Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
You should run - Nora EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
You should run - Nora EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
You should run - Nora EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
You should run - Nora EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
You should run - Nora EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
You should run - Nora EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
You should run - Nora EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
You should run - Nora EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
You should run - Nora EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Lori
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Lenore
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Genevira
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Celenia
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Renata
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Jake
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Sasha
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Abigail
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 
Elizabeth
You should run - Nora Voteba13You should run - Nora Voteba14You should run - Nora Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

You should run - Nora

Go down

You should run - Nora Empty You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 25 Apr 2016 - 9:42

Dumme jægere. Dumme mennesker. Hun kunne ikke kaperer dem. Ikke tage dem. Selviske. Hun var ude og løbe i sin ulve form. De var befriende. Hun elskede at løbe rundt. Raksha var ikke født som ulv, men hun havde levet blandt dem næste hele sit liv. Derfor fortrak hun sin ulve form. Hun havde lige trænet med Tatia inden hun var løbet afsted. Raksha var stadigvæk små irriteret over Wade hadede hende, eller hun følte han hadede hende. Tatia gik all in med det samme Raksha nævnte ham. Raksha stoppede op og løftede snuden op i luften. Færten af mennesker. Lyden. Færten af angst. Det fik hende til at løbe afsted imellem skovens træer. Raksha var ikke opdaget. Synd for dem. Raksha så intet forkert. Det mindede hende om tre hanner som ønskede sig at parre med den samme hun. Men hun havde set, hvordan Tatia havde afvist nogle tilnærmere en dag. Så for mennesker, så var det vel ikke det samme som når ulvene sloges om den samme kvinde. Plus angsten var der heller ikke. Hun angreb. Hendes første greb var om nakken på den ene. Den anden fik hun lukket sit gab om skulderen på. Den sidste ruskede hun godt i, og kastede ham væk som var han en pind der var i vejen. De krystal blå øjne stirrede på kvinden. Let snuste hun til kvinden, og trådte så tilbage.

Så skiftede hun form. Og vippede hovedet let på skrå. Nøgenhed gjorde hende intet. Hun var ligeglad. Faktisk skænkede hun det ikke den mindste tanke. Hvorfor skulle hun?
"Okay?" Spurgte hun. Let vippede hun hovedet på højkant og blinkede kort uforstående. Normalt kommunikerede hun ikke med andet end få ord med fremmed. Så et simpelt ord til at forstå sammenhængen med hvad hun mente var rigeligt. Hun trådte let tilbage og gik hen til den første mand, for at tjekke hans puls. Død. Videre til den næste for at tjekke. Da hun opdagede han stadigvæk trak vejret lod hun sine klør sive ud og flåede struben op. Den næste død.
"Hvorfor?" Spurgte hun til, hvorfor de var efter hende. Nora var den første hun nogensinde havde prøvet at kommunikere med af eget valg.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 25 Apr 2016 - 15:37

Påklædning Hun var iført denne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], nu kun sine [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og undertøj

"Du kan løbe, men du kan ikke gemme dig" råbte han hånende. Hun løb, løb så hurtigt hun kunne og alligevel syntes de at kunne indhente hende. De var intet andet end mennesker, men åbenbart mennesker som syntes vide hvem hun var. De havde sporet hende, søgt efter hende og da de endelig fandt hende, så ville de ikke give slip. Hendes liv var for en gangs skyld ved at gå godt, hun havde kontrol over sig selv og hun havde færre episoder. Hun havde nemmere ved at kunne holde lydende væk, skrigene kom kun når de overnaturlige døde, hvilket faktisk ikke skete så ofte igen. Specielt ikke per mord, måske var de svage døde og de stærke tilbage.
Hun kastede et blik over skulderen, som hun gemte sig i buskadset. Hun forsøgte holde sig selv skjult, i det håb om de ikke ville finde hende. Hun så hvordan de gik forbi, betragtede deres ben "Banshee vi ved du er her" de hånede hende. De ville vel gerne have den skrigende kvinde på deres side, også selvom hun ikke opfangede mennesker men derimod af de overnaturlige. Så hun ville faktisk ikke være til hjælp for dem, medmindre de selvfølgelig kun var leverandørende. Måske et overnaturligt væsen ville bruge hende, det var vel altid smart at vide om døden var nær en og hvad man skulle gøre for at flygte fra den.

På grund af sit konstante syn fremad, havde hun ikke bemærket hvad der skete bag hende. Dette opdagede hun dog, da en af drengene greb fat i hendes hår og blot trak hende op og stå. Hun pev og havde det ikke været fordi de var så åbenlyst stærkere end hende selv, så ville hun havde kæmpet imod. Selvom hun ingen mester var, så kunne hun da noget og det gav hende somme tider en chance. "Så fik vi dig endelig" hans varme ånde ramte hende i ansigt, lugten var tyk af alkohol og det var helt klart tydeligt denne knægt ikke var af den rige slags. Hun rev ham i ansigtet, samtidig med hun sparkede ham og dette fik ham til at give slip.
I det hun spurtede af sted, fik den anden dreng fat i hendes kjole og dette resulterede i at den ellers så nydelige kjole, blev revet op ved brystet og armen. Hendes arm gled op for at skjule for sit bryst, samtidig med hun skyndte sig af sted. Dette var dog ikke hendes lykke dag, for den første mand havde fået kontrol over sig selv og havde nu fat i hende. Den hårde bark blev hamret imod hende, som hun blev banket imod det store træ. Begge drenge udvekslede et blik, som de igen så ned af hende "Han sagde intet om vi ikke kunne have det sjovt først"

Tåre gled ned af hendes kinder, som den ene dreng holde fast i hendes arme. Hun kunne ikke kæmpe imod, som kjolen blev revet af "Rør mig ikke" skreg hun og forsøgte slå imod den anden dreng. Dog som altid viste hendes styrke ikke at være stor, for den første dreng havde et godt tegn på hendes hænder. På trods af hendes tåre, så syntes de ikke at lytte og det var kun da hun kom til at sparke fyren i ansigtet, han kort stoppede. Han havde været nået til hendes trusser. Han havde netop grebet fat i dem, da hun sparkede ham i ansigtet.
Et vredt udtrykke kom frem i hans øjne, og som straf for hvad hun havde gjort, stak han hende en flad. Mere nåede han dog ikke gøre før den store ulv kom frem og var over ham. Den første fyr fik heller ikke meget gjort, han var godt vel død inden han fik set sig om. Hun holde sine arme omkring sin krop, hvor hun forsøgte dække på sin krop. Det var tydeligt at se hun havde haft mange skader i løbet af sit korte liv. Gamle skader fra hendes bror, gamle skader fra hendes tid i fangeskab. Der var flere skader end der burde værre. Dog var den eneste positive skade, de få strækmærker hun havde omkring sin mave.

Da ulven med et forvandlede sig tilbage, sad hun nu og stirrede direkte på en kvinde der lignede Stella. Det fik hende fuldkommen til at miste mælet, dog vidste hun dette ikke var Stella...Stella havde ikke været at finde. Hun levede vel sit liv med Eliot, et liv hun selv havde givet sin velsignelse til. Det eneste hun havde ønsket sig for Stella var at hun skulle blive lykkelig, også selvom det betød hun ikke selv var i det liv. Stella havde været hendes første store kærlighed, men hun ville nok ikke blive den sidste og selvom hun altid ville elske den kvinde, så måtte hun også lade hende gå. Hun kunne ikke holde fast i fortiden, hun måtte give slip og det gjorde hun også dengang hun velsignede Eliot og Stella. Deres forhold var smukt, og de fortjente begge lykke.
Hun blinkede og tørrede sine tårer væk, specielt efter hun havde fået spørgsmålet. Hun nikkede og bed sig i læben "Ja jeg er okay" Selvom Stella og denne kvinde ligner hinanden, så var der også store forskelle. Den måde denne kvinde bar sig selv på, det var helt anderledes end med Stella. Hun fik tørt de sidste tåre væk, dog holde hun stadigvæk om sin krop, denne gang nu med resterne af sin kjole. Hun tog sig ikke så meget af kvinden foran hende var nøgen, hun havde set Stella nøgen, så det var faktisk lidt af det samme. Ved spørgsmålet om hvorfor, sukkede hun "De skulle levere mig til deres chef, men jeg tror de havde lyst til lidt mere end bare det" hun referede til deres forsøg på at voldtage hende, hvilket til hendes held ikke var lykkedes.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 25 Apr 2016 - 16:41

Hun gav kvinden et nik da hun sagde, at hun var okay. Det var altid noget. Okay betød vel hun ikke var såret eller døden nær. I Rakshas forstand i hvertfald. Raksha kneb kort øjnene til den anden sætning.
"Altså.. de skulle tage dig til deres alfa... men hvorfor spise dig først.. det giver ingen mening." Hun trak let på skulderen. Så trak hun lignene sammen så de var i en bunke. Så klappede hun hænderne sammen til sidst.
"Jeg har aldrig bemærket den slags fært før. Hvad er du?" Spurgte hun nysgerrigt og gik tættere på Nora. Hun havde tydeligvis ingen fornemmelse af privatliv. Hun greb en af de jordbærblonde lokker og snuste til den. Det var blødt. En sød duft.
"Mennesker er bare dumme væsner. De burde ikke være ude i en skov. De kommer til skade. Dræber uskyldige." Sagde hun så og slap Noras hår. Hendes blik gled henover det fugtige under Noras øjne. Så tørte hun pigens sidste tårer væk.
"De væk. Ingen g.grund til frygt." Sagde hun så og smilte svagt. Så trådte hun endelig væk, efter at have stået ekstremt tæt. Nærmest helt intimt, hvis hun tænkte på den måde, men det gjorde hun ikke.
"Hvor kommer du fra?" Spurgte hun og vippede hovedet på skrå. Tydeligvis ikke i skoven med den påklædning.
"Hvorfor er du ikke ved din pack? Er du en omega?" Ulv eller ej, så var det hvad hun kaldte en flok. Det kunne forståes på forskellige måder. Hun var ufattelig nysgerrig. Normalt var hun ikke, men der havde været fire mennesker, og de tre uinteressante var døde. Så nu håbede hun da at få lidt ud af den overlevende. Hvis der skulle vise sig at være noget, ville hun være nød til at bringe kvinden i jorden.
"Hvem er du?" Spurgte hun så og blinkede let med de store uskyldige øjne. Raksha var meget analyserende, hvert eneste lille åndedrag blev analyseret og studeret. Hun viste ikke meget tillid. For hun var også meget opmærksom på bevægelser. Når det altså ikke var hende selv som gjorde an til noget. Folk kunne overraske, man kendte ikke til personen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 25 Apr 2016 - 19:19

Hun lagde hovedet på skrå "Det kan man vel godt sige de ville" man kunne sagtens sige de ville tage hende til sin alfa, hun kendte ikke deres leder "De ville ikke spise mig, de ville voldtage mig" sagde hun direkte. Hun ville ikke holde skjul på hvad de ville gøre, specielt fordi denne kvinde ikke havde forstået det, så hellere blot forklarer det. Hun holde den foran sin krop, men da kvinden med et bevægede sig imod hende, rødmede hun svagt. Det havde været længe siden hun sidst havde været så tæt på en anden før, så dette var helt klart underligt. Hun bed sig i læben, holde sine øjne imod hende, betragtede blot hvad hun lavede. Nok var hun ikke nær så usikker som før, men der var en nøgen dame tæt på hende, så selvfølgelig ville hun rødme og holde godt øje på hende.
Allerede fra starten af, havde hun fået sig et indtryk af denne kvinde var stærk, hun var dyrisk. Så hun vidste heller ikke om hun kunne stole på hende. Hun var ikke just en tillidsfuld person, tillid var ikke just noget hun gav ud til alle og enhver. Spørgsmålet om hvad hun var, det gav en genlyd i hendes hoved "Jeg er en Banshee" en Banshee var et væsen fra gamle legender, mange fortalte om dem til sine børn, men få frygtede dem faktisk. Måske var det fordi de i bund og grund kunne fortælle en om ens død, de kunne advarer om noget forfærdeligt.

Da hun fjernede hendes tåre, smilede hun til hende. Det var sødt sagt, og hun kunne allerede svagt fornemme hvordan hendes frygt havde lagt sig. Dog var hun på vagt, hun var på vagt omkring denne kvinde, også selvom hendes åbenlyse skønhed gav hende mixede signaler. Dog var det værste helt klart, det faktum hun lignede Stella så meget som hun gjorde. Hun blev i tvivl om hvordan hun skulle reagere, dog kunne hendes hjerne godt sige fra og vide dette ikke var tilfældet. Hun sagde ingenting, hun havde egentlig intet at sige. Hun var stadigvæk på vagt, stadigvæk klar på at skulle angribe, hvis dette skete. Dog forventede hun næppe hun ville vinde.
Ved spørgsmålet om hendes oprindelse, bed hun sig i læben "jeg er fra byen" hun kunne egentlig ikke forklarere det bedre, kvinden her var fra skoven og hun var fra byen. Hun klukkede kort, men sukkede hurtigt bagefter. Hun havde ikke rigtig nogen flok, hun var efterladt alene "Min flok er væk, de har alle deres eget liv og jeg er alene" hun rynkede brynet, og der kom et trist udtrykke frem i hendes øjne. Hendes bror var ingen steder at finde, Stella var væk og sammen med Eliot, og alle andre hun kendte var også væk. Hun var derfor helt alene "SÅ ja du kan vel kalde mig en omega" hun kendte godt betegnelserne for ulvene, kendte godt de ord de kaldte hinanden, så hun kaldte sig selv en alene ulv.

Hun knugede den ødelagte kjole imod sin krop, hun så spinkel og svag ud på jorden. Hun havde ikke just været heldig med maden, men hun fik dog noget at spise. Da kvinden igen snakkede, vendte hun blikket op imod hende "Jeg hedder Nora" hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. Hun var ikke just den mest interessante person, og dette var blot et faktum. Nok havde hun fået en del selvtillid, men hun kunne sagtens forblive realistisk. Hun satte ikke sig selv højt, men kunne sagtens være sin egen person og stolt af sig selv for den sags skyld. Hun vendte blikket op imod den fremmede kvinde, samtidig med hun forsøgte ikke at virke truende overfor hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 25 Apr 2016 - 19:46

Voldtage. Hvad var det? Hun så undrende på Nora med hovedet vippet på skrå. Dog udfra kvindens syn. Så virkede det alvorligt, så hun spurgte ikke mere indtil det. Noget sagde hende, at hun ikke ønskede at vide det. Måske Niylah vidste det og kunne svare hende på det. Banshee. Endnu et ord hun ikke havde hørt før. Hun gav et kort nik fra sig.
"Hvad er en banshee?" Spurgte hun og vippede hovedet let på skrå. Hun så undrende på Nora igen. Banshee lød skræmmende, men det gjorde shapeshifter også. Ulv lød skræmmende, alt lød skræmmende i sidste ende. Kvinden her var fra byen. Dem som opfandt den røde blomst, the red flower. Kun dem fra byen kunne beherske den, til hun var kommet til lejren og set at de også kunne. Stadigvæk var hun bange for ilden og kom aldrig for tæt på.

Hun gøs let af kulden, og trak en af mændenes jakke af for at trække den over sine skuldre. Det var meget bedre i ulveform. Så frøs hun i det mindste ikke. Hele Rakshas mere neutrale holdninger ændrede sig pludselig da hun sagde, at hendes flok var væk. Det fik hende til at kigge bedrøvet på Nora.
"For the strength of the Pack is the Wolf, and the strength of the Wolf is the Pack." Sagde hun så og sank en klump ganske let. "Det beklager jeg." Sagde hun og lagde en hånd imod sit hjerte. En anden form for at udtrykke hendes medfølelse. Trods alt blev hendes familie slagtet, og hun var den eneste overlevende. Hun havde fået en ny pack, hvor folk var lidt mere ligesom hende og dog skete det sjældent at nogle levede så meget med ulvene som hun havde gjort.

Den måde Nora knugede stoffet ind imod sig. Måske frøs hun? Raksha så sig omkring og tog en jakke af en af de andre to mænd. Så rakte hun den til Nora.
"Her." Sagde hun. "Varm." Tilføjede hun med et lille smil på læben.
"Nora." Det var et navn hun ikke havde sagt før, så det lød lidt sjovt første gang hun sagde det. "Nora." Sådan så landede ordene bedre på hendes tunge. I det mindste fandt Raksha det morsomt at lære et nyt ord.
"Men du finder en ny pack, du kan finde en ny pack. Omegaer overlever ikke længe. Ingen overlever længe alene." Sagde hun. Hun ville tilbringe dagen med Nora. Sikre sig at hun kom godt afsted. Af en eller anden grund var det vigtigt for hende.
"Hør." Sagde hun så og lagde let armene overkors. "Hvis du vil, så vil jeg gerne tage dig til skovgrænsen, hvor den møder byen. Jeg tager aldrig ind i byen. Jeg har aldrig været der." Det sidste vidste hun ikke om fik hende til at lyde som en særling, men hun dog intet personligt. Tanken passerede hendes hoved så hurtigt som den havde været der. "Jeg kan beskytte dig indtil vi når dertil. Medmindre du fortrækker at gå alene. Men på den anden side vil jeg gå bagefter dig hele vejen alligevel.. så " Nora havde egentlig ikke noget valg i om Raksha fulgte med eller ej. I sidste ende ville hun bare følge med.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 25 Apr 2016 - 20:20

Ved kvindens spørgsmål omkring hvad det var, sendte hun hende et blidt smil. Det var der man virkelig kunne se englen hun engang havde været, med andre ord var det smukt og uskyldigt. Der var noget blidt over det, og man kunne virkelig se det blide væsen hun havde været "En Banshee er et væsen, som kan fornemme andres dø. Vi er forbandet med at skulle høre andres død" forklarede hun, smilet havde stille forsvundet. Hun havde aldrig været en stor fan af dette, hun ville faktisk helst gerne være fri fra det. Hvis hun kunne ville, hun hellere end gerne være fri fra at kunne høre folks død. Det havde aldrig været hendes yndlingsting.
Synet af kvindens triste ansigt, fik hende til at smile svagt. Hun kunne ikke gøre så meget, og hun vidste ikke hvordan kvinden ville reagere, hvis hun rørte ved hende. Hun nikkede dog til hvad der blev sagt, netop fordi disse vise ord var rigtige. Det var sandt, en floks styrke kom i den enkelte ulv, men i den enkeltes ulv styrke lå flokken samtidig. En ulv var intet uden sin flok, ligesom en flok var intet uden sine ulve. Hun var vel intet så, for hun havde ingen flok, men samtidig var den også forsvundet. Den havde spredt sig også blot efterladt hende alene. Der havde været tider hvor hun havde grædt, men hun gad ikke græde mere. Ja det gjorde ondt, men hun måtte vel komme sig over det. Hun smilede trist op til hende "Mange tak" selvom denne kvinde blot var en fremmede, så var der noget i hende der gav hende følelsen, af hun rent faktisk mente det. Denne kvinde virkede til hun forstod det, hun forstod smerten ved at blive forladt. Måske havde de ikke prøvet det i samme grad, men hun fik fornemmelsen af det var forstået

Det var helt sødt, den måde kvinden tilbød hende jakken. Ganske vist var det en af deres jakker, men det var da bedre end at rende rundt i undertøj. Hun tog smilende imod jakken, hvor hun denne gang rent faktisk rejste sig op. Hun kunne jo ikke side ned hele tiden. Hun lod kjolen falde, og her vise sin halv nøgne krop fuldkommen frem. Den blev dog hurtigt dækket til, da hun tog den tydeligvis alt for store jakke på. Til hendes held, fik den godt ned til midten på hendes lår, så hendes krop var da fint dækket til. Hun sendte et blidt smil i retning af denne mystiske kvinde "Mange tak" Det var næsten sødt den måde den anden kvinde gentog hendes navn på, næsten som at smage på det eller forsøge at vænne sig til at sige det.
Hendes ord var venlige, søde. Hun lagde armene om sig selv, samtidig med hun ligeså langsomt fik varmen "Det er utrolig venligt af dig, og jeg håber også du fandt dig en flok" det ville tage en idiot ikke at regne sig frem til, denne kvinde havde mistet nogen hun elskede. Hun håbede dog inderligt denne kvinde havde fundet nogen nye, en ny flok og nogle som kunne elske hende "Nu hvor du ved hvad jeg hedder, må jeg så spørge hvad du hedder? spurgte hun og her i spørge ind til hvad hendes redders navn var.

Hun blev helt overrasket over tilbudet, mest af alt fordi hun på ingen måde havde forventet det. Hun havde ikke forventet dette blide tilbud, specielt ikke fra denne stærke og dog samtidig mystiske kvinde. Hun nikkede og kørte en tot hår om bag sit øre "Det vil være mig en glæde. Jeg er ikke ufattelig kendt i skoven, så det ville da være dejligt med en som kender vejen godt" Hun ville havde været en idiot for ikke at tage imod tilbudet. Hun ville aldrig på egen hånd finde ud af skoven, så hellere tage imod hjælpen og endda fra en kvinde som kendte stedet ufattelig godt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 25 Apr 2016 - 22:03

Smilet fik lort Raksha til at blinke kort med øjnene. Det var nydeligt. Så lyttede hun til Noras beskrivelse af hvad hun var. Død. Kunne forudse andres død. Hvis Raksha havde kunne forudse sin packs død, ville hun kunne have haft forhindret den. På den vis kunne hun ikke forstå, hvorfor Nora blev lettere trist af det.
Nora tog imod jakken. Raksha sagde intet til Nora lod kjolen falde. En krop var en krop. Hun levede blandt shapeshifters som skiftede form dag ud og dag ind. Plus som ulv så alle ens ud, ingen gik og kommenterede på hinandens udseende som sådan. Hun nikkede da Nora takkede til hende.  Da Nora nævnte at Raksha var venlig nikkede hun blidt, nogle gange var det rart at få sat ord på følelser, så kan faktisk kunne se forskel på dem. Det kunne være meget svært.
"Jeg fandt en flok, de har været meget venlige overfor mig." Svarede hun blot. Venlig var vel det rigtige ord her.  Nora ville vide hendes navn. Det var et lidt spøjst navn ville nogle minde. Det var givet til hende af ulve. For første gang hun skiftede form kunne hun kommunikere i sin ulve form og forstå navnet. Hun smilte svagt til Nora.
"Raksha." Svarede hun blot.  Let vippede hun hovedet på skrå.  "Jeg hedder Raksha." Gentog hun blot for at være sikker på, at Nora fik fat i det.

Hun nikkede da Nora tog imod hendes tilbud. Det var egentlig ikke fordi der var et valg, men frivilligt selskab var bedre end en ulv der lurede imellem træernes kroge. Desuden kunne hun hurtigt reagere, hvis nogle skulle angribe dem.  Hun greb fat i Noras hånd og begyndte stille at gå. Ikke for at rykke i hende eller noget, men for at vise vejen.
"Jeg har boet her hele livet." Sagde hun blot og kiggede frem for sig. Som de gik, så tog hun en del sving alligevel. Der var forskellige territorier, og nogle stier som var neutrale. Hun kunne kende dem alle på duftspor. En ukendt fært på det forkerte territorium kunne være farligt. De neutrale var farlige på grund af jægerne slog ofte lejr der. Normalt krydsede hun territoriet for at løbe lidt frit rundt, men hun fik aldrig tæt på byen. Aldrig det var for farligt. Så, hvorfor risikere det for en enkel fremmed person? Raksha slap ikke Noras hånd, og hun ville kun give slip, hvis det blev nødvendigt. Den fysiske kontakt gav hende nogle små stød, men det gjorde ikke ondt. Det var en følelse som hun ikke kunne sætte ord på. Så hun undlod det.

De kom tæt på et sted, hvor hun hørte latter. Med sin hånd i Noras, fik hun skubbet Nora lidt bagved sig.  Nogle jægere sad omkring et bål. De lo. Diskuterede jagt. De burde blot skride tilbage til, hvor de kom fra. Hun knurrede stille. Hendes blik gled til siden da hun hørte nogle peb. De havde fanget to ulve unger. To normale ulveunger som peb efter deres mor. Der måtte være noget hun kunne gøre.  Packen til ulvene for ikke at nævne moderen måtte være ufattelig bekymret, hvis de ikke havde slået dem ihjel.
"Bliv her." Sagde hun og vendte blikket om seriøst til Nora. De blå øjne kom frem igen. Så lod hun jakken falde ned fra sin krop. Knoglerne rykkede sig let og snart stod den store kæmpe ulv ved siden af Nora. Så listede hun sig imellem træerne om bagved den anden side af burdet. Det var lavet af træ. Amatører. Raksha lukkede gabet omkring tremmerne og fik lavet et hul. De to ulveunger sprang ud, og løb kort om benene på Raksha.
"Tak tak." Sagde de.
"Løb med jer skynd jer." Kommunikerede Raksha tilbage og de løb afsted. Jægerne opfangede heldigvis ikke befrielsen. Raksha luntede tilbage til Nora og puffede let til hende. Så bukkede hun sig let så Nora kunne sætte sig op på hende. Så ville det gå hurtigere med at komme afsted forbi jægerne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Tirs 26 Apr 2016 - 9:23

Hun lyttede interesseret med, smilede som kvinden sagde hun havde fundet sit hjem. Det måtte være dejligt, det at kunne findet hjem igen. Hun ville selv ønske at hun kunne findet hjem, et sted der kunne blive hendes flok og hjem "Det er jeg glad for at høre" hun lagde forsøgende sin hånd imod kvindens skulder, hvor hun gav den et klem. Hun holde dog samtidig stærkt øje med hvad kvinden gjorde, hvis der kom en negativ reaktion, ville hun selvfølgelig undskylde også ikke gøre det igen. Det ville nemlig være ret dumt, at gøre sin redder vred, specielt hvis denne person var stærk og hun på ingen måde selv var det.
Nysgerrigt lagde hun hovedet på skrå, navnet var unikt men smukt og langsomt gled der et smil frem på hendes læber "Rashka? Det er virkelig smukt" sagde med et blidt smil. Det var et navn der passede til denne kvinde, de bar samme unikhed over sig. Det var samtidig også rart at kunne sætte et navn til ansigtet. Det var det samme som at putte et ansigt på et navn, det gav det mere liv og gjorde det mere ægte.

Da Rashka med et tog hendes hånd, rødmede hun svagt men smilede stadigvæk. Det havde været så længe siden, at hun helt havde glemt hvordan fysisk kontakt føltes. Det var sådan en lille ting, men det havde alligevel været en følelse, som hun havde glemt. Det kunne give frygt, men også tryghed og lige nu følte hun skam ingen frygt fra denne kvinde. Hun følte en ro, det var ikke farligt, så hun havde intet at skulle frygte fra Rashka. Hun fulgte stille med, betragtede med jævne mellemrum kvinden ved sin side og andre gange var det omgivelserne.
Hun kunne stadigvæk ikke helt fatte hvad der skete. Hendes hoved forsøgte stadigvæk, at køre igennem alt hvad der var sket og selv med det gjort, gav det ikke meget mening. Dog ville hun ikke lægge de store tanker ind i det, blot nyde resten af sin dag og måske endda lære en ny person at kende. Da Rashka igen snakkede, vendte hun blikket imod hende "Virkelig?" hun så overrasket ud, det måtte havde været interessant. At vågne op i skoven hver dag, at kunne opleve samme skønhed hver evig eneste dag. Det måtte være noget af et liv.

Hun rynkede brynet, da lyden af latter med et dukkede op. Dog endnu mere da Rashka skubbede hende sig sig. Hun stod helt stille, og her betragtede nysgerrigt kvinden ved sin side. Da der blev meddelt hun skulle blive stående, nikkede hun og herpå rørte hun sig ikke det mindste smule. Det var et interessant syn, hun havde aldrig set en shapeshifter skifte til sin dyreform og det var nu et ret unikt syn. Hun kunne se hvordan hver enkel knogle rykkede sig, hvordan de satte sig på plads det nye sted og inden for kort tid stod der en ulv. Det var en ufattelig smuk ulv, og hun kunne intet andet end betragte den med beundring. Rashka var ufattelig graciøs som menneske, men i sin ulveform yndede hun styrke.
At Rashka hjalp hvalpende, fik hende til at smile. Det viste hende at Rashka bar en del for sit folk, men hun bar også et stærkt hjerte og dette blev vist i form af hun hjalp andre. I stedet for at lade dem være, så hjalp hun folk og det gjorde hende egentlig glad. Hun var glad for at havde mødt denne kvinde, glad for at have en chance for at lære hende at kende. Da hun igen dukkede op, men ikke desto mindre tilbud hende at ride hende, så hun overrasket på Rashka. Hun lod sine fingre glide igennem den smukke pels, den føltes helt perfekt imellem hendes fingre. Hendes blik mødte Rashkas, men efter kort tid satte hun sig op på den store ulv og her holde hun fast omkring hendes pels. Dog ikke så hårdt det rev hår ud, men nok til hun ikke ville falde af hende

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Tirs 26 Apr 2016 - 10:44

Det klem på hendes skulder var nyt for hende, men hun gjorde ikke noget ved det. Hun havde observeret jægere før, packen før de gjorde det nogle gange. Så hun reagerede neutralt. Hun nikkede da Nora sagde hendes navn. Smukt, det betød vel hun kunne lide det. Raksha smilte svagt til Nora. Det var ikke andet end en smittelse af Noras. Den venlighed der blev vist hende var ikke ny, men ny fra en fremmed som ikke var som hende. Af en eller anden grund kunne hun godt lide følelsen. Den følelse som hun ikke anede hvad var. Hun sank let et klump.

Skovens hemmeligheder kendte hun de fleste af. Hvor nogle mennesker boede, hvor ulvene boede også de blandede som hende selv. Hun havde lovet Tatia ikke at bryde ind på menneskenes grund. De var ikke jægere, og det var Tatias bror som ledede der. Det overraskede blik gjorde Raksha ikke først forstod, hvad hun skulle sige. Hun nikkede dog.
"Ja. Jeg blev taget ind af ulvene fra min gamle pack da jeg var helt ny. De var min familie, var der altid for mig." Fortalte hun og lod blikket glide frem for sig. Let blinkede hun kort. Raksha ville aldrig tage til byen. Hun ville ikke være blandt det folk.

Trods hendes opmærksomhed på ulveungerne, så havde hun øret vendt tilbage imod Nora hele tiden. For at være sikker på, at hun vidste hvor Nora var. Hun havde hendes fært så det ville ikke være svært at finde hende. Færten var unik og hun ville kunne genkende den hvor som helst. Noras fingre igennem hendes pels var behagelig. Hun havde faktisk aldrig haft nogle til at glide fingrene igennem hendes pels før. Ikke udover Niylah. Det havde krævet meget hjælp fra Niylah til at lære at beherske sin formskiftning. Hun havde altid lettere ved at skifte til ulv end menneske. Det var hendes stærke side. Hendes bar styrke, det kunne ikke kun ses i hendes menneskeform selvom hendes muskulatur også var tydelig der. Raksha satte i løb igennem skoven for at kunne løbe igennem Niylahs territorium. Med Nora på sin ryg, ville det meste af færten gå i hendes. Så det var lettere at komme sikkert frem.

De kom ikke langt før det begyndte at blæse op. Himlen brummede og snart slog de kæmpe lysskær sig løs på himmelen. Hun stoppede op. De skulle finde læ. Så hun løb afsted imod sin pack. Niylah ville forstå det. Det var ikke hverdag at Raksha tog nogle med tilbage, og alle vidste packens sikkerhed betød alt for hende. Så hvorfor tage nogen med som kunne skade dem? Raksha luntede igennem lejren. Folk stirrede let undrende, hvem havde Raksha taget med sig. Hun bukkede sig let ned på forpoterne så Nora kunne springe af hendes ryg. Så skiftede Raksha form igen lidt efter.
"Det her er mit hjem. Kom med." Sagde hun og greb Noras hånd igen. Det var tydeligt, at selvom kulden ramte hende og hårene på hendes hud rejste sig let. Så var der dejligt varmt så snart hun førte Nora med ind i sin lille hytte. Der var hyggeligt. Selvom hun fortrak livet i skoven og sove udendørs, så kunne hun godt lide at sove inde i stormvejr. Tatia havde tændt op i pejsen for hende. Sikke en tjeneste, specielt når man var bange for denne røde blomst. Hun lukkede døren efter Nora. Først her slap Raksha hende igen. Raksha havde en meget pæn tonet muskulatur. Hun fandt en langærmet trøje og et par shorts frem. Så kastede hun det hen til Nora. Det var ikke ligefrem noget ufattelig specielt tøj, men det var vel bedre end intet. For nogle. Raksha hoppede selv i noget tøj. Samme til som hun havde givet Nora i. Langærmet og shorts.
Så fandt hun et par hjorteskin op af en lille trækiste. Så lagde hun det ene om Nora. Sørgede for at putte det godt om hende så fødder og arme kunne få varmen. Selv lagde hun sig på gulvet foran pejsen og kiggede ind i flammerne.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Tirs 26 Apr 2016 - 13:42

Pelsen havde været helt blød, samtidig med hun kunne fornemme varmen fra huden under. Som Rashka red af sted, kunne hun fornemme hvordan knoglerne under huden bevægede sig, hvordan musklerne flyttede sig og det var helt klart en interessant oplevelse. Hun havde oplevet mange interessante ting i sit liv, men dette kom dog meget højt op på listen. Folk vidste virkelig ikke hvad de gik klip af, ganske vist var heste ridning fantastisk, men dette var bedre. Hun kunne virkelig fornemme hvordan det hele fungerede. Hun havde som ung været utrolig fascineret med dyr, så dette var egentlig blot endnu en af de ting der mindede hende om det.
Da tingene syntes at tage op, havde hun forventet halvt om halvt, at Rashka blot ville efterlade hende. Dog da de med et skiftede retning, begravede hun sit ansigt i den bløde pels. Hun smilede, og lukkede øjnene, alt i mens hun nød turen derhen. Selvom uvejret var over dem, så var turen faktisk ikke så slem igen. Hendes vejrtrækning var rolig, men dog dyb og det ville nok kunne føles af Rashka imod hendes hud.

Som de endelig kom frem, gled hun ned af Rashkas ryg. Hun rettede på sit hår, og fjernede de hår der sad på den lange jakke. Hun fulgte med Rashka ind i hytten, hvor hun nysgerrigt så rundt. Det var hyggeligt, smukt og varmt, hvilket nok skyldes pejsen var tændt op. Det havde ikke chikaneret hende, at Rashka gerne ville holde hende i hånden, faktisk gjorde det hende ingenting. Dog da grebet blev fjernet, følte hun en vis tomhed i sin hånd. Det var som om Rashkas varme manglede. Hun fjernede dog tanken om det, og lagde herpå armene over kors "Det er et smukt hjem" hun smilede blidt til Rashka, samtidig med hun igen kiggede rundt.
Hun greb tøjet, og nikkede et tak. Herpå smed hun jakken. Hun tog sine sko af, mest af alt fordi de højhælede sko næppe var det bedste til lige nu. Tøjet på hurtigt taget på, blot fordi den svage kulde der var i rummet, fik hendes arme til at give tegn på at fryse. Hun smilede blidt til Rashka, samtidig med hun satte sig foran pejsen, så da skinnet blev lagt om hendes skuldre, puttede hun sig i det. Nysgerrigt kastede hun sit blik ned imod Rashka "Mange tak for din hjælp, det betyder virkelig meget for mig. Det er længe siden nogen har gjort noget sødt imod mig, så det er den dejlig forfriskning" Hun bed sig i læben, men derpå kiggede hun ind i flammerne

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Søn 29 Maj 2016 - 21:21

Raksha var opmærksom på, hvilke ord som Nora sagde til hende. Det var en underlig behagelig følelse at hjælpe nogen. At gøre nogen glad som ikke bare var fordi, at de var en del af flokken. Raksha sendte et nik og et skævt smil. Så satte hun sig op i skrædderstilling med ryggen imod pejsens varme. Den gyldne glød fra pejsen oplyste hendes omrids ganske elegant. Raksha vippede hovedet på skrå. Forfriskende. Det var når noget var positivt, så meget vidste hun. Det var forfriskende med en løbe tur, og sommetider at se en sur Wade når han skulle hjælpe hende.
"Jeg tager normalt ikke fremmede med hjem. Jeg taler normalt ikke med fremmede." Sagde hun så meget direkte og sank let en klump. Hendes hjerte bankede hurtigere end det normalt gjorde - hvilket gjorde hende en anelse utilpas. Grunden til hun var utilpas, var fordi situationen var ukendt for hende i menneskeskikkelse. Hun havde haft en mage engang. Diego. Men han havde været en ganske normal ulv. Det var ikke på samme måde mellem ulve og shapeshifters. Derfor var hun så nervøs. For hun havde aldrig mærket sit hjerte banke på denne måde. Let foldede hun sine læber sammen og opfangede slet ikke den beundrende måde at hun stirrede på Nora.

Let lod hun sin hånd placere på Noras knæ. Selvom skindet dækkede huden og holdt det varmt - så følte hun stadigvæk for at placere hånden på Nora. Så førte hun stille hånden til til Noras jordbærblonde hår og lod sin hånd køre henover det, og flytte en lok op bagved øret. Så satte Raksha sig op ved siden af Nora.
"Må jeg ordne dit hår?" Spurgte hun forsigtigt og sank en klump. Raksha var måske meget dyrisk, men hun beundrede når de andre i flokken havde sat hinandens får i alle verdens fletninger. Så hun havde med tiden lært det. Faktisk var Raksha heller ikke ret god til at tage et nej som et svar. Så hun havde allerede grebet forsigtigt fat i nogle lokker og lod sine fingre glide igennem det bløde hår med en utrolig blidhed. Det var nok det eneste tidspunkt man med sikkerhed så Raksha være tålmodig og helt i flow. Snart var [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] flettet færdig. Raksha havde et stort smil på læberne og var egentlig ret stolt af sit resultat.
"Du kan blive ligeså længe du vil. Jeg skal nok melde din ankomst til min alfa." Sagde hun og vippede hovedet let på skrå, og lod hendes hænder plante sig på Noras skuldre. Raksha bed sig lidt i læben.
"Jeg har en okay stor seng du kan sove i. Hvis du altså skulle lyste. Hvis du ikke vil blive. Så forstår jeg også godt det."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Søn 29 Maj 2016 - 22:48

Hun hævede øjenbrynet, som Raksha forklarede hvad hun normalt ikke gjorde, hvilket blot fik hende til at smile. Hun var normalt heller ikke typen, som fulgte med folk hjem. Dette havde været en situation, hvor hun havde følt sig tryg ved denne kvinde, hvilket til dels nok også var grundet hendes store lighed med Stella. Hun havde i starten været usikker på det, men Raksha havde ikke givet hende nogen grund til at tvivle. Raksha havde virket som en kvinde, der fortalte sandheden og ikke just holde tilbage på sin mening, hvilket nok også var en anden faktorer til hun tog med. Hun havde længe siddet og betragtet ilden, så da hun med et følte blikket fra den anden kvinde, vendte hun nysgerrigt sit blik imod hende. Det var hun hun fandt Raksha betragte hende beundrende. Det var længe siden nogen havde set sådan på hende, hvilket blot fik hende til at rødme en smule. At nogle ville betragte hende beundrende, det var nærmest en helt ukendt tanke, men alligevel en der fik et smil frem på hendes læber.
Hånden imod hendes knæ, var helt klart en hun ikke havde set komme og alligevel havde hun. Raksha virkede som en kvinde, der ikke havde noget imod at køre på det fysiske. Dette havde specielt vist sig, de mange gange hvor hun havde rørt hende. Hun bed sig svagt i læben, men specielt som hånden blev ført op til hendes hår, fik hende nærmest til at gyse. Hendes hår havde altid været en af hendes svage punkter, hun elskede at få det nusset eller ordnet. Hun smilede blidt, som lokken af hår blev ført om bag øret og spørgsmålet fik hende til at klukke blidt "Selvfølgelig må du det" hun havde aldrig haft noget imod folk ordnede hendes hår, så dette ville faktisk gøre det til en første gang. Følelsen af Raksha's hænder i sit hår, fik hende helt til at sukke. Der var en vis blidhed til den, men det var også behageligt og hun lukkede øjnene nydende. Hun lod sig helt forsvinde ind i følelsen, og det gik for alvor der op for hende, hvor længe siden det var, siden hun havde følt en blid berøring.

Da Raksha var færdig, var det egentlig hendes ord der fik hende til at åbne øjnenem og ikke det faktum hun var stoppet. Hun smilede og lod blidt sin hånde lide hen over fletningerne "Du er urolig talentfuld Raksha, mange tak" hun smilede blidt til hende. Da hun udtalte hun kunne blive ligeså længe hun ville, fik det hende til at lægge hovedet på skrå, specielt som hun nævnte en alfa. Hun kendte til ulve, og vidste derfor alfaen var en vigtig figur, hun havde dog aldrig selv mødt en. Hun nikkede og smilede "Mange tak, det er utroligt venligt af dig" hun vendte blikket imod Raksha over sin skulder, før hun igen kiggede frem. Hænderne imod hendes skuldre, var ikke irriterende, de var lette og faktisk direkte behagelige. Det var sjovt, hvordan man kunne savne noget så simpelt som en berøring. Det var en tanke der aldrig havde slået hende før nu, specielt hvor meget hun egentlig savnede det.
Da det blev nævnt om en sang, gabte hun nærmest som tegn på hun var træt. Hun havde intet imod at sove i samme seng med Raksha, hun ville aldrig være i stand til at smide hende ud "Jeg vil med glæde sove i samme seng med dig, jeg ville aldrig kunne leve med den viden, om at jeg har smidt dig ud af din egen seng. SÅ ja jeg vil gerne sove i din seng" Hun vendte sig imod hende og smilede blidt "Vil du lede vejen derhen, jeg tror jeg er blevet en smule træt" sagde hun, samtidig med hun strakte sig

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 30 Maj 2016 - 21:52

Rakshas smil voksede da Nora var taknemlig over hendes arbejde. Det var altid rart at blive anerkendt. Hun holdt vejret imens hun ventede på hvad Nora sagde til at sove ved hende. Raksha spejlede sig meget i hvad hun havde hørt og set andre i flokken gøre, og her mest på sin bror. Nok hadede Wade hende, men derfor betød det ikke at hun skulle hade ham jo. Endelig da Nora lod ordene flyde ud imellem de smukke læber, åndede hun ud igen.
"Det er ikke engang altid jeg sover derinde. Nogle gange sover jeg bare foran pejsen. Det er så dejlig varmt." Sagde hun og trak lidt på skulderen. Så nikkede hun dog til Nora og tog hendes arm for at fører hende ind i soveværelset. Det var en stor seng i forhold til at hun kun var en, men Raksha kunne godt lide at fylde bare lidt. Sengen var dækket med skind fra forskellige byttedyr der havde været fanget. Pels skulle ikke gå til spilde heller. Sengen var blød. Raksha førte Nora hen til sengen og sprang selv op i den. Hun kastede sig kært ned på ryggen imens hun smilde stort til Nora. Hun kunne være så glad, når hun var i sit rette miljø, hvilket hun var lige nu. Raksha vendte sig om på siden så hendes font var mod Nora.
"Du er smuk." Sagde hun meget kort og præcist. Nok var hendes forståelse for ordet ikke på samme måde som Nora kendte det. Dog efter Nora havde sagt at Rakshas navn var smukt, og hun havde hørt Wade kalde Tatia smukke før. Så kunne hun kun relatere det til noget positivt. Let lod Raksha sin hånd glide henover Noras kind i en meget blid bevægelse. Raksha havde intet at skjule. Overhovedet ingenting. Hun lagde aldrig skjul på andet, end hvis hun ikke var forholdsvis glad - alt andet hørte folk hendes mening om. Hun kunne mærke, hvordan det kriblede i hendes fingre, hvordan hendes hjerte bankede. Det var første gang hun havde denne form for kontakt på denne måde med et andet væsen i menneskeskikkelse. Det var også første gang hun var lidt i tvivl om, hvordan hun skulle handle, men så tænkte hun på, hvad hun havde set ved de andre. Hun havde lyst til at prøve det. Så det gjorde hun. Raksha lænede sig hurtigt hen imod Nora og placerede sine læber blidt imod den smukke banshees. Det gav et sus igennem hende. Hjertet bankede voldsommere og voldsommere. Det var en behagelig form for stød der ramte igennem hendes hud. Aldrig havde hun oplevet noget lignende. Let trak hun sig tilbage og slog øjnene op. Den blå farve fra hendes dyriske side lyste op ganske smukt i værelsets lettere mørke. Let blinkede hun og kiggede forgabt på Nora. Så sank hun en klump og lod blikket glide henover Noras læber. Rakshas fingerspidser dansede blidt henover Noras underlæbe. Så løftede Raksha sine øjne op og kiggede Nora i øjnene igen.

Hjertet bankede voldsommere og voldsommere. Hendes hjerte og hjerne fortalte hende, at hun skulle gøre det igen, men for engangs skyld så holdt hun sig igen for sine instinkter. Af en eller anden grund ville hun vente på Noras reaktion. For hun ønskede ikke at gøre hende utilpas, men hun ville heller ikke undskylde. Raksha bed sig lidt forsigtigt i læben. De mørke brune øjne løb kort henover Nora i helhed. Kroppen. Op til ansigtet igen. Håret. Det smukke bløde hår. Alt virkede til at være det som man ville fortælle som perfekt. Perfektion. Nora måtte være perfektion. Ikke? Det mente Raksha bestemt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 30 Maj 2016 - 22:34

Hun hævede øjenbrynet, men smilede dog ikke desto mindre "Det er også forståeligt, her er hyggeligt og varmt" hun havde ikke sovet i samme seng med nogen i lang tid, så dette var helt klart en første gang. Tanken havde været der, men det var dog ikke noget hun gik ind for. Det var dog ligesom den blide berøring, noget hun nok havde savnet. I stedet for at ligge alene i mørket, var dette en mulighed for at føle sig tryg. Hun rejste sig op sammen med Raksha, og da den varme hånd lukkede sig om hendes arm, fulgte hun blot med. På trods af de ikke havde kendt hinanden i mere end nogle timer, så var hun begyndt at lægge mærke til nogle træk ved hende, nogle træk som gav hende en følelse af hun ikke skulle være bange. F. eks kunne Raksha godt lide at røre ved hende, hun var samtidig også typen som ikke var bange for at komme tæt på og selvom de måske ikke kendte hinanden så meget, så var det ikke ting som gjorde hende ubehageligt til mode.
Sengen var smuk, og det var nok den blødeste seng hun havde ligget i, i ja rigtig lang tid. Normalt so hun ikke på de blødeste senge, specielt fordi hun ikke rigtig havde meget af et hjem, så dette var helt perfekt. Hun smilede og betragtede hvordan Raksha smed sig på sengen "Den er meget smuk, det ser yderst behageligt ud" pointerede hun med et smil. Hun rødmede svagt, da Raksha kommenterede hendes udseende, dog tog hun det ikke som havde det været enhver anden som sagde det. Raksha virkede en del mere uviden på det punkt, og derfor tog hun det ikke som en flirt eller andet lignende dette "Mange tak, du er ogå meget smuk" sagde hun blidt. Dette var dog sandheden, og selvom hende og stella delte samme træk, så kunne hun godt se de mange forskelle der alligevel lå under overfladen. Dette gav hende også et syn på, præcis hvilken skønhed Raksha besad. Hun var vild, ikke bange for hvad folk troede og hun bar alligevel på trods af sin vildskab, så meget uskyld det var sødt. Dog var hendes uskyld ikke lig det fra en engel, men det var fra den faktor at hun ikke kendte til den store verden, og derved ikke vidste præcis hvad hendes ord kunne betyde.

Hun blev kastet ud af sine tanker, da hun følte en blid hånd imod sin kind. Hendes brune øjne betragtede nysgerrigt Raksha, og hun gøs svagt ved følelsen af den anden kvindens varme. Hun havde svært ved at læse hende, svært ved at finde frem til hvad pokker hun tænkte og ikke mindst hvad hun ville gøre. Så da kysset rent faktisk kom, så var det en overraskelse. Hun sukkede, lukkede øjnene og gengælde det blide og dog eksperimenterende kys. Kysset havde fået hendes hjerte til at banke hurtigt, hun kunne endda føle blodet strømme til hendes kinder og her igennem skabe en rødmen. Som de endte, åbnede hun øjnene og her betragtede hun de skinnende blå øjne. Ligesom Raksha havde hendes egen overnaturlige side selv trådt frem, og dette lod sig specielt vises i hendes nærmest krystal klarer hvide øjne. Hun bed sig i læben og sukkede. Det havde gjort hende åndeløst, efterladt hende med en lyst til mere.
Det virkede hurtigt til, at Raksha ventede Nora's næste beslutning og blidt lagde hun sin hånd imod den andens kind. Blidt strøg hun Raksha over kinden med sin tommelfinger, og her lænede hun sig imod hende og trykkede sine læber imod hendes. Modsat det kys Raksha havde givet, så var dette med en smule mere erfaring bag sig. Hun bar dog også noget forsigtigt over kysset. Hun tråde et skridt tættere på, og her lukkede hun samtidig øjnene. Hun sukkede imod hendes læber og efter lidt tid trak hun sig væk, og igen betragtede hun Raksha med de nærmest krystal klarer hvide øjne, øjne som dog stille blev brune øjne

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Gæst Man 30 Maj 2016 - 23:36

Den krystal hvide farve. Det lignede månen når den var fuld. De lignede en stjernehimmel. Hun kunne blive helt forgabt i disse øjne. Aldrig havde hun set noget lignende. Ganske vidst havde Wade sølv øjne i sin ulve form, men det var slet ikke det samme som disse krystaller Nora gemte bagved den varme brune farve. Da Noras hånd ramte hendes kind frøs hun fast. Ikke som i noget ubehageligt. Hun havde bare ikke oplevet den form for kærtegnelse tæt på før. Let sank hun en klump. Noras læber plantede sig imod Rakshas igen. Det var fantastisk. Hun lukkede øjnene og sukkede nydende imod Noras læber. Raksha var lærnem på mange måder. Specielt indenfor nonverbal-kommunikation. Så hun lærte ret hurtigt, hvordan hendes ansigt passede til Noras, og hvordan hun skulle udsende mest af den behagelige følelse tilbage. Ellers så var det blot skjult talent. Da Nora trak sig væk føltes det så tomt og selvom bansheen sad lige foran hende, så føltes hun ganske kort så langt væk. De krystal klare øjne gled i sig selv som Rakshas blå gjorde. Raksha blinkede kort et par gange i forundring. Det havde været så vidunderlig behageligt. Det kunne hun sagtens vende sig til. Ulven ville have mere, og det ville kvinden også. Rakshas hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Raksha sank lettere nervøst en klump. Let lod hun luft sive ud imellem sine læber, som om at hun havde noget at sige, men hun var mundlam - tom for ord.

Raksha slap ikke sit blik fra Nora, ikke at hendes blik var truende. Nærmere fyldt med begær og beundring.
"Det var godt... meget godt." Fik hun så sagt. Heldigvis var Raksha ikke en som tænkte over, hvad hun lukkede ud af ord. Hun sagde det første hendes hjerne kastede ud til hende. "Måske kan du vise mig mere?.." Spurgte hun nærmest bedende, og sank en klump. Selvfølgelig kunne Nora sige, at der ikke var mere at vise og gå. Raksha kunne dog godt tænke sig at få udvidet hendes horisont. Der var noget over denne smukke Nora, som nærmest skreg til Rakshas sjæl, at Nora kunne vise hende det hun søgte.  Forsigtigt rykkede hun sig tættere på Nora. Normalt elskede Raksha at have kontrol over situationerne, men hun følte for at lade Nora gøre lige hvad hun ville med hende. Det var også tydeligt på Raksha, at hun slappede fuldstændig af. Løven var blevet til lammet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

You should run - Nora Empty Sv: You should run - Nora

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum