Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Today at 18:45 by Lydia

» So tell me
Today at 13:09 by Viktor

» The Game is afoot ~ Emerson (Fortidsemne)
Today at 11:29 by Emerson

» Finally trying to come back!
Today at 10:23 by Melisandre

» Chat.. Øh.. JOIN CHAT-ALERT!
Today at 8:53 by Elizabeth

» Again and again
Yesterday at 22:06 by Viktor

» Mine tegninger <3
Yesterday at 20:44 by Zayden

» The Bear and the maiden fair - Fortidsemne -Gautham
Yesterday at 20:39 by Gautham

» Do you want to be my friend? Rael (privat)
Yesterday at 19:49 by Nellie

Statistics
Der er i alt 285 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Artem

Vores brugere har i alt skrevet 155450 indlæg in 8077 subjects

Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Go down

Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Assorian on Man 28 mar - 19:38

Sted: Drageborgen i Dragons Peak
Tid: Eftermiddag
Vejr: Solrigt med lidt skyer
Beklædning: hans frakke og solbriller
@Hecate

Asso var i gang med at gøre lidt rent i den side af drageborgen som var hans, men han havde dog sendt et par stykker over til Sean's side af borgen for at gøre lidt rent, fordi han ikke var hjemme så Asso ville være lidt flink og "gøre" lidt rent derover.
Imens han var i sit storeværelse på hans side af borgen og han havde gjort nogen.. værelser klar til hans børn som også kom med sammen med.. Hecate han havde ikke set hans børn overhovedet selvom han havde mødt Hecate et par gange og alle gangene.. så kunne han mærke han savnet hende lidt, ikke så det var, at han ville have hende tilbage igen.. men savnet var der dog alligevel. Han havde havde redt sin king size bed selvom han aldrig redte sin seng men han ville se lidt.. renlig ud når hun kom men han havde dog gjort et ekstra værelse klar til Hecate hvis det var nu var, at hun ikke ville sove ved siden af ham så var det helt okay men han håbet dog, at hun ville det. Han havde betalt for transporten for dem og havde sagt til vagterne udenfor byen, at de skulle åbne for en voksen ved navn Hecate og to børn og vise dem vejen til Drageborgen så de kunne komme hurtigt muligt der gik sikkert ikke langt tid før de kom men han havde gjort nogen tjenere klar til at hjælpe dem med tasker og det de nu har med de havde også fået besked på at den venstre del af borgen er Sean's og de kan allesammen frit gå rundt i den højre side UNDTAGEN 3 værelser som tilhører hans lærlinge som ikke er hjemme, nu var det bare om at vente på, at de kom selvom han var lidt.. nervøs.

//håber på svar i dag.. da jeg har meget krea lige på det her emne.. x.x

_________________
avatar
Assorian
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 804
Reputation : 17
Bosted : Borgen i Dragons Peak(Primært) Og Firewood Village
Evner/magibøger : (1) The Shadowlord Sword (2) The Acid Mist

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Sayra on Man 28 mar - 20:04

Påklædning
- Hecate + Halskæden
- Erebos udseende
- Nyx udeende

Det havde efterhånden været lang tid, godt vel fem år faktisk. Tiden gik hurtigt, og specielt når hun havde hænderne fuld af to tvillinger, hvor den ende arvede race efter sin far og den anden efter hende selv. Dog på trods af Erebos var en dreng, så elskede hun ham ikke desto mindre ufattelig højt. Hendes børn havde hurtigt vist sig som hendes ædelsten og det var ganske sjælden hun efterlod dem alene i huset, som regel tog hun dem altid med når hun tog på tur. Selvom faren ikke længere var i deres liv, så levede hun nu egentlig et ganske godt liv. Et par enkelte gange gik hun endda ud med folk, hun var sammen med dem og dog blev det aldrig mere end dette. Det gjorde hende dog om ikke andet ingenting, da forhold ikke just var hvad hun så frem til lige nu, hele hendes situation handlede blot om hendes børn og at sørge for de havde en bedre barndom end den hun selv havde.
Da hun havde fået brev fra Assorian, vidste hun ikke just hvordan hun skulle reagere. Hun havde mest lyst til bare at kaste det væk, også faktisk ikke reagere på det. Hun hade at blive sendt bud efter, det fik hende til at føle sig som en eller andens elskerinde, en der kun skulle sendes bud efter. Et sekund følte hun sig endda fristet til at svarer tilbage med et Rend mig. Hun var ikke så meget irriteret over han havde droppet kontakten med hende, de var jo ikke længere sammen, men hvad hun ikke ville finde sig i var dette. At han kunne tro, at efter så lang tid så kunne han bare få hende til at rende og hoppe efter sin pippe. Hun sad og brummede for sig selv, at i mens de kørte op imod dette sted. Ved begge sine sider havde hun sine to børn. Erebos så kun ud af vinduet, for ham var dette en morsom tur, mest fordi de ikke kom så meget ud og Nyx lå med sit hoved i sit mors skød hvor hun sov.

Da de nåede op til porten, og de blev stoppet af manden, gjorde hun blot som der stod instrueret i brevet. Til hendes held behøvede de ikke forlade vognen, men vagten satte sig blot op til kusken og viste herefter vej op til borgen. Som de nåede længere og længere op, begyndte Erebos at røre på sig, mest fordi han aldrig havde set en borg før og dette var første gang "Hold dig tæt ved mig hele tiden" sagde hun og sendte ham et blidt smil "Selvfølgelig mor" hun strøg blidt sin datter igennem håret, og denne gerning fik den fem årige lille pige til at vågne op "Så er vi fremme" sagde hun smilende.
Som de steg ud, holde tvillingerne sig bag hende, de var vant til at når de var ude så var de hele tiden tæt ved hende. De fulgte med manden ind, og som de kom ind i halen fik hun øje på ham. Modsat sidste gang han havde set hende, så var hendes hår blevet længere og nu gik det hende til omkring lidt under numsen. Tvillingerne havde taget langt mere efter hende end ham, hvilket kunne ses i både deres kulør, øjne og hår. De skarpe blå øjne var helt klart en dominerende faktorer blandt de tre. Hun lod ham ikke sige et eneste ord, for det første hun gjorde da hun nåede hen til ham var at stikke ham et stor lussing "Sende bud efter mig? Hvad tror du jeg er, din luder? Næste gang du vil mig noget, så kommer du selv" hun kneb øjnene sammen og så koldt på ham. De to børn bag hende, gemte sig godt inde bag hende, mest fordi de ikke kunne genkende ham. Han havde jo trods alt ikke været i deres liv, og derved havde de ingen jordisk chance for at kunne genkende ham "Du skal bare være glad for at jeg overhoved dukkede op!"

_________________
“When you’re a child, you believe you can be anything you want to be, go wherever you want to go. There’s no limit to what you can dream. You expect the unexpected, you believe in magic, in fairy tales, and in possibilities. Then you grow older and that innocence is shattered and somewhere along the way the reality of life gets in the way and you’re hit by the realization that you can’t be all you wanted to be, you just might have to settle for a little bit less.”
avatar
Sayra

Antal indlæg : 215
Reputation : 4
Bosted : Hun bor i Rosehaven sammen med Meredith, og alle hendes andre piger
Evner/magibøger : Venomous

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Assorian on Man 28 mar - 20:27

Da døren gik op til hallen og hun kom ind kiggede han først på hende og tænkte *at jeg dog forlod det smukke ansigt der..* og så kiggede han på børnene der slet ikke kunne genkende ham ikke fordi det gjorde noget han var lidt ligeglad med dem indtil videre men han nåede ikke og åbne munden før et ordenligt godt KLASK fra hende. Han nåede ikke og tænke så meget han stod dog bare og lyttede til hende og blev ret.. trist.. hvorfor? han tænkte hvad fuck der sker? han blev trist.. munden faldt øjnene kiggede ned og så.. med et krammede han hende, han kunne dufte hendes kropduft igen den havde han savnet "undskyld.. for alt.. her kom med ind i spisesalen jeg har gjort eftermiddagsmad til jer klart" en enkelt lille tårer faldt fra ham det var første gang i hans liv som skyggevæsen at han havde fældet en tårer men så tænkte han dog.. at hun fortjente den men han turde den hurtigt væk og lod som om han havde fået noget i øjet. Han kiggede på børnene og tænkte han nok hellere måtte hilse på dem, han satte sig ned på hug og kiggede på dem de gemte sig godt og grundigt bag deres moder "hej i to.. i kender mig ikke.. i har aldrig set mig før.. og det beklager jeg.. hør jeg har to værelser klar til jer med alt muligt legetøj og håber måske jeg må komme hen og lege med jer senere i dag, men synes i er store nok til at vide det nu.. jeg er jeres far og jeg beklager at jeg ikke har været der for jer" han rejste sig så hurtigt igen da det blev for meget for ham.. han hadet børn.. men de her to.. Erebos som han kunne mærke.. at han havde noget i sig som var fra Asso måske en af hans evner.. men lige Nyx hun havde Hecate's øjne og det var det gjorde, at han fik nok "kom med jeg vise jer ned til spisesalen, tjenerne her vil tage jeres ting til jeres rum, og lige en sidste ting.. vil du have dit eget værelse Hecate eller vil du være i mit værelse med mig? bare rolig jeg prøver ikke på noget og bliver ikke sur over det valg du tager" sagde han med et smil på læben og kiggede ned på hans børn og fik en tårer mere.. i det modsatte øje af hvor den anden kom og tørrede også den hurtig væk "de rengøringsfolk skal have mindre i løn.. alt det støv" sagde han og trak på skulderne og viste Hecate tegn til at følge med.

_________________
avatar
Assorian
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 804
Reputation : 17
Bosted : Borgen i Dragons Peak(Primært) Og Firewood Village
Evner/magibøger : (1) The Shadowlord Sword (2) The Acid Mist

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Sayra on Man 28 mar - 20:51

Hun kneb øjnene sammen, og da han ikke svarede var hun tæt på at give ham endnu en. Dog kom hans næste gerning fuldkommen bag på hende, hun stod fuldkommen stiv da han krammede hende. Hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere, hun stod bare og ventede på han ville give slip på hende igen. Da det så endelig skete, rettede hun på sin kjole, og så forvirret på ham. Nu var hun fuldkommen tom for ord, mest fordi hans handling havde været direkte underlig og nærmest barnlig. Hun betragtede ham, måden han agerede med børnene, hun vidste han ikke var vild med børn, det havde hun selv heller ikke været. Dog havde hun accepteret det, mest fordi der ikke havde været så meget andet hun kunne havde gjort. Nu elskede hun dem, og derfor var hun altid ekstremt påpasselig med hvem der kom for tæt på.
De to børn sagde intet, de kiggede blot på ham med de stærke blå øjne. Børn opfangede alt, så de opfangede hans tilbageholdhed over for dem. Erebos havde altid været ekstremt beskyttende overfor sin yngre søster, specielt fordi hun var mindre og lige nu svagere end ham, så han tog det som sit job at beskytte hende. Hun holde begge sine hænder ud, og hver en af dem tog en hånd at holde i. Da han spurgte hende omkring værelserne, hævede hun øjenbrynet "Jeg sover sammen med mine børn" Hun var ikke vild med at efterlade dem alene, specielt ikke på en borg så stor som denne, og hun vidste heller ikke hvad der gemte sig i de forskellige hjørner. Som de gik ind til spisestuen, satte hun sig ned og tvillingerne satte sig på hver sin side af hende. Man kunne sige, at de så begge op til deres mor da hun var den eneste voksne figur i deres liv.

Hun lagde benet over kors og så direkte imod ham "Hvad ville du Assorian? Hvorfor sendte du bud efter mig" hun havde altid været direkte, og holde sig som regel altid til at fortælle sandheden. Hun var ikke just en stor fan af løgnere, og ville ofte blive ekstremt sur hvis hun fangede nogen i en løgn. Hun kørte en hånd igennem sit hår, hvor hun fangede det og lod det falde om på den ene skulder, hvilket her efterlod hendes venstre skulder, og hals del fuldkommen blottet.

_________________
“When you’re a child, you believe you can be anything you want to be, go wherever you want to go. There’s no limit to what you can dream. You expect the unexpected, you believe in magic, in fairy tales, and in possibilities. Then you grow older and that innocence is shattered and somewhere along the way the reality of life gets in the way and you’re hit by the realization that you can’t be all you wanted to be, you just might have to settle for a little bit less.”
avatar
Sayra

Antal indlæg : 215
Reputation : 4
Bosted : Hun bor i Rosehaven sammen med Meredith, og alle hendes andre piger
Evner/magibøger : Venomous

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Assorian on Man 28 mar - 21:24

Da de kom ind gjorde han tegn til, at tjenerne skulle flytte hendes tasker over til børnenes værelse og tage en ekstra seng med og om at finde retterne frem og at de skulle spørge hvilke drikkevarer de skulle have. Han satte sig for bordenden og tænkte hvad han skulle sige.. han var god til det med taler men for en gang skyld var han ret nervøs men han lovede sig selv, at han ville være ærlig hele snakken igennem "tag godt for jer der er mere hvor det kommer fra" han kiggede så på de to børn "og der er dessert til jer hvis maverne ikke er fulde" sagde han med sin BEDSTE børnestemme han kunne finde og sendte dem et smil. Han lyttede så til Hecate og han kunne mærke hun var oprevet, han lagde sit bestik fra sig "håber du ikke bliver træt af at høre mig snakke.. men her kommer det.." han tog så et pust "jeg er ærlig i alt det jeg siger til dig nu.. det har du mit ord på.. som du nok ved er jeg blevet leder.. af skyggevæsenerne, og jeg har haft.. vel.. en kæreste mere.. og hun har også fået et barn.. som jeg fortryder.. navnet er Rafaela du kender hende sikkert da hun er prinsessen over Doomsville  ja det var ikke planlagt jeg skulle have et barn med hende.. men ja sket er sket.. jeg er så blevet venner med en der hedder Sean og mig og ham har.. ja.. som du kan se overtaget den her borg og det vil sige.. vi har overtaget byen, han er leder af byen, og jeg er generalen for ham og hæren her i byen så tro mig.. jeg har rigtig meget og se til og er ked af at jeg ikke har set dig så meget.. jeg har haft meget og gør.. derfor.. vil jeg vise dig at jeg faktisk mener det.. tilbyde dig en lejlighed hvor end du vil have det.. det kan være i Dragons Peak ja.. hvor end du vil have det, så har jeg også lavet en hemmelig.. konto til børnene når de bliver ældre har de deres egen sum af penge og.. de har fået deres egne værelser her men så er det bare om du vil tage imod det" det var ved at blive for meget for ham, hans ansigt så helt nede ud som om nogen lige har stikket massere af skæret løg op i hovedet på ham.. han havde dog lidt dårligt med at have efterladt Hecate børnene var han sådan lidt.. nah.. men lige hende det gjorde ham utilpas og sådan havde han haft det længe "jeg.. jeg bliver nød til at smutte et kort øjeblik.." sagde han og kiggede over på hende og rejste sig op og tog så fat i en af tjenerne og hvisket "har de brug for noget så serverer det for dem, behandl dem som ærede gæster" sagde han og vendte sig kort imod Hecate og sendte hende et ret.. trist smil og vendte sig så hurtigt og gik ned på hans kontor og værelse. Han satte sig i sin store stol og tog hænderne for hovedet.. "jeg beklager Hecate jeg plejer aldrig sige undskyld til nogen men du fortjener det.. men jeg kan ikke få mig selv til det" sad han og sagde til sig selv imens to tårer faldt fra hver hans øje "NU HOLDER DET OP, DU STOPPER NU" sagde han til sig selv og gav ham selv den største lussing og tårene holdt så op, hvad skulle han gøre.. hvis han gik tilbage nu ville han have to røde mærker på kinderne, han ville ønske han kunne sige undskyld til hende.. men det kunne han ikke, hvis bare der var en anden måde og kunne fortælle hende det på selvom han nok ved.. at det er der ikke.

_________________
avatar
Assorian
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 804
Reputation : 17
Bosted : Borgen i Dragons Peak(Primært) Og Firewood Village
Evner/magibøger : (1) The Shadowlord Sword (2) The Acid Mist

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Sayra on Man 28 mar - 21:50

Hun sagde noget til børnene på et fremmede sprog, siden hun jo var født Gorgon så havde hun sit eget sprog, og det havde hun lært børnene. De så op på hende og nikkede begge hvorpå de begyndte at spise. Hun spiste selv stille og roligt, men da han begyndte at snakke, lagde hun bestikket fra sig og kiggede hen imod ham. Hun havde skam hørt dette, nyhederne kom alligevel langt og hun havde hørt mange af de ting. Forholdet med denne prinsesse havde hun dog ikke hørt, og hun hævede overraskende øjenbrynet, men sagde dog ikke noget. Med hovedet på skrå, betragtede hun ham som han kom ud med det sidste. Dog som han et rejste sig og undskyldte dem, fulgte hun ham undrende med øjnene "Bliv her, jeg kommer tilbage om lidt" med dette sagt rejste hun sig op, og fulgte efter ham. Hun knurrede blot af de tjenere som bad hende stoppe, og hun endte til sidst op med at havde fulgt efter ham ned til hans kontor.
Hun gik ind, og gik straks hen til ham, hvor hun greb en stol og satte sig foran ham "Stop med at slå dig selv!" hun greb fat i hans hænder og så direkte på ham "Jeg er ærlig talt fucking ligeglad med hvad du har lavet, din borg betyder intet, dit lederskab er fint nok, men fuck det! I stedet for at vise dine ting frem, hvad med at du tager noget fucking ansvar overfor det du allerede har!" hun holde ikke direkte tilbage på sine ord, han fik chancen for at sige hvad han ville "Du lovede du ville blive, det var for dig jeg beholde de børn i min mave og hvad gør du så? Du forlod mig! Det handler ikke engang om at du forlod mig, det kan jeg leve med! Jeg er egentlig ligeglad med det, jeg er også ligeglad med din lille kæreste! Hvad jeg til gengæld ikke er ligeglad med, er at du kan tro efter alt den tid du kan kalde mig tilbage Hun tav og bed sig hårdt i læben

En enkel tårer gled ned af hendes kind "Jeg var alene, bange og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre! Lige pludselig skulle jeg gå igennem en fødsel på 73 timer! Der var så meget blod, og det gjorde ondt! Et sekund overvejede jeg at dræbe mig selv! Hun tørrede tårerne væk, og bed sig i læben, blot for at stoppe dens rysten Er du klar over hvor meget smerte jeg gik igennem for dig? Det var dig som plantede de børn inden i mig, jeg var tæt på at dø!" hun sukkede og gav slip på hans hænder "Hvis du starter noget, så har du fucking også at lægge ansvaret i det. Du giver ikke bare op når det bliver svært! Folk er afhængige af dig!" Hun havde endelig fået sin vrede ud, de fem år hvor det hele havde fået lov til at boltre sig op. Det hjalp egentlig, bare at kunne få det ud "Men skal jeg endelig sige noget godt, så er jeg stolt af dig! Du var intet andet end en simpel mand, og nu er du leder og har en hær! Lær af dine fejl, og smid ikke dit ansvar fordi det bliver hårdt, for det vil blive hårdt! Bånd vil blive knækket, venskaber ødelagt og der kan ske så meget imod dig og hvis du giver op, så mister du alt" Hun rejste sig op, bøjede sig hen og gav hans pande et kys, med dette gjort vendte hun sig om for at gå igen

_________________
“When you’re a child, you believe you can be anything you want to be, go wherever you want to go. There’s no limit to what you can dream. You expect the unexpected, you believe in magic, in fairy tales, and in possibilities. Then you grow older and that innocence is shattered and somewhere along the way the reality of life gets in the way and you’re hit by the realization that you can’t be all you wanted to be, you just might have to settle for a little bit less.”
avatar
Sayra

Antal indlæg : 215
Reputation : 4
Bosted : Hun bor i Rosehaven sammen med Meredith, og alle hendes andre piger
Evner/magibøger : Venomous

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Assorian on Man 28 mar - 22:14

Da hun kom ind og begyndte og råbe af ham følte han sig.. dum og selvoptaget ja hun havde beholdt børnene for hans skyld og så var han der ikke en gang? hvad fanden er han for en selvoptaget nar.. han kiggede på hende imens hun "satte ham på plads" og kunne mærke, at alle hendes frustrationer kom ud 73 timers helvede? og han var der ikke en gang? han forlod hende.. hvad var han dog for en, man kan vidst ikke sige, at han gik så meget op i sin familie som han troede, at han gjorde. "Jeg ved det.. og du aner ikke hvor meget jeg har tænkt på dig.. er dog glad for du er stolt over mig.. men jeg er ikke stolt over mig selv.. jeg beklager så dybt.. du ved det er MEGET ekstreme tilfælde, at jeg undskylder for nogen.. derfor synes jeg du fortjener det" han lod hende snakke videre om fødslen og han fik det endnu mere skidt med sig selv.. og da hun var færdig med at snakke var som tiden gik i slow motion, da hun kyssede ham på panden følte det som et uendeligt langt kys.. og der kunne man se en tåre fra ham falde men han tørrede dem ikke af, da hun så gik fra ham tog han hendes skulder og vendte hende om mod ham man kunne se at der var 3 - 4 tårer nu men han tørrede dem ikke af "undskyld.. jeg siger aldrig undskyld til nogen.. men følte.. at du fortjente det.." så gik han tæt på hende og lagde et kys på hendes mund da læberne ramte fældede han en tåre mere som så ramte hendes kind han tog så sit hoved tilbage til sig og lod hende bestemme om hun ville slå ham, sparke ham eller gå fra ham og finde transport hjem eller gå tilbage til sine børn han gik dog over til døren der førte ind til hans soveværelse og gik derind og lukkede døren efter sig hvor han så lagde sig midt på gulvet og lod tårene falde fra ham, han lå der bare uden og sige noget uden og græde eller noget han lod bare tårene komme ud af ham selvom de var helt sorte, nogen gange har selv det stærkeste skyggevæsen brug for, og fælde nogen tåre selvom det kunne være mellem hundrede års forskel så har de også brug for det og det her var en af de sjældne gange at Assorian St. Clair Fáblo havde brug for det.

_________________
avatar
Assorian
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 804
Reputation : 17
Bosted : Borgen i Dragons Peak(Primært) Og Firewood Village
Evner/magibøger : (1) The Shadowlord Sword (2) The Acid Mist

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Sayra on Lør 2 apr - 11:39

Da han greb fat om hendes skulder, vendte hun sig imod ham og hævede øjenbrynet. Som han sagde undskyld, vidste hun ikke hvad hun skulle sige, for hvad kunne hun bruge hans undskyld til? Det ville ikke få de sidste fem år til at forsvinde, det ville ikke få noget som helst til at forsvinde og derfor havde hun vel ikke rigtig noget hun kunne bruge det til i sidste ende. Hun nåede dog ikke at give dette den store tanke, da han med et trykkede sine læber imod hendes. Hun stod helt stiv, og følte det som om han havde overskredet hendes grænser. Det fik svagt vreden til at tænde sig i hende, han troede han bare kunne kysse hende. Denne gang gav hun ham dog ikke en lussing, hun trådte tilbage og rystede på hovedet "Det her er alt for meget, jeg...jeg bliver nød til at gå, vi kan tale om dette senere...men ikke nu" hun vendte om og forlod hans kontor, hvorpå hun igen gik ned til spisestuen. Hun tørrede sine øjne, og sin mund. Hun fik med andre ord kontrol over sig selv igen, og derpå gik hun ind til de andre.
Erebos og Nyx havde nydt godt af maden, og her fulgte hun dem med op på det værelse de havde fået. Hun sad selv med en af sine bøger, alt i mens de to tvillinger legede med hinanden "Hader han os" spurgte Nyx med et, hun havde altid været skarpt til at opfatte de ting som andre ikke gjorde. Hun havde derfor opfanget Assorians tilbageholdenhed og lagde det sammen med hans fravær igennem deres barndom "Hvad får dig til at sige det" Hecate lagde bogen fra sig, samtidig med hun holde sine arme ud og de to børn kravlede op i sengen til hende "Han har jo aldrig været der, så han må da havde hadet os" den lille pige puttede sig ind til sin mor, alt i mens hun så nysgerrigt op på hende. I hendes hoved gav det god mening, hvis han aldrig havde været en del af deres liv, så måtte han vel hade sine egne børn. Hun sukkede og trak på skulderne "Det er kompliceret, nogle gange handler voksne ikke altid ligeså vist som hvad man skulle tro" hun gav begge sine børn et kys på panden, og derpå begyndte hun at nynne en blid melodie

_________________
“When you’re a child, you believe you can be anything you want to be, go wherever you want to go. There’s no limit to what you can dream. You expect the unexpected, you believe in magic, in fairy tales, and in possibilities. Then you grow older and that innocence is shattered and somewhere along the way the reality of life gets in the way and you’re hit by the realization that you can’t be all you wanted to be, you just might have to settle for a little bit less.”
avatar
Sayra

Antal indlæg : 215
Reputation : 4
Bosted : Hun bor i Rosehaven sammen med Meredith, og alle hendes andre piger
Evner/magibøger : Venomous

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Assorian on Søn 3 apr - 12:05

Han lå på gulvet og tænkte endnu, han vidste dog ikke hvor langt tid han havde ligget på gulvet 1 time måske 2.. han var dog stoppet med at græde og var kommet på bedre tanker igen. Han rejste sig op rettede sit jakkesæt og slipset og han kaldte så på sin butler "hvor gik fruen hen?" og butleren svarede så "de er gået mod børnenes værelse men du skal nok passe på hun så lidt.. oprevet ud" sagde han så og bukkede sig for Asso inden han gik videre igen. Asso lænede sig så op af væggen og overvejet om han skulle gå efter hende og se om han kunne få hende med ind til ham så de kunne snakke men efter det butleren sagde var det nok.. ikke en ret stor chance for det. Han gik så ind til sig selv først, kiggede sig i spejlet, pustede ud og gik så hen mod værelserne.
Da han kom udenfor døren kunne han høre dem snakke om ham og hans datter.. ordene ramte ham og han igen fik det dårligt og havde bare lyst og gå ud slå ihjel og dræne had men han holdt sig tilbage fra det nu skulle han derind.
Han bankede på og gik derind først blev der ret stille børnene kiggede på ham og gemte sig straks bag deres moder han gik hen og tog en stol og satte sig nogle meter fra dem da han ikke lige troede, at det ville være den bedste idé og sætte sig så tæt på dem nu når de tror han hader dem hvilket han faktisk ikke gør.. så meget som han troede han ville "undskyld jeg bare kommer og ødelægger jeres glade moment.. og børn.. jeg har kun undskyldt til jeres moder men ikke til jer" så rejste han sig og gik over til dem og satte sig ved siden af Hecate og børnene "i er mit kød og blod og jeg er så ked af at jeg ikke har været der i jeres barndom.. jeg har skuffet jeres mor og den kvinde der først viste mig hvad kærlighed faktisk var og hun var den første kvinde jeg faktisk elskede.. med andre ord børn.. undskyld til jer, jeg glæder mig rigtig meget til at lære jer og kende og i kan altid komme til mig hvis det er i har brug for noget, det kan være lige fra et kram til at have hjælp med noget fra i dag af så er jeg der for jer hver dag, hver time og hvert sekundt" han kiggede på dem og håbet lidt.. at de ville komme over til ham men det undrede ham ikke, hvis de ikke havde lyst. "Du Hecate vil du komme ind til mig lidt? jeg sætter nogen vagter til at holde øje med børnene udenfor deres dør.. og nej jeg prøver ikke på noget hvis det er det du tror jeg vil nu egentlig bare gerne snakke med dig du bestemmer selv jeg er inde på mit kontor hvis det er" han kiggede så mod børnene og smilede og satte stolen på plads og gik så udenfor døren "jeg vil have 2 vagter til at holde øje med det her værelse INGEN kommer ind med mindre det er deres mor eller mig" sagde han med en ret så befaldene stemme og to vagter straks gik over til døren og stod på hver sin side. Han gik så ind på sit værelse og gik hen til vinduet og kunne mærke den kolde brise udenfra han tog så et pust og ventede på at Hecate skulle komme hvis det var hun kom.

_________________
avatar
Assorian
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 804
Reputation : 17
Bosted : Borgen i Dragons Peak(Primært) Og Firewood Village
Evner/magibøger : (1) The Shadowlord Sword (2) The Acid Mist

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Sayra on Man 18 apr - 20:24

Som forventet blev de to tvillinger bange, som Assorian kom ind af døren. De havde endnu ikke vænnet sig til tanken om en far, og det ville nok tage dem lang tid. Det var vel ikke nemt, når de ikke engang havde mødt ham og nu pludselig blev bombarderet med sanseindtryk. Måske var det ligeså skuffet som Hecate selv, fordi de vel også havde samme forventning om et normalt liv. De havde håbet på et liv som alle andre, dog fik man vel ikke altid hvad man ønskede sig også blev man nød til at indrette sig efter dette. Livet var ikke nemt, og man fik ofte chancer. Disse chancer blev man så nød til at tage, for ellers ville de forsvinde og man ville igen ende ud ensom som før.
I det han satte sig foran sengen, kiggede Erebus frem fra bag sin mor. Han betragtede nysgerrig sin far, et sted ville han så gerne tro på disse ord, men han frygtede også en hård skuffelse. Nyx var blot generet, hun var bange af natur og frygtede egentlig denne fremmede mand. Hun var ikke nær så stærk som Erebus, hun bar ikke hans styrke, men derimod en usikkerhed og frygt. Hun var endnu ung, og hun havde en hård tid foran sig, for når først forvandlingen trådte ind, så var der en stor chance for hun ikke ville overleve det. Overgangen fra barn til Gorgon var hård, de ville opleve ufattelige store smerte, værre end noget nogen nogensinde kunne forestille sig. Hecate frygtede for sin datter, hun frygtede for hvad der kunne ske hende og ikke mindst om hun ville overleve det.

I det Assorian talte til hende, hævede hun øjenbrynet. Hendes blik blev kastet ned på hendes elskede børn, før hun igen så op på manden foran sig. Hun nikkede, hun kunne vel ligeså godt få snakket med ham og prøvede han på noget igen, så ville hun nok stille ham endnu en flad. Hun var træt, og gad ikke mere drama lige nu. Hun ville egentlig gerne have hele dette møde overstået, således hun kunne komme hjem i sin seng igen, hjem til en normal hverdag. Hun gav sine børn et kys på hovederne "Jeg kommer tilbage om lidt, hvis der er nogle problemer så bed en af vagterne om at hente mig, også vil jeg være der i løbet af et sekund" hun smilede kærligt til dem, før hun rejste sig og forlod værelset. Hun gav vagterne et strengt blik, et af de blik der ville få enhver til at rømme sig. Aldrig havde hun forestillet sig hun skulle være mor, hun havde aldrig forestillet sig denne dag ville havde kommet, men hun havde omfavnet den og gjort sit bedste. Hun havde forsøgt leve med det, så godt som hun overhoved kunne og nu var hun da lykkelig.
Hun vandrede ned af gangen, hvor hun så nede frem til hans kontor. Hun gik blot ind, lidt ligesom sidste gang og denne gang var det dog uden at se nær så sur ud. Denne gang så hun mere træt ud, hun lignede en der var drænet fra energi og mest af alt lignede hun en der ikke gad mere. Hun havde prøvet nok for i dag, så nu ville hun blot have dagen overstået "Hvad er det Assorian?" hun hævede øjenbrynet og lagde armene over kors. Hun gad ikke mere bull shit, så han skulle helst ikke tale uden om nu

_________________
“When you’re a child, you believe you can be anything you want to be, go wherever you want to go. There’s no limit to what you can dream. You expect the unexpected, you believe in magic, in fairy tales, and in possibilities. Then you grow older and that innocence is shattered and somewhere along the way the reality of life gets in the way and you’re hit by the realization that you can’t be all you wanted to be, you just might have to settle for a little bit less.”
avatar
Sayra

Antal indlæg : 215
Reputation : 4
Bosted : Hun bor i Rosehaven sammen med Meredith, og alle hendes andre piger
Evner/magibøger : Venomous

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Assorian on Tors 28 apr - 19:39

Han stod og ventede og da der var gået nogen minutter så troede han at hun ikke kom så han tog sit whiskey frem og begyndte og drikke det, mange tanker fløj igennem ham men den han tænkte mest over var, at han savnet hende og.. måske ville have hende igen, hun var hans første kæreste som viste hende hvad kærlighed var og han ville bevise for hende, at han har ændret og kan passe sine børn nu. Der gik noget tid og så kom hun ind og spurgte hvad han ville "kom her over til vinduet med mig søde" og hun gik over til ham og stillede sig ved siden af ham. Udsigten fra hans vindue var smuk men kunne se ud over landet og til byen hvor noget af byen var oplyst af folk der sad indenfor i deres huse "hør her kære jeg har dummet mig og du har alle mulige grunde til at hade mig for det.. men.." han satte sig på knæ for hende og tog hendes hånd "jeg vil vise dig nu at jeg kan tage mig af mine børn og.. være den far for dem som jeg skulle have været den gang vi var sammen, du kan vel godt sige.. at jeg har savnet dig, sådan rigtig meget" han kyssede hendes hånd og satte sig op igen "jeg har ikke mere nu.. jeg tror jeg vil komme i seng hvis du vil må du godt gå med mig det er så også helt okay hvis du ikke vil det" sagde han og bukkede sig for hende og gik ind til sit soveværelse og lukkede døren og begyndte og tage tøjet af så han kun havde underbukser på, han lagde sig så op i sengen og tog sin bog frem om "De gamle legendariske skyggevæsener" frem og begyndte og læse, han havde dog ingen forventing eller håb til at hun kom ind så derfor, begyndte han at læse.

_________________
avatar
Assorian
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 804
Reputation : 17
Bosted : Borgen i Dragons Peak(Primært) Og Firewood Village
Evner/magibøger : (1) The Shadowlord Sword (2) The Acid Mist

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Sayra on Tors 28 apr - 20:31

Hun gik stille hen til Assorian, hvor hun blot betragtede udsigten. Hun så ikke på ham, hendes øjne tog blot udsigten ind. Den var nu ganske smuk, ganske unik og helt klart af mere end hvad hun kunne se der hvor hun selv boede. Hun havde levet i et godt hjem, men det havde aldrig været af denne kaliber. Med andre ord var det faktisk ret smukt, man kunne se en helt del og det var faktisk majestætisk. Dog da han først begyndte at snakke, vendte hun igen de blå øjne op imod ham. Hun hævede øjenbrynet, løftede hagen og fik et mere alvorligt udtrykke frem i ansigtet. Hvor da hun havde kigget ud af vinduet, havde det været en blanding af beundring og vidunder. Nysgerrigheden var dog ikke langt fra hendes blik, specielt som hun betragtede ham. Hans handling fik hende til at rynke brynet, specielt som han med et gik på knæ foran hende.
Det var næsten som ville han frie til hende, hvilket han dog heldigvis ikke gjorde, for havde dette været sket....så var hun nok gået igen. Hun sagde intet under det hele, hun lyttede blot og betragtede ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, og på en eller anden måde kunne hun heller ikke få noget af det sagt. Det var som hendes ord var fastlåst i hendes hals. Ingen ord ville alligevel kunne blive brugt, for ingen af dem synes heller ikke rigtige.

Selv efter han forlod lokalet blev hun stående, i noget tid stirrede hun blot ud af vinduet. Hun overvejede halvt om halvt at tage tilbage til børnene, men hun kunne alligevel ikke rykke sig ud af stedet. Hun ville ikke være sammen med ham, men alligevel var der et lille sted i hende, som rent faktisk savnede ham. Hun havde lyst til at slå ham, få ham til at lide, men alligevel ikke. Til sidst forlod hun dog kontoret og vandrede ned af gangene. Hun gik ikke efter et specifikt mål, men lod egentlig blot sin krop styre sig selv og til sidste endte hun ude foran hans værelse. Hun lagde sin hånd fladt imod det hårde træ, nærmest for at få den til at bestemme hvad pokker hun skulle gøre.
Til sidst gik hun dog ind "Dette betyder ikke vi er sammen igen" brummede hun og derpå røg kjolen ned. Hun lod den svagt glide ned langs sine skuldre, og herpå fremvise hendes nøgne krop. Omkring maven var de tydelige stræk mærker fra graviditeten af tvillingerne, strækmærker der nok altid ville eksistere. Hun lod ham ikke røre sig, så hver gang han så meget som rakte ud efter hende, blev hans hænder skubbet væk igen. Hun greb fat om hans kinder og gav ham et hårdt kys.

Efter det hele

Da det endelig var over, og de rent faktisk havde gjort det, så var hun efterladt tom. Hun følte sig ikke hel, men mere som om det var gjort og nu skulle hun videre. Hun lod sig falde ned ved siden af ham, og her vendte hun sin ryg imod ham. Hun sagde intet, stirrede blot ind imod væggen. Hun kunne ikke beslutte sig for om hun skulle blive, eller om hun skulle forlade værelset. Til sidst blev det dog for meget for hende, og hun rejste sig fra sengen. Hun gik hen til vinduet, hvor hun stirrede ud over den smukke udsigt "Som barn elskede jeg at kigge ud af vinduet, min mor ville ofte straffe mig for det" hviskede hun og her lod hun sine arme glide om sin nøgne krop, nærmest som for at beskytte sig selv. Ikke en eneste gang kiggede hun tilbage på ham. Hun betragtede ham ikke, vendte ham blot ryggen og kiggede ud af vinduet.

_________________
“When you’re a child, you believe you can be anything you want to be, go wherever you want to go. There’s no limit to what you can dream. You expect the unexpected, you believe in magic, in fairy tales, and in possibilities. Then you grow older and that innocence is shattered and somewhere along the way the reality of life gets in the way and you’re hit by the realization that you can’t be all you wanted to be, you just might have to settle for a little bit less.”
avatar
Sayra

Antal indlæg : 215
Reputation : 4
Bosted : Hun bor i Rosehaven sammen med Meredith, og alle hendes andre piger
Evner/magibøger : Venomous

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Assorian on Tors 28 apr - 21:01

Han nåede og læse to sider før han kunne høre, at nogen stod udenfor døren han tænkte det nok var en tjener men det var det så overhovedet ikke, det var Hecate han løftede dog et øjenbryn og tænkte hvad hun dog ville herinde om hun ville slå ham, råbe af ham, sige han skulle skride af helvede til men mere noget han ikke dog ikke at tænke før hun smed toget og han kunne tydeligt se strækmærkerne fra hende, ikke at han synes det var klamt eller noget da hun havde en dejlig krop alligevel. Da han så kom over til ham og kyssede ham prøvede han og holde om hende imens meeeeen de hænder blev hurtigt slået væk igen det underlige var, at han faktisk synes det var lidt frækt.. men det synes han jo alting er når det er med hende.

Efter det

Han kunne mærke hun gik ud af sengen inden han nåede og falde i søvn, hun var stadig ikke nogen skuffelse i sengen, nej, hun var god i sengen tænkte han og betragede hendes fine bagdel imens hun gik over til vinduet han kunne dog mærke der var noget galt så han rejste sig op nøgen og gik over til hende og tog sine arme rundt om hende "er du okay? vi kan godt glemme det der lige skete hvis det er det der påvirker dig, men.. jeg har en anden ting og spørge dig om kære men det kan vi sagtens tage på et andet tidspunkt" sagde han og stadig holdt om hende imens han kyssede hende i nakken.

_________________
avatar
Assorian
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 804
Reputation : 17
Bosted : Borgen i Dragons Peak(Primært) Og Firewood Village
Evner/magibøger : (1) The Shadowlord Sword (2) The Acid Mist

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Well you can say.. that I have missed you a little ~Hecate

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum