord kendte hun ikke til. Nej, hun var alt andet end det. Klart, hun kunne være sød imod sine venner eller familie. Mest familie eftersom hun ikke rigtig havde nogle venner.
Allyson sparkede et væsen væk fra hende selv inden hun med hurtige bevægelser skar den's strube over. Hun tog en dyb indånding, da liget ramte jorden og det næste der skete fik hun knapt nok registreret før hun hørte en bekendt stemme. Overrasket så hun på Blake og rynkede på panden. "Blake." Her havde hun håbet at hun havde flygtet væk fra skoven, men selvfølgelig kom den tilbage til hende. Hun så kort på væsenet, han havde dræbt, og derefter på ham igen. "..Jeg skal vel takke dig for at have reddet mit liv...igen." Hun sukkede og så ikke ligefrem glad ud. "Kan jeg hjælpe dig? Og selvfølgelig er jeg i live. Jeg er ikke så nem at komme af med når jeg først har sit mål."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum