Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» en ny start - Taliia
Today at 9:45 by Midnight

» To unge hjerte (privat) XxX ~ Midnight
Today at 7:57 by Midnight

» Listen to my voice ~ Raxess
Yesterday at 23:51 by Raxess

» midlertidig fravær
Yesterday at 22:45 by Jozaf

» Have you meet me? ~ Emnesøgning
Yesterday at 22:04 by Gabriello

» Meetup i Odense 20.-21. Oktober - INFO
Yesterday at 20:49 by Althorn

» Well, look who's here (XxX) - Allistor
Tirs 16 okt - 22:01 by Allistor

» Mishas fraværstråd!
Tirs 16 okt - 13:55 by Chester

» Midsommerballet - Fællesemne
Tirs 16 okt - 11:05 by Sean

Top posting users this month
Melisandre
 
Arthur
 
Midnight
 
Matthias
 
Raxess
 
Taliia
 
Sean
 
Althorn
 
Zayden
 
Marcus
 

Statistics
Der er i alt 290 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Keruel

Vores brugere har i alt skrevet 155826 indlæg in 8090 subjects

I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Go down

I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Gæst on Man 11 apr - 19:05

Tid: Nutid, Forår, April
Tid på dagen: Aften
Omgivelser/Sted : Beskrevet
Vejr: Halv kold forårsaften.
Påklædning: Et par slidte sorte bukser samt en hvid lidt for stor skjorte som egentlig tilhører Caedmon.

Advarsel: Kan indeholde stødende indhold!

Det havde været en vindstille halv varm forårs dag. For nogen folk havde varmen været belejlig når de nu skulle begynde på al deres udendørsarbejde. Ned af en gade på vej mod Drageborgen gik en pige. Ikke særlig høj, en smule tynd i det med uglet pink hår. Hendes gråblå øjne lyste af glæde og et blidt smil var plantet på hendes læber. Der var mange i byen der havde gået og undret sig over hvem hun var i starten men efter overtagelsen havde hun besluttet sig for at komme ud og møde nogle mennesker frem for at låse sig selv inde nede i Assorians kælder.

Mødes med Assorian på Drageborgen tænkte Moon roligt for sig selv mens hun havde gået fra Assorians hus til borgen. Hun havde fået et tilbud fra Assorian om at hun en dag kunne flytte ind med ham på borgen og få sit eget værelse. Det var nok bedre end kælderen, syntes hun i hvert fald selv. Hun havde ikke set Caedmon i noget tid, og egentlig følte hun sig trist over det, for de havde det så godt sammen. Hun så kort op imod den blå himmel som langsomt blev mørkere og mørkere, opslugt af sine egne tanker. Før hun vidste af det var hun fremme.
Hvad vil du her?” spurgte en barsk stemme, hun blev flået ud af hendes tanker og rettede sit blik op mod en vagt der var langt højere end hende. Hun var trods alt knapt 1,65 meter. Et blidt smil bredte sig på hendes læber og hun lagde hovedet på skrå mens hun kiggede op i hans øjne:” Jeg fik at vide af Assorian Fáblo at vi skulle mødes her..” sagde hun med sin sukkersøde stemme og vagten lod hende passere. Hun lignede jo trods alt ikke en trussel.
Hun trådte roligt ind og det syn der mødte hende, overraskede hende utrolig meget. Entréen med en højde til loftet hun ikke engang var sikker på at hun kunne gætte, selv hvis hun prøvede. Der var dog ikke så majestætisk som hun havde gået og forestillet sig, men Assorian havde godt fortalt hende at den stadig var i gang med at blive sat i stand. Hun gik hen til en dør og åbnede den en anelse forsigtigt inden hun kiggede ind. En tronsal! Hun trådte ind og lukkede roligt døren bag sig mens hun forundret kiggede rundt og gik mod tronen. Hun stoppede dog op, da hun kom i tanke om at Assorian havde givet hende en note om hvor de skulle mødes og begyndte at mærke på sine lommer.

Sedlen var blevet væk. Hun rynkede brynene til et irriteret udtryk og surmulede kort for sig selv. Nå, men så må jeg bare selv finde ud af hvor han gemmer sig! tænkte hun for sig selv og gik så gennem tronsalen til en ny dør. Den førte ud til en stor gang. Hun så sig rundt og smilte nu bare let over hvor fint der så ud her. Hun gik ned af gangen, dog stoppede hun op en gang imellem for at åbne dørene der var og kigge ind for at se om Assorian gemte sig der. Dog blev hun skuffet hver gang. Og en enkelt gang forskrækkede hun en tjenestepige der samlede rod op.
Hun kiggede ned for enden af gangen og spottede en vagt som stod og holdte vagt ved en dør. Kunne han gemme sig der? Hun havde lært at kontrollere sin skyggeform i kort tid, kort nok til at hun ville kunne snige sig forbi vagten. Det var en let sag, da vagten pludselig blev mødt af en anden vagt og de faldt i snak. I løbet af ingen tid kom hun ind i et nyt rum, med ryggen til værelset sikrede hun sig at vagterne ikke så hende. Hun fniste lidt for sig selv og vendte sig så om kun for at blive overrasket over hvor hun var.
Et flot soveværelse var det, måtte hun indrømme:" Wow...." mumlede hun måbende og følte næsten at hun måtte samle sin hage op fra gulvet. Selvom gulvet sikkert var alt for fint til at hendes hage måtte ligge der! Hun gik ind og lukkede døren bag sig. Mødet med Assorian havde hun glemt alt om, hvilket nok var godt, for hvis hun havde haft sedlen ville hun alligevel finde ud af at det var den forkerte dato.
Hun begav sig først over til vinduet og kiggede ud. Hun smilte bare stort og kunne ikke rigtig tro at der var et syn så smukt som dette. Hun vidste dog ikke hvem der ejede det her rum, og hvis hun skulle være ærlig, så følte hun sig en anelse misundelig, alt hun havde var bare en sølle kælder! Hun ville også bo sådan et sted med sådan en udsigt! Hun vendte ryggen til vinduet og kiggede en anelse rundt, grublende over hvem der kunne eje det her.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Sean on Man 11 apr - 19:52

Igennem den store port, ind i borggården, videre til de to store trædøre, der førte ind i entreen. Et kort blik gled op til loftet, hvor der snart burde hænge en lysekrone, men tydeligvis var det ikke i dag den skulle hænges op. Faktisk undrede det ham lidt hvor stille der virkede til at være, før han kom i tanke om han havde givet folk en velfortjent fridag. Folk havde arbejdet non-stop siden de havde overtaget den støvede borg, der også havde brug for et par renoveringer. Nu var køkkenet endelig færdig og der var ikke længere en konstant lyd af hamren. Han sukkede svagt. Det var faktisk rart med lidt ro!
Allerede hjemmevant gik han til venstre. Han havde venstre side af slottet og Assorian højre, borgen havde mange værelser og derfor havde der været nok til at dele ud til dem begge. Samtidig havde de nærmest delt borgen mellem dem, med en stilletiende aftale om man selv sørgede for sit. Alligevel havde Sean punget ud til bla. den nye trone i tronesalen og køkkenet. Det kunne efterhånden mærkes i hans pengebeholdning, men forhåbentlig ville han snart få noget af det retur!
Han havde været i byen og sørger for nogle forsyninger, der snart ville blive sendt til borgen de næste par dage. Nu var det tilgengæld blevet aften og luften mere kold, da solen var gået ned. Det havde været det rigtige tidspunkt at vende hjem til borgen igen.
Hans vagter nikkede hilsende til ham, når han gik forbi dem, på vej til sit private værelse.

Dagen havde bestået af forretninger der skulle sikres, hvilket var mere besværligt end man skulle tro, når byens rige handelsmænd var sure på en. Netop fordi dagen havde bestået af møder, var han fint klædt på. Et par støvler, nogle sorte bukser og en fin, sort skjorte. Skjorte havde været lukket, men nu knappede han op, så hans kraveben kom til syne, mens han gik. Kappen hvilede om hans skuldre, før han løsnede den og slyngede den over hans ene arm. Sværdet hang om hans hofter og vrikkede let til hvert af hans skridt.
Lettere træt over den aktive dag, lod han skuldrene rulle lidt. Det blev rart med en aften for sig selv, ellers havde han næsten haft besøg konstant efter han havde fået sin nye titel. Det var hårdt at blive hersker, men han nød det! Endelig kom han til sin ret! Og han havde altid været af den hårdtarbejdende slags.
Han nikkede hilsende til vagterne, der stod og sniksnakkede ude foran hans værelse.
"Godaften M'Lord!" hilste de og bukkede, efter at have flyttet sig, så Sean kunne komme til. Han smilte lettere udmattet til dem, før han tog i døren og trådte ind i sit værelse, bare klar på at slappe lidt a-
Han stoppede op, endnu med hånden på dørhåndtaget. Med kappen over den anden arm, stod han som lammet, mens hans kolde, mørkegrå øjne landede på den ukendte skikkelse i hans værelse.
Hvordan var hun kommet ind? Var hun kommet forbi vagterne eller måtte han starte aftenen med henrettelse? Var hun spion, lejemorder? Snagede hun i hans ting? Alle disse tanker fløj igennem hans tanker med overraskende fart, samtidig med han prøvede at beslutte sig for hvordan han skulle reagere.
Vagterne der stod bag ham havde opdaget han var stoppet op og gættede på der var noget galt, en af dem så ham over skulderen og blev tydeligvis nervøs, men samtidig også dybt forvirret.
"M'Lord, jeg ved ik...Jeg så ikke...Jeg ved ikke hvordan hun er kommet ind!" fortalte han usammenhængende. Sean slap endelig døren og trådte et par skridt ind i rummet. Han følte sig vred. Vred over nogen ingen var vadet ind i hans mest private rum uden respekt. Vred over han ikke længere kunne have noget for sig selv!
"Tal" kommanderede han bestemt, mens blik hvilede på den ukendte kvindeskikkelse, mens han fuldstændig ignorerede sine rådvilde vagter.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Gæst on Man 11 apr - 21:10

Hun havde ikke engang lagt mærke til at nogen var trådt ind i rummet før hun hørte nogen sige Tal! Hun så op og lagde hovedet en anelse på skrå inden hun smilte blidt:” Hvad vil du have jeg skal sige?” sagde hun roligt med en svag antydning af en drilsk tone og lænte sig en smule til siden, for at spotte vagten bagved. Hun vinkede roligt til ham, som havde det været hende, han havde stået udenfor og snakkede med. Hun rejste sig op efter at have stået og lænet sig op af vindueskammen, inden hun rettede på den store skjorte hun havde på.
Åh undskyld. Jeg går ud fra at dette er dit værelse. Her er bare ret nydeligt.” sagde hun inden hun vendte sig mod vinduet for at se ud igen. Dog vendte hun sig om igen efter noget tid for ikke at være alt for uhøflig. Moon var alt andet end høflig, men en smule havde hun observeret og lært fra både Caedmon og Assorian gennem den tid de havde brugt sammen. Denne mand virkede også som en vigtig person når han ejede et rum så fint som dette, så hun følte vel på en måde at hun i det mindste skyldte ham den respekt. Og en forklaring.
Hun bed sig kort i læben og så ud til at tænke i lidt tid, inden hun løftede sine hænder, og lavede passende bevægelser til hendes forklaring:” Jeg blev lukket ind af vagten ved porten. Egentlig skulle jeg have mødt min mentor, Assorian Fáblo, men jeg kunne ikke finde rundt. Vagterne fik mig til at tro at han gemte sig herinde, så jeg sneg mig ind. Det var nemt.” Hun tog så et ordentligt kig på manden der stod foran hende. Hun kom med en tilfreds udånding, hun følte sig nu ganske tilpas i disse omgivelser.
Hun rynkede brynene kort mens hun så lidt væk fra ham, han virkede bekendt, men hun kunne bare ikke sætte en finger på det. Dog så vidste hun så meget at han var en dæmon, incubus, hvis hun skulle være helt præcis. Hans udseende gav det væk. Hun kløede sin hage kort og fik så et mere overrasket udtryk i ansigtet:” Du er Sean McGivens! Ham som Assorian skulle hjælpe med at overtage det her pragtfulde sted! Det var et godt valg!” sagde hun så idet hendes overraskede udtryk ændrede sig til et mere glad udtryk.
Men jeg tvivler på at du kender mig. Nok for det bedste.” sagde hun så og hoppede op i vindueskammen så hun kunne sidde der:” Assorian holder mig gemt i hans kælder..” sagde hun så med en tydelig sarkasme i tonen. Selvfølgelig holdte han hende ikke fanget, men til tider kunne hun godt føle det på den måde. Hun løftede sin hånd og inspicerede sine negle inden hun kiggede på Sean igen:” Jeg holder meget af at trodse ham… Det gør alting meget mere… spændende..” sagde hun med det sidste ord i en mere dæmpet tone.  

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Sean on Tirs 12 apr - 19:34

Hans arme gled over kors, mens hans to vagter stod lige bag ham. Den ene havde været ved at tage over for den anden, som faktisk havde fri nu. Dog var den vagt, der nu havde fri, ganske nervøs og kunne ikke få sig selv til at gå, før Sean havde sagt god for det. Vagten følte det hele var hans skyld, selv om han virkelig ikke havde set nogen komme ind i værelset!
Sean så afventende på hende. Hvis ikke hun snart gav sig i kast med en form for forklaring, ville han få hende slæbt ned i kælderen og selv torturere sandheden ud af hende. Han var træt af folk der bare kom gående som det passende dem, specielt her! Hans private værelse! Noget måtte han for helvede have for sig selv!
Derfor så han blot køligt på hende, da hun startede ud med et ganske utilfredsstillende svar. Heldigvis for dem begge, fik hun snart munden på gled.
Først da hun var færdig, trak han vejret dybt og så vurderende på hende. Han var erfaren i at have med folk at gøre, specielt folk der løg eller skjulte sandheder. Han havde ikke en fornemmelse af hun løg, selv om han aldrig havde set hende eller hørt om hende. Der var vist visse ting Assorian holdt for sig selv! Det havde de vel begge.
Endelig løftede han den ene hånd og vinkede til vagterne om at de kunne gå, hvad de lettet gjorde. Ingen straffe i dag, så det ud til.

Sean selv trådte længere ind i værelset, mens vagterne bukkede ud og lukkede døren efter dem. Sean smed sin kappe over sin ene stol ved skrivebordet, før han begyndte at løsne bæltet med sværdet. Lidt efter blev sværdet smidt på sengen. Det var hans værelse og han kunne vel smide de ting han havde lyst til, uden nogen skulle se skævt til ham!
"Assorian bor i den højre side af borgen. Stik modsat af hvor du er. Gav han dig ingen instrukser at følge? Du må være en meget uartig lærling af hans" påpegede han, selv om et lille smil havde sneget sig ind. Kvinden så ikke værst ud og så længe hun fortalte sandheden - og derfor var her af ren tilfældighed - havde han som sådan ingen grund til at blive sur. Hans blik gled over hende igen, før han gik et skridt tættere på.
"Så...Hvem er du? Tydeligvis har du fulgt lidt med og ved hvem jeg er. Det er kun fair hvis du gengælder det med dit eget navn" sagde han. Som regel når han mødte kvinder, der var et sted de ikke burde være, prøvede han en af to ting. Enten af skræmme dem fra vid og sans eller ligge så meget an på dem, at de oftest selv gik, medmindre de var i et legesygt humør. Og dog var det faldet lidt tilbage. Hm...Måske skulle han bare spise hende? Sige til Assorian hun trods alt var vadet ind et sted hvor hun ikke hørte hjemme.
Han legede lidt med tankerne, før han gik over og lænede sig op af sit skrivebord, men så han stadig kunne se over mod hende.
"En kælder? Assorian holder dig i en kælder? Selv ikke jeg holder mine i en kælder" Sagde han så endelig.
"At bo i en kælder må automatisk give en lyst til at trodse sin mentor" Hans mørkegrå øjne forblev på hende, aflæste hende, bedømte hende...Slugte hende. Som en naturlig del af at være incubus, gled der noget flirtende over hans blik. Og hvorfor skulle han holde tilbage? Det var hans natur.
"Du kunne bo meget bedre her på borgen?" spurgte han så. Det ville da kun være naturligt hvis Assy fik sine lærlinge hertil også? Eller havde manden mon en grund til at holde sådanne ting hemmelige?

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Gæst on Ons 13 apr - 20:59

Hun smilte stort da vagterne fik lov til at gå og blinkede kort til den ene. Uden ham var hun trods alt ikke endt herinde! Prøv at tænk, hvis der havde været en der ikke lod sig distrahere så nemt! Hun så på Sean og kløede så sin kind en anelse til hans spørgsmål. Hun så på ham og grinte så kort:" Jeg er uartig.. Til en vis grad. Men han fortæller mig intet. Han tvinger mig igennem daglig træning og piner mig! På trods af mine pinsler får jeg intet at vide, for han er så hemmelighedsfuld.” sagde hun så og mumlede mest det sidste idet hendes blik gled lidt væk fra ham. Hun vidste ikke helt hvordan hun havde det med at være i kulden på den måde, det fik hende til at overveje hvad Assorian overhovedet skulle bruge hende til i sidste ende. Om han virkelig ville lære hende at være et skyggevæsen eller udnytte hendes evner?
Hun drejede sit blik tilbage på Sean da han nærmede sig hende. Et suk undslap hendes læber og hun tog en hånd op til brystet:” Jeg er ingen. Man kalder mig Moon. Jeg har levet det meste af mit liv – eller den del jeg husker, ved at samle informationer for føde. Man lærer hurtigt ansigter og navne på den måde.” hun kom så med et roligt smil og lod sine skuldre falde en anelse afslappet ned idet hun konkluderede:” Det er vel derfor Assorian ikke har taget tiden til at fortælle om mig. For der ikke meget at vide.
Hun gik så roligt hen til ham mens hun lyttede til det han sagde, og lod to fingre gå langs bordet, indtil hun stod ved siden af ham. Hun så op på ham og kom med et kort grin:” Det er heller ikke noget jeg holder af. Men jeg havde selskab i et lille stykke tid..” sagde hun så og lod sine to fingre gå op af hans arm. Hun virkede ret afslappet i forhold til at de lige havde mødt hinanden, og så det at hun rørte ved ham viste at hun allerede fandt en tryghed ved ham. Hun så på sine fingre som de vandrede op til hans skulder inden hendes blik mødte hans:” Jeg holder af Assorian lige så meget som jeg holder af at lave ravage. Livet er meget sjovere… hvis man ikke altid følger reglerne.” sagde hun roligt og hendes stemme fik en forførende antydning ved den sidste sætning.
Hun lod dog sin hånd falde ned og lagde hovedet på skrå ved hans spørgsmål:” Han har tilbudt mig at bo på borgen. Men hvad ville det være værd hvis jeg bare fik endnu en kælder som jeg kunne fylde ud alene?” sagde hun med et kort seriøst udtryk i ansigtet, dog blødede det op da hun smilte til ham atter en gang. Hun havde ingen intentioner om at flytte ind på borgen, hvis det bare var for at være alene igen. Moon brød sig faktisk slet ikke om at være alene, andres selskab var langt mere tiltalende.
Hun var dog blevet nysgerrig på denne Sean. Hun lagde en hånd mod hans kind og aede den kort mens et smil var på hendes læber:” I incubus’er formår altid at se så delikate ud. Det er vel godt taget i betragtning at i skal bruge det til at ernære jer på.” sagde hun roligt og lod sit blik et kort øjeblik falde på hans læber. Al den tid hun havde været alene havde hun brugt længe på at læse om forskellige væsener, og dæmoner vækkede hendes interesse da hun engang selv var en. På trods af hendes viden kunne hun godt mærke at det ville være svært at modstå ham.
Der er et spørgsmål der har præget mig lige siden Assorian fortalte mig om at i ville overtage Dragons Peak. Hvorfor dette sted af alle?” spurgte hun en anelse nysgerrigt og kom med et blidt smil, hvor holdte hun dog af at smile hele tiden. Hun havde været rundt og kigge i byen, og egentlig så syntes hun at den var ret smuk, smukkere end de andre byer som hun havde været i. Men skønhed var ikke alt, og hun vidste at der nok lå noget skjult bag det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Sean on Tors 14 apr - 18:44

Det slog ham at han faktisk allerede nu nød hendes selskab. Hun havde noget blidt over sig, over sit væsen. Hun var rolig, men stadig lige til. Sagde tingene som de var, ud fra hvad han havde hørt indtil videre. Hvordan kunne Assorian skjulte hende i en kælder?
Han blev en anelse overrasket over at hun havde levet af informationer på den måde. Måske havde de mere tilfælles end nogen af dem troede? Sean havde selv brugt meget tid på det og af ren vane var han stadig nysgerrig over for alt og alle. Han ønskede stadig at vide alt han kunne og modtog endnu regelmæssige rapporter fra tidligere kollegaer eller folk i hans klan.
"Interessant. Jeg har selv arbejdet med den slags, ud over en masse andet. Jeg sætter pris på folk der kan deres kram." svarede han roligt. Hans blik hvilede på hende, da hun kom tættere på og selv da hun kom helt tæt på, flyttede han sig ikke. Han følte sig faktisk helt rolig! Hvis hun endelig skulle vise sig at være en trussel for ham, var hun da en yderst behagelig en.
Hans blik gled over hende, før det landede på hendes ansigt igen. Læberne, øjnene, hendes kindben.
"Vores kælder er til fanger eller lager. Jeg skal sørge for at opfylde vores kælder med alverdens ting, så han intet sted har at gemme dig. At bo på en borg er en storslået mulighed og kun trusler eller dem, der bryder reglerne, skal gemmes væk i en kedelig kælder" hans stemme var lavere, havde fået en lokkende melodi over sig, som han brugte sin dybe stemme.
Hans smil voksede lidt et øjeblik.
"Vi er født med evnerne. Faktisk kan jeg ligne nøjagtig den person du vil finde mest tiltrækkende. Jeg kan manipulere dine følelser, så du vil elske mit selskab. Skræmmer det dig ikke? Tror du noget af denne...Tiltrækning...Er ægte?" spurgte han. Han brugte ganske vist ikke rigtig sine evner lige nu, han var jo bare født med et godt udseende og havde lært spillet så godt at kende, at han normalt kunne flirte eller charmere sig ind på de fleste. Alligevel nød han at sprede et farlig drys over stemningen, noget han personligt fandt ekstra tiltrækkende. Det var vel også blot for at drille og udfordre lidt, han var nysgerrig over hvordan hun ville tage det.
Hans ene hånd gled tættere på hende, så tæt han kunne uden direkte at røre hende og så den stadig hvilede på bordet. Han lænede sig en anelse tættere på. Hans mørkegrå øjne søgte hendes og et skævt smil lå på ham. Turde hun overhoved?

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Gæst on Fre 15 apr - 15:10

Det var ikke fordi hun levede så meget af at samle informationer mere. Nu var det mere en fritidsinteresse. Der var en vigtig ting man skulle vide med Moon, selvom hun aldrig selv ville sige det. Hun havde godt nok et godt væsen, men det var blevet skabt efter hendes forvandling.
Hendes forvandling havde slettet alle minder om hendes gamle liv, til hendes egen fordel, for hendes gode væsen havde aldrig overlevet hvis hun havde haft de minder fra hendes tidligere liv. Men en ting ville aldrig blive taget fra hende, og det var hendes udsøgte smag for kaos. Det var dog kun folk hun havde lukket ind bag sin facade ville kunne spotte den svage gnist som hun aldrig kunne fjerne fra sit blik.
Hun svarede ham først da hun var kommet tæt på ham:” Jeg har levet længe, længere end jeg kan huske… Det er bare erfaringer… Skabt gennem tørsten til at leve, vedligeholdt af interesse.” sagde hun så og kunne ikke undgå at smile. Hun var nu kommet i et let drille-humør, men det var også fordi de begge var begyndt at ligge en stemning til det, hun kunne ikke lade være.
Hun bemærkede at han kiggede rundt på hendes ansigt hvilket fik hende til at smile en anelse:” Kan du lide hvad du ser?” hviskede hun en anelse pirrende og kiggede ham direkte ind i øjnene, med varme øjne. Hun kunne ikke undgå at forestille sig Assorians reaktion hvis han nu fandt dem, hvad ville han dog sige? Selv tanken om det gav hende bare lyst til at give ind til den tiltrækning hun følte.
Hendes øjne lyste også op da han nævnte at kælderen ikke ville være en mulighed. Så kunne Assorian aldrig gemme hende væk igen, og hun kunne endelig føle sig som noget andet end en vanskabning, gemt væk så ingen ville kunne finde hende. Så måske overvejede hun alligevel at flytte ind:” Hmm. Hvis jeg flytter ind kan det jo være at jeg støder ind i dig igen,” sagde hun inden hun blinkede kort til ham, og hun kunne især ikke undgå at ligge en lokkende undertone, som et modspil til hans tone.
Hun virkede ikke så berørt at det han sagde, det var ikke noget der skræmte hende. Hun begyndte at læne sig op mod hans øre idet hun hviskede:” Hvorfor skulle du tilpasse dig min smag når det unikke ved dig er den du er?” hun drejede hovedet væk fra hans øre og op på hans ansigt, hun var så tæt på at alt han skulle gøre var at læne sig ned, det var alt der skulle til. Hendes smil var dog væk, hendes øjne blev en anelse seriøse, sårbare? De kunne ikke tydes.
Moon havde altid været fri for følelsen af at føle sig ydmyg, føle sig genert, eller noget som helst der hintede en form for tilbageholdenhed. Hun var næsten en åben bog, hvis man altså kun ledte efter overfladen. Hun forstod sig på lyst, bedre end noget andet. Hun var trods alt skabt på grundlag af den. Så var det ham der tiltrak hende eller var det omvendt?
Hendes hænder søgte op af hans sider og et blidt smil brød den korte og intense stirren hun havde haft:” Jeg tror denne tiltrækning er mere end ægte… Faktisk så ville jeg næsten sige at vi fortryller hinanden… gør vi ikke?” sagde hun så med sin altid så blide tone, men et svagt præg af frustration. Hendes blik skiftede let mellem hans øjne og læber mens hun følte hele situationen blive mere og mere intens.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Sean on Lør 16 apr - 9:43

Intensiteten steg til et punkt, hvor det kunne være svært at trække vejret. De stod på spring, som to rovdyr, klar til at fortære hinanden. Eller var det ham der blev så fandens poetisk, når der var hed sex i vente? Det var hvad han forventede. At hun var lige så villig og vild, som hun gav udtryk for. Lige hans slags.
Han smilte svagt.
"Det må være rart at kunne starte helt forfra" påpegede han, selv om han ikke kommenterede på det at være en ny race. Hans ene søn, Daron, havde været en dæmon men direkte valgt at blive et skyggevæsen. Det var skuffende. Også selv om skyggevæsner havde vist sig mere ens og mere brugbare end han havde tænkt.
Faktisk var han ikke sikker på om han var interesseret i hendes fortid,nutid eller fremtid lige nu. Der var en ting han var interesseret i, som rørte sig i hans indre og levede ham op, en ting der kunne få en til at føle sig uden tid og rum.
Han rettede sig lidt op fra bordet og vendte sig med front mod hende, så tæt at deres kroppe næsten rørte hinanden. En svag brummelyd kom fra ham, som bekræftelse på han netop brød sig om det han så. Hun var køn, hendes hud havde en fantastisk kompleksitet, som man sjældent så, fordi alle levede så forfærdelige liv med daglige kampe for at holde sig i live. Måske havde hendes tid i en kælder alligevel skånet hende for et eller andet? Eller måske havde hun ikke haft andet at lave, end at passe sit udseende. Gætterier var det, og nok også ligegyldigt.
Og hendes hår var specielt. Uden lige - man kunne da aldrig være i tvivl om hvem der kom. Hans ene hånd løftede sig, lagde sig først mod hendes skulder, før den gled ind mod hendes hals. Hans tommelfinger gled over hendes ene side af halsen, hvor pulsen kunne findes, før den gled længere op. Hans fingre viklede sig ind i hendes hår, hans tommelfinger gled over hendes ene kind, mens han stod og beundrede hende.
Med hende ved hoffet ville det blive sjovt. Det ville være morsomt at have nogle hemmeligheder for Assorian, selv om manden nok også ville blive sur, hvis han opdagede det. Ah, men Assy var som en broder! Hvis det blev et problem, skulle de nok finde ud af det.
Desuden var tankerne om konsekvenserne ikke særlig vigtige lige nu. Han var den risikovillige type.
"Jeg håber på vi støder ind i hinanden igen. Ellers kunne her blive så...Kedeligt..." Hviskede han tilbage. Resten smilte han til, før han tilbagelagde den sidste centimeter mellem dem, ved at lægge den ene arm om hende og presse hende helt ind til sig. Hans ansigt gled langsomt og forførende ned mod hendes hals, hvor han placerede det første, kildende kys. Et kys der hurtigt blev mere ivrigt, mere grådigt, som han kyssede hende op af halsen, til han rettede sig lidt op igen. Hans blik gled over hendes ansigt, mest for at bedømme om hun virkelig ville eller om hun legede en leg, hun ikke kendte til. Et smilte han svagt.
"Fortryllelse passer meget godt" bekræftede han. Så ensom man kunne blive, som en ny hersker. Alle ville have noget, men de færreste noget så intimt og tiltrængt. Forventningerne var høje.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Gæst on Ons 20 apr - 2:13

Hun kom med et kort fnis da han snakkede om at begynde forfra:” Sådan kan man også se på det..” sagde hun roligt. Hun ville ikke tænke nærmere over det, for jo mere hun tænkte over det, jo mere havde hun lyst til at starte forfra endnu engang. Hun skubbede de frygtelige minder til side og ville nu bare fokusere på den ret så attraktive mand der stod foran hende, men kun at tænke på ham fik hendes også til at kaste andre minder ud. Minder som at hun egentlig var helt pladask væk i Caedmon. Men han var her jo ikke?
Hans berøring af hendes skulder, hals og kind fik kuldegysninger til at kravle ned langs hendes rygsølje og hun åbnede sin mund svagt som reaktion på at han nussede hendes kind, mens hendes blik hvilede på denne skønne dæmons læber, hvor ville hun dog bare gerne have dem mod hendes egne.
Skulle det virkelig føltes som en evighed, mens hendes lyster bare voksede sig større og større? Var det noget han gjorde med vilje? ” Kedeligt?..” sagde hun en anelse drillende:”..du virker ikke som typen der kan gå rundt og kede dig..” mere nåede hun ikke at sige før han lænte sig ned mod hendes hals.
Hun nød hans kys mod hendes hals, små dybe suk undslap hendes små bløde læber og hendes hænder fumlede lidt med at placere sig, indtil hun lagde dem mod hans ryg. Instinktivt trykkede hun sig en anelse mere ind mod ham.
Hendes øjne gled en anelse i og hun så op på ham med længselsfulde øjne, der tydeligt viste hvor godt hun kunne lide det, men også at hun ville have mere. Hun slap hans ryg med hendes ene hånd og lod den køre langsomt op af hans bryst inden hun lagde dem mod hans kind og trak hans ansigt ned mod sit, for blot at lade sine læber blive presset mod hans.
Hendes kys var blidt, med ivrighed uden at miste den unikke sødme i sig som det havde over sig. Hendes tommelfinger strøg let hans kind mens hendes anden hånd sørgede for at holde ham presset let mod sig. Da hun brød kysset, ville hun ikke bare gøre en ende på det, nej, inden hun begyndte at trække sit hoved væk fra hans, bed hun hans underlæbe, uden at bide hul men også en anelse drillende:” Vi går ned af nogle… farlige veje.. Men det gør det langt mere… spændende..” hviskede hun med en lettere pirrende stemme idet hun trak sit hoved væk fra hans igen.
Så lagde hun hovedet lidt på skrå og smilte blidt til ham, afventende på hans næste træk, som ikke var noget hun plejede at gøre ofte. Hun havde altid været den dominerende partner, hun elskede at have kontrollen, så det føltes en anelse underligt og spændende for hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Sean on Tors 21 apr - 10:51

Hver bevægelse, hvert åndedræt. Det hele anført af den samme spænding, der kom fra deres fælles lyst til hinanden. Om han nogensinde ville kunne afgive sin race for at blive skyggedæmon? Næppe. Selv hvis det endelig skulle ske, skulle det være for at blive en skyggedæmon. Men at have en som Assorian som sin leder? Han var ikke sikker på han selv nogensinde kunne lytte til en anden, ledende skikkelse. Han var selvstændig og ville foretrække at være på lige fod med dem der kaldte sig ledere, end at skulle se sig selv som under dem. Han ville ende med at gøre oprør mod Assy, råbe af ham, true ham, bare for at få sin vilje.
Tanken var underholdende og hørte slet ikke hjemme. Det var forrædderi overhoved at overveje denne slags. En ny start...

Hun var villig. Hans læber mødte hendes. Varme, søde, bløde. Prøvende, ivrige. Hans øjne gled automatisk i, som han fordybede sig i det. Han mærkede hendes krop mod sin egen, blot det lette tryk både fra hånden mod hans ryg og fra hendes krop mod hans. Han åbnede øjnene igen, da hun brød kysset og så ned på hende med et lille smil. Det var et stykke tid siden han rigtig havde været sammen med nogen bare for lystens skyld og Moon var et ganske spændende bekendtskab. Han var i den grad en race, der var drevet af sine lyster, uanset hvor sur han prøvede at forestille sig Assorian.
Hans arme lå omkring hendes krop, da de et øjeblik stod og så på hinanden, prøvede at bekræfte hos hinanden om dette var hvad de begge ønskede. Han mærkede ingen fortrydelse hos hende og han havde ingen selv.
Med en pludselig iver lænede han sig ind mod hende igen, før han lod sine læber møde hendes i et nyt, hedt kys. Hans egne læber, varme, blide og alligevel en anelse krævene. Hans vendte sig rundt, skubbede Moon med sig, så hun stod med ryggen presset mod skrivebordet og han stod foran hende. Uden at bryde det hede kys, skubbede han sine papirer ned fra bordet med sine famlende hænder, før han greb fat i hendes lår og satte hende op på bordet. Han inviterede hende til at fordybe sig i et dybere kys, hvor deres tunger ville være hovedrollerne. Brød kun kyssene lige nok til at trække vejret fra tid til anden, når det ikke var nok igennem næsen.
Han brændte, han var varm og hans legetøj var allerede vågnet og mere end klar til at udføre sine kunstner, pressede let mod stoffet i hans bukser. Hans ene hånd hvilede på bordet, da han pressede sig ind mod Moon, mens hans frie hånd gled kærtegnende hen over hendes ryg. Han ønskede hende, ønskede hende! Ønskede at fylde hende, ønskede at mærke hende! Det var et rent begær der fyldte ham op og gjorde ham blind for omverdenen. Det eneste han hørte var hendes åndedræt, blandet med hans egen, der var begyndt at blive lidt hurtigere. Der var ikke brug for yderligere ord, hvis nogen spurgte ham.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Gæst on Lør 21 maj - 18:26

Deres kys, var nok det der dragede hende tættere og tættere. Den fascinerende kontakt, de små korte kys for at teste hinanden, fasen hvor man prøvede at finde ud af hvad den anden vil. Det var også derfor at hun ikke gjorde noget ud af at skjule hvad hun ville, for der var intet at skjule. Hun havde taget denne beslutning, og selvom det ville pine hende at tænke på Caedmon efter… Men det hørte til fremtiden. Noget der slet ikke vedrørte dette øjeblik og sandelig heller ikke noget der skulle ødelægge det.
Moon var ikke ligefrem ung, og hun havde været sammen med nogle før, men der var noget unikt over Sean, som hun ikke kunne sætte en finger på. Hun betragtede hans ansigt, i den korte stund hvor de alligevel bare så på hinanden. Hun var ret sikker på at hun ikke have vist tegn på at hun ikke ville det her. Hendes blik, deres tæthed, hendes tommelfinger der stadig strøg hans kind i små blide bevægelser.
Hun gjorde ingen modstand da han lænede sig mod hende og deres læber atter en gang mødtes i et kys. Det summede let i hendes mave og følte sig nødsaget til at krumme sine tær svagt. Den lyst der bredte sig i hende, hendes egen sårbarhed der lige så stille kravlede op til overfladen. Det blev også vist da hendes hånd som var placeret mod hans ryg, greb let fat i stoffet på skjorten, for at vise hvor intenst hun egentlig selv følte det. Det mens hun mærkede sit egen vejtrækning blive en anelse tungere.

Moon fulgte med ham som han rykkede rundt på hende, satte sig kort til rette som hun blev løftet op og sat på bordet der var blevet tømt. Hun slap hans ryg og lod sine arme vikle sig slapt om hans hals, mens hun glædeligt accepterede hans invitation til et dybere kys. Hendes tunge mod hans, først en anelse prøvende, men jo længere kysset varede, jo mere gav hun slip og blev ivrig, dog uden at overdrive det. Nok til at lade ham vide hvordan hun stadig selv ville have mere. Åh, den intensitet var ikke noget hun havde følt længe, og hvor var det rart!
Hans kærtegn mod hendes ryg føles som tusinde kærtegn! Hun slap hans hals og kørte blidt sine hænder op af hans mave, op til hans bryst hvor hun så bare hev en anelse i hans skjorte, som et hint om at hun ville have den af ham. Hun var en anelse usikker på, hvor vidt med tøj, om hun bare kunne rive det i stykker eller hive det af ham, hvordan han ville reagere? Så hun ville hellere lade ham om det. Hun slap hans skjorte og trak sit ansigt væk fra hans selvom hun selv hungrede efter flere kys. Hun så ind i hans øjne og begyndte roligt at åbne knapperne på sin skjorte en for en, dog med den tirrende detalje at hun åbnede dem langsomt.
Hendes porcelæn-farvede hud kom til syne og havde det med at ligne noget skrøbeligt, noget der skulle passes på med omhu. Hendes bryst hævede og sænkede sig en anelse hurtigt som hun lod skjorten falde af hendes skuldre og ned på bordet, så hendes overkrop var helt blottet for ham. Hun bed sig kort i læben mens hun betragtede ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Sean on Søn 22 maj - 9:39

Det sjove lå også over det forbudte. Spændingen over de ikke måtte opdages, da Assorian formentlig ville blive sur. Det var som at være ung igen! Som dengang han var teenager, i en gammel verden, hvor sex på alle måder var et tabu og man som ung måtte liste væk og gøre det i skjul, håbe inden så dem, så de kunne fordømme dem for evigt. Selvfølgelig fandtes den slags stadig, men mest mellem ægtefolk og deres elskere. Dette var dog så anderledes! Selv var han ikke yderligere bundet, ikke mere end til at han kunne være sammen med hvem end han lystede. Og tydeligvis var Moon heller ikke mere bundet, end til at hun kunne fordybe sig i lysternes berusende bekendtskaber. Åh, denne intensitet! Denne vildskab! Det var så længe siden, at hans indre smertede!

Som regel havde han intet imod at splitte sit tøj ad for at komme videre, men om hvorvidt det var nødvendigt, kom som regel an på situationen og hvem han var sammen med. Personligt kunne han altid købe noget nyt tøj. Men han forstod en hentydning og hans hænder forlod hendes krop modvilligt for at knappe skjorten op med en hurtige fingre, der røbede det var en bevægelse han havde gjort mange gange før. For hver knap blev hans nøgne bryst mere og mere blottet. Til sidst vrængede han stoffet af, endnu med udstrakt hals for at kysse hende samtidig. Den muskuløse overkrop kom til sine i alt dens pragt og vælde. Nogle ar var spredt ud over den, afslørede han havde levet et liv fuld af underholdning og fare. Fuld af kampe. Nogle ar fra flossede, som efter klør, andre var fine og lige, efter en dolk eller ligefrem sværd. Over det nederste af hans ribben sad også nogle små, knudrede ar efter han havde fået sine ribben brækket efter en drage havde landet oven på ham.

Det ved med et lille smil at han ærgerligt måtte lade sine læber forlade hendes, da hun selv ville løsne sit tøj. Han trak sig selv lidt baglæns, uden at flytte sig, så hun havde plads og han kunne nyde synet undervejs. Ah, hun var perfekt! Han var fyldt med begær! Begær efter hende! Hans øjne gled sultens over hendes hænder og knapper. For hver blev mere og mere af hendes synlig. Åh ja!
Til sidst gled stoffet til side og skubbet af hendes skuldre. Hendes skønne overkrop var berusende. Han følte sig feberhed, da hans blik gled over hendes ansigt et øjeblik, før han lænede sig frem igen. Men denne gang søgte hans læber ikke hendes bløde læber. I stedet havde hans ene hånd grebet fat om det ene bryst og hans læber gled ned over det, til hans tunge kunne pirre hende yderligere. Så sød en smag! Fornemmelsen af hende! Han trak vejret dybt ind. I alle hans år var han aldrig blevet træt af dette!
Til sidst rettede han sig lidt op igen. Hans ene hånd gled rundt om hendes krop, hans anden hånd pirrede hendes ene bryst, mens han lænede sig ind mod hende for at lade deres læber danse igen. Han pressede sig ind med hende med største iver. Dog gik der ikke lang tid før hans hænder fandt hendes bukser og begyndte at løsne dem. Han ønskede mere! Han ønskede at mærke hende! Dyret i hans bukser dunkede så hårdt, at det næsten gjorde ondt!
Han trak sig lidt tilbage, for at give hende plads til at rette sig op og få sine bukser af, såfremt hun var klar til det.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Gæst on Søn 19 jun - 17:19

Hun betragtede hans krop efter han havde fået skjorten af, lod sin bløde hånd køre ned, hud mod hud. Mærkede på hans muskler og studerede kort de ar der nu var, til sidst lod hun en drillende pegefinger køre langs hans bryst. Moons egen overkrop var næsten for perfekt, ingen ar andre steder end en lille rift hen langs hendes kraveben. Selve arret lignede også det perfekte lille snit, men var gemt godt på den blege mælkehvide porcelæn hud. Det hele var perfekt. Ingen snak om følelser, intet der kunne minde Moon om hendes frygtelige minder. Med Sean var det hele fysisk, den eneste snak der foregik var deres hungrende kroppe der skreg efter hinanden.
Hun bed sig lidt i læben da han greb hendes bryst og så hans læber. Hun sank en klump og lukkede sine øjne mens små nydende suk undslap hendes læber. Hun havde glemt hvordan det føltes at blive berørt på den måde. Hvordan den simple berøring fik hele hendes indre til at summe og drejede sig om sig selv flere gange. Hun ville have mere! Hun greb fat i hans buksekant, for at hive ham tættere på. Mærke sin hud mod hans. Det var sådan en rar fornemmelse. At være så tæt på en anden, efter alt det der var sket for hende, var det her nok det eneste der fik hende til at føle at hun havde kontrollen over sig selv. Hun kunne selv bestemme.

Hendes bukser blev åbnet, hvilket hun slet ikke havde noget imod. Faktisk trak bare de slidte gamle bukser af og lod dem falde mod jorden. Hun hev fat i ham og pressede ham mod sig mens hun lagde op til et rettere hedt kys. Hendes hænder rystede svagt, intensiteten og iveren var ved at æde hende op. Men alligevel, i al det begær, hun var nød til at sige det, bare fordi det var det første der sprang op i hendes hoved. Hun trak sig en anelse væk fra ham, dog ikke som en afvisning, mere som et indikation for en pause og så stirrede hun ind i hans øjne.
Bare så du ved det.. Så har jeg en fyr..” sagde hun kort, måske med en svag drilsk undertone. Hendes øjne var først dybt seriøse, som skulle hun til at afblæse det hele og gå sin vej. Dog greb hun let fat i hans hænder og trak ham endnu tættere på:” Så jeg ved hvad jeg vil have. Ved du hvad du vil have?” sagde hun så inden et dristigt smil gled over hendes læber. Det var skam kun for at give ham en anelse modspil. Og hvordan ville han reagere? Ville det skræmme ham væk, eller bare motivere ham til at overgå denne ”fyr” som var hendes?
Hun håbede selv ret kraftigt på det sidste.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Sean on Tors 30 jun - 20:22

Hendes krop var så tæt på perfektion, som et kunststykke. Hvis han ikke vidste bedre, ville han have kaldt hende en succubus, for i hans verden var den slags dæmoner - som ham selv, vel at mærke - de mest perfekte og skønneste i verdenen. Elverne var da også smukke, men det var på en helt anden måde. Dæmonerne havde en skønhed der lokkede folks indre synder frem, lokkede dem i fordærv og trak dem ind i et kringlet net de ikke kunne vride sig fri af.
Han stoppede op, en anelse forundret, da hans øjne søgte hendes.
Så hun havde en fyr? Han var ligeglad. Det var ikke hans problem, men hendes eget, men mente hun virkelig at hun fik dårlig samvittighed nu, midt i det hele? Det var dårlig stil. Han var slet ikke sikker på han bare kunne lade hende gå.
Men til alt held virkede det ikke til at hun ønskede at gå. Så frækt, tydeligvis var denne mand ikke i stand til at tilfredsstille hende nok, siden hun så nemt gav sig i lag med ellers fremmede mænd. Hans smil voksede lidt...Åh, han ville lokke hende helt ind.

Med et smil, der bekræftede han absolut ikke havde tænkt sig at trække sig, lænede han sig ind mod hende igen.
"Åh, bare rolig. Hvis du ønsker det...Kan jeg ligne den i verdenen du finder mest tiltrækkende. Ønsker du det? Fortæl mig det..." stemmen var lav, næsten hviskende og dybt pirrende. Hans ene hånd lagde sig om hendes hage, hvor tommelfingeren gled over den bløde hud.
"Du vil slet ikke være skyldig, når vi er færdige. Ved du ikke hvor farligt...Det er at lege med mig?" drillede han hende, før han lænede sig frem og kyssede hende igen. Dybt og intimt. Han trak hovedet lidt til sig, men ikke uden at nappe hende lidt i underlæben og en svag latter gled over ham.
"Vil du forhekses lidt?" Hans øjne gled over hendes ansigt. Han brugte mest sine medfødte evner på mad, men det kunne også være meget sjov at bruge dem på blot lidt underholdning. Han kunne plante de helt rigtige følelser i hende, så hun ville ønske aldrig at forlade hans side, før han havde spist hende. Men han ønskede slet ikke at spise hende, så måske var det bedre at gemme det til en anden dag...
Hans hånd gled igennem hendes hår og greb fat i det. En nydende lyd kom fra ham, da han løsnede sine bukser og lod dem falde. Mens han trådte ud af dem og lod dyret stå strittende fremme, gled hans ledige hånd op over hendes lår. Hun var i sandheden berusende! Åh, hans sanser forrådte han næsten. Så længe siden han havde oplevet sådan en juvel, så sjælden og perfekt!

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I think I'm los... Uh-la-la who are you? -Sean XXX

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum