I got a job for you my friend.. a job with power and money ~squash

Asso havde sendt besked til sin kære veninde [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] om at mødes med ham i hans villa i Firewood Village han havde nemlig et job til hende, det allersidste job der var tilbage inden turen til DP med Sean, han havde stegt lidt kød og gjort lidt.. fint til, at hun kom forbi, han vidste nemlig, at Alí var en der godt kunne lidt at handle.. og styre penge, så hun ville være den perfekte til at være hans rådgiver og handelsleder så han ikke skulle stå med det selv. Han har ikke snakket med hende siden.. episoden i byen hvor han var under hypnose og gik amok, hvor hun så hjalp ham så det med at tilbyde hende det her job, var lidt som at "sige tak for hjælpen" til hende. Da han havde stegt kødet som det skulle lod han det simre så det var varmt til at hun kom, imens gik han ned for at hente de bedste flasker af whiskey han havde da Alí godt kunne lide en god whiskey, da alt var på plads ventet han spændt på at hun kom.

Det var længe siden Alítheia havde været på nogle større eventyr eller foretaget sig de helt store ting. Faktisk havde hun i en længere periode holdt sig passivt og ude af billedet - mest af alt var hun ikke interesseret i at støde på de mørke væsener igen.
Beskeden hun havde modtaget for skyggevæsenet, ville dog ændre dette, hun ville komme frem i billedet igen. Hun huskede ham tydeligt, Assorian, mødet havde ikke ligefrem været helt begivenhedsløst. Først og fremmest havde de haft samme smag i underholdning, hvorefter der havde været den mindre episode, hvor han gik amok. Desværre havde hun ikke haft kontakt med ham i flere måneder, faktisk ikke siden de skiltes efter den episode.

Alítheia var klædt i et par anonyme skindbukser der sad tæt ind til kroppen og en hvid skjorte. Udover havde hun en lun grå kappe, til at skærme sig fra fra aftenkulden. Hætten var slået op, og dækkede de røde lokker.
Turen havde været lang, da hun måtte rejse fra Aquener - det var trods alt der hendes hjem, skibet, var. Dog havde brevet vakt nok nysgerrighed og interesse til, at hun fandt rejsen værdig. Langt om længe var hun fremme og trådte hen og placerede tre hårde slag på døren, for derefter at vente på at komme ind.

Det var ikke ret langt tid, at han ventede på hende kort tid efter han havde sat det hele klart med der banket på, og ikke bare nogen helt blide bank, nej, det var Alí's "ja jeg er ankommet vil du så åbne for mig" bank - han åbnet døren op "Alí! dejligt at se dig igen! kom indenfor jeg har mad og en dejlig whiskey klar til os, vi har meget at snakke om vi to" sagde han med et smil på læben og viste hende indenfor, han viste hende hvor hun kunne hænge alt overtøj og hvor hun kunne stille sine sko "når du er klar så tag plads, vi har en.. tja.. eller jeg har, en stor ting og spørge dig, og jeg kan sige med det samme.. det omhandler.. magt.. og penge plus du kommer til at se meget til en gammel ven, en du kender godt, nemlig Sean" sagde han med et smil på læben og glædede sig til at fortælle hende om "jobbet".

Til hendes forventning blev døren åbnet hurtigt efter, hun havde banket. Hun trådte straks ind og lod hætten falde ned, så de røde lokker kom frem, og man kunne se ansigtet. "Assorian, jeg kan kun sige det samme" altid skulle der udveksles høflige fraser, når man mødtes. Hans ord om whiskey og mad fangede dog hendes opmærksomhed - hvordan kunne den andet. "Jamen det lyder herligt, så synes jeg da bare vi skal gå igang" Selvfølgelig tænkte hun i dette tilfælde mest på whiskeyen, når det gjaldt om at komme igang.
Alítheia fik taget overtøjet af, og var nu klar til at følge med og begynde samtalen. Allerede indledningen til denne samtale havde fanget hendes opmærksomhed, og der skulel meget til at få den væk. Magt og penge var ikke noget man - i hvert fald ikke, hvis man var hende - sagde nej til. Det at Sean også var involveret gjorde hende blot en tand mere nysgerrig. "Jamen kære, så synes jeg vi skal få talt om dette nu" svarede hun og gjorde klar til at tage plads, hvor han anviste.

Han smilede til hende og kunne godt se, at hun blev ret nysgerrig, det var der egentlig ikke noget og sige til tænkte han, for det der snart skulle ske, det er stort, meget stort.
Han viste hende hen til stolen og var en "gentleman" og tog stolen ud for hende, han kunne godt være høflig men.. det er sjældent, at det er set, kun fordi han er det når han er i sit bedstehumør, som han er lige nu. De begyndte så og spise og drak whiskyen, det var en god krydret whiskey der passet til en god omgang bøf "okay Alí som der stod i min besked.. jeg har et job, jeg vil tilbyde dig penge og magt og.. en plads i en alliance, og nu kommer det helt store, mig og Sean overtager Dragons Peak meget snart, faktisk, næsten efter vi to er færdige her planerne er nemlig sat i gang og det eneste vi mangler.. er faktisk om du er med i det, eller ikke MEN dit job er! jeg mangler en der kan stå for handel igennem mig.. er der nogen der skal købe eller sælge noget og det skal købes igennem mig, så er det dit job og stå for det.. plus.. dit job er også at stå for økonomien og ja det er pengene du skal stå for og tælle og smide i banken og.. selvfølgelig får du lov til at tage en lille ekstra bonus med i lommen af og til.. men det kræver.. at jeg kan stole på dig hundredeprocent og ikke bare nioghalvfems, nej, hundredeprocent og med det mener jeg, at du ikke lige skal have "lange fingre" som jeg ved du har kære.. tro mig du skal nok få massere af penge så det eneste jeg vil have tilbage er at jeg kan stole på dig, hvad siger du til det?" sagde han og kiggede på hende imens han drak af sit glas med whiskey i han glædet sig til, at få hendes svar på tilbuddet, det er et tilbud ikke ret mange kunne modstå.

Bordet var dækket, og duften fra maden ramte hendes næsebord, og hun mærkede den tomme fornemmelse i maven. Da Assorian trak stolen ud, som en sand gentleman, satte hun sig høfligt.
Mad og drikke var serveret og Alítheia gav sig i kast med det. Smagen fyldte hende med velbehag og whiskeyen varmede godt rundt i kroppen, for hver enkelt tår.
Da han begyndte at tale ændrede hendes kropsholdning sig, fra at sidde afslappet og tilbagelænet, sad hun nu mere rankt, og bøjede kroppen mere indover boret, som hans ord vakte interesse.
Igen kom de ord, 'magt' og 'rigdom', ord der i mange år havde tiltalt hende, fået hende til at føle kontrol. Da han nævnte planen om Dragons Peak rettede hun sig op, ubevidst og et lille smil spillede over hendes læber. "Ganske interessant, Dragons Peak, hvorfor netop denne by?" kunne hun ikke lade være at indskyde. Derefter lod hun ham tale ud og overvejede hans ord grundigt. Der var ingen tvivl, i forhold til hans sidste bemærkning, han kendte hendes natur. Hun havde dog allerede overbevist sig selv om, at han ikke ville finde ud af, hvis hun så endelig snød lidt - skulle det gøres, gjorde man det med stil.
Betænkningspausen var for nu ovre, og hun var klar til at svare - måske ikke med en reaktion han ønskede, som den første. "Hvor mange penge er der i det for mig, præcist? og med handel og økonomi, hvad mener du mere præcist?" Det lød egoistisk, hvis man tog tilbudet i betrakning, men hun havde lært, at i en egoistisk verden, var det den egoistiske der vandt. Hun havde stadig sin egen såkaldte forretning, og hvis det ikke kunne betale sig for hende, at sige ja, var det ikke tiden værd - for i hvilken grad var hun sikret mere magt?

Han kiggede på hende, smilte, og begyndte så og forklare hende alt det med Sean og Sakref: efter det "vi har valgt DP fordi det er den anden største by og er perfekt for os begge to til at kunne handle ude af byen og inde af byen og vigtigst men alt, at holde Sakref ud af byen, og hvor mange penge der er at tale om.. tja.. det er lidt svært at sige men godt og vel nogen tusinde.. millioner.. måske mere? det eneste du skal er at få ordrerne der kommer sendt og modtage ordre osv og styre pengene, og det er kun mine penge der er tale om du skal styre, Sean er en handelsmand selv og kan sagtens selv styre sine, hvad siger du til det?" sagde han og spiste lidt mere, han var ret sulten så han havde lavet en ret store ret så han kunne være sikker på at blive mæt.

Snart kom hele forklaringen på alliancen mellem Assorian og Sean klargjort, og derefter valget af byen. Som han forklarede, lænede hun sig igen tilbage i stolen og nikkede bekræftende, for at vise hun hørte efter.
"Ganske interessant, det må jeg sige - der kan være store muligheder i den by, især inden for handel ja, der kan ske en udvikling." Hun tænkte det nærmere igennem, prøvede allerede nu, at se på de mulige handelsveje og ruter, og hvordan dette kunne udbygges. Kunne dette lykkedes, havde hun stor indflydelse på handelen, kunne dette blive den nye handelsby? Meget var ødelagt efter jordskælvet, så svært var det ikke at opbygge nye ting.
"Jeg gør det, på den betingelse at vi er på lige fod, jeg har aldrig brudt mig om autoriteter. Bliver det sådan kan du stole på mig, jeg lover at være ærlig overfor dig" de sidste ord blev sagt mere tøvende, men hun havde besluttet sig, det betalte sig ikke at snyde ham. Derudover var det kun Assorian, som hun lovede at være ærlig overfor.

Asso kiggede på hende og lyttede til de hun sige og klaskede begge sine hænder sammen "det er en deal! her tag den her medaljon, det er et symbol på at du har min fuldetillid, kun få personer har fået sådan en, viser du sådan en til et skyggevæsen vil de med det samme beskytte dig og følge dig hvis der er brug for det, hvis der ikke er mere så synes jeg vi skal spise op og skåle på, at du nu også er med i alliancen og.. skåle en ekstra gang på et kommende arbejdsforhold! jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig Alí" sagde han med et smil på læben og rakte sit glas med whiskey ind over bordet for at skåle med hende.

Hun sad tilbagelænet og ventede nu blot på hans svar. Det eneste hun skulle være sikker på, var at han gik med på den enkelte betingelse. Jobbet gav mange muligheder, og kunne få hende ud af den stilstand hun havde været i.
Da han endelig svarede bredte et smil sig på hendes læber, jobbet var hendes og et nyt eventyr, hvis man da kunne kalde det det, begyndte her.
"Jeg vil se frem til vores samarbejde." svarede hun ham blot og tog imod medaljonen.
Derefter tog hun glasset med whiskey i hånden og skålede med ham.

Han kiggede på hende og skålede med hende "og jeg vil se frem til at arbejde med dig min kære veninde" sagde han med et smil på læben, de fik så spist op og hyggesnakket lidt og hun var så klar til at gå igen "nu skal jeg følge dig ud, her er din jakke" han gav hendes jakke til hende og et kram "du hører fra mig Alí og lige en anden ting, det var dejligt og se dig igen" sagde han og smilede til hende, han var glad for hende og endnu mere glad for at hun accepterede jobbet.

Tiden gik, og Alítheia fik både mad og drikke indenbors. Stemningen var munter og fortsatte sådan - forståelig når man så på situationen, nye muligheder og flere penge.
Efter noget tid fik hun rejst sig, tiden var inde til at rejse hjemad igen. I fællesskab med Assorian gik hun og fik igen støvlerne på og taget den lune kappe omkring sig. Da han krammede hende stod hun bare stiv og ventede på han holdt op. Værre blev det efter hans sidste bemærkning, Alítheia vidste ikke hvordan hun skulle reagere. "Jeg vil glæde mig til at høre fra dig" svarede hun til sidst, den slags venskabelige reaktioner virkede så platoniske, ikke ligefrem hendes stærke side.
Hun vendte sig mod døren og trådte ud i den kolde natteluft, trak vejret dybt ind og begyndte rejsen hjemad.

//out

//out

- undskylder for Asso's "overhappiness".. den har det med at smutte, han mener det dog kun godt xD

Haha... det er helt okay, Ali er bare som ali nu er - hvilket morer mig... kunne ikke lade være med den reaktion xD

Han var bare såååå glad for at hun sagde ja xD