Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Have you not taken enough from me EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Have you not taken enough from me EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Have you not taken enough from me EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Have you not taken enough from me EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Have you not taken enough from me EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Have you not taken enough from me EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Have you not taken enough from me EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Have you not taken enough from me EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Have you not taken enough from me EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Lori
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Lenore
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Genevira
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Celenia
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Renata
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Jake
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Elizabeth
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Madelena Gray
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 
Katrina
Have you not taken enough from me Voteba13Have you not taken enough from me Voteba14Have you not taken enough from me Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Have you not taken enough from me

Go down

Have you not taken enough from me Empty Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Lør 2 Apr 2016 - 0:35

S En Kro i Terroville
O En masse forskelige engle, dog kan man godt mærke en hvis uro.
V Det er svagt varmt udenfor og solen skinner.
Tid 15,00
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emnepartner [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Dayne bed sig svagt i læben, efter han var vågnet op og, havde pakkede sine få ting igen. Det kunne ha været bedre, hvis han havde mødt Audrey, men hende kvinden han havde mødt havde jo os gjorde det og han var sikker på, hvad end han gjorde nu ville der altid ske forandringer for, hvad han var. Der ville komme en krig på et tidspunkt, men om Dayne ville vælge side, vidste han ikke. Dayne greb fat  i hans handsker og sætte dem på, han havde dræbt en dæmon og, havde derved fået nogen særlige våben. Han, havde ikke behov for knive da disse handsker, havde den indbyggede. Derudover, havde han fundet et nogenlunde sværd og en daggert som han, havde fået købte sig til, for penge fra dæmonens lig. Dayne træk derefter hans bandage op for munden, hvor han så kiggede sig selv i spejlet at han, havde klippet sig var os en stor forandring hans familie var væk og han, havde kun sig selv, hvilket han intet havde imod.   Men der var noget han savnede og det var den følelse, når man var sammen med en gruppe og den anden når man var sammen med en kvinde. Ikke at han tænkte så meget over de ting længere, han havde selv valgt og tag afsted fra Dragons Peak, så snart han kunne komme afsted med det, derefter havde han bare valgt og tag afsted.


Da klokken slog halv 2, kiggede Dayne sig omkring han ville drikke lidt inden han skulle afsted igen, hvorefter han ville tag afsted, hvor han ville prøve og finde et hjem, det meste af dette land var ikke noget han ville se igen, hvilket jo gav sig selv.  Han manglede et hjem og der, hvor han følte sig mest hjemme var inden med en flaske whisky tømt og en kvinde, eller bedre. Et sted, hvor han kunne være sig selv på et skib med folk han stolte på nu, stolte han jo ikke på nogen som helst, hvilket man os kunne se. Dayne gik ned og fik hurtigt bestilt en flaske whisky, hvorefter han begynde og tømme den da to engle kom ind, hvilket der gjorde Dayne vende sig om tidsnok til og se dem, kigge på ham. De viste han var falden, hvilket jo ikke var et problem. ” Azanroc Dayne Hightown, efter du er falde er vi kommet efter dine vinger.” Dayne smilede smart, hvorefter han vende sig om og tog stillede flasken fra sig, ”Virkelig i ved jeg ikke gjorde det og stadig skal jeg tag straffen, aldrig i livet.” Derefter tog han hans stol og kastede den mod dem, hvor der så bag efter begynde et slagsmål inde på kroen mellem engle og faldene engle.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Lør 2 Apr 2016 - 13:42

Hun skulle se Neal, og derfor var hun taget til Terroville. Men da hun var kommet til hans villa, havde hun kunne mærke Catherines aura. Så hun ville vente til dagen efter eller blot senere, så hun kunne få ham for sig selv, hvis man kunne sige det på den måde? Hun havde brug for at se sin bror. Hun gik igennem gaderne, med hængerne i sin lange jakke. En blandet følelse strøg igennem hende da hun passerede en kro. Hvilket gjorde, at hun stoppede op og valgte at gå derind. På grund af begivenheden i rummet, lykkedes det hende at komme ubemærket ind. Josette fik øje på Dayne da han smed en stol afsted efter englene. Nok til, at englene og de faldne var på vej i en mindre krig. Josette tog en jakke af. Hun var klædt i et par sorte jeans og en sort top. En af ærkeenglene som var efter Daynes vinger kastede en kniv imod Dayne. En kniv som Josette var hurtig nok til at opdage, og brugte sin vindbetvinging til at stoppe den. Det undrede ærkeenglen voldsomt.
"Hvem vover at blande sig i vores opgave?" Vrissede han voldsomt, og Josette trådte ud.
"Blot mig." Sagde hun og blinkede let uskyldigt. "Du truer en af mine engle, det er du klar over ikke hr?" Spurgte hun og fik vinden til at få kniven til at flyve over i hendes hånd. Dog uden at tage blikket fra ærkeenglen.
"Josette Thunder." Sagde han let og trådte et skridt tættere på.
"Du har hørt om mig... fantastisk." Tilføjede hun blot. Let sukkede hun og tyggede let på sine næste ord.
"I har ingen ret til at komme og tro i kan tage deres vinger, blot fordi i godt kan lide at samle på sorte vinger." Sagde hun så og så strengt på ærkeenglen. Dayne havde kun set Josette når hun spillede og lod som om. Men her så han faktisk, hvor meget hun gik op i sin race. At hun faktisk mente de ting hun havde fortalt ham om at passe på sit folk.
Den anden ærkeengel begyndte dog at gå imod Dayne imens, og troede sikkert. At han ville gå helt ubemærket.
"Ikke så hurtigt, tror i virkelig jeg er dum?" Sagde hun retorisk, og lavede et luft stød som sendte englene tilbage i krostuen. Så gik hun hen til Dayne.
"Jeg sagde jo, at jeg passer på mit folk." Hun vidste, at han var sur på hende. Men hun kunne have gjort værre imod ham. Han skulle bruge tid på at få klaret tankerne, det respekterede hun.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Ons 6 Apr 2016 - 0:11

Dayne sætte sig på hans stol, hvorefter han så de to ærkeengle komme mod ham, han rejste sig om hurtigt nok til og samle stolen op og kaste den mod dem, kort efter det lød der råbe, hvorefter folk mere eller mindre var starte i en kamp Dayne vende sig om mod bartjenerne igen, hvor han så bestilte en ny flaske, hvor han kort efter hamret hans egen flaske i personen der, havde kastet en kniv mod ham, da han så hvem der havde kastet den sukkede han, hvorfor kunne denne kvinde ikke bare lade ham være for sig selv Josette, havde nemlig lige sagt sit fulde navn, men havde han hørte forkert Thunder, hvordan kunne hun være i familie med Audrey, nej det var sikkert noget han forstillede sig, men han skulle bare lige være hundrede procent sikker, så da han så hende komme over mod ham og tale til ham som om intet var sket efter kampen var stoppede, bed Dayne sig svagt i tungen, hvorefter han så over på hende, ”du ved godt jeg selv ku ha klaret det ikke, og hvad vil du Josette har du ikke taget nok fra mig,  og jeg havde styre over dem selv.”  Efter han, havde sagt det overvejede han hans næste ord meget forsigtigt, hvilket gjorde at han studeret hende inden han åbnede munden igen, dette her måtte han nemlig vide.

”Josette tro ikke vi er de bedste venner, men du skulle vel ikke være i familie med Audrey Thunder.” Lød det ganske svagt fra Dayne af, hvorefter han tog en kæmpe slurk af sin whisky igen. Det var ikke fordi, Dayne, havde godt af det. Men han ville bare ikke, ha noget med hende og gøre pt, hvilket hun sikkert ville forstå. Om han nogensinde, ville ha noget med hende og gøre, måtte tiden vise. ”Hvem siger overhovedet, jeg er en del af dit folk Josette, jeg er stadig ikke falden og jeg var heller ikke Engel i starten jeg hører ikke hjemme nogen steder, selv efter at du fik mig til og falde blive jeg ikke falden da, jeg som sagt ikke passe ind, lige meget hvor meget du prøver på det er jeg stadig en engel der aldrig har hørte hjemme nogen steder, det samme gælder nu.” Dayne sank en klump, hvorefter han tog en ny kæmpe slurk, hvorefter han så hen på hende igen, ”men hvorfor er du her overhovedet.”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Tors 7 Apr 2016 - 22:58

Hun trak på skulderen.
"Jeg tror intet.. m" Hun skulle til at svare da han nævnte Audrey. Hun kneb øjnene lidt og hævede derpå et bryn. "Hun er min trillingesøster, eller en af mine trillingesøstre." Svarede hun blot. Josette var en smule forvirret, men viste det ikke.
"Jeg har aldrig sagt, at du er en del af min flok. Men du er falden, og lige meget om du kan lide det eller ej. Så har jeg din ryg." Sagde hun så og trak let på skulderen.
Let sank hun en klump da han spurgte hvorfor hun var her.
"Jeg synes du sagde vi ikke var bedste venner?" Hun hævede på et bryn, men så trak hun på skulderen.
"Monsteret her, fik en meddelelse at en af hendes søstre er død.. så jeg planlagde at tage med til begravelsen, men min familie smed mig ud.. kun mennesker tilladt, engel eller falden. Stadigvæk et monster." Sagde hun så og så ham direkte i øjnene. Det lykkedes hende vidst at vise et strejf af menneskelighed af tårer inde i øjnene som kæmpede for at komme ud, men hun aldrig lod dem. Så kiggede hun væk og derpå forsvandt følelsen af sorg med sig.
"Men du er jo ligeglad ikke, for dig handler det bare om, at du har et indtryk af hvem jeg er, men du har ingen anelse om det.. for hvordan skulle du kunne have det, når jeg ikke engang selv ved det." Udbrød hun så let. Hvorfor hun altid var så ærlig overfor Dayne irriterede hende voldsomt. Nærmere ekstremt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Lør 9 Apr 2016 - 2:01

Da hun sagde at Audrey var hendes søster, slog Dayne sit hoved ned i barens bord. Han, havde kysset Audrey og Josette og været sammen med dem begge, det lød som en dårlig tv-serie. Dayne træk sig op og vente hans ansigtet mod hende igen, hvor hun begynde og fortælle om, hvorfor hun var her. "Men du er jo ligeglad ikke, for dig handler det bare om, at du har et indtryk af hvem jeg er, men du har ingen anelse om det. for hvordan skulle du kunne have det, når jeg ikke engang selv ved det." Da hun, havde sagt det så Dayne over på hende, ”jeg har aldrig kaldt dig et monster eller, sagt at jeg kende dig Josette, og jeg ville gerne tilgive dig men det du smed mig i, har gjorde at jeg ikke længere ved, hvem jeg er. Du gjorde mig falden, troede du bare jeg ville omfavne det.”Alkoholen var lige så stille ved og tag over, man kunne svagt høre han var beruset. Dayne kiggede op på bartjenerne igen, ”en til.” Kvinden, havde ikke tænkt sig og tag imod derfor fat hun en frem, hvor han så begynde og drikke igen. ”Det gør mig ondt med din familie Josette, at sige du er et monster, bare fordi du er engel er ikke lige just, en god kendsgerning idet mindste fik du dog ikke et kæmpe ansvar smidt på dine skuldre, det tog mit møde med dig, til og sige farvel til min families hus og ændre mig sådan og jeg er færdig med og være i andres skygge.” Da Dayne, havde sagt det tømte han hans, flaske igen, efter nogen få slurke, hvor han så kiggede på Josette igen. Han, havde ikke tænkt sig og være under nogen længere, han ville udrette noget, han ville skaffe sig penge og et ry der passede til ham og ikke noget, der fik ham til og lyde som om han bare var nogen,s skødhund. Dayne så op på Josette, hvorefter han bedt om en ny flaske med whisky i sig, han var mere eller mindre beruset, ”men du er opvokset i denne by så, tag jeg det som.” Dayne tog sig svagt til hovedet, hvorefter han så hen på Josette, kort inden han vendte sit blik på flasken igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Søn 10 Apr 2016 - 21:05

Hun rullede let med øjnene. Hvorfor kunne Audrey ikke bare holde sig væk fra Josettes engle? Det var tydeligt at hun havde været sammen med Dayne eller i hvert fald blot haft indflydelse på ham. Først Blake, som hun måske burde fortælle var i live... så Joseph og hvad med Dayne.. vidste hun ikke helt endnu. Men måske skulle hun tage en snak med sin kære søster?
Han svarede hende først sagde hun ikke noget, trak kort på skulderen. Der var ingen grund til at diskutere det.
"En til mig også." Sagde hun til bartenderen, som hurtigt skaffede hende noget at drikke. Josette bundede den hurtigt og lyttede så igen. Hun vendte sig med ryggen til baren, så hendes albuer støttede på bordpladen. Hendes ansigt var dog vendt imod Dayne.
"Og du siger du ikke omfavner det? Du har allerede besluttet dig, hvad du vil gøre med den frihed jeg gav dig... Sig mig engang, er det ikke vidunderligt at have sluppet af med den byrde? " Spurgte hun så og smilede let til ham. Der var intet diabolsk eller drabligt over den måde hun smilede på. Det var blot et smil.
"Selvom du ikke vil se det. Så er vi ret ens du og jeg." Sagde hun så og så ud imod alle de folk der løb rundt.
"Vi er fra familier som forventede mere af os end vi kunne give dem. Når vi er trukket tilbage i et hjørne finder vi en måde at kæmpe på. Vi er begge tvunget faldne... og ingen af os vil være under nogen." Tilføjede hun så og kiggede over på Dayne. Hun var ikke ude på noget, faktisk sagde hun det kun fordi hun fandt det en smule ironisk.
"Jeg er opvokset i en lille landsby udenfor Firewood Village.. men flyttede til Terroville efter min familie smed mig ud. Engle er ikke tilladt, det var kun på grund af Audrey jeg fik lov til at være der så længe som jeg gjorde.. men da hun skulle leve op til sit store ansvar, så var det farvel Josette." Hun fik fyldt sit glas op og bundede det. "Jeg har ikke tænkt mig at undskylde for det monster jeg er blevet til, når ingen undskylder for at have gjort mig til det." Sagde hun så. Lidt til sig selv. Lidt til Dayne. Så åndede hun let tungt ud.
"Du ved godt, at hvis du vil... så vil jeg gerne hjælpe dig med at få sin families ting tilbage. Hvis du ikke skulle have opdaget det er jeg ret god til at overtale folk til hvad de ikke vil." Det var ment i sjov. Josette hadede at være al for seriøs. Men hun var altid dejlig nem at snakke med omkring sine engle. Det var som om, at hun var mindre anspændt. En hel anden person end hvad rygterne om hende sagde. Det var blot når hun var alene eller sammen med folk som havde samme sindslidelser at hun blev skør.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Ons 13 Apr 2016 - 17:38

Dayne fnøs kort efter, hvor han så kiggede over mod hende igen da hun talte, ville hun ikke bare holde mund de minde slet ikke om hinanden, ”min frihed, har intet med det at jeg er falden og gøre.” Dayne tog en ny flaske whisky, hvor han så kiggede over mod hende. Igen. ”Josette vi er langt fra ens og det, at du mener det, gør bare du slet ikke kender mig, når din krig indgang vil stå mod South de normale engles leder, for tro ikke jeg ikke kan se på dig, hvor meget du ønsker den kamp, vil jeg være langt væk, jeg vil intet ha med den kamp og gøre.” Dayne tømte sin flaske igen, hvorefter han rejste sig op, for at få ilt til hoved. ”Mig få mit familie formue og ting tilbage, sjovt du siger det når du var den der gjorde det, jeg vil sige nej, jeg skaber min egen fremtid nu, der er ingen grund til og holde fast i min fortid.” Dayne sætte sig ned igen og bedt om den, sidste flaske. ”Men modbevis mig gerne, hvis du mener min bedste interesse ligger i at støtte op omkring dig, hvis du ikke kan det jamen så er der jo ikke mere i det og snakke om.” Dayne sende hende et svagt smil, hvorefter han så sig omkring i kroen. Alle folk var mere eller mindre, blive stille igen og hyggede sig. Flere af dem, blev trukket med oven på, hvilket Dayne bare træk med hans, øjnebryn og så bed sig i hans tunge. Han så over på Josette, vente på en eller anden grund til at han skulle tag hendes parti nok, havde hun gjorde ham falden men han var ikke en person som ville tro på alle hendes ønsker og, hvad hun mente der var rigtigt.

Dayne havde planer om at bygge et sted selv, hvor folk lige meget, hvilket køn hvilken race ja selv hvor de lå i samfundet var. Denne kamp mellem de falden og de gode engle skulle stoppes, hvis Josette vidste det ville hun sikkert brække sig samme gælde, sikkert den anden leder af de gode engle. Men derfor ville han selv bringe fred mellem dem, skabe et sted hvor alle folk var lige. Dayne sank en klump, hvorefter han så mod hende igen, ”det sjove er, hvis du så ind i mit hoved nu ville du væmmes bag, de tænker jeg har omkring alt dette her, men det er det gode ved det hele.” Dayne sende hende et smil, hvorefter han kiggede op af trapperne igen, hvor ville det blive mærkeligt, at bringe dem sammen, selv hvis det kunne lade sig gøre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Ons 13 Apr 2016 - 22:41

Var hendes tid for dyrbar til at diskutere livet værdier med ham? Ja, ja det var spild af hendes tid og alligevel sad hun her. Han burde være taknemlig, men åbenbart ikke. Hun fnøs kort af ham.
"Hvem prøver nu at tro de kender hinanden? Jeg ønsker ikke krig. Ingen grund til at gå i krig imod folk som alligevel er halvt mine egne." Let trak hun på skulderen. "Bare fordi vi er faldne, betyder det ikke, at vi ikke er engle jo. Det er spild af min tid at kæmpe imod mine egne." Tilføjede hun og kiggede ham i øjnene. Hun ønskede intet af ham. Hvis han ikke ville være ved hendes side, så måtte det være det. Hun var ved hans. Mærkelige holdninger, ville nogle tænke, men folk måtte nu også engang tænkte, hvad de ville omkring hende. Hun var ligeglad.
Dog fik hun et udtryk frem i sit ansigt, som han havde havde set før. Hun var forvirret.
"Jeg har ikke taget dine ting Dayne? Jeg har aldrig set dit hus, eller vidste dit familie navn før idag... helt ærligt." Hun rystede på hovedet. "Tror du ikke, hvis jeg var taget tilbage i byen, du ville have hørt om mig? Sidst efterlod jeg ligesom nogle ret kønne mesterværker i byen. Hvis jeg havde tænkt mig at tage noget fra dig... så havde jeg advaret dig omkring det, eller i det mindste brugt det som en simpel trussel." Hun så på ham, som om, at han da burde vide bedre.
"Mange ting er jeg, men en amatør. Næppe." Hun smilte kort af sig selv. "Jeg har repræsentanter i hver eneste by som står for at sende mig bud, hvis noget sker. Jeg tog tilbage da jeg hørte en engel skulle henrettes. Det var det." Han måtte naturligvis tro hvad han ville, men hendes øjne veg ikke fra hans et sekund. Ingen løgne at se.

Dog rystede hun på hovedet af ham efter det næste han sagde.
"Hahaha. Så sjovt jeg dør af grin." Sagde hun uden nogen form for mimik i ansigtet. Så hævede hun et bryn af ham.
"Du er lige kommet ind i den her verden, forvent ikke den falder på plads med det samme." Sagde hun så til ham og trak svagt på smilebåndet.
"Det er lidt ligesom at være van til at gøre en ting, og så prøve en anden vej. Ofte får man løst til at vende om... men hvis man fortsætter igennem den tid det tager. Sker der altid et mirakel." Tilføjede hun så, og flyttede blikket ligeud igen.
"Skal jeg være ærlig... så nyder jeg vores små samtaler. Når jeg giver dig et råd, føles det som om, at jeg giver mig selv et.. måske kan vi hjælpe hinanden med at blive bedre...?" Let sank hun en klump. "Jeg har nogle personer i mit liv, som bringer det værste frem i mig, som du har set smagsprøve på, men også folk som gør det værste, mindre slem. Og efter jeg er begyndt på det... så er det gået op for mig, at jeg handlede situationen forkert og jeg mistede min tålmodighed. Beklager jeg tvang dig til  noget du ikke var klar til." Hun kiggede på ham da hun undskyldte. En som Josette undskyldte nærmest aldrig. Så han skulle virkelig huske, de få ting der faktisk gjorde hendes ord ufattelige vigtige.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Ons 13 Apr 2016 - 23:21

“Nej bare gøre dem til falden, hvad så hvis der er nogen som ikke vil vendes Josette eller ikke kan blive vendt, hva så.” Dayne så hen på hende, hvorefter han så sig omkring i kroen, tiden var nok ved og komme. Dayne rejste sig op, hvorefter han kiggede på Josette. ”Måske har du ret, måske kender jeg ikke den nye verden, men en ting er sikker fremtiden, vil være den samme med mindre der blive gjorde noget for at ændre verden her i dag, hvad min plan er kan vel være lige meget, du finder jo frem til mig om jeg vil det eller ej siden du har folk i alle de store byer.” Dayne stoppet op og så om på hende, ”var noget af det jeg lærte og kende overhovedet ægte, eller lege du bare med mig for at få mig til og falde.” Lød det fra Daye af, hvorefter han vende sig om. Hans studeret hende kort hun, havde gjorde indtryk på ham, som hendes søster. Han følte at hans mørke blev større omkring hende og han, havde følte det modsatte ved Audrey, hvilket der gjorde det mere smertefuldt for ham nu end nogensinde før.  ”Jeg mente heller ikke du tog det, men da du gjorde mig falden, miste jeg alt jeg, havde tilbage min værdighed min stolthed, alt forsvandt med mig og den person jeg engang var, jeg kender ikke engang mig selv længere efter det. "Dayne så på hende mens han, prøvede og virke fredelig han ville bare gerne hjem, hvis det havde været en mulighed.  Men det var det ikke han, havde intet tilbage intet der gjorde han, havde noget og leve op til det var vildt sjovt og tænke på.

Dayne så på hende, hvorefter han lagede hans hoved på skrå, ”der er det jeg har ingen personer i mit liv der holder mig til den jeg er, en prøver og trække mig over på den mørke side en anden trække mig mod lyset, engang blive jeg vel nød til og vælge eller lave min egen sti, hvilket ikke er en umulighed.” Dayne så på hende, hvor han så sende hende et svagt smil. ”Men det at, være omkring dig ved jeg ikke om der er en god ide, jo længere tid jeg er omkring dig jo større er chancen, for at jeg vil blive til et monster, ikke at der er noget i vejen med det, jeg er bare ikke parat til og blive set sådan, eller at være det.” Hvis Josette ikke stoppet ham, ville han gå ud af døren uden og kigge sig tilbage, hvor han så ville gå sin egen vej.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Lør 16 Apr 2016 - 19:55

"Så gør jeg det simpelt. Hvorfor spørger du når du kender svaret Dayne." Det var ikke et sandt svar, det var første gang hun havde tvunget nogle til at dræbe en på den måde. Men hun levede af folk troede hun var ond. At hun var et monster. Man levede op til, hvad man blev kaldt og hun var aldrig blevet kaldt andet i sit liv end det. Der var aldrig nogen som havde kunne finde ud af, hvad der forgik i hendes hoved. Når det næsten lykkedes var der flere hundrede nye sider af hende som man ikke kendte til. Josette lyttede ikke engang. Daynes stemme slog første igennem da han spurgte hende om det var ægte. Hun slog blikket op. Det virkede nærmest sårbart. Ikke noget hun ønskede at vise, men det viste sig. Hun slog hurtigt blikket ned. Hun reagerede da han gik
"Det var ægte. Jeg vil ikke have det var ægte... men det var ægte." Sagde hun så, og kunne mærke hendes hjerte banke voldsomt. "Hjælper det dig? At hade mig... hjælper det dig?" Spurgte hun så og sank en klump. Hvis der var noget hun hadede, så var det at vise sig sårbar. Hun kunne ikke tage chancen om at miste sin magt, fordi hun var bange for hadet der ville følge. Nu havde hun folks opmærksomhed. En opmærksomhed hun havde kæmpet for så længe, og følelsen af at blive set var så fantastisk.
"Jeg forventer ikke du skal forstå mine handlinger. Alt jeg beder om er at få en chance." Sagde hun så og sank en klump. "J..Jeg tror.. at hvis vi hjælper hinanden.. Så kan vi kontrollere det sammen." Tilføjede hun så og opdagede en som stirrede på hende en anden falden. Han så sit snit og kastede sig over hende. Josette gav et støn fra sig da hun ramte jorden. Han holdt et sværd imod hendes strube og hun greb om det skarpe blad for at prøve at kæmpe imod des styrke.
"Din kamp er ovre." Sagde han og så hende i øjnene. Josette løftede et ben op og ramte manden i maven, hvilket gjorde i det ene sekund hun havde handlede hun fornuftigt, og fik taget kontrollen.
"Det er din kamp der er ovre, Rhys." Vrissede hun og kastede sværdet væk. Så kom nogle af de andre af hendes faldne. "Send ham til Dragons Peak. Fortæl Ramsay at denne engel står for forbrydelsen at trodse sin herskerinde." Sagde hun med en mere ru stemme. Når nogle gik imod hende på den måde måtte hun vise hvem hun var. Så kiggede hun på Dayne.
"Følelser.. er ligmed svaghed... Sådan er denne verden. Du vender dig hurtigt til det." Sagde hun med en meget alvorlig stemme, men hendes blik sagde noget helt andet. Det ønskede noget andet. De andre faldne tog sig af Rhys, og Josette gik udenfor. Hun fandt et hjørne hvor der ikke lige var nogle, her lod hun sig glide ned af muren til hun sad ned. Hun lukkede øjnene og sank en klump. Hun kunne ikke græde hvis hun ønskede, det havde hun i hvert fald overbevist sig selv om. Men hun var et følsomt væsen, men med manglende evne til at vise det. Det havde hendes familie sørget for at hun ville glemme for længe siden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Søn 17 Apr 2016 - 10:40

Dayne stoppet op da hun begynde og tale om han ville det eller ej, havde hun vækket en del af ham. Som holde af hende og da, hun sagde det var ægte. Kunne Dayne mærke hans mave sno sig sammen, hvorfor var verden så anderledes. Han var splittet både hendes søster og Josette, havde lagt et ar på ham som han var nød til og vælge mellem for det ville være umuligt at lade som om han ikke skulle gøre det. Dayne sank en klump, hvorefter han vendte sit blik mod hende, der var stor tvivl i hans øjne. Han anede ikke, hvad han skulle sige. ”Jeg hader dig ikke Josette, selv om jeg måske gerne vil kan jeg ikke.” Da det var sagt bed han sig svagt i underlæben, hvorefter han så på Josette igen og lyttet. "Jeg forventer ikke du skal forstå mine handlinger. Alt jeg beder om er at få en chance." Dayne så på hende en chance, havde hun ikke kommet tæt nok på ham, hvor hun så ville kunne gøre hvad der passet hende. Men han kunne se i hendes øjne, at hun var såret over det hele, hvordan han havde talte og hvad han var ude på og gøre. Dayne bed sig svagt i hans underlæbe, hvor han bagefter så hen på hende igen. "J..Jeg tror.. at hvis vi hjælper hinanden.. Så kan vi kontrollere det sammen." Da hun sagde det stod Dayne et øjeblik og prøvet og forstå hende. Men hvordan kontrollere, hvad og hvorfor. Dayne så hen på den falden engel som angreb hende. Idet samme det skete var han klar til og angribe, men idet samme som hun fik ham skubbet væk og forlod kroen med en stemme "Følelser.. er ligmed svaghed... Sådan er denne verden. Du vender dig hurtigt til det." Mens hendes øjne sagde en helt anden ting.

Da de falden engle skulle til og gå ud med ham, så Dayne sit snit. Manden Rhys, som blive holde tilbage af de to andre faldene engle. Gjorde at Dayne kunne gøre, hvad han ville inden han kom ud. Han ville ikke risikere at ordet om ham kom ud, hvilket medførte at mens de to engle holde ham. Gik Dayne hen og hamret, sit ben over Rhys, han havde værre i vente. Men dette her var bare for at lade ham se, at han kunne ikke slippe væk og slet ikke med et brækket ben. Dayne gik derefter ud af kroen og bevægede sig over mod et hjørne, hvor han kunne føle hendes Aura. Dayne sætte sig ned ved siden af hende, ”det er ikke svagt og vise, hvad du føler Josette, pointen er bare, hvornår du skal lade den komme frem nogen vil se den som en styrke andre en svaghed, men det er en nødvendighed." Han skubbet hendes hage op så de fik øjne kontakt mens han sagde, det hvor han så smilede svagt til hende. ”Men nu er ikke nødvendigvis den tid, det sjove er jo mere du har brug for dem, jo mere har de brug for dig og omvendt som leder.” Dayne så hende i øjne, han kunne mærke hans eget hjerte slå meget hurtigere når han var ved Josette, hvorfor anede han dog ikke han ville faktisk ikke vide det, fordi han havde det lidt på samme måde med Audrey. ”Men, hvad forslår du.”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Søn 17 Apr 2016 - 12:06

Hun hadede det her. Det var som en kontakt der blev slået til og fra. Hun hadede det mere end noget andet. Josette lukkede øjnene hårdt sammen og åndede ud. Hendes hjerte bankede voldsomt, men hun slog øjnene op da nogen kom imod hende. Dayne. Hun havde ærligtalt ikke forventet, at han ville følge efter hende.
"Den eneste handling jeg selv har valgt i mit liv er at blive leder." Sagde hun og sank en klump. Han løftede heneds hage op. Hun følte sig sårbar. Følelser mindede hende om, at hun i virkeligheden kunne komme ligeså hurtigt til skade som et menneske. Hun smilede svagt.
"Kan du ikke se det... jeg er en ødelagt skal. Jeg har ikke engang kontrol over mine egne følelser. Det lidt jeg har, er alt jeg har tilbage." Sagde hun og sank en klump. Normalt snakkede hun ikke ret meget om, hvad hun ikke havde kontrol over. Men af en eller anden grund fik Dayne hende til at åbne sig op - og det vidste hun ikke helt hvordan hun havde det med.
"Hvad jeg forslår..." Hun sank let en klump. Josette åndede let tungt ud. "Altså.. der var en mulighed, for at du ville kalde dig min lærling... altså ikke noget med mord, tortur eller andet af den slags... men du god til at kæmpe. Det kan også være du vil være en del af samfundet som en vagt eller soldat. Træner.. vi har mange unge faldne jeg har fundet.. som er blevet smidt ud af deres familier, de kunne bruge nogen til at hjælpe dem lære at kæmpe." Tilføjede hun og sank en klump. Hendes samfund gik ikke ud på hvem der kunne dræbe flest, mere om at passe på hinanden. Hun drejede hovedet til siden og kiggede på Dayne.
"Hvis du tillader kan jeg vise dig stedet... det er lige rundt om hjørnet." Sagde hun så og så ham oprigtigt i øjnene. Hun var mere afslappet. Det kunne høres på hendes stemme.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Gæst Man 18 Apr 2016 - 17:27

Dayne var splittet ingen tvivl om det, men af en eller anden grund havde han holdt sig selv oppe. Josette kunne godt, vise ham det hun talte om men den måde, hvor på hun talte til ham som om han overhoved havde valgt og være en del af det var en helt anden sag. Dayne kiggede på hende og lyttet indtil hun var færdig med og tale, da hun endelig var færdig så han på hende igen hans øjne bar ingen tegn på glæde eller vrede det var bare et tomt udtryk. Han var på sin vise, ligeglad med dette. Men han, havde lovet og høre hende ud, inden han gjorde noget. Da hun forslog hun kunne vise det, så han på hende med hoved på skrå. ”Well, det kan du vel godt bare ikke forvente for meget når du skal ha svaret.” Lød det kort fra Dayne af, hvorefter han bevægede sig sammen med hende ned mod, hvor end dette sted ville være.
Dayne var den mest voldsomme person og lære og kende, hvis man havde kendt ham som Engel ville man slet ikke kende ham nu, men han ville gøre hvad han kunne for at få sit liv på rette køl igen og han måtte derfor lukke hans kontakt med hende som, havde gjorde ham til dette og så ville han ikke være en del af et samfund han var færdig med det. Dayne så hen på Josette, mens han fulgte med hende til stedet. Måske var hun en ødelagt skal, men i det mindste havde hun nogen hun kunne regne med det, havde Dayne ikke. Dayne bed sig i underlæben, mens han gik med hende.
//blive lidt kort, håber dog det er ok :9//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Have you not taken enough from me Empty Sv: Have you not taken enough from me

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum