Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | August

Top posting users this month
Jazmin
 
Kai
 
Sean
 
Noa
 
Candice
 
Kira
 
Yalena
 
Razor
 
Emery
 
Caty
 

Statistics
Der er i alt 282 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Vetis

Vores brugere har i alt skrevet 150777 indlæg in 7759 subjects

Time Of Death - Josh

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Time Of Death - Josh

Indlæg by Caroline on Ons 24 feb - 20:16

[You must be registered and logged in to see this link.]

Hun kunne føle det hele. Hvordan sværdet stak igennem hendes hud, blev drejet i håb om at hun skulle kunne klemme et skrig ud på et tidspunkt. Dette skete bare ikke. Eller jo. Hendes krop skreg - bare indeni. Så snart der ikke var øjne på hende pustede hun stille luft ud igennem munden og trak vejret ind igen igennem næsen. Sådan forsatte hun til der blev lagt øje på hende igen. Hun stod her som en anden dukke. De havde dækket hendes øjne til, så alle hendes andre sanser var i fokus. Heldigt hun var van til dette, så hun havde hurtigt fundet ud af, hvor henne hun var sådan cirka. Hvilken race folkene var. Og ikke mindst hvor mange af disse sværd, spyd og andre besynderlige ting hun havde fået stukket igennem sig. Men alt det var hun pænt ligeglad med. Og selvfølgelig kunne hun have været fri for dem. Det krævede bare en ting fra hende. At udlevere Josh, hvilket hun naturligvis ikke havde i sinde om. Det var dæmoner. Nogle dæmoner mente, at man kunne tage en andens styrke ved at slå dem ihjel. Og som om, at Caroline ikke havde gennemskuet, at de havde i sinde at sætte hende ud af spillet før eller efter hun gav dem hvad de ville have. Så hvorfor give dem noget overhovedet? Desværre vidste hun også, at efter de par dage hun havde nægtet. Havde de forsøgt sig med breve til Josh om en byttehandel. De skulle være en overraskelse hvis de kunne finde ham. Selv ikke Caroline havde været i stand til at finde ham på trods af begge hendes søstre havde haft samtaler med ham.

Pludselig kom hans duft hamrende forbi hendes næse. Hun kunne hører hjerterytmen. Den bankende hjerterytme. Der var noget galt. Caroline prøvede at rive sig fri, men hun kunne intet se. OG hendes hørelse kunne kun fange den galoperende hjerterytme som om han var gået i panik. Duften af blodet. Engleblodet - Joshs blod. Eller var det et trick? Nok til at få hende til at gå fra forstanden. Men kæderne holdt hende. Der var nok til en gruppe veltrænede dæmoner. Nok til at holde en gal vampyros, som ikke fik sin vilje - desværre.
"Josh? Josh! Josh er du okay!?" Udbrød hun yderst bekymret, imens hun rev og sled i de højlydte lænker. Det var altid fucking irriterende når nogle var smarte nok til at beskytte sig imod hendes evne.

_________________
when they told her her story was written in the stars,
she went to the heavens and crushed each one with her bare hands,
stars have no power over her,
the night sky is hers now,
and she will carve it with constellations of her own.
— never tell a goddess her fate
avatar
Caroline
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 512
Reputation : 3
Bosted : Who knows
Evner/magibøger : 1) Compolsion 2) Poisoned mouth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Time Of Death - Josh

Indlæg by Gæst on Ons 24 feb - 21:02

Tiden var inde til at finde hende. Han havde ikke i sinde om at lade det passere sig længere, han ville finde hende og ville ikke stoppe indtil det var gjort. Desværre, blev det gjort på en måde han langt fra havde håbet på, at han skulle finde hende på. Et par dæmoner havde sendt ham op til flere breve om, at de havde hende og de ville stikke et spyd i hende, for hver en dag det ikke havde lykkedes ham at finde hende. Hvis han gav sin kræft til dem, med andre ord, lod dem slå ham ihjel, ville de lade hende gå og snart var han fristet til at lade det ske. Dog, blev tanken om Alex, Jacob og Carrie ved med at få ham på andre tanker, for ikke at nævne Caroline. Hun ville aldrig kunne leve med sig selv, hvis hun vidste, at han var død i stedet for hende.
Så, som den ondsvage lillebror han var, fandt han sted, gav sig selv til dem og præcis som regnet ud, slog de ham ikke ihjel med det samme. I stedet ønskede de at se hans søde engleblod flyde.. høre ham skrige og lide foran snotten på den.
Latterlige dæmoner.
Han hørte godt Carolines råben, imens han var lænket fast til jorden, stærke lænker der kunne holde en archangel nede. Og hvad var hans plan helt præcis? Det var at improvisere selvfølgelig! Han undlod dog at råbe til hende. Den trofaste makker Ghost, var forhåbentlig snart tæt på, at have sneget sig ind til hende.
Ganske rigtigt, ville Ghost dukke op foran Caroline, se på hende i mørket med sine lysende gyldne øjne og et lusket 'smil' på læben. I munden bar han en nøgle, hvorpå han stod og logrede med den pjuskede hvide hale. Lydløst gik han hen til hende. Om det var muligt for Caroline, at låse sig selv fri var han ikke sikker på, i så fald måtte han finde på noget andet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum