Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | August

Top posting users this month
Jazmin
 
Kai
 
Sean
 
Noa
 
Kira
 
Candice
 
Yalena
 
Razor
 
Emery
 
Caty
 

Statistics
Der er i alt 282 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Vetis

Vores brugere har i alt skrevet 150801 indlæg in 7760 subjects

Im not very open to strangers - Sajro

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Ons 6 apr - 18:44

Tid: Nutiden
Tid på dagen: Middag
Omgivelser: Beskrevet
Vejr: Svag kulde fra nogle briser, men et godt forårsvejr taget i betragtning af vinden. Solen skinner.
Påklædning: Nogle klæder syet sammen med runde store åbninger til siden dog stramtsiddende foran. Et par slidte læder shorts med travler af pels der sidder i bæltet, halvtykke skindstøvler bundet sammen i siderne med halvtyk fin halmtråd.  

Stilheden i skoven blev brudt af lyden af heste der trampede. En høvdingeleder red foran med skrammer ned af kroppen efter en tabt krig og måtte være nødsaget til at flygte fra marken. Hans vejrtrækning var tung og han følte sig bange. Bag ham red to af hans sønner, næsten lige så rædselsslagne efter at have set deres stamme blive slagtet for øjnene af dem. Men hvad de ikke havde forventet var at det havde været planlagt fra starten at de skulle flygte. Den ene søn i bagtroppen ændrede sit ansigts-udtryk efter de andre var begyndt at sagte i farten. Han var ikke længere rædselsslagen. Nærmere vred.
De stoppede op ved en sø, i skovens lysning, hvor de lod deres heste stå. Høvdingen og den anden søn satte sig på knæ ved søen mens den første søn bare stod tilbage og kiggede på dem. Overvejende, om hvad hans næste træk skulle være. Pludselig tog han en pil som havde siddet i en beholder på siden af hesten og hamrede det ind i hestens ben så det lignede at nogen havde skudt den afsted. Hesten skreg og sparkede bagud et par gange, sønnen trådte tilbage for at undgå at blive ramt, og de andre heste blev vildet op og skreg lige så vel. Det endte med at gå så vidt at de til sidst bare alle tre flygtede og så var høvdingen og hans sønner tilbage uden nogen form for transport.

Den første søn gik så hen til søen og begyndte at vaske sig, dog blev han ved med at kigge rundt, som om han var paranoid om nogen havde fundet dem, mest for at de ikke skulle vække mistanke. Høvdingen drak lidt af vandet inden han så sig om, prøvede at orientere sig om hvilken del af skoven han befandt sig i. Han gik så roligt i retningen af syd, efter at have fået en snert om hvor de kunne være. Sønnerne fulgte med uden at stille spørgsmål, ind mellem træerne. Dog så gik den første søn og rev små stykker af den pels han havde på bag i og smed bag sig, forsigtigt så han ikke ville blive bemærket. De gik i cirka ti minutter, og pludselig kunne den første søn mærke en svag svigen brede sig over det hele. Han gemte sig roligt bag et træ og virkede en anelse overrasket. Var effekten ved at aftage? Han tog sig til ansigtet og kom med en tung udånding.
Svigen blev til smerte og han faldt i knæ idet han tabte sit spyd, lige så stille begyndte hud af skalle af i store mængder, formen ændrede sig langsomt til at blive mindre, mere kvindelig. Da han åbnede øjnene var han ikke længere høvdingens søn. Han var Yra Yurok. Lederen af Yurok-stammen. De to andre havde ikke lagt mærke til at hun havde stoppet op, indtil den ene udbrød:” Aran? Aran!” og høvdingen så råbte:” Rizh?(Søn)”, men der kom intet svar, så de vendte sig og begyndte roligt at lede, dog på vagt for angreb. Yra var nød til at tænke hurtigt, ellers ville de finde hende og slå ihjel, og nu hvor hendes stamme ikke havde nået frem endnu, var hun ganske hjælpeløs. Hun kunne kaste sit spyd og slå den ene ihjel men så ville hun kun have en lille kniv tilbage til at beskytte sig med. Hendes sværd havde hun mistet på slagmarken, da hun slog sønnen ihjel for at tage hans form.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Ons 6 apr - 19:49

Sajro var ude i skoven, han fulgte ikke med i hvad der foregik omkring men blev en del overrasket da tre heste kom løbende i hans retning hvoraf den ene havde en pil i låret. Hvad der gjorde at der var tre heste fandt han underligt, normalt når han oplevede den her slags var det fra krig og det betød at der burde have været en rytter på mindst en af hestene.

Han gik med hastige skridt hen til den hest der var blevet skudt i låret mens han skiftede form til hans varulveform, og hurtigt tacklede han den, og bed den i halsen for at aflive den så dens pinsler var hurtigere ovre. Han bed halsen helt over mens han tog hovedet i hånden og bevægede sig igennem skoven i den retning hestene var kommet fra. Han skiftede ikke tilbage mens han fandt hvor det var sket, han fandt søen og bevægede sig op igennem skoven.

Han fandt to af de rejsende som kiggede sig omkring, de kiggede op som han stod foran dem og gloede på dem med sultne øjne. Høvdingen stillede sig med det samme klar til at slås mens hans søn blot skreg og gemte sig bag sin fader. Sajro kunne ikke lade være med at smile af dem, hvilket blot så drabeligt ud med de blodige ulvetænder i hovedet på det store væsen foran dem. Han gik frem mod høvdingen med tunge langsomme skridt. Han kiggede sig omkring imens hvilket høvdingen tog som en chance og huggede ham i armen. Sajro brølede højt som han slog til høvdingen med hestehovedet så han fløj ind i det nærmeste træ. han kiggede derefter sulten på sønnen, han havde slet ikke lagt mærke til den kvinde der gemte sig mellem træerne.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Ons 6 apr - 22:23

Hun gjorde sig klar idet hun kunne høre at de nærmede sig ved lyden af knækkende grene. Hun lukkede sine øjne kort og tog en dyb indånding. Da hun åbnede øjnene igen var hun klar til at angribe, men blev afbrudt, af et… brøl? Fra et væsen der helt klart var stærkere end hende, det kunne hun høre. Hun lænede sig forsigtigt og lydløst til siden mens hun drejede hovedet så hun kunne betragte væsenet. Hun spærrede øjnene en anelse overrasket op da hun så hvor stor en varulv der stod et par meter fra hende, men hun lagde mærke til at den var såret på armen, ikke et dødbringende sår men det var vel noget.
Hun rettede sig tilbage op langs træet og rystede så lidt på hovedet af sig selv. Det ville ikke være en god idé at gå i staver nu. Hun var helt sikker på at hvis den opdagede hende ville hun helt klart blive flået til småstumper, hun stolede ikke på at den ikke ville dræbe hende. Så pludseligt drejede hun sig om på siden af træet og løftede sit spyd op, bøjede armen tilbage og i et splitsekund, kastede det afsted i fuld kraft mod varulvens hjerte. Hendes pludselige angreb havde forhåbentligt været så uventet at den ikke ville kunne nå at rykke sig væk i tide.
Hun stod bare stille og betragtede varulven, trak sin dolk og nærmede sig forsigtigt. Hun holdte dolken beskyttende op i højde med hendes bryst og var på vagt for hvad end der ville ske. Hvis hun var heldig var hendes mænd på vej i fuld fart og ville kunne hjælpe hende. Hun så kort mod høvdingen og sagde så bare:” Vod chafaan” (Hvil i fred). Han skulle dø men hun havde foretrukket hvis det havde været hende der tog hans liv. Hun gik hen til høvdingen og greb fat i en flettet tot af hans hår som hun skar af og lagde i en pose. Det var hendes trofæ.
Sønnen havde set Yras spyd som en flugtmulighed og stak halen mellem benene så snart han kunne. Yra gad ikke engang prøve på at følge efter ham, for hun havde fået hvad hun ville have. Hun gik hen til varulven og ville trække spyddet ud hvis hun havde ramt. Derefter satte hun sig på knæ og lagde hovedet på skrå mens hun betragtede dyret. Det var ikke fordi hun frygtede det for det gjorde hun slet ikke. Hun havde lært fra fødslen ikke at frygte noget. Selv hvis varulven brølede hende i ansigtet eller truede hende med sine klør, ville hun ikke reagere på en anden vis end at stirre.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Tors 7 apr - 0:07

Sajro blev meget overrasket da et spyd hvislede gennem luften og borede ind i siden på ham da han lige nåede at rotere nok til at det ikke borede ind i hans hjerte. Han brølede højt ved lyden og vendte sig hurtigt om imod hende. Han kunne ikke beslutte sig for hvad han skulle gøre. Mest af alt var han i tvivl om, om han skulle gå efter den sikre kujon eller om han skulle angribe den der valgte at angribe ham.

"Argh... Hold... Dig... Væk..."

Han havde ingen intentioner om at ville have angribe hende. Han var generelt ikke fortaler for at angribe kvinder, men han var heller ikke det roligste væsen man kunne finde. Han flåede spyddet ud af siden på sig selv, trods at det havde boret sig fast i hans side med nogle modhager. Han hylede i smerte som det begyndte at bløde kraftigt fra hans side inden han kastede spyddet i hendes retning, men ind i et træ og ikke efter hende. Han begyndte derefter at gå frem imod hende trods at det blødte en del fra hans side.

Som hun blev ved med at stirre på ham tog han sig til siden, mens han sank ned på et knæ. Han angreb hende ikke, han så ingen grund, hun vidste tydeligvis ikke hvad det var hun var oppe imod, enten var hun bare dum eller også var hun ukendt omkring hvad eller hvem han var. Han kiggede på hestehovedet han havde i den ene hånd inden han tog en god bid af den inden han sank det og han blev så sig selv igen, mens han blev ved med at holde sig for såret, på trods af det var begyndt at heale.

"Hvad fuck sker der for dig!? Det var tydeligvis ikke dine venner de der så hvorfor fuck angriber du mig?"

Han var en smule forvirret over hvad det var hun havde gang i med at angribe ham når han ikke gjorde hende noget.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Fre 8 apr - 0:35

Hun smilte kort for sig selv da hun ramte, hun var blevet meget skuffet hvis hun ikke havde. Hun lagde hovedet på skrå da han bad hende holde sig væk. Det havde hun slet ingen intentioner om at overholde. Hun stod bare stadig og stirrede på ham. Så gik hun hen til ham og satte en hånd på hans bryst for at signalere ham om at stå stille og så åbnede hun en pose som gemte sig under hendes bælte og tog en lille flaske med væske frem. Hun så op på ham og hev så hurtigt proppen af flasken inden hun hældte væsken over hans sår. Hun rettede så bare sit blik op mod hans ansigt og tog sine arme over kors.
Væsken var et rensemiddel hendes healere havde lavet i tilfælde af at hun selv havde fået sår, men da hun ikke rigtig havde nogen så hun kunne sagtens undvære det:” Yer! Nakhi ajjin!” (Du! Du Stopper nu!) vrissede hun kort og så op på ham. Hun rystede så bare kort på hovedet og prøvede at snakke igen:” Jeg mener.. Slap af.. Du ser ud til at heale fint alligevel.. Mand af fuldmåne..”, hun stirrede bare ind i hans øjne og holdt stadig en anelse beskyttende fat i sin kniv. Det kunne godt være at hun havde hjulpet ham, også selvom det var hendes skyld at han var skadet til at starte med, men det betød ikke at hun stolede på ham.
Du kunne også bare lade være med at gå rundt som et monster..” sagde hun roligt og tog sine arme en anelse over kors:” Jeg havde fint styr på situationen. Det var mig der skulle tage hans liv, ikke dig!” fortsatte hun og prikke ham en anelse hårdt på brystet. Hun kneb så sine øjne let sammen og så rundt:” Mit folk kan være her når som helst..” sagde hun så bare og kiggede op på ham:” Jeg kan ikke bare sige til dem at du slog ham ihjel, du vil tage det som svaghed.” hun rynkede sine bryn kort mens hun betragtede ham.
Pludselig kom der folk hoppede ud fra buske og omringede dem. Yra drejede sit blik fra side til side med en vis skarphed inden hun så kiggede op på manden igen:” Og nu er de her så.” et kort smil bredte sig på hendes læber og hun vendte sig hurtigt inden hun bredte sine arme beskyttende ud og kiggede på sine krigere:” Qora mae ajjin!” (Grib ham nu!) råbte en general og de nærmede sig, indtil Yra så udbrød:” Vos. Vosecchi!” (Nej! På ingen måde!), krigerne stoppede op og sænkede så deres våben. Hun kom med en tung udånding og pegede så den retning høvdingens søn var løbet:” Qora mae!” (Fang ham!) beordrede hun, mest for at de ikke skulle spekulere over manden. Generalen nikkede og løb afsted med de andre mænd så de to stod tilbage alene:" Sønnen vil betale med sit liv istedet for hans fader." sagde hun så roligt.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Fre 8 apr - 0:50

Han kiggede på hende som hun hældte den fremmede væske imod hans sår. Han havde ingen anelse om hvad det var, men han lod hende bare da han endnu ikke havde oplevet nogen gift bide reelt på ham, medmindre der var opblandet sølv i det. Han kiggede på hende da hun bad ham slappe af og hand undrede sig meget, han slappede egentligt meget af han bad hende blot om at holde sig væk fra ham, fordi han var mere end almindeligt utilregnelig i hans varulveform.

"Jeg bad dig blot om at holde dig væk så du ikke ville komme tilskade!"

Han kunne ikke lade være med at grine da hun sagde han blot kunne have ladet være med at gå rundt som et monster. De var i hans skov, så ingen skulle komme og fortælle ham hvad han måtte og ikke måtte. Han trak derefter på skuldrende overfor hendes klagen over at han havde taget hendes drab.

"Det er min skov, så jeg gør lige hvad der passer mig. At han døde ved min hånd kan du give ham skylden for og ikke mig, han havde ikke været død hvis han ikke havde angrebet mig og været svag nok til at dø af et enkelt slag!"

Han så undrende på hende, var det derfor hun havde angrebet ham? var hun nød til det for at opfylde hvad hendes klan forventede af hende? Han kiggede sig omkring da de kom springende frem fra skovens mørke af, og han stillede sig klar til at kæmpe om nødvendigt. Da der blev råbt noget af en mand på et sprog han ikke forstod men som hun havde brugt tidligere, kiggede han rundt og så flere krigere løfte deres våben så han knurrede og snerrede af dem mens han lænede sig frem mod dem, men da de stoppede ved hendes ord rejste han sig normalt op igen. Han gik så over til høvdingen som de løb ud i skoven. Han rev den trøje høvdingen havde på af, og spændte det om livet på sig selv for at dække sig selv en smule.

"Du kunne da blot have sagt du ville have ham fanget. Det ville have sparet dig og din klan tid!"

Han gik nu tættere på hende, og skubbede til hendes skulder som modsvar til da hun skubbede til hans bryst tidligere. Han så hende i øjnene imens.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Lør 9 apr - 2:56

Komme til skade? Ligner jeg en der bare kommer til skade?” sagde hun bestemt og holdte sine arme over kors:” Du aner slet ikke hvor farlig jeg er” sagde hun så bare inden hun lyttede til hvad han sagde. Et kort fnys kom fra hende og hun lagde hovedet en anelse på skrå:” Din skov? Det er drømmetænkning. Du ville ikke engang kunne nå at opdage hvis der var nogen der bosatte sig i den anden ende af skoven! Hvis du ikke kan styre hvem der er her og hvem der ikke er, så kan du ikke kræve ejerskab over den. Det er simpelt.” sagde hun så bare en anelse flabet og kiggede hen mod høvdingens lig.
Da hendes krigere var forsvundet ind i skoven gik hun hen og samlede sit spyd op. Hun tog fat i klingen og rokkede den lidt fra side til side og var nu lettet over at den ikke var i stykker. Hun satte den roligt fast på hendes ryg igen og vendte tilbage til varulven, nu havde han fået en anelse tøj på. Hun kørte en hånd igennem sit hår og rystede bare på hovedet til det han sagde:” Hvordan skulle jeg kunne vide at du ville hjælpe mig? Skulle jeg bare blindt stole på at du ikke bare ville flå mig i stykker som det næste?” sagde hun så bare og lod ham skubbe hende, hun trådte en anelse tilbage og fik sit fodfæste igen.
Tillid til det ukendte er svagt. Jeg stoler kun på min og mine krigeres styrke.” sagde hun så bare og knugede sine hænder kort. Efter kort tid slappede hun dog af i hænderne igen og gik roligt forbi varulven og hen til høvdingen. Hun åbnede hans ene øje og stak roligt sin lille kniv ind under uden at beskadige øjeæblet. Med et lille snit var det fri og hun lagde det i en lille taske som sad i hendes bælte:” Det var kun høvdingen vi ville have fat i. Det var slet ikke meningen at vi skulle slås med dem.” hun rettede sig op og betragtede høvdingen.
Hvorfor skulle du også slå ham ihjel? Hvorfor ikke hans søn?” spurgte hun så bare uden rigtigt at kigge på ham. Hun kiggede en anelse rundt mens hun spændte i kæben, overvejende hvad hun nu skulle gøre. Hun gik hen til et træ og tog sin kniv inden hun snittede et Y på det. Så vendte hun sig mod varulven og lagde sine arme let over kors atter en gang:” Mit navn er Yra. Jeg burde takke dig for at redde mig, men jeg kan ikke når du slog mit mål ihjel.” sagde hun blot, bare for at understrege sin utilfredshed.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Lør 9 apr - 3:17

"Fatisk så ja, hvis jeg ønskede dig skadet havde du nok ikke stået op lige nu."

Han grinede bare som svar, trak på skuldrende og rystede ligeglad på hovedet som svar til at han ikke vidste hvor farlig hun var. Af hvad han havde set så var hun ikke farlig, hun havde brug for et våben hvilket han i sig selv så som en svaghed. Samtidigt med havde han ikke engang udnyttet hans fulde egenskaber endnu.

"Åhhh, skoven er lige så meget min som en ulv ejer dens teritorie. Jeg lægger måske ikke mærke til alle der flytter ind, fordi det ikke er nødvendigt. Men du skal ikke tro at jeg ikke er i stand til at fjerne jer hvis jeg ser jer som et problem."

Han kiggede undrende på hende da hun talte som om hun slet ikke vidste hvem han var. Havde hun aldrig hørt om ham? En af de få personer Sakref personligt havde sat dusør på. Han forstod hende ikke, dette kom som en seriøs overraskelse for ham.

"Du har virkeligt aldrig hørt om mig? Det er hvordan jeg er, jeg hjælper alle sider i krige så længe jeg bliver spurgt. Jeg har ingen grund til at vælge side før nogen spørg mig om at vælge."

Han grinede af hendes svar om at det var svagt at have tillid til det ukendte, hvilket var der han var uenig. At kunne have tillid til det ukendte og stole på nogen uden at vide deres intentioner var nogle gange dumt, men det var noget du kun kunne gøre hvis du var stærk nok til at kunne håndtere konsekvenserne.

"Men kun den stærke har overskuddet til at stole på tilfældige fordi han kan klare konsekvenserne uanset hvad?"

Han kiggede undrende på hende da hun spurgte hvorfor han havde dræbt høvdingen. Var det ikke logisk? Høvdingen havde angrebet ham, så selvfølgelig slog han igen. At høvdingen ikke havde kunnet holde til det ville han ikke tage skylden for.

"Hvorfor skulle jeg angribe sønnen? Sønnen var ussel, ligegyldig, en kujon. Høvdingen var den der angreb mig, han slog mig... jeg slog ham det var blot en retfærdig udgydelse af angreb at han var for svag er hans skyld. Men se på ham, hvis du mener du er så farlig som du siger så ville der ikke have været noget i at dræbe ham for dig, han var for svag til at være en kamp værdig."

Han kiggede på hende, undrede sig overr hendes pludselige venlighed med at fortælle ham hendes navn. Han kiggede på hende, og nikkede roligt. Han kunne ikke lade være med at grine en smule af hendes konstante talen om det forbandede mål.

"Så lad det dog lægge, han er død du har fået hvad du kom efter, og ingen ud over mig kender sandheden. Og sønnen... Jeg hedder Sargonis."

Med de sidste ord satte han i hastigt løb gennem skoven. Han kunne se det var et problem for hende at sønnen kendte sandheden om høvdingens død. Han kunne forstå det var vigtigt for hende at de andre krigere troede det var hende der havde dræbt høvdingen, nu hvor han havde reddet hende kunne han ikke bare lade hende i stikken. Han måtte nå frem og dræbe sønnen før krigerne fandt ham. Han skiftede form inden han forlod hendes syn. Han fandt hurtigt sønnens lugt og fulgte den.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Man 11 apr - 2:27

Hun trak bare kort på skuldrene. Hun kom med en tung udånding og så på ham:” Det kan godt være at det er dit territorie men man kan ikke kræve ejerskab over naturen. Den er så dejlig fri.” sagde hun og samlede et par visne blade op som hun så lod blafre i vinden. Hun lagde hovedet på skrå da han var overrasket over at hun ikke kendte ham. Så rystede hun bare atter engang på hovedet og grinte kort:” Du taler til mig som om jeg er en bevæger mig ind i en af de dersens stenbyer. Mit hjem er i naturen og det er ikke fordi at træerne snakker om dig” sagde hun så og kom med en let udånding.
Styrke og tillid har intet tilfælles hvis man ikke ved om man kan stole hundrede procent på den andens styrke. Jeg ved at jeg kan stole på mine mænd og mit folk. De konsekvenser der kan forekomme, kan koste mig mine mænds liv, min stammes beskytter. Det er ikke et sats jeg kan tage.” sagde hun så bestemt og så væk fra ham. Hvis der var noget hun aldrig ville gøre, ville det være at sætte sit eget folk i fare.
Hun løftede øjenbrynene en anelse da han gav hende hans navn og forsvandt ind i skoven. Ville han komme igen? Det var hun ikke sikker på. Da han var væk stoppede hun med at støtte på det ene ben og haltede forsigtigt hen til et træ. Hun satte sig roligt op af det og fandt en flaske frem inden hun roligt løftede nogle af de travler pels der hang ved hendes lår.
Hun så ned på sin dårlig bundet bandage der dækkede en skade der var lavet for nyligt, og fjernede den forsigtigt. Hun ømmede sig kort og lukkede sine øjne en anelse i. Det var ikke noget hun ville indrømme, men hun havde nok ikke kunne vinde hvis hun havde haft chancen for at kæmpe imod dem. Men det var ikke noget hun behøvede sige højt. Så længe hun kunne virke stærk var alt godt for hende.
Hun inspicerede såret og sukkede kort. Hvad end gift hendes angriber havde brugt, havde den lille mængde hun havde fået været nok til at give hende en slem infektion. Hun hældte roligt indholdet ud i såret og knugede sin ene hånd sammen inden hun slog ned i jorden over smerten:” Graddakh!” (Meningløst skældsord) udbrød hun og strakte benet hvor hun havde hældt væsken i. Så flåede hun et stykke pels af sine shorts og bandt det stramt om hendes ben, dog uden at stoppe blodtilførslen.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Man 11 apr - 2:44

"Åhhh jeg kræver ikke jerskab over naturen, blot området, derved forventer jeg folk respekterer naturen i mit territorie."

Hans stemme blev mere alvorlig og intens som han talte, fordi hvis der var en ting han hadede så var det folk der ikke behandlede naturen ordentligt, så han fik dog en smule mere respekt for hende. Han kiggede undrende på hende da hun fortsatte med at tale om hvorfor hun ikke kendte ham. Han havde tydeligvis været væk for længe, før i tiden kunne han ikke rende i nogen uden at de kendte til ham, selv ikke herude. Selv dyr vidste hvem han var.

"Jeg har tydeligvis været væk for længe, før i tiden kendte selv dyrene mit navn og mit ansigt."

Han kiggede på hende undrende ved hendes ord. Men han nåede ikke at kommentere på det før han var nød til at løbe. Han fulgte lugten gennem skoven, og det varede ikke længe før han kom forbi hendes krigere og han sørgede for at skjule sig for ham, men desværre blev han opdaget af en af krigerne som råbte af ham og kastede et spyd i hans retning da han ikke kunne se det var Sajro. Sajro skyndte sig videre ind mellem træerne og fulgte sønnens lugt. Det varede ikke længe før han fandt ham, og han sprang på ham. Sajro flåede i sønnen mens sønnen fægtede vildt omkring sig med sit sværd og Sajro fik nogle skader i forbindelse med at Sønnens arme blev revet af mens Sajro bed hans hals over. Derefter forsvandt han hurtigt igen på vej tilbage til Yra.

Efter lidt tid så ankom han til lysningen igen. Han var dækket i blod og flere sår dækkede hans overkrop og arme, men ingen af dem lod til at være dybe nok til at han bekymrede sig om dem. Hendes spyd havde uden tvivl været det værste sår han havde fået den dag. Han kiggede på hende som han dumpede ned ved et af træerne. Han talte så.

"Jeg undskylder hvis det igen er et problem at jeg har dræbt jeres 'mål'. Men tydeligvis ville det være skidt for dig hvis nogen kendte sandheden, og han kendte sandheden og han ville have talt siden han er sådan en kujon."

Han tog rev et stykke af den trøje han havde haft om livet tidligere og han tørrede det værste af blodet af inden han igen dækkede sig selv til med trøjen.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Ons 13 apr - 0:14

Yra nåede lige at spotte ham i øjenkrogen så hun rettede i sine skuldre og dækkede sit lår til igen. Hun løftede øjenbrynene en anelse da han så blodig ud og i et kort øjeblik trak hun sin kniv da hun troede han havde været ude og slå hendes krigere ihjel. Hun åndede tungt ud og sænkede så bare kniven da hun følte sig alt for svag til at overhovedet ville prøve at kæmpe nu. Væsken sved og rev i hendes ben, men hendes ansigt viste ikke nogen reaktion på smerten. Hun lagde hovedet op af træet og lyttede til det han sagde inden hun så bare lod sit hoved falde ned igen og så på ham med et overrasket udtryk.
Har du slået sønnen ihjel?” spurgte hun, tog en dyb indånding og spurgte så om den anden mulighed:” Eller mine krigere..?” Det var ikke fordi hun troede på at han ville slå hendes krigere ihjel, han havde virket så hjælpsom… venlig. Noget hun ikke særlig tit mødte efter hun var blevet høvding. De viste den flaske venlighed der skulle til for at hun kunne vende ryggen til deres kniv. Hun havde lært på den hårde måde at tillid ikke bare var noget der kom af sig selv.
Hun sukkede kort og strammede i kæben da en bølge af smerte pludselig skød gennem hendes lår. Hun lænte sig tilbage og lukkede sine øjne hårdt i. Væsken havde ikke virket som hun havde håbet på:” Ughhh..!” udbrød hun lavt og åbnede så en lille pose fyldt med flasker mens hun trak vejret meget dybt. Hun rodede lidt rundt i dem men virkede til at være for sløv til at kunne finde den rigtige:” Tak… Fordi du slog ham ihjel..” sagde hun lavt og håbede nu på at krigerne først ville finde liget om lang tid, for så havde hun tid til at pleje sit sår.
Jeg har brug for din hjælp..” mumlede hun så bare og satte posen foran sig, dog havde hun fået rodet rundt i det så hun ikke engang selv kunne finde ud af hvilken flaske der havde hvad. Hun trak let op i pelsen og viste så flængen på hendes lår, den var dyb nok til at det kunne være farligt ikke at pleje, ikke nok til at hendes pulsåre var blevet ramt. Såret væskede med sort blod og blodårene rundt om såret var også blevet tydelig sorte. Hun rettede blikket op da et horn lød i distancen og det hun havde håbet på var ikke gået i opfyldelse. De havde fundet liget og var nu på vej tilbage i fuld fart.
Hun rejste sig forsigtigt og vaklede en anelse inden hun holdte fast i et træ:” Vi må væk herfra. De kan ikke se mig sådan her..” sagde hun så og så om på Sajro. Selvom hun var skadet holdte hun fast i sin ære og holdte sit hoved højt. Det ville hendes far også havde gjort.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Ons 13 apr - 0:26

HAn kiggede chokeret på hende ved hendes spørgsmål om, om han havde slået hendes krigere ihjel. nej det så han ingen grund til. Han havde besluttet sig for at ville hjælpe hende så derfor havde han da ingen intention om at ville dræbe hendes krigere. Det virkede da bare dumt.

"Nej, jeg har dræbt sønnen, som sagt han kunne være farlig hvis han sladrede kunne jeg forstod."

Han kiggede på hende som hun lænede sig mod træet. Det var tydeligt hun havde smerter som hun ikke ville vise. Han vidste dog ikke om han skulle reagere på det, han lod være, hun virkede alt for stædig og stolt til at ville tage det pænt hvis han kommenterede på at hun så ud til at være i smerter.

"Så lidt, og sig til? hvad kan jeg hjælpe dig med?"

Han kiggede på hende, som hun vidste såret. Han kiggede undrende på det, hvad fanden var det for en gift? Han havde aldrig set lignende. Han startede dog med at gribe fast med sine hænder om hendes lår lige over såret, og lukkede blod tilførelsen med et hårdt greb. Han kiggede så ned i posen. Han slap dog sit greb da hun sagde de skulle væk. Han greb hurtigt det bælte høvdingen havde haft på og spændte det stramt om hendes lår. Han greb så posen, og løftede hende op.

"Jeg får os bare lige et kvarter væk, så skal jeg nok løsne for bæltet men vi må stoppe giften i at sprede sig."

Han begyndte så at vandre ud i skoven. Han gik blot i en tilfældig retning lige nu, mens han begyndte at spørge hende ind til hvad der kunne gøres, og hvilken gift det mon var?

"Kender du giften? Ved du en modgift? Og ellers har du nogle ideer om hvad der kan gøres for at hjælpe dig? Noget din krop selv kan gøre?"

Han spurgte nysgerrigt og alvorligt mens han kiggede lige ud i luften som han holdte øje med hvor han gik hen ad. Det gik ikke alt for længe, før han nåede en større å han vadede igennem med hende, han lagde hende ned over på den anden side.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Ons 13 apr - 2:15

Hun havde ikke regnet med at han ville løfte hende. Hun kunne mærke hendes øjenlåg blive tunge nu hvor hun ikke længere var i bevægelse til at holde sig selv vågen:” Jeg ved ikke hvad det er… Jeg er ikke en healer..” sagde hun lavmælt og knugede sine hænder da endnu en bølge af smerte væltede over hende. Hun bed sammen og prøvede at holde et udbrud tilbage. Hun så ned på bæltet og prøvede at holde sine øjne åbne.
Mnh… Uden sværdet giften var på.. Tror jeg ikke vi kan finde ud af det..” sagde hun og begyndte at lyde mere og mere træt. Selvom bæltet stoppede blodtilførslen til hendes ben, løb der stadig sort blod ud gennem såret. Et suk undslap hendes læber:” men.... jeg har set det før.. da jeg var mindre.. de var nød til at give ham blod. Masser af det.. En anden døde næsten for at han kunne leve..” sagde hun så og så lidt op i himlen:” ...han havde ikke gået rundt med det i timer..” fortsatte hun så og stirrede så bare blankt mod himlen.
Tanken om at hun kunne dø i løbet af de næste par timer var pludselig noget der opslugte hende. Hvad skulle hendes folk gøre? Hvem skulle passe på dem? Hun kom med et dybt suk og forsøgte så at rejse sig:” Jeg skal bruge blod… masser af blod..” hun så sig kort om og kørte en hånd igennem håret. Pludselig hørte hun et grin. Et grin fra et barn, ikke så langt væk. Hun haltede forsigtigt afsted mod lyden og stoppede bag en busk. Hun fjerende forsigtigt nogle grene for at se at ikke langt fra sad en lille pige med hendes forældre.
Pigen sad og lavede en krans af blomster som hun satte på hovedet af sin far. Smerten gjorde at Yra faldt ned i knæ, men sørgede for at holde sig bag busken så de ikke kunne se hende. Ikke engang så meget som tanken om at slå dem ihjel slog hende. Hun greb fast i træet ved siden af hende og betragtede nu bare familien:” De ser så fredelige ud.. Uden det mindste at bekymre sig om..” hviskede hun lavt og rystede så på hovedet. Hun kunne ikke få sig selv til at overveje deres død over hendes egen. Hun så på Sajro og hendes blik tiggede ham om at komme med et forslag, eller bare sige et eller andet.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Ons 13 apr - 14:37

Han kunne fornemme på hende tydeligt at hun ikke havde det godt, og han kiggede intenst på hende da hun sagde at de havde brug for sværdet for at finde ud af hvad det var for en gift. Han kiggede tilbage mod der hvor de var kommet fra tidligere. Kunne det have været enten sønnen eller høvdingens sværd? Nej fordi dem var han jo blev skåret af.

"Jeg gætter på det hverken var sønnen eller høvdingen du var skåret af?"

Han kiggede på hende undrende, hvor fanden skulle han skaffe blod henne? Han kunne hente høvdingens lig, der var stadig blod i det, da han ikke havde revet liget helt fra hinanden som med sønnen. Men hendes krigere var der jo nok stadig. Han kiggede chokeret op da lyden af barnegrin skar igennem luften og han fulgte med hende hen til busken. Da hun knækkede sammen på det ene knæ, greb han fast i hende og lagde hende bagud ned på ryggen.

"Du kan godt glemme det, du kan ikke angribe tilfældige familier for at få blod!"

Han sagde det lavt men bestemt. Han havde jo ingen anelse om at hun faktisk ingen intention havde om at ville angribe dem. Han blev derfor en smule undskyldende da hun svarede at de så så fredelige ud. Han trak på skuldrende. Han kunne måske forsøge at få hende hen til hestene, men de kunne være når som helst nu. Havde han andre valg end at give hende selv? Hvis han var heldig var det en fordel at hun var så meget mindre end han var. Det kunne være at hun ikke skulle bruge lige så meget blod som den mand hun havde set?

"Her..."

Han strakte sit håndled frem mod hende, som han med den anden hånd flåede op. Han bed sammen. Der var vel ikke andet at gøre for ham?

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Ons 13 apr - 23:31

Nej… Det var høvdingens søster.. Og når hun finder ud af at han er død, så vil hun overtage. Og nok komme efter mig.” sagde hun træt og kørte en hånd igennem sit hår. Noget hun bestemt ikke så frem til var at møde hende. Hun havde været heldig at slippe væk, hun havde tydeligt kunne mærke at hendes modstander var stærkere end hende, selv hvis hun forsøgte at bruge alle sine kræfter på at nedkæmpe hende. Hun havde i stedet sat et mål om at hun ville træne, hvis hun da klarede sig igennem giften.
Hun løftede bare øjenbrynet da hun hørte du kan ikke angribe tilfældige familier for at få blod! Det vidste hun udmærket godt, og det havde ikke været hendes plan. Hun havde faktisk bare gerne ville se noget fredeligt i tilfælde af at hun ikke havde mere tid, noget der hele tiden prægede hende, tanken om døden.
Hun satte sig en anelse op og kiggede på familien:” Det mindede mig bare om dengang med min fader….” sagde hun og stoppede sig selv i at sige mere. Hun drejede sig en anelse og lagde ryggen op af træet mens hun ømmede sig lydløst. Hun havde skam prøvet at være forgiftet før i en mildere grad, men denne gang var bare smertefuld og trættende, værre end hun nogensinde havde oplevet det før.
Hun lukkede sine øjne i og tænkte på de gode ting der var sket i hendes liv. Hun havde godt nok ikke levet længe… Ikke længe nok til at have opbygget respekt og omdømme hos sit folk og omverdenen. Ikke længe nok til at opleve livstruende beslutninger. Hvad havde hun opnået? Det eneste hun havde formået at gøre var at myrde sin fader og tage hans plads, blot for at miste hans alliancer og nu ligge og være halvdød fordi hun havde været overmodig.
Hun åbnede sine øjne en anelse da han snakkede til hende og hun så på hans håndled. Hun løftede sine arme op som føltes så tunge, at hun i et øjeblik ikke troede hun kunne, greb fat med den ene hånd om hans arm og den anden hånd om hans hånd, inden hun lænte sig frem og lod sine læber møde det åbne sår. Hun så op på ham og begyndte så at drikke det blod der kom ud, dog så begyndte hendes dæmoniske side at tale til hende.
Bid, flæns… spis.. Spis til du er stærk igen, det er den eneste mulighed. Du overlever bare. Sagde den til hende, men hun lod bare sine øjne glide i og drak videre. Den venlighed han havde udvist hende, han kunne have efterladt hende til at dø, eller selv bare gjort en ende på hende. Hun kunne ikke tillade sig at lade den side af hende tage over, blot for hendes egen overlevelse. Det var respektløst og ikke hende.
Hendes hånd der havde fat i hans arm slap pludseligt og faldt ned på hendes ben. Hun løftede den langsomt mod sit bælte og trak sin kniv. Hun åbnede sine øjne en anelse og kiggede ham i øjnene inden hun på ingen tid fik skåret bæltet over og pressede kniven et lille stykke ned i hendes skadede lår. Da hun trak den ud, begyndte den sorte væske at fosse ud, som var der gået hul på en tank fyldt med vand. Hendes hånd der stadig havde fat i hans arm begyndte at klemme og hun begyndte at suge en anelse mere desperat.
Efter noget tid begyndte det sorte blod at ændre farve til en mere og mere rødlig farve. Det var vigtigt for ham at stoppe blødningen så snart det var helt rødt, ellers ville hun miste en del betydelig blod. Hvis det skete ville hun være nød til at drikke mere blod.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Tors 14 apr - 1:06

"Jeg forstår, men sådan er det jo at føre krig... Du vil skabe fjender. Så husk at skab dig selv nogle allierede på vejen også."

Han vidste ikke hvorfor han lige valgte at fortælle det nu, men det var vel et lige så godt tidspunkt som alle andre. Han lyttede til hendes næste ord om at det mindede hende om hendes far, men han lod det ellers være. At redde hende lige nu var vigtigere end at have ondt af hende, da det tydeligvis var noget der gik på. Han bed sammen da hun begyndte at suge blod ud af hans sår, fordi trods at det ikke var noget der direkte gjorde ondt eller skade, så var følelsen af blod der forlod kroppen ubehagelig.

"Tag det en smule roligt?"

Han sagde det da hun havde flået sit lår lidt mere op, og hun begyndte at suge endnu hårdere fra hans arm. Han kiggede på hendes lår og fulgte med i hvordan det sår ud til at blive meget sundere. Da det begyndte at blive en klar sund rød farve igen, så begyndte han at overeje hvad han skulle gøre. Hun lod ikke lige til at stoppe, men måske det var for at modarbejde blodtabet? Han besluttede sig for at han måtte stoppe blodtabet. Han greb om hendes læg hurtigt, og skubbede hende ned på hendes ryg, hurtigt men ikke voldsomt sådan at han kunne holde hendes ben oppe. Han greb så den trøje han havde om livet, rev den i strimler og begyndte at forbinde hendes sår så godt han kunne.

"Har du et sted jeg kan tage dig hen, hvor der måske er noget til at stoppe såret bedre med? Ville foretrække ikke at tage dig til din lejr så længe jeg er nøgen og dækket i blod."

Han var også svag, så derfor ville han helst ikke tage hende til hendes lejr da han ikke vidste om nogen ville vælge at angribe ham, måske hun ville gøre brug af det? Tage ham til fange eller noget i den stil? Men hvis hun ikke kendte andre steder, kunne han hurtigt hoppe i noget vand og så tage hende hen til hendes lejr.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Lør 16 apr - 19:06

Hun mærkede hvordan blodet gav hende styrke som hun drak det, fristelsen til bare at tage det hele var noget der nærmede sig jo mere hun drak. Dog hun lod ham bare stoppe hende og lagde sig villigt ned. Hun vendte blikket ned mod sit lår og holdt øje med hvordan han forbandt det. Et kort suk undslap hendes læber og hun lod hovedet falde tilbage igen. Hun lukkede sine øjne lidt i og mærkede hvordan forbindingen fik det til at dunke let i hendes lår, smerten var dog ved at dulme hen.
Hendes krop var brandvarm den stadig var ved at heale. Hun hørte nogle grene knække i nærheden og tvang sig instinktivt op at sidde, selvom det var svært. Hun tog fat i busken foran sig og trak den til siden så hun kunne se familien, de sad der alle sammen. I øjenkrogen spottede hendes trætte øjne en mand som nærmede sig dem, han havde trukket sit sværd.
Hun svarede ikke Sajro da han snakkede til hende selvom hun godt havde hørt det. Hun tog fat i træet og borede sine negle ind i det inden hun forsøgte at rejse sig. Hun nægtede at lade det her ske. Hun bed sine tænder hårdt sammen da låret bestemt ikke havde brug for at blive presset ned af hendes vægt. Hun lagde en hånd på bandagen og holdt den på plads mens hun trak sit spyd. Hun nåede at tage af med sit raske ben og kunne tydeligt mærke hvor svag hun selv var. Hun løftede spyddet op og gjorde klar til at kaste det, dog skulle hun vente på at manden var inden for hendes rækkevidde.
Det ville ikke være smart for hende at bruge hendes sidste energi, men hun var villig til at gøre det, hun ville ikke kunne leve med at en familie skulle dø fordi hun var svag. Hun kastede så bare spyddet, kraften lagt i kastet var nok til at tvinge hende på knæ. Hun hostede lidt blod op, da hendes krop bare blev mere og mere stresset af at hun ikke tog tiden til at hvile og lade blodet blive optaget i hendes krop. Familien rejste sig forskrækket over synet af deres angriber og rejste sig inden de så bare løb for deres liv, med barnet.
Yras evne var både en forbandelse såvel som en velsignelse. Hun pegede mod den døde mand, hun havde ramt ham præcist i hjertet så han ville dø med det samme. Dog så kunne hun ikke undgå at blive en anelse vred:” Kunne han ikke have kommet forbi lidt tidligere, så havde vi ikke begge behøvet at være svækkede.” vrissede hun bare let for sig selv og rejste sig så forsigtigt. Hun haltede hen til manden uden at lægge for meget pres på sit ben, inden hun satte sig på knæ ved hans side.
”Vi kan slippe væk når jeg har hans ydre. Vi ville endda kunne slippe væk fra mine krigere.” sagde hun så og trak spyddet ud af mandens bryst. Hun hev fat i såret og flåede han egentlig bare op i en bevægelse. Hun kiggede på Sajro og åndede tungt ud:” Du behøver ikke kigge hvis du ikke vil. Det bliver ret ulækkert.” advarede hun så inden hun så bare begyndte at smøre sit ansigt ind i mandens blod.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
It has always been about them.
"Take care of her, watch them, caress and build them a fort of protection"
It was never about me. No one asked me what I wanted. No one took care of me.
I was left alone. So I shut off. Build a wall around my emotions,
and look where that got me.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Søn 17 apr - 15:59

Da den fremmede mand nærmede sig den lille familie, spidsede sajro også ører og kiggede i den retning. Han så undrende på Yra da hun også rejste sig, han startede med at lægge en hånd på hendes skulder, men lod den falde ned igen da han så det ikke lod til at stoppe hende i at ville kaste hendes spyd. Han lod hende derfor bare gøre det. Han var alligevel ret så afkræftet efter at have mistet en del blod. Men for ham at se var hun stadig mere afkræftet. Da spyddet fløj gennem luften tog familien hurtigt benene på nakken og Sajro fulgte efter Yra hen til liget. Han sørgede for at støtte hende så hun ikke skulle støtte for meget på det svage ben.

"Det skal nok gå, jeg skal nok være frisk inden alt for længe... Armen er allerede begyndt at heale så bare rolig."

han sendte hende et forsikrende smil for at fortælle at han nok skulle være frisk inden alt for længe. Men han vidste også godt at han med garanti ikke ville være frisk før dagen var omme, det var alligevel utroligt meget blod hun havde fået taget fra ham. Han kiggede på hende da hun begyndte at smøre sit ansigt ind i blodet fra den fremmede og han grinede af hendes ord.

"Åhhh nej, en smule blod, hvordan skal jeg nogensinde overleve at se det?"

Han lavede en håndbevægelse ned af hans egen krop som var dækket i blod efter han havde revet høvdingesønnen fra hinanden tidligere. Han rystede bare på hovedet som svar på at det ikke var et problem for ham og at han ikke så det som ulækkert. Han betragtede derimod bare hendes lidt underlige ritual.

"Jeg er som du jo ved en varulv, ideen med at spise andre, bruge deres blod, og at være smurt ind i det er normalt for mig... Tro ikke at jeg er underlagt de samme normer og kulturer som hærger i byerne. Jeg forstår dyr bedre end de 'civiliserede' folk."

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Ons 27 apr - 3:25

Hun rystede bare let på hovedet og kom med et kort smil inden hun begyndte at smøre resten af sin krop ind i hans blod. Hun tog sin kniv frem og skar mandens hjerte ud, inden hun drejede det i sine hænder. Det var altid denne del hun hadede. Med kniven skar hun i sin tommelfinger og lod et par dråber lande på hjertet inden hun så bare tog det i munden og nærmest tvang det i sig uden at bide eller beskadige det.
Hun føltes som om hun var ved at blive kvalt, og på et tidspunkt begyndte hun bare at hoste ukontrollabelt. Men hun knugede sine hænder i og undgik at kaste det op igen. Det var vigtigt, hvis hun skulle forvandle sig. Efter lidt begyndte blodet at forsvinde, men så snart det sugede sig ind i hendes hud, begyndte hun at ændre sig. Hendes tøj begyndte at flænse som hendes krop ændrede sig fra en kvinde til en fuldvoksen mand. Hun så ned på den afdøde og trak bare tøjet af ham inden hun selv tog det på.
Da hun havde fået klædt sig på vendte hun sig mod Sajro og kom med et kort smil:" Han var død alligevel. Og nu kan vi gå rundt som vi har lyst til. Så længe manden ikke har de værste af fjender." sagde hun roligt, hendes stemme var stadig vil at tilpasse sig mandens, så feminin var den.
Så rettede hun blikket frem og begyndte roligt at gå. Forhåbentligt ville de ikke støde ind i hendes krigere, og hvis de gjorde, at de så ikke undrede sig over hvor Yra var. Hun så frem mens hun gik og kom med et suk:" Min stamme er skeptiske overfor mine evner som leder. De mener at fordi min fader fik en datter og ikke en søn, at jeg er en skændsel. Skam mod stammen. Men han troede på mig. Selv efter at jeg som spæd flåede min moder op som hun fødte mig." sagde hun, uden nogen form for følelse for det. Hun vidste stadig ikke helt hvordan hun havde det med det.
Hun så på ham og kom med et let suk:" Min næstkommanderende prøvede at myrde mig." Sagde hun så med en lettere sørgmodig stemme. Hun vidste godt at disse folk i hendes stamme som hadede hende, var dem der havde været hendes far loyal for hans styrke. Noget hun ikke havde.
Hun knugede sine hænder i vrede:" Jeg er datter af Yro Yurok, ham der bragte hæder til stammen. Jeg er godt nok ikke lige så stærk som min fader, men hvis der var noget han lærte mig så var det at styrke ikke kun lå fysisk." sagde hun mest af alt til sig selv, som en form for bekræftelse. Et suk undslap hendes læber.
Efter noget tid trak hun roligt sit spyd, betragtede det, drejede det i sine hænder. Det var en gave fra hendes far:” De vil kunne kende den her. Jeg må være ubevæbnet i et stykke tid.” og med et knækkede hun spyddet over. Bare for at undgå at nogen andre fandt det og mente at de kunne bruge det.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
It has always been about them.
"Take care of her, watch them, caress and build them a fort of protection"
It was never about me. No one asked me what I wanted. No one took care of me.
I was left alone. So I shut off. Build a wall around my emotions,
and look where that got me.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Ons 27 apr - 17:46

Han kiggede undrende på hende da hun begyndte at hoste ukontrolleret. Han greb derfor også fast i hendes skuldre, hvilket gjorde at han blev en smule overrasket da han så hvordan hendes krop begyndte at ændre sig. Han kiggede undrende på hende. Det var fandme ikke noget han ligefrem havde forventet at se. han rystede blot på hovedet af hende og trak på skuldrende. Han vidste virkeligt ikke hvad han skulle sige til det.

"Altså jeg stiller ikke spørgsmål til hvorfor du spiser døde mennesker, det er nu helt op til dig selv."

Han tog en hånd op for at sige at han ikke fattede hvad han havde set, men at han heller ikke bebrejdede eller så ned på hende på nogen måde. Han havde ikke noget behov for at være efter hende for det, han havde trods alt selv spist sin mængde af andre mennesker. Han begyndte at følge efter hende som hun begyndte at gå igen hvor han undrende kiggede på hende da hun begyndte at tale.

"Vis dem at du er stærkere eller mindst lige så stærk som din far. Hvis dem at du er hvad de har brug for, enten ved at du selv slår ned på deres tvivl eller at du viser at du har magt over andre som du kan få til det, eller vis dem at du har allierede som respekterer dig nok til at de vil slå ned på det for dig."

Han vidste godt hun egentligt ikke havde bedt om hans råd. Men hun fortalte det hvilket måttet betyde at det på en eller anden måde nagede hende, hvilket var det der gjorde at han kom med et råd til hende. Han håbede det på den ene eller anden måde kunne være brugbart for hende. Han betragtede hende da hun ødelagde spyddet hvilket han personligt mente var et spild.

"det er da et være spild at ødelægge så pænt et våben, hvorfor gemte du det ikke blot et sted? Du kunne have gemt det i et hult træ, gravet det ned, eller gjort så meget andet?"

Han fulgte blot efter hende hvis hun havde en ide til hvor de kunne gå hen.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Lavender on Tirs 24 maj - 23:50

Hun kunne ikke undgå at klukke en anelse til det han sagde:” Nej det er vel rigtigt nok, når det kommer fra en mand af natten.” sagde hun roligt og begyndte så at massere sin hals svagt. Det gjorde alligevel en anelse ondt når stemmen skulle ændre sig:” Og bare rolig. Den person du så lige før er den rigtige mig. Det er i hvert fald sådan jeg blev født.” sagde hun inden hun kom med et kort smil. Hun stirrede så en anelse ind i et træ, da hendes eget udseende fik hende til at tænke på hendes mor. Hendes far havde altid fortalt hende hvordan hun bar sin mors blidhed i øjnene. Hun knugede hånden sammen og rystede på hovedet inden hun gik.
Yra vidste altid at det var klogt at lytte til råd, så hun spidsede ører for at få hvert ord med, gemte dem i sin hukommelse. Hun nikkede roligt som en bekræftelse på at hun havde forstået det. Et let suk undslap hendes læber. Niylah. Hvorfor skulle hun også krydse hendes tanker nu. Hun kunne ikke undgå at smile. Denne shapeshifter, Niylah havde formået at kravle ind under huden på hende og sidde fast ved hendes hjerte. Hun så frem og sank en klump inden hun så sagde:” Jeg har ikke brug for nogen til at slås for mig. De siger altid at jeg har min mors blidhed, men de formår at glemme at jeg har min fars stædighed og styrke.” sagde hun en anelse modigt. Ikke overmodigt, for hun kendte sin egen styrke og hun var god til at bedømme sine fjender.

Hun så ned på resterne af spyddet og måtte indrømme at da hun gjorde det havde hun lidt fortrudt det. Hun samlede klingen op og spændte det fast til sit bælte:” Det var min fars. Han ville hellere have det ødelagt end i hænderne på en ifak.” (Nedladende ord om en fremmed). Hun smilte så bare kort inden hun forklarede:” Ifak er hvad vi kalder dem udefra. Dem der ikke er accepteret. Du ville være en chomakaan. En fremmed, men med respekt.” forklarede hun så. Hun var ikke engang sikker på om han var interesseret, men hun følte at hun ikke bare kunne sidde og tale sit eget sprog foran ham.
Hun gik roligt afsted og så frem. Eftermiddagen var trådt ind og solen stod højt på himlen. Det var blevet noget mere varmt end tidligere så Yra behøvede ikke at gå rundt og fryse. Selvom denne mands aspekt var godt polstret, hvis hun selv skulle sige det. Hun havde dømt Sajro til at være en mand som hun godt kunne stole på og tale åbent med så hun ville ikke holde igen. Det ville alligevel også være kedeligt at gå i stilhed:” Hvis du nogensinde støder på nogle af mine mænd.. Du kan genkende kvinderne på tattoveringerne som jeg havde, og mændene på deres hestehaler. Normalt har mine krigere lange hestehaler, hestehalen symboliserer sejr.” sagde hun roligt men måtte stoppe da hun følte hun var ved at tale over sig:” Men i hvert fald, skulle det ske at du stødte på dem, skal du blot sige: M'athchomaroon!” (Hilsen med respekt). Hun gentog det endnu engang langsom så han ville kunne huske det. Hun forsatte roligt frem.
Hvis du altså ikke har flået dem i stykker inden da.” pointerede hun så. Hun stoppede da de var kommet tilbage til hvor søen var, med hestene. Faktisk lige der hvor hun kom fra. Hun kom med en tung udånding og så på vandet:” Ave anni havde erobret så meget at jeg kunne gå rundt som barn ved denne sø uden at frygte det mindste.” (Min far) sagde hun så let.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
It has always been about them.
"Take care of her, watch them, caress and build them a fort of protection"
It was never about me. No one asked me what I wanted. No one took care of me.
I was left alone. So I shut off. Build a wall around my emotions,
and look where that got me.
avatar
Lavender

Antal indlæg : 124
Reputation : 9
Bosted : Hus i Terrorville.
Evner/magibøger : Muscle X-ray

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sajro on Ons 25 maj - 2:05

"Jeg gætter på jeg har spist flere end du har."

Han grinede med hende, da han ikke vidste hvor gammel hun var og var ret så sikker på at han var ældre end hende. Han kiggede på hende undrende ved hendes ord om at han ikke skulle bekymre sig om hendes udseende, da det var noget underligt at sige, og han kunne ikke lade være med at tænke at hun løj for ham siden at hun sagde det på den måde. Han sendte hende derfor et undrende blik inden han åbnede munden for at svare hende, men han lukkede den igen da han hørte noget ruske i trætoppene.

Han kiggede mod træerne, og lod derfor være med at sige noget, men da hun så talte videre mente hun nok at det ikke var noget at bekymre sig om, og siden han alligevel troede det var nogen af hendes krigere troede han på at hun havde ret.

"Men hvis det er hvad der er nødvendigt for at holde dit folk på plads så er det vel hvad du skal gøre? dit vigtigste job som leder er vel at holde styr på dit folk og sørge for at de føler sig sikre, hvilket de ikke kan hvis de ikke kan respektere dig?"

Han kiggede stadig undrende på hendes faders spyd, da han ikke forstod det. Men hun vidste vel selv bedst hvad hun skulle gøre ved hendes arvestykke. Han fandt det stadig ærgerligt, måske også fordi han havde prøvet at opleve hvordan våbnet var at blive ramt af. Hvilket ikke var særligt behageligt men dog så var det noget bedre end at blive ramt af noget der var lavet af sølv.
Han kiggede undrende på hende ved brugen af hendes eget sprogs ord, hvorefter hun begyndte at forklare hvad det betød, hvorfor havde de dog et separat ord for den slags? Hvorfor brugte hun ikke bare hendes toneleje til at beskrive hendes had for dem.

"Så i har ikke nogen respekt for folk udefra som en regel? Hvorfor? Haft for mange problemer med dem, eller er det blot sådan i er vokset op?"

Han havde svært ved at forstå på trods af at han selv havde et stort had for de rige, fordi han var vokset op ude på gaden mens de havde gemt sig inde i deres palæer og slotte som de havde bygget på slavers og de fattiges liv. Han nikkede dog bare en smule fraværende til hendes kommentar om hvad han skulle sige hvis han skulle støde i nogen af hendes mænd. Han følte ikke han kunne lade være med at spørge ind til hvad ordet betød da han ikke ville sige noget medmindre han forstod dets fulde betydning.

"Og hvad betyder Matkomarun helt præcist?"

Han udtalte det ikke helt på samme måde som hende, det var mere hårdt, kantet og rugt. Han kunne dog ikke lade være med at grine en smule over hendes kommentar omkring at han dog kun skulle sige det hvis de altså ikke var blevet revet fra hinande.

"Så jeg skal ikke sige Matkomarun til et lig? Og hvis jeg flår dem i stykker er det deres egen skyld, så er det dem selv der har fået mig til at gøre det!"

Han kiggede undrende på hende med det hun sagde, han kiggede ned i vandet som de stod ved, igen hørte han lyden af rusken i træerne og derefter fløj et par spyd igennem luften som pilede igennem vandet som de missede dem begge to.

_________________
Varulve Form (Klik for at se):
[You must be registered and logged in to see this image.]

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Sajro
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 6288
Reputation : 8
Bosted : ...
Evner/magibøger : Nightcan... Immunitet overfor psykiske evner og magier + Exoskelet(Se profil)

Vis brugerens profil http://www.sajro.org

Tilbage til toppen Go down

Re: Im not very open to strangers - Sajro

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum