Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | vinter

Måned | December

Latest topics
» Burning head ~ Isabell
Lør 9 dec - 18:53 by Jazmin

» I don't think so ~ Natalie
Fre 8 dec - 11:18 by Jazmin

» Jazmin's&Co.. fraværs side
Fre 8 dec - 10:09 by Jazmin

» Optrind til ... - Jazmin
Fre 8 dec - 10:08 by Jazmin

» Come, see my power! (Lori)
Tors 7 dec - 13:58 by Lori

» egen hjemmeside. glemt admin koden
Tirs 5 dec - 23:22 by Kira

» Really? Sure you ain't the evil fucker? [[Emery]]
Man 4 dec - 0:44 by Sajro

» SIRTIMM ~ Who are you
Søn 3 dec - 23:04 by Sierra

» ~Are you sure you want to help me?~ -Kace XXX
Fre 1 dec - 22:55 by Kace

Top posting users this month
Jazmin
 
Lori
 
Kira
 
Kace
 
Sierra
 
Sean
 
Sajro
 
Midnight
 

Statistics
Der er i alt 238 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Melicia

Vores brugere har i alt skrevet 151548 indlæg in 7809 subjects

Days of Future Past - Marie

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Days of Future Past - Marie

Indlæg by Selene on Lør 2 apr - 17:50

Påklædning
Min fantastiske emnepartner: @Marie


Colter havde sørget for at hun skulle komme godt afsted. Han havde hyret de bedste til at fragte hende sikkert afsted i hestevogn. For nu gik turen til Sunfury. Det var en beslutning som hun havde taget. Hun skulle se sin mor, men sammentidigt holde sig afstand. Efter alle de år var hun stadigvæk så forsigtig på det punkt. Endelig efter nogle dages rejse var hun fremme. Hun steg ud af hestevognen og så sig omkring. Dagen var næsten lige begyndt, det var kun formiddag. Alle de folk på gaden som tjente ved markedet. Glæden. Catherine gik rundt med et smil på læben, og bar egentlig rundt på et lysende sind som fik en masse positiv opmærksomhed. En lille dreng løb hen og greb fat i hendes hånd, og Catherine fulgte med ham. Et lille grin var på hendes læber, og hun kom hen til en lille frugt forretning. Her købte hun et æble, og gik videre. Der var sådan en positiv energi, men pludselig kunne hun mærke det. En falden engel. Let drejede hun hovedet halv dramatisk rundt, og gik øje på en falden engel længere nede. Let vippede hun hovedet på skrå. Men så frøs hun fast. Det var hende. Marie. Hendes mor.
Dog så snart at Marie fik øjenkontakt med hende, blinkede Catherine kort og fik så videre. Hun måtte jo ikke opsøge hende. Det måtte hun ikke. Catherine gik væk fra mængden af mennesker og stillede sig op af en væg. Let pustede hun ud. Hun havde ikke været i Sunfury i de sidste 650 år. Og med god grund.

En grund som snart kom og besøgede hende fra fortiden. For pludselig kom der et spyd flyvende igennem luften og ramte hende i maven. Catherine gispede i chokket og greb om træet, for at ville trække det ud da han pludselig stod foran hende. Dylan Blake. Hendes ekskæreste, og ham samt hendes far kunne dele en flot første plads som de mest voldige mænd hun kendte. Selvfølgelig havde han aldrig tilgivet hende for at stikke af. Bloddæmon ligesom Neal, men overhovedet ikke ligesom Neal. Han pressede lidt ned på spydet så hendes ansigt let skar en grimasse af smerten. Hun prøvede at holde den inde.
"Dylan. Længe siden." Vrissede hun let. Endelig trak han spydet ud. Hun kunne mærke, hvordan hendes evne tillod sig at heale hendes sår ligeså stille. For Dylan fandtes tilgivelse ikke. Vrede fyldte meget i hans sind. Han gav hende et slag, som ramte hende på kindbenet. Han vidste det var det der skulle til, for at få hende til at holde sig i ro. Og det var det. Det kom helt tilbage til den første gang hendes far havde slået hende. Det havde også været på det ene kindben, og siden da havde alle slag på den side af ansigtet gjort hun lukkede ned. Så da han trak hende op og stå ved et stramt greb om hendes hals, gjorde hun intet. Frygten trådte blot ind, og reptilhjernen spillede på, at hun blot skulle vente til det var ovre. Med et kast blev hun hamret ned i jorden, og hun ville sværge på det lød som om, at noget brækkede. Det lød det som om, heldigvis var hendes knoglestruktur hurtig om at heale ligesom hendes sår. "Du forlod mig!" Råbte han hende to centimeter fra hendes ansigt. Catherine klemte øjnene sammen og forsøgte at kigge væk. Så greb han fat i hendes arme og trak hende op på benene igen. Han ruskede voldsomt i hende.
Lyden af en anden deltager fik ham til at vende blikket væk fra Catherine ganske kort.
"Smut sæk, det her vedkommer ikke dig." Sagde han til en falden engel som var trådt ind. Fra da han havde kastet hende i jorden før, lå nu den medaljon som Marie havde givet til hende tilbage i tiden.

_________________
the strongest ones bleed in silence.
have no one applauding their growth.
have no one watching their healing process.
they bloom in silence"



avatar
Selene
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 14
Bosted : Selene has a little house in Terrorville where she lives with Amber - and when she is in Firewood Village she lives with Moria.
Evner/magibøger : Sensory Scrying + Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Nikolay on Lør 2 apr - 18:32

Påklædning Et par jeans, en tanktop med ryggen bar også et par højhælede sko

Det havde været en helt almindelig dag, dog med undtagelse af der var gået flere timer siden hun sidst havde slået nogen ihjel. Man kunne vel sige hun havde en god dag, og derfor havde ingen virkelig været faldet ind under kategorien, af dem som forvente at dø. Hun stod og købte noget mad, da hun kunne fornemme et blik rettet imod sig. Hun gjorde i starten ingenting, men efter noget tid vendte hun de kolde blå øjne direkte imod vedkommende og her stivnede hun selv. Det var hans øjne, men med en direkte uskyldighed skinnende igennem dem. De forskellige træk mindede hende om sig selv, og alligevel var det Alexanders øjne. Hun rynkede brynet, og da manden foran hende begyndte at snakke, vendte hun blikket væk fra pigen og imod manden. Hun fik betalt for sine ting, men da hun igen kiggede tilbage var pigen væk. Hun var forsvundet i mylderet af folk, men alligevel kunne hun ane hendes skikkelse bevæge sig væk.
Hun smed varerne fra sig, og fulgte straks efter tøsen. Der var et eller andet velkendt ved hende, og mest af alt var det den farve øjne som fangede hende. Hun havde været vant til de brune øjne havde været hendes værste mareridt, men nu var de blot så fulde af nysgerrighed og uskyld. Det havde været dragende, og hun måtte finde frem til hvad der skete.

Hun fik på en eller anden måde konstant pigen i sit syn, men da et spyd gled imod hende og ramte tøsen i maven, lagde hun nysgerrigt hovedet på skrå. Synet af hvordan han gjorde pigen ondt, det gjorde hende irriteret. Normalt var hun ligeglad med alle andre end sig selv eller Josette, men denne mand gjorde den mystiske pige ondt og det pissede hende af. Hun trådte frem, hvilket fik manden til at kigge imod hende. Kolde blå øjne, fuldkommen tomme for al form for følelse kiggede tilbage på ham. Hun kiggede ned og der så hun medaljonen. Med en rystende hånd greb hun fat om den, og åbnede den. Et billede af hendes elskede pige dukkede op, hendes dejlige lille baby. Hendes liv og alt hvad der havde været godt. Nu gav det hele pludselig mening, Alexanders løgne og hans største løgn gled fra hinanden. Hun lod medaljonen falde til jorden, hvor hun nu gjorde sig klar til kamp.
Hun gik fra at ligne en normal kvinde, til en direkte psykopat. Hele hans domæne skreg morder, skreg en der elskede at tage liv og endda tage dem langsomt. Få ville føle sig heldig at se dette, men mange ville føle en direkte frygt, for dette var ansigtet af en der ikke var bange for at gøre nogens liv til et helvede "Hvad med du fjerner dine fucking fingre fra min datter" knurrede hun og slog ham lige i ansigtet. Her ville han blive lettere omtåget, specielt fordi hun havde ramt et trykpunkt omkring hans hage og dette ville medfører han slap Catherine. Hun greb fat om hans arm og bed hjælpen fra sine ben fik hun det til at give et højt knæk, hvilket symboliserede han havde brækket armen. Hans høje skrig gav det også til kende. Hun greb fat om hans hals og løftede ham op "Ingen skal nogensinde røre min datter" med sin frie hånd greb hun fat omkring hans underliv og her klemte hun til. Hun ignorerede hans skrig om smerte, men rev blot til. Andrenelinen gav hende et boost af styrke, hvilket nok forklarede hvordan hun var i stand til at rive igennem stoffet på hans bukser, og flå hans underliv fra hans krop.

Her faldt han til jorden, han holde om hvad der var tilbage af hans underliv, alt i mens hun gik hen og tog fat om spydet. Med et direkte uhyggeligt smil på sine læber "Det her vil være det sidste du nogensinde gjorde, og jeg vil være det sidste du nogensinde kommer til at se" hendes øjne kunne være smukke, de havde også engang haft samme uskyld som Catherines, men efter mange års mishandling og specielt tabet af sin elskede datter, mistede hun det og det blev erstattet med hvad hun havde nu. Og for at lægge handling på sit løfte, gik hun op foran ham. Hun havde sit blik rettet imod hans, og her hamrede hun spydet igennem maven på ham, hun stak ham op til flere gange. Man kunne sige hun lod sin vrede gå ud over ham, vreden for hvad der var sket hendes lille pige, at hun aldrig havde været i stand til at redde hende. Hun smed spydet væk og gik i kødet på ham. Der var stadigvæk en smule liv i ham, men ikke meget. Hun slog ham, rev ham og stoppede selv ikke efter han havde haft sit sidste åndedrag. Tårer gled op i hendes øjne, for hende så kun Alexander, hun så den mand som havde taget hendes elskede datter fra hende og blot dette gjorde hende mere aggressiv. Selvom han var død, så fortsatte hun med at slå ham. Hun var fanget og hun kunne ikke stoppe. Hun var dækket af blodet fra manden, men også lidt af sit eget. Man kunne vel ikke slippe helt helskindet fra en nævekamp, da der ville komme mærker på ens knoer.

_________________
avatar
Nikolay

Antal indlæg : 58
Reputation : 5
Bosted : Han bor i en mindre villa med sine 7 hunde og kæreste Aaron
Evner/magibøger : The monster of rage

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Selene on Lør 2 apr - 18:52

Det var først da han blev fjernet fra hende, at hun stille gled ned af muren, og så med et stift blik fremfor sig. Hun lignede lidt en hjernedød person, men i sådanne situationer gik der lidt tid før hun kom til sig selv. Så hun reagerede ikke på hvad der blev sagt, for ordene lød kludret i hendes hoved lige nu. Dog så hun billedet, og det skiftes mellem at se tilbage og se, hvad hun så nu. Før i tiden havde hendes mor ikke slået igen, hun havde været så blid. Faktisk var det lidt svært for hende at genkende sin mor i den tilstand. Dog fik Dylan hvad han fortjente. Hun kunne mærke, hvordan hendes krop pludselig gik ud af sit forsvar, og gjorde hun faktisk kunne reagere på sine omgivelser igen. Hun ømmede sig ganske kort, og kom så på benene igen. Hun knækkede sin nakke og skuldre på plads med nogle bevægelser. Så kiggede hun på Marie, og sank en klump. Dækket til i blod. Så kiggede Catherine sig dog til siden voldsomt, som om, at hun forventede at hendes far ville springe frem lige om få sekunder og angribe. Dræbe hendes mor. Naiv var hun måske en smule, men Dylan havde da ikke behøvet at dø, eller måske havde han, men hun fortrak fængeslet eller noget andet en form af straf.
"Jeg vil elske at hyggesnakke, men jeg har fået at vide, at jeg ikke må kontakte dig så.." Sagde hun så og åndede fortvivlet ud. Hun så ikke Marie i øjnene, så tydeligt at Catherine følte sig iagttaget. Overvåget. "Han dræber dig, hvis han ser mig her." Sagde hun med en lettere lav stemme. Hun havde levet sådan her ligesiden. Været bange for hendes far selvom hun ikke anede hvor han befandt sig. Levet i frygt for hendes moders død, også selvom, at hun ikke havde set hende. Det var ikke en måde at leve på. Skylden havde opslugt hende flere gange, så nu hjalp hun folk. Modstanden havde gjort hende til et bedre menneske, ikke omvendt. Hun lod blikket glide ned over Dylan.
"Han var en god mand engang. Men pludselig blev han blot så vred..." Hviskede hun let. På hendes kind var der et rødt mærke. Alle de gange hun var blevet slået der, healede det ikke optimalt. Fordi det var et skrøbeligt sted for hende. Det ville sige, at hun nok endte med at skulle forklare sig til Neal når hun kom hjem. Og Colter, men hun håbede det forsvandt inden.

_________________
the strongest ones bleed in silence.
have no one applauding their growth.
have no one watching their healing process.
they bloom in silence"



avatar
Selene
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 14
Bosted : Selene has a little house in Terrorville where she lives with Amber - and when she is in Firewood Village she lives with Moria.
Evner/magibøger : Sensory Scrying + Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Nikolay on Lør 2 apr - 19:15

Ved lyden af hendes stemme blev hun slået ud af det, hun stoppede og så op imod sin datter. Hun betragtede sin pige, sin lille baby der dog ikke længere var så lille igen. Alle de år der var gået, og hun savnede stadigvæk at føle hende i sine arme. Hun savnede følelsen af sin datter, det eneste gode hun følte hun havde givet til denne verden. Hun havde forsøgt at give verden noget, men det tog alt fra hende og havde efterladt hende alene og ødelagt. Hun hævede øjenbrynet "Efter du forsvandt....han sagde han havde dræbt dig og han viste mig liget af et barn. Jeg troede det var dig, jeg troede mit liv var forsvundet og jeg kan huske jeg ikke kunne trække vejret. Efter det slog det klik for mig, jeg kunne tage hvad han gjorde ved mig, men ikke ved dig. Jeg slog ham ihjel, jeg kunne ikke lade ham leve efter det han havde gjort ved dig, efter han sagde han havde dræbt dig" hun rejste sig op og tørrede blodet væk fra sit ansigt, men også sine knoer.
Hun havde aldrig tænkt denne dag ville komme, synet af Catherine, det bragte så mange følelser op i hende. Hun havde aldrig oplevet så mange følelser skyde op i hende, eller jo...men sidste gang havde været ved følelsen af Catherine. Hun havde elsket det, også selvom det gjorde ondt, så var det en smerte der gav noget fantastisk med sig. Hun havde aldrig overvejet at blive gravid igen efter det, tanken om at kunne miste sit barn ligesom hun havde mistet sin datter. Hun fik tårer op i sine øjne "Jeg troede du var død! Jeg....jeg mistede dig, og jeg er så bange for at du ikke virkeligt er her, at du bare er en del af min fantasi" hun gik tøvende imod sin datter, alt i mens hun med en rystende hånd lagde hånden imod den bløde kind. Da hun fik godkendt eksistensen af hende, trak hun sin datter ind i sin favn. Hun rystede, mest af alt fordi hun stadigvæk ikke kunne fatte dette var virkeligt "Jeg er så ked af jeg ikke kunne beskytte dig fra ham. Det er min skyld det hele" hun krammede sin datter, følte hende imod sin krop og et lille sted i hendes hoved frygtede hun at dette var for godt til at være sandt. Hun trak sig en smule væk, dog stadigvæk med hende i sine arme "Undskyld jeg ikke var stærkere nok til at beskytte dig, at jeg ikke kunne havde givet dig et bedre liv, givet dig det liv du fortjente og den familie du fortjente. Jeg er så ked af at der var en anden familie som fik lov til at opleve dig..." der gled tårer ned af hendes kinder og dette var derfor nok de fleste følelser hun havde vist i lang tid

_________________
avatar
Nikolay

Antal indlæg : 58
Reputation : 5
Bosted : Han bor i en mindre villa med sine 7 hunde og kæreste Aaron
Evner/magibøger : The monster of rage

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Selene on Lør 2 apr - 20:43

Catherine kunne se, hvordan at Marie blev påvirket af hendes stemme. Efter hånden havde Catherine lært at se de samme øjne i forskellige personer.  Dog spærrede hun først øjnene op, da hun sagde, at han var død. Hendes far var død. En lykke og glæde blev kastet op i hendes øjne. En befrielse. Hun kunne slippe frygten! Den skulle ikke længere holde sig på afstand. Catherine åndede befriet ud, og hun kunne mærke en lille tårer der gled ud af hendes øjenkrog. Forståeligt, at hun ikke var sikker på om Catherine var ægte eller ej. Men hun lod Marie komme tæt på hende, og ligge en hånd imod hendes kind.
"Jeg er så ægte som noget kan blive." Sagde hun og trak på smilebåndet, og lod Marie omfavne hende. Selv foldede hun sine arme omkring sin mor.  Catherine kunne ikke holde sine egne tårer tilbage heller. De strømmede af lettelse og glæde samt af befrielse. Hun rystede let på hovedet da hun sagde undskyld til hende.
"Du skal ikke undskylde. Det var ude af dine hænder. Jeg fortryder dog,  at jeg ikke opsøgte dig noget før. Jeg har altid været så tæt på, men je.. jeg ville ikke være skyld i din død." Tårerne strømmede stadigvæk ned af hendes kinder som et evigt vandfald. Hun græd normalt ikke. Hun havde grædt da hun var lille til hendes far havde råbt af hende. Hun havde været så bange for ham. Ikke mere.

Men måden de stod på. Lidt fra hinanden. Alt det blod som Marie havde på sig var nu på Catherines kjole. De stod og græd. Endelig genforegnet.
"S..Skal vi gå et andet sted hen?" Spurgte hun let og sank en klump. Der var så mange ting hun skulle fortælle hende. Om familien Mikaelson. Hvor hun arbejdede. Og mest af alt fortælle om Neal. Fortælle at hendes liv ikke var et kaos, at det havde lykkes hende at leve og ikke lade sig knække. Hun havde levet. Prøvet på at leve.

_________________
the strongest ones bleed in silence.
have no one applauding their growth.
have no one watching their healing process.
they bloom in silence"



avatar
Selene
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 14
Bosted : Selene has a little house in Terrorville where she lives with Amber - and when she is in Firewood Village she lives with Moria.
Evner/magibøger : Sensory Scrying + Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Nikolay on Lør 2 apr - 20:57

Hun smilede sørgeligt til sin datter "Jeg burde havde gjort noget, jeg planlagde ofte for os at vi skulle stikke af, men han opdagede det hver gang" hun huskede engang hvor hun havde sparret penge sammen, men da han havde opdaget det blev tæskende blot værre end normalt. Her havde han været tæt på at skære hendes vinger af hende, men på en eller anden måde slap hun altid for det. "Min lille pige, min smukke lille pige helt vokset op" Hun var ikke en god mor, eller rettere hun var ikke en god person. Hun tog liv, dræbte folk og nød det endda. Alexanders handlinger havde efterladt spor på hende, og det havde også haft store konsekvenser "Hvor er du dog blevet smuk, jeg hader jeg ikke fik lov til at se dig vokse op" det gjorde ondt, måske fik hun lov til at høre sin datters føre ord og se hendes første skridt, men hun oplevede ikke så mange andre ting. Der var så mange ting hun gik klip af og det rev i hendes hjerte.
Som Catherine forslog de kunne tage et andet sted hen, nikkede hun og smilede. Hun tørrede sin datters tårer væk, alt i mens hun også fik fjernet sine egne "Jeg bor ikke så langt herfra, vi kan bare tage derhen" hun tog medaljonen fra jorden og lod den glide omkring Catherines hals "Efter alle disse år også har du den stadigvæk" hun smilede ved tanken, og sammen gik de op til hendes hjem. Det var ikke overdreven stort, men alligevel bar det præg af hun ikke var fattig. Det var to etager og ganske hyggeligt "Du ved du er navngivet efter en meget stærk kvinde, hun var også en engel og hun var min bedste veninde da jeg var yngre" hun havde navngivet sin datter efter den person som havde vist hende venlighed som det første "Så....hvordan går det? Hvad render du og laver? Har du nogle du ser?" hun vidste ikke hvad hun skulle spørge om, så det hele kom vel bare ud på en gang

_________________
avatar
Nikolay

Antal indlæg : 58
Reputation : 5
Bosted : Han bor i en mindre villa med sine 7 hunde og kæreste Aaron
Evner/magibøger : The monster of rage

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Selene on Lør 2 apr - 21:33

Hun vidste at Marie havde passet på hende imens hun havde været der. Det vidste hun, for hun vidste godt at Marie var den eneste grund til, at hun faktisk fungerede som et normalt menneske! Uden omsorgen, snakken til hende eller blot tilknytningen til en enkelt person, ville hun ikke have været i stand til at være den person hun stod og var nu. Hun nikkede let og fulgte med Marie hen til hendes hjem.  Hun kiggede sig nysgerrigt omkring imens hun kiggede rundt. Det var hyggeligt, ikke tegn på at være fattig, ikke at hun havde regnet med det. Catherine var også blevet van til at sove i villaer, og ikke at mangle noget. Hun kiggede over på Marie da hun spurgte om en masse spørgsmål. Et smil fløj bredt over hendes læber. Så nikkede hun let. Der var en masse der skulle indhentes imellem dem.
"Det går faktisk rigtig godt. En familie tog mig ind for mange år siden, men efter mine adoptivforældre døde, så har jeg levet med min bror.. Colter." Sagde hun med et varmt smil. Let sank hun en klump.  "Jeg arbejder i et børnehjem, og sørger for børnene der får en god barndom." Catherine var meget stolt af sit arbejde og hvad hun valgte at stå for. Hun var nærmest godheden selv.  "Jeg ser en mand ved navn Neal Mikaelson." Sagde hun så. Måske havde hun hørt om ham. Selv hvis det ikke var godt, skulle der mere end rygter til at vende hende fra Neal. Han sagde tit at hun gjorde ham bedre, og Colter havde da nævnt noget før, men ikke noget hun var bange for.  Efterhånden skulle der mere til at vippe hende af pinden. Let kørte hun en hånd henover sit hår og kiggede ned af sig selv.
"Du skulle aldrig have en mindre blodig kjole?" Spurgte hun med et smil. Hun havde altid i drømme haft den scene, hvor hun klædede sig ud i hendes moders tøj. Hvor hendes mor havde fået lov til at sætte hendes hår.

_________________
the strongest ones bleed in silence.
have no one applauding their growth.
have no one watching their healing process.
they bloom in silence"



avatar
Selene
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 14
Bosted : Selene has a little house in Terrorville where she lives with Amber - and when she is in Firewood Village she lives with Moria.
Evner/magibøger : Sensory Scrying + Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Nikolay on Lør 2 apr - 21:54

Hun nikkede, selvom det gjorde ondt, så var hun alligevel glad for at der var nogen som tog sig af hende "Jeg vil gerne møde denne Colter, hvis du vil lade mig....og hvis du har lyst, vil jeg meget gerne være en del af dit liv igen" hun forstod godt hvis svaret ville være nej, hun var jo trods alt en falden engel og samtidig heller ikke en af de bedste, specielt i sit mentale helbred. Da hun fortalte videre om hvordan hun arbejde på et børnehjem, nikkede hun interesseret. Nok var hun en morder, men hun kunne godt lide børn, de var så uskyldige og skulle gerne forblive sådan. Det var på grund af denne holdning hun gjorde så meget for, at sørge for Catherine var sikker igennem sin barndom "Det lyder som en godt arbejde, er de søde ved dig?" hun spurgte ikke ind til pengene, mest fordi denne sammenhænge betød det ingenting, det betød kun noget om hun var glad for det. Da hun nævnte denne Neal Mikaelson, kom der vise minder frem. Hun havde tidligere mødt ham, og han havde været en ganske ærefuld mand, på trods af sin brutalitet "Neal er en god mand, han har en mørk side til sig, men du kunne ikke havde valgt en bedre mand"
Hvis hendes datter skulle være sammen med nogen, så var Neal et godt valg. Han ville aldrig lægge sin hånd på hende, og havde også rigtig gode sider til sig selv, så han var helt klart en god mand. Selskabet af Catherine havde helt sikkert en god effekt på ham, så det skulle ikke undre hende hvis han havde lagt sin brutale dage bag sig og nu fokuserede på et bedre liv. Hun blev kastet ud af sine tanker, da Catherine nævnte sit tøj og hun nikkede "Jo det har jeg skam" hun vinkede sin datter med sig, som hun forlod indgangen og gik imod sit værelse. Her havde hun en dør som ledte ind til et stort klædeskab "Vi har nogenlunde samme krops bygning, så det skulle nok passe dig" hun smilede og rakte hende den mørkeblå kjole. Den var ganske simpel, men ville alligevel passe godt til hendes krop. Den var med korte ærmer, et smukt snit ved brystet også gik den til omkring midten af knæende "Jeg plejede at gå med den da jeg var yngre" hun smilede ved mindet, men fandt selv noget renere tøj frem til sig selv. Hun vendte sin datter ryggen, og her smed hun sit tøj og fik en lang sort kjole på. Dog det kørte øjeblik hvor hendes overkrop var blottet, kunne man for alvor se mesterværket fra Alexander. Hun havde adskillige ar på sin overkrop, alt ligefra dybe til dem som kun lige efterlod en hvid streg. Det var tydeligt Alexander helt klar havde været hendes eget personlige helvede. Hun vendte sig igen imod Catherine og smilede "hvor er du dog blevet smuk" hun tog blidt en tot af hendes lange brune hår imellem sine egne fingre "Så smukt hår" hun smilede og smed det beskidte tøj hen i en boks, det var til senere når det skulle vaskes.

_________________
avatar
Nikolay

Antal indlæg : 58
Reputation : 5
Bosted : Han bor i en mindre villa med sine 7 hunde og kæreste Aaron
Evner/magibøger : The monster of rage

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Selene on Søn 3 apr - 15:19

Naturligvis ville hun lade sin mor møde Colter. Nok havde hun ikke fortalt det helt store omkring hende, men han havde set medaljonen. Hun nikkede let.
"Selvfølgelig må du det." Hun vippede hovedet let på skrå. "Jeg har den her ting med at give folk en chance, så selvfølgelig er du velkommen." Tilføjede hun med et smil der gik hele vejen op i øjnene. Naturligvis ville hun gerne have Marie ind i sit liv igen, det ville nok gå i små skridt af gangen.
Let nikkede hun da hun blev spurgt om hendes kollegaer var søde ved hende. Naturligvis var der nogle af dem som var bedre end andre. Men de sagde intet til hende, fordi at de vidste. At uden hende og Colters penge ville stedet nok ikke eksistere. Når hun havde modtaget pengene for sit arbejde, så købe hun noget til børnene for de penge, så hun vidste pengene blev brugt til noget godt. Hun manglede ikke penge trods alt.  Det gjorde hende glad, at Neal faktisk blev godkendt så hurtigt. Hun måtte have mødt ham før for at kunne bedømme ham. Men det undrede hende nu ikke. Catherine havde alle sine kontakter, og mange af dem kunne komme i kontakt med Marie.. eller mange og mange. Josette. Catherine var trods alt den eneste gode engel som Josette kunne tolerere fordi de havde kendt hinanden så længe. Catherine var jo lidt af guds gave, sendt ned for at tæmme ondskaben før den overtog.

Catherine fulgte med sin mor ind i værelset, og tog imod den mørkeblå kjole med et smil. Nok sagde hun måske ikke det helt store, men situationen havde hende nærmest gjort hende mundlam. For ærligtalt havde hun aldrig troet at denne dag skulle komme. Hun lod sin kjole falde ned på gulvet, og lod en hånd køre henover hendes mave hvor spyddet havde ramt. Det var healet sammen, men for første gang igennem langtid lagt et ar til hende, men det ville gå væk. Det var blot fordi, at hun ikke havde indtaget vampyrblod i noget tid. Hun skubbede tanken til side og tog den blå kjole på. Den sad perfekt.
"Den er vidunderlig." Sagde hun så og vendte sig  om imod Marie igen. Hun smilede til Marie.
"Og du ser ud præcis som jeg kan huske dig." Sagde hun og så på hende med blide øjne. Catherine havde intet imod at Marie greb fat i hendes hår, på trods af der faktisk ikke var ret mange 'voksne' som fik lov til det. De små piger på børnehjemmet elskede at flette hendes hår. Neal måtte gerne kører sine fingre igennem det. Ganske få nød hun den berøring af.
"Du skulle prøve at sætte det.." Sagde hun derefter. Det var også en måde, at sige til Marie på, at hun ikke behøvede at vente for længe med at komme ind i hendes liv igen. Dette var et af højdepunkterne i hendes liv. At have sin mor igen. Ikke mange fik den mulighed når de troede, at de først havde mistet dem. Så røg håbet, og så var man foralvor fortabt. Men hun havde fået håbet igen, og se hvor hun stod nu.

_________________
the strongest ones bleed in silence.
have no one applauding their growth.
have no one watching their healing process.
they bloom in silence"



avatar
Selene
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 14
Bosted : Selene has a little house in Terrorville where she lives with Amber - and when she is in Firewood Village she lives with Moria.
Evner/magibøger : Sensory Scrying + Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Nikolay on Ons 6 apr - 19:25

Hun havde trådt forsigtigt frem, mest af alt fordi hun ikke ville miste sin datter nu hvor hun endelig havde hende igen. Hun havde savnet sin pige, savnet af holde sin datter og nu var det endeligt muligt. Måske var det ikke det samme som da Catherine var baby, men det var bedre end den gravsten hun havde givet til hende. kort efter hun havde dræbt Alexander, begravede hun liget og hvert år på årsdagen for hendes babys død, kom hun forbi der og lagde blomster. Hun smilede blidt til Cat "Mange tak, jeg ved med glæde komme forbi og se hvordan du bor med din familie der" hun kunne ikke rigtig forlade Sunfury da hun var repræsentant for Josette, dog ville hun med glæde tage den lange vej til Terrorville, hvis det betød hun kunne se sin elskede datter.
Hun havde aldrig troet denne dag ville komme, en dag hvor hun kunne få lov til at møde sin datter igen og rent faktisk gå igennem disse små ting. Det at lade sin datter prøve noget af hendes tøj, eller sætte hår...det var uvirkeligt og det gav hende en glæde inden i sig. Hun grinede "Ja jeg har ikke ændret mig nær så meget som dig, jeg kan huske dengang du var spæd...du havde de har virkelig smukke store øjne og du plejede at ville være i mine arme hele tiden" hun blev mindet om hvor fantastisk det havde været, hvor fantastisk det havde føltes at holde sin datter i sine arme "Du er den bedste ting der nogensinde er sket for mig, at få dig var det bedste og jeg elsker dig" hun smilede kærligt til sin datter. Da Catherine forslog hun kunne sætte hendes hår, kom der et større smil frem på hendes læber. Hun nikkede og fik sat Catherine ned på en stol. Her redte hun blidt hendes hår, alt i mens hun nynnede en stille melodi. Det var den melodi hun altid plejede at nynne dengang Catherine var lille, det var virkelig den eneste ting der kunne få hende til at sove. Hun flettede hendes bløde lange hår og da hun endelig var færdig lod hun sin datter se sig selv i spejlet

//hvordan Marie flettede hendes hår --> http://vignette2.wikia.nocookie.net/gallowshill/images/6/64/Tatia_4.jpg/revision/latest?cb=20131207045159

_________________
avatar
Nikolay

Antal indlæg : 58
Reputation : 5
Bosted : Han bor i en mindre villa med sine 7 hunde og kæreste Aaron
Evner/magibøger : The monster of rage

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Selene on Tors 14 jul - 20:08

//Oute og tage et nyt? Smile

_________________
the strongest ones bleed in silence.
have no one applauding their growth.
have no one watching their healing process.
they bloom in silence"



avatar
Selene
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 14
Bosted : Selene has a little house in Terrorville where she lives with Amber - and when she is in Firewood Village she lives with Moria.
Evner/magibøger : Sensory Scrying + Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Days of Future Past - Marie

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum