Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | September

Statistics
Der er i alt 285 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Artem

Vores brugere har i alt skrevet 155414 indlæg in 8073 subjects

Im a survivor - Azanroc

Go down

Im a survivor - Azanroc

Indlæg by Gæst on Tirs 5 apr - 15:43

Tid: Nutiden
Tid på dagen: Sen aften
Omgivelser: En slags form for fangekælder. Hvem der ejer den aner man ikke.
Vejr: Fuldmåne med varme fra en dejlig varm forårsdag.
Påklædning: En langærmet sort trøje samt et par mørke bukser der er revnet i bunden. Praktiske sorte sko.

Hun havde en sæk over hovedet mens to mænd slæbte hende ned af en gang. Hendes ben forsøgte at stritte imod men hun var ikke stærk nok til at kunne få dem til at stoppe. Til sidst måtte hun give op og mærkede hvordan hendes fødder blev slæbt langs jorden. Hun kunne ikke engang rigtig huske hvorfor hun var blevet taget herhen. Hun havde ikke ligefrem gjort noget. Ikke af hvad hun kunne huske. Hun blev revet ud af sine tanker da en dør blev åbnet og sækken taget af hendes hoved, få sekunder inden hun bare blev smidt ind i den mørke celle. Hun krummede sig en anelse sammen og bed sig kort i læben.
Jeg vil gerne hjem nu, tænkte hun bare for sig selv. Rummet blev svagt lyst op af en svag glød fra hendes bryst. Hun følte sig bange. På gulvet ved siden lå der et tæppe som hun trak om sig. Hun lukkede sine øjne i og prøvede at tænke på noget andet. Drømme sig et andet sted hen:” Bare rolig Raegan… De skal nok lukke dig ud. Du har ikke gjort noget. De kan ikke holde dig fanget her..” mumlede hun til sig selv, og det hjalp hende med at slappe lidt mere af. Hun var forhåbningsfuld, de skulle nok lukke hende ud!
Hun åbnede øjnene da celledøren blev åbnet igen og en ny fange blev smidt ind i cellen. Hun så en anelse forskrækket på fangen og kom med en dyb udånding:” Nu er du ikke en eller anden sindssyg morder vel? For jeg er ikke bange for at give dig en røvfuld!” prøvede hun med en anelse truende stemme, selvom hendes ben skælvede svagt. Hendes bryst lyste en anelse mere op og hun havde brug for at slappe af inden energien ville samle sig til en eksplosion. Hun lukkede sine øjne igen og begyndte at trække vejret i dybe drag.
Men så slog hendes vrede hende, det ustyrlige temperament som hun havde. Hun rejste sig hurtigt og gik hen til døren inden hun bankede en anelse hårdt på den:” Røvhuller! I kan ikke holde mig fanget herinde for evigt! Det ville kræve at jeg havde gjort noget!” råbte hun bare og stirrede på den mørke dør som blev oplyst af månen der tittede frem gennem det lille vindue øverst i cellen. Hvis der var noget hun ikke havde planer om, så var det bare at vente og se hvad der ville ske med hende. Hvem ved om de ikke bare havde fundet på et eller andet de kunne holde hende tilbage med i al evighed. Hun sparkede så bare til døren og vendte ryggen til den inden hun gled ned af den med ryggen og satte sig:" Røvhuller...." mumlede hun bare for sig selv.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Im a survivor - Azanroc

Indlæg by Gæst on Tors 7 apr - 23:03

Dayne mærket en gruppe på 4 dæmoner tag fat i ham, selv om han var slået ud skulle de være så mange til og holde ham i skak. Han, havde desuden os myrdet nogen få af dem som, havde prøvet og kidnappe ham, men han var i undertal og blive derfor slået ud, hvor de holde ham oppe og gik med ham. Da han endelig kom helt til sig selv, var da han blive smidt ind til en anden engel, helt sikkert en falden han kunne mærke hendes Aura.

Nu er du ikke en eller anden sindssyg morder vel? For jeg er ikke bange for at give dig en røvfuld!
Da hun sagde det kunne Dayne ikke lade vær med og grine, ”hvad afsløret mig mit gode udsende eller, hvad blondie.” Da det var sagt fik han rejste sig op, hvor han hadet og være låst inde, han var ikke en person der kunne være mere end et sted af gangen. Dayne sukkede, da han hørte hende råbe kunne hun ikke bare lade det ligge, han prøvede og finde en vej ud. Dayne bed sig svagt i underlæben, hvorefter han så hen mod væggen, hvor han gik rundt han måtte finde en måde og komme ud på. Ikke nok med at han, havde lidt problemer rundt omkring og at han ikke, havde et skibe længere. Men han, havde behov for at komme et sted hen, hvor han for alvor kunne være fri. Dayne gik rundt, indtil han fat et passende sted, hvor han så kastet en guldmønt op i luften, ”så hvorfor er du herinde Blondie.” Lød det svagt fra Dayne af, hvor han så sende hende et smil, han ville godt vide om hun var en morder, eller hvorfor de generelt, havde kidnappede hende.

En kort hosten lød fra hjørnet lidt længere inde for sig selv i højre hjørne, kom et ansigt frem, han så meget ung ud og så, havde han en mere mørk hudfarve end dem og brunt hår der gik ned foran hans øjne, ” i har ikke gjorde noget overhovedet, disse dæmoner kidnappe bare folk for sjov de fandt mig efter skibet var sunket og har, været her lige siden.” Manden var ingen ringere, end Dastan, hvilket man burde vide, men ingen havde set eller hørt fra ham længe.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum