Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | November

Latest topics
Top posting users this month
Fenrer
 
Kira
 
Jazmin
 
Vetis
 
Cody
 
Claan
 
Lori
 
Kace
 
Drommon
 
Gautham
 

Statistics
Der er i alt 237 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Isabell

Vores brugere har i alt skrevet 151466 indlæg in 7804 subjects

Trapped and caught ~Silver

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Trapped and caught ~Silver

Indlæg by Gæst on Ons 6 apr - 22:13

Sted: Gyden
Vejr: Silende regnvejr
Tid: 01:00
Påklædning: Kort nederdel, sort top og et par højhælede sko.

Det dunkede voldsomt i hendes hoved, da hun åbnede øjnene. I starten kunne hendes øjne slet ikke følge med uanset hvorhen, hun kiggede. Det var sløret, men efterhånden kunne hun se hvor hun befandt sig nogenlunde. Regnen silede ned og fik hendes makeup ødelagt. Hun havde været ude med nogle af sine venner/bekendte og feste, hvorefter hun var gået udenfor for at få luft alene. Det sidste hun husker er, at hun mærkede et hårdt slag i baghovedet og gik ud som et lys. Hun blinkede et par gange og satte sig op. Alligevel kunne hun ikke rejse sig helt op, da noget omkring hendes håndled sad fast. Begge hænder var lænket fast til en ruin af en art. "Hvad fanden foregår der?" mumlede hun, stadig lidt slap og sløv. Hvordan var hun havnet her? Hun prøvede at kalde efter hjælp, men ingen lod til at høre hende. Det begyndte at blive koldt, eftersom hun var blevet helt gennemblødt af regnen. "Ingen der vil hjælpe mig?" hviskede hun med sin nu hæse stemme.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Trapped and caught ~Silver

Indlæg by Gæst on Ons 6 apr - 22:55

"sikke et rod man kan komme i når man ikke er forsigtig om natten" skridt gav genklang i gyden, manden der kom gående var iført en simpel maske og hætte "sådan at blive slået ud og bundet til en sten så alle og en hver kan udnytte dig" han så på denne kvinde som han havde fanget uden for på gaderne. Gyden var affolket så meget vidste han. Ikke langt fra hvor de stod havde han sit skjule sted. Han tog sit høste sejl og skar hendes tøj væk og lod hendes bryster flyve frit "man ved aldrig om man kommer til at se dagens lys igen" han proppede en ring gag i munden på hende for at holde den åben og holdt hende ind mod væggen "kom, lad os høre dig råbe på hjælp, kun for at indse, at i den her by er der ingen der hør kvinders skrig mere" han lod en kold latter glide fra hans læber før han aede hendes kind roligt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum