Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1163

Årstid | Vinter

Måned | Januar

Latest topics
Top posting users this month
Fenrer
 
Larlii
 
Melisandre
 
Lith’rra
 
Sean
 
Allistor
 
Vetis
 
Alane
 
Lori
 
Althorn
 

Statistics
Der er i alt 300 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er daniellee

Vores brugere har i alt skrevet 156680 indlæg in 8139 subjects

I Love You, Goodbye - Aldin

Go down

I Love You, Goodbye - Aldin

Indlæg by Josette on Tors 24 mar - 18:44

OBS!I dette emne spiller jeg min gamle karakter Skylar. Så jeg kan få lavet en ordenlig slutning på hende.
@Aldin


Skylar havde søgt sin broder i mange dage nu, og endelig havde hun fundet frem til hans gemmested. Hun kunne rejse i solen modsat mange andre vampyrer. Hun skulle finde Elijah og sige farvel - hun ønskede ikke at forlade denne verden uden at se sin broder en enkelt gang til. Det var alt for krævende for hende. Blodtørsten. Hun kunne ikke leve sådan her. Audrey og Josette ville blive skuffet over hende, men det var ikke op til dem.
"Elijah." Sagde hun da hun kunne se ham. Let sank hun en klump. Så gik hun med hurtige skridt op til ham. Han vidste ikke hendes nye natur endnu, og med god grund. Ingen kunne hade hende mere end hende selv, men Elijahs meningen om hende betød for meget for hende. Hvad de var opdraget til.
"Der skete noget... og jeg er brug for dig til at hjælpe mig ud af det." Sagde hun og allerede der begyndte hendes tårer nærmest at løbe i vand. Så lod hun sine vampyriske tænder glide ud og viste ham sine røde øjne inden hun flovt slog blikket væk. Så trak hun en træpæl frem.
"Jeg ville sige farvel inden jeg gjorde noget. Og jeg er så ked af det Elijah.. jeg er så ked af, at jeg aldrig har været der ligeså meget som du har for mig." Sagde hun i gråd. "Jeg elsker dig min broder." Tilføjede hun og lagde blidt den frie hånd på hans kind. "Jeg beder dig, hjælp mig med at ende den her lidelse. Jeg kan ikke klare det. Jeg vil ikke være sådan et monster her."

_________________
You really think that you can beat me in my own game?
Oh honey... I'm the master in this game.. you can't beat me

avatar
Josette
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 408
Reputation : 3
Bosted : A mansion Thunderrage District & Thunders manision in Terroville
Evner/magibøger : Air magic + Touch of Thunder

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I Love You, Goodbye - Aldin

Indlæg by Gæst on Lør 2 apr - 11:40

Aldin, havde trænet ude i ørken i et godt stykke tid, hvorfor jo fordi i forhold til andre, havde han aldrig været en fuldkommen ren person og hans dæmoniske ånd kunne ikke tag over ham, hvis han ikke var så bange for at lade den styre ham. Denne forbandelse var værre, end hvad man end kunne forstille sig, hvilket jo i sig selv var en god ting. Han forsætte derved sin træningen dag og nat, hvilket gjorde ham mere voldsom på mange punkter. Da Der næsten var gået en uge, vågnede han svagt, hvilket der gjorde at han kunne høre lyden af fodtrin i nærheden. Han bevægede sig derfor hurtigt og lige til der hen, hvor han så stoppede op og blive mødt af Skylar. Han, havde vidste der var noget forandret med hende, da hun begynde og tale om selvmord så han faktisk skuffet på hende, han vidste ikke hvad han skulle sige han var helt mårløse. Han havde godt set hendes øjne og det fik ham til og få styr over sin stemme igen, hvor han så talte til hende. ”Skylar, du ber mig om og være med til og tag dit eget liv, jeg.” Han vendte kort ryggen til hende, for at skjule hans følelser, hvorefter han vende sig mod hende igen. ”Du vil efterlade mig, vi har altid været der for hinanden og du har nogen som kan hjælpe dig, mig der imod er blive en tom sæk, hvor en dæmonisk ånd har besat mig, hvis du tag dit liv bare på grund af det, kender jeg dig slet ikke, søge hjælp der er os en modgift for det og være vampyr, hvis jeg huske rigtig, men det at du gir op sådan her, jeg kender dig slet ikke længere.” Aldin holde en pause, hvorefter, han talte igen.

JEG ER TVUNGET TIL OG UNDGÅ OG BRUGE DEN ÅND, VED DU HVOR SVÆRT DET ER OG JEG HAR IKKE NOGEN DER KAN HJÆLPE MED DET.” Han holde efter den råbende hans mund lukkede igen, hvorefter han åbent sin mund igen. ”Kom ind i kampen, hvis du lader mig være alene, falder hele familien sammen, jeg kan ikke klare og miste et familie, medlem ikke nu og især, når du har nogen der kan hjælpe dig, alt efter hvilken vej du vælger.” Aldin trådte derefter tætte på hende og rev træpælen ud af hendes ånd, hvorefter han kaste den ned i vandet. ”Du er stærkere end dette, bevis det nu for mig og alle andre, vi er de eneste som stadig er hele, Josette er faldet til mørket, Caroline aner jeg ikke noget ved, den eneste jeg kan komme i tænke om vi stadig kan stole på er Audrey, please smid ikke dit liv væk Skylar.” Lød det fra Aldin, hvorefter han lagede hans hånd mod hendes kind, den varme hånd, da han, havde den ånd i sig, sammen med hendes kolde døde hud.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum