Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
I'm no one - Rhys EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
I'm no one - Rhys EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
I'm no one - Rhys EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
I'm no one - Rhys EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
I'm no one - Rhys EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
I'm no one - Rhys EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
I'm no one - Rhys EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
I'm no one - Rhys EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
I'm no one - Rhys EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Lori
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Lenore
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Genevira
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Celenia
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Renata
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Jake
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Elizabeth
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Madelena Gray
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 
Katrina
I'm no one - Rhys Voteba13I'm no one - Rhys Voteba14I'm no one - Rhys Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

I'm no one - Rhys

Go down

I'm no one - Rhys Empty I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Tirs 19 Jan 2016 - 22:39

@Rhys


Det regnede. Der var frost grader, og hun havde ingen anelse om, hvor hun var henne. Lige nu sad hun holdet som en klump på en sten i skoven. Hendes øjne stirrede tomt ud i luften, imens hun holdt hårdere og hårdere om sig selv. Hvad var der blevet af hende? Hvordan kunne hun være synket så dybt? Det var en forfærdelig følelse, som hun ikke kunne slippe. Følelsen af tab, og det var en følelse hun langtfra var van til. Aria havde hun mistet, Julia... Jackson. De personer som faktisk betød noget for hende var væk. Let sank hun en klump, de ville aldrig tilgive hende. Jackson ville aldrig tilgive hende. Tanken var overraskende overvældende for hende. Hendes tøj bestod af en rød striktrøje, og et par bukser.. halvt ødelagt, og blodrester i håret samt ansigtet der næsten var ved at blive skyllet ud af regnvandet. Hayley følte sig som en drukken mus, og regnvejret var for voldsomt til at kunne flyve nogensteder. Hun følte sig fortabt. Ensom for første gang i hendes liv. For første gang længdes hun efter Arias stemme i hendes hoved, eller Jackson der kommenterede hendes dårlige attitude... Hun efterlyste for første gang det, som det ville sige at blive holdt af.

Hayley tog stille en dyb indånding, og rejste sig op. Der stod hun i lidt tid før hun med tunge skridt bevægede sig en smule fremad. Hun havde ikke motivationen. Måske var Julia bedre tjent uden hende som mor, ingen ville savne hende alligevel. De ville sikkert bare tro, at hun var skredet. Og hvem kunne hun takke. Sin egen far. Den far hun havde været nysgerrig for at lære at kende. Troede hun var Andrea, og af hvad Hayley havde forstået, så havde det noget at gøre med Andrea og ham Logan hun havde mødt en enkel gang før. Hayley var ved at være træt af alt det drama her! Hun ville have det til at stoppe, men vidste desværre godt, at det kun lige var begyndt. Alison ville dræbe hende når de så hinanden igen. Hvis ikke Jackson havde gjort det først.

Til sidst væltede hun blot. Hun havde løbet de sidste mange dage. Hendes muskler var trætte og skreg til hende. Dog lod hun blot regnen ramme hendes ansigt, imens hun blot lagde der. Uden at sige så meget som et eneste lille ord. Hayley lignede en sindssyg person. Helt dehydreret og højest sandsynlig også syg. Trods alt var det jo vinter. Hvad der havde holdt hende i live i det seneste stykke tid var et godt spørgsmål. Teknisk set, hvis ingen greb an lige nu eller hjalp hende.. ville hun nok gå hen og dø.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Tirs 19 Jan 2016 - 22:56

Det var blevet koldere i løbet af de seneste dage. Han havde forsøgt at finde lyd, men det var lettere sagt end gjort, når man stod midt i en kæmpe skov. Han anede ikke hvor han skulle hen, og hvis han gjorde, kunne han umuligt kende vejen. Men han havde formået at bygge et lille sted af store blade og pinde. Det dækkede ham i det mindste for regnen. Mens han sad og stirrede ud igennem de store regndråber, tænkte han tilbage på minder med sin far. Det var ikke mere end et par måneder siden han var død, og nu var han på jagt efter hans biologiske familie. Det var de sidste han havde tilbage. Og selvom han ikke kendte dem, blev han nød til i det mindste at finde dem. Som han sad midt i sine tanker, væltede et bad af vand ned over ham, og gjorde ham våd helt ind til knoglerne. Selvom han ikke havde været tør før. Han rejste sig og så på hans lille sted, der var brast sammen. Han gik hen til hans hest og aede hende over ryggen. Hun var ynkeligt nok, den eneste ven han havde. Alle andre i hans liv var væk, på den ene eller anden måde.

Han gik på jagt efter andre ting, han kunne bruge til at dække sig selv med, så han ikke blev syg. Regn var en ting, men regn i sådan en kulde gjorde det endnu værre. Det var som dråber af is der ramte hans hud, og det var bestemt ikke behageligt. Han kom et stykke væk, men stadig så han kunne spotte hans lille lejr. Han var før blevet væk, og det ønskede han ikke igen! Men da han fik øje på en skikkelse der lå ned, tydeligvis et menneske, slap han alt han havde samlet, og var hurtigt henne ved hende. Han satte sig på knæ og ruskede let i hende, i et forsøg på at få liv i hende. Da opdagede han blodresterne i hendes hår, og blev bekymret.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Tirs 19 Jan 2016 - 23:11

Suget ind i sin egen verden. Hun lagde stille på jorden, og måske var det enden? Hayley skulle lige til at lukke sine øjne i da nogle ruskede i hende. Det føltes som en sten i hovedet, men det var det jo egentlig ikke. Let blinkede hun hurtigt kort og reagerede.. rent instinkt, så slog hun ham og ramte ved hans brystkasse imens hun hurtigt rejste sig op. Dog var det tåget for hende, og hun var ikke i speciel god balance. Hayley sank en klump tog sig til hovedet imens hendes ben prøvede at holde fodfaste. Det lignede hun havde fået for meget at drikke. Men faktisk var hun bare ved at være voldsom syg.
"Hvo..hvorfor snurre det hele...?" Spurgte hun og mistede balancen, og faldt over imod ham. Hun kunne ikke føle noget lige nu, hverken kulden på hendes krop, eller hendes tøj var gennemblødt. Sulten ramte hende heller ikke, men nu var hun også vegetar og havde fået det hun kunne finde.

Dog måtte hun indrømme, at det var rart ikke at være alene i skoven. Dog vidste hun ikke, hvad herren ville hende. Godt eller ondt, men hun var klog nok til at vide - at i denne tilstand ville hun ikke klare den alene. Så dø nu eller dø senere, det ville fakitsk komme helt an på herrens intentioner. Hayley havde dog ufattelig svært ved at se ham helt, det tågede for hendes øjne. Faktisk havde hun svært ved at holde dem åbne, for ikke at nævne hun var brandvarm, tegn på højfeber. Hayley kæmpede for ikke at lukke øjnene, i frygt for, at de aldrig ville åbne igen...

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Tirs 19 Jan 2016 - 23:23

Da hun reagerede, mærkede han en lettelse flyde igennem ham, men kort efter blev det erstattet af en smerte i hans brystkasse og følelsen af ikke at kunne få vejret. Han sad et øjeblik, før han rejste sig op og stod foran hende. Da hun begyndte at snakke om at det snurrede rundt, kunne han godt regne ud hvordan tingene ville udvikle sig. Han lagde sine arme om hende, så han kunne løfte hende op på den bedste måde. I hans arme.

Han kom tilbage til hans hest, selvom der ikke var meget at gøre med, blev han nød til at hjælpe hende. Han fik genopbygget hans lejr, og forsøgte at gøre den mere stabil, så den ikke ville bryde sammen oven på hende. Han gik ud og ledte efter noget der kunne hjælpe ham. Rent instinktivt gik han efter nogle bestemte typer planter. Han var ikke sikker på hvorfor, men han vidste bare de ville hjælpe. Måske på grund af hans race. Det lå vel bare i hans blod at kende til naturen.

Lige så snart han havde fået samlet nogle planter der kunne hjælpe, var han tilbage ved hende. Han lagde et stykke af hans afrevne - og nu våde - trøje imod hendes pande, men hans forsigtigt begyndte at undersøge hendes krop for skader. Han var ikke alt for grundig. Det tog ikke længe, før han fandt de store rifter på hver sin side. Lange var de også. Han begyndte at binde dem ind med et blad skyllet i regnen, med en væske fra en plante, som han var sikker på kunne hjælpe. Da han var færdig satte han sig ved hendes side, og håbet på det ville virke hurtigt. Selvom han ikke kendte kvinden, følte han nu et vis ansvar for hende, og det betød han ville gøre alt for at hjælpe hende. Sådan var han bare. Til tider selv ofrerende, hvis det kom til stykket.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Tirs 19 Jan 2016 - 23:47

Hun bemærkede intet end taget over hendes hoved, som vel på en måde var et tag? Lyden af regnen bemærkede hun. Hun vidste han havde båret hende. Hun følte sig bare fastfrosset i sin krop. Sådan som det føltes når Aria plagede at tage over. Næsten.
Som altid mistede hun tidsfornemmelsen. Men hun hørte snart nogle komme imod hende. Det var nok ham fyren. Det håbede hun. Hun kunne mærke det våde stykke stof på hendes pande. Lod ham undersøge hende, for hun havde indset at han blot ønskede at hjælpe. Han behandlede hendes sår. Pludselig var hun glad for, at hun havde fået sin figur tilbage med al det løben rundt i skoven. Efter lidt tid blinkede hun, og hendes tempratur faldt stille. Og hun faldt hen. Men med en meget mere stabil hjerterytme, til at hun blot var kvæstet.

Det tog noget tid, men så slog hun de hasselnødsfarvede øjne op igen. Hun hev vejret ind, hvorefter hun brugte sin ene albue til at sætte sig en smule op. Hendes blik var blevet klart nu. Hun kunne stadigvæk mærke at hun ikke var helt rask, men i bedring. Hendes øjne så søgende på ham, imens hun let sank en klump. Hun var noget tør i halsen, ikke at det betød noget for hende når hun ville spørge om noget...
"Hvem er du, og hvorfor hjælper du mig?" Spurgte hun stille og roligt, lidt hæs i stemmen. Hun var normalt ude for at skulle klare sig selv. Selv ikke 5 måneder boende hos Jackson havde ændret hendes vaner, selvom det nok var den tid hun havde levet bedst. Der skulle lidt længere tid til at ændre på et hel livs oplevelser. Hendes hoved gjorde en smule ondt, men det var klart. Sygdom blev ikke kureret på få timer, men nok til at hun ikke lå døende længere.

Hun var blot nysgerrig over, hvorfor, at han havde valgt at redde hendes liv. Han kunne have ladet hende ligge til rævene eller andre sulte dyr i skoven. Men det havde han ikke gjort, og det overraskede hende, at nogle folk ikke blot gjorde sådan. De svage blev efterladt, det var hun opdraget til, fordi hun netop havde haft forældre der var ligeglade med hende. Hayley så undersøgende på ham, og forsøgte sig frem med et svagt smil.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Ons 20 Jan 2016 - 0:02

Rhys havde opdaget, at mange ikke bekymrede sig for andre end sig selv, og af den grund følte han, at han skulle endnu mere. Folk kunne have brug for en hjælpende hånd engang imellem, og han var villig til at give den. Da hun faldt ind i en søvn, og hendes brystkasse ikke bevægede sig så hastigt op og ned, blev han endnu en gang rolig. Han ville ikke bryde sig om, at nogen døde for hans hænder. Selv hvis han ikke havde gjort noget for at hjælpe døden på vej, ville det stadig ikke være en rar følelse.

Da hun vågnede igen, stod han og aede Vira, hans hest. Dog var han henne ved hende, lige så snart han opdagede hun var vågen. Han smilede svagt til hende, da hun så på ham i et øjeblik, tydeligvis for at finde ud af noget om ham. Da det ikke lykkedes hende, måtte hun ty til ord. ”Nu vil jeg være hel ærlig med dig.” Han holdt en pause for effektens skyld, og satte sig igen ved hendes side. ”Jeg var træt af kun at snakke med min hest.” Han håbede det kunne muntre hende lidt om, for hun havde tydeligvis haft en svær tid, og han håbede han kunne lette den en smule. ”Du ville ikke have overlevet natten. Jeg kunne ikke bare lade dig ligge.” Nogle ville måske mene det var dumdristigt, for han havde oplevet fremmede kunne være koldblodige mordere, men han ville ikke kunne efterlade en der var svækket i en skov, hvor dyr sandsynligvis ville spise dem. Det var ikke en værdig død, og han ville få dårlig samvittighed over at forlade dem. Da et let smil fandt vej til hendes læber, gengældte han det.

”Er du sulten?” Imens hun havde sovet, havde han også været på jagt. Det var ikke gået så overvældende godt, som han havde forventet, men han havde da fundet mad. Regnen var taget en smule af, så med hel og ly havde han fået lavet et bål, så han kunne tilberede de fugle han havde fanget. Han tog en af dem af, og rakte den ene til hende. Den var ikke større end en håndflade, men han håbede det kunne hjælpe lidt. ”Det er ikke meget. Jeg er ikke rigtig jæger-typen.” Han skubbede sig selv ind så han lige kunne være under halvtaget, men så der stadig var plads til hende. ”Jeg hedder Rhys.” Han smilede en anelse afventende på hende, så han kunne få hendes navn. Det ville gøre at de ikke længere var fremmede, og det foretrak han.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Lør 23 Jan 2016 - 15:25

Hun fnøs kort kært over hans sarkastiske lille kommentar.
"Jamen så må din hest være en glimrende ven, måske skulle jeg redde den fra din galskab?" Spurgte hun drillende. "Måske du skulle have ladet mig i døden. Efterhånden er jeg ved at være ret træt af mig selv." Hun lo let. Det var altid lettere at grine end at græde, derfor lo hun altid. Hayley kørte let en hånd igennem sit hår. Hun modtog det lille egern, og kiggede let på det.
"Jeg er ikke kød typen, men tak for tilbuddet." Smilede hun til ham og vippede hovedet let på skrå. Hun fik sat sig helt op, i havfruestilling og kiggede på ham.
"Navnet er Hayley." Svarede hun så.

Let sank hun en klump og kiggede rundt efter noget skarp. Endelig fik hendes øjne fanget synet af en dolk. Hun lænede sig ud efter den, og skar en grimasse af hendes smerter - men det lignede ikke noget der påvirkede hende - og det gjorde det egentlig heller ikke. Hayley fik fast i dolken og kiggede op på Rhys.
"Nu skal du ikke tro jeg er sindssyg. Jeg skal bare virkelig af med smerten." Sagde hun så og skar en rift på hendes håndled, hvorefter hun førte den op til hendes læber. Hun drak sit eget blod for at heale. På samme tid med hans medicinske evner havde hjulpet hende, så hjalp hun sig selv resten af vejen. Ingen tale om hun skulle sidde og vente i flere uger på det. Så snart hun kunne, så skulle hun tilbage til Jackson og Julia.

Derefter var hendes sår og ar ordnet, med undtagelse af dem på hendes side. De var nye, men kunne aldrig gå væk. En skam, men sådan var det jo engang imellem. Hayley kiggede op på Rhys og viste ham sin arm, hvor såret var væk. Blodet var der stadigvæk, men såret var væk. Det var den letteste helbredelse af sår hun kendte til - og den bedste.
"Fortæl mig lidt om dig selv."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Man 25 Jan 2016 - 11:42

Rhys så på hende, og smilede over hendes drillende kommentar. Det virkede til hun havde det bedre, og det var han glad for. ”Det tror jeg hun vil sætte pris på. Jeg tror begge vi har brug for at snakke, med nogen der forstår os.” Det var en lettelse for ham, at tale med en han kunne have en ligeværdig samtale med. Han havde følt sig en anelse ensom den seneste tid. Han rynkede hans bryn et øjeblik over hendes kommentar om at dø. ”Der er altid noget at leve for. Nogle gange skal man lede lidt efter det.” Han mente ikke nogen skulle ønske at dø, og at hun gjorde det, gik lige i hjertet på ham. Han tog egernet tilbage, og lagde det hen over flammerne igen. ”Skal jeg finde noget andet til dig?” Han kunne ikke lade vær med, at finde hende charmerende, da hun lagde hovedet let på skrå. Det gav hende bare et barnligt udtryk, hvilket gav ham et helt andet syn på hende.

Han var i gang med at gnave kødet af en fugl, og skar ansigt flere gange undervejs. Det smagte ikke særlig godt, men det var mad. Han nåede ikke at gribe ind, før hun havde skåret en rift på hendes håndled, og så drak af blodet. Hvad pokker foregik der? Han var dog hurtigt henne ved hende, klar til at hjælpe med at stoppe blødningen, men riften var allerede væk, og efterlod kun noget blod. Da hun fremviste hendes håndled, tog han blidt fat og tørrede det overskydende blod væk. Hans øjne var fyldt med fascination, og det var tydeligt han ikke havde set noget lignende før. Han lod hende få sin arm tilbage, og tørrede hans blodige fingre af i sine bukser, før han satte sig tilbage på hans plads.

”Der er ikke så meget at fortælle. Jeg er elver,” ved ordet elver, trak han hans hår en smule væk, og blottede de spidse ører. ”Men jeg er vokset op ved et menneske, så hele den her verden er fremmede for mig.” Han havde hørt mange historier, men at se det med sine egne øjne, var en helt anden sag. Han havde aldrig forstillet sig så fantastisk en verden, med så brutale væsner. Mange virkede til at tænke på sig selv, og ikke bryde sig om hvad andre lavede. Det kunne ikke. ”Jeg leder efter min biologiske familie. Men jeg kan ikke rigtig finde rundt her.” Han smilede svagt til hende, og så hende i øjnene et øjeblik. ”Din tur,” sagde han med et glimt i øjet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Man 25 Jan 2016 - 14:58

Måske havde hun brug for at snakke med nogle, men hun var ikke sikker på, at nogle forstod hendes situation. Men en at tale ud til var vel bedre end ingen. Så måske skulle hun give ham en chance.
Omkring mad rystede hun let på hovedet, faktisk var hun ikke sulten lige nu. Hayley lyttede på da han fortalte om sig selv. Det var ikke normalt hendes stil at sidde stille og lytte, for den sagsskyld at fortælle var ikke hendes stil overhovedet. Ingen havde hørt om hendes fortid, ikke frivilligt i hvert fald. Hayley frøs derfor kort fast, og det kunne ses på hendes øjne at det var grænseoverskridende i et ganske kort øjeblik.

Endelig rømmede hun sig og slog blikket ned.
"Ikke noget specielt. Jeg er skytsengel. Bortadopteret som lille, og opvoksede ved mennesker, stofmisbrugere og alkoholikere. Slåskampe hver eneste dag." Hun slog blikket op og kiggede ham i øjnene. "De lagde aldrig mærke til mig. Så jeg flyttede ud da jeg var 13 og så mig ikke tilbage. Levede i samme område, i en forladt utæt lade. Sådan levede jeg hele mit liv... indtil jeg blev mor." Hun slog blikket ned igen. "Jeg fandt min tvillingesøster... og for ikke så længe siden mødte jeg min biologiske far... han valgte at torturer mig.. sikke et fantastisk første håndsindtryk." hun fnøs let og kløede sig kort i nakken. "Nu sidder min lille pige alene sammen med sin far, som aldrig kommer til at tilgive mig for at være forsvundet." Tilføjede hun og sukkede lettere lydløst. Det var godt at få ud af systemet.
"Så ikke noget specielt, jeg taler aldrig om det." Sagde hun så og åndede lettet ud.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Gæst Man 29 Feb 2016 - 12:16

Rhys respekterede, at hun ikke ville have mad. Det var sandsynligvis bare fordi, hun ikke var sulten. Og det skulle hun da have lov til. Han ønskede ikke at presse hende til noget, så da hendes blik viste, at hun fandt det grænseoverskridende, var han ved at skifte emne, men så begyndte hun og tale. Rhys blev rørt af hendes fortælling. Man kunne næsten ikke andet. Det lød ikke til hun havde haft det godt, hvilket faktisk gjorde Rhys en smule sur. Han kunne tillade sig at blive sur, fordi han havde haft et godt liv. Og så var der nogen som Hayley, der havde haft det så svært. Det virkede bare ikke fair. ”Ikke noget specielt? Det ved jeg nu ikke helt.” Han lagde blidt en hånd på hendes som en form for trøst. ”Det er din datter. Jeg tror ikke han ville forhindre dig i at se hende. Og det lyder ikke til du har haft det let. Hvis han ved det, vil han måske tilgive dig. Ærlighed kan hjælpe. Hvis du kan fortælle en komplet fremmet det, kan du også fortælle det til faren til din datter.” Han fjernede sin hånd igen, da han ikke ønskede at det skulle skride over hendes grænser.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

I'm no one - Rhys Empty Sv: I'm no one - Rhys

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum