Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
Top posting users this month
Gil
 
Lori
 
Claan
 
Sean
 
Jazmin
 
Fenrer Leidolf
 
Gautham
 
Vetis
 
Jake
 
Razor
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Armelia

Vores brugere har i alt skrevet 151065 indlæg in 7782 subjects

I could teach you a thing or two. -Tatia

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Fre 22 apr - 1:10

Tid: Fortidsemne. 1156
Tid på dagen: Middag
Omgivelser/Sted : Beskrevet / Udenfor pack-huset
Vejr: Gode varme briser med en lettere skyet himmel, dog gør varmen at man kan holde det ud.
Påklædning: Beskrevet
Emnepartner: @Tatia

Fuglene pippede som en hver anden dag. Men denne dag var bedre end andre, da den hede varme ikke var over dem. Træerne i denne del var grønne som græsset og egentlig var det en dejlig forskel fra resten af Ashenwood forrest som havde en let tristhed over sig. Morgenduggen var stadig at finde få steder i græsset, især i skyggen og lugten af vådt træ var i luften, fra dagen før hvor der havde været regnbyer, som næsten var så slemt at man blev bange for at det aldrig ville stoppe. Derimod var græsset allerede tørt efter bare et par timer i solen.

Wade havde snart været i Niylahs varetægt i 9 år. I de ni år havde han formået at blive trænet til ikke bare at være en kriger, men være en af de bedste. Han havde også kun presset sig selv til sit yderste hver gang de trænede, også selvom det viste sig at være en forhindring mere end gavn. Den naivitet og søgen efter accept havde drevet ham til at yde mere for ingen nytte. Men til sidst lærte han at styre det. Og på den måde kunne han selv se hvor stærkere han blev med tiden.
Han havde begået sig udenfor huset for at se hvordan det gik med børnene som rendte rundt, legede og hyggede sig i varmen. Han havde klædt sig en halvåben hvid skjorte som var en anelse snavset i enden. Ikke at snavs gjorde ham noget, han var så van til det. Udover skjorten havde han også et par sorte bukser på, med et par mørkebrune sko. Denne beklædning gjorde det også nemmere at skifte form da tøjet var i en slidt tilstand. Han så sig om og betragtede nogle børn der fægtede med kæppe. Han smilte kort over dem men han opmærksomhed blev taget da hans høresans opfangede noget lidt længere væk. Det lød som nogen der kæmpede ekstremt med et eller andet. Nok til at det tog hans opmærksomhed.
Han vendte sig mod lyden, og fulgte den. Han kom ud til enden af deres territorium inden han så hende. Han kløede sin hage en anelse undrende. Men et smil gled over hans læber:” Jeg tror ikke du når langt hvis du formår at udmatte dig selv til punktet hvor du ikke lærer noget af det mere..” sagde han roligt og trådte frem fra træerne. Han så en del af sig selv i hende. Han havde engang selv-samme naive tilgang til at give sig selv mere styrke.
Han samlede en kæp op og smilte let til hende:” Lad mig se hvad du kan, prinsesse.” sagde han lettere drilsk mens han jonglerede pinden mellem sine hænder. Han stillede sig i en kampklar position, men følte ikke helt at han havde lyst til at give alt, måske undervurderede han hende? Der var dog noget over hende han ikke kunne sætte en finger på. Noget der fik ham til allerede fra starten at være mere interesseret i hende.


Sidst rettet af Wade Tirs 26 apr - 13:33, rettet 1 gang

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Fre 22 apr - 1:42

[You must be registered and logged in to see this link.]


Hun havde øvet hele dagen. Siden solen først stod op. Stædighed havde hun tydeligvis. Men det kunne ikke passe at hun skulle vippes på røven af dem der var yngre end hende. Nok havde hun mere udholdenhed end de fleste fordi hun kunne tilføje det boost. Det var stadigvæk ikke nok til at fuldføre færdighederne fuldkommen. Tatia brugte sin vrede, hvilket nok heller ikke var helt vildt fantastisk at gøre. Men hun var så vred, og en vrede hun ofte havde ufattelig svært ved at kontrollere. Hun holdt sig meget for sig selv. Efter hendes forældre var døde, havde hun ikke kunne se nogen mening. Fundet af shapeshifterne her i skoven, og nu var det hendes hjem. Dog alligevel følte hun sig så pokkers ensom. Måske var det derfor hun ikke gjorde sit bedste? Tankerne var mere frustrerende end vreden i sig selv. Hun skulle lige til at give op da hun hørte en stemme bag ved sig. Let drejede hun rundt.

Tatia tillod sig at puste lidt ud. Hun trak let på skulderen over hans kommentar. Hendes ansigt var uden mimik før efter lidt tid, så smittede smilet lidt af på hende. Han samlede en kæp op fra jorden. Let hævede hun overrasket på det ene bryn. Hendes ulveinstinkter var født meget tættere på hende end hendes menneskelige sommetider. Dog var det ikke dem hun skulle bruge nu. Hun ville starte med at prøve uden sin evne, men hvis hun skulle ende med at ydmyge sig selv, ville hun ændre på det. Endnu en af hans kommentarer fik hende til at ryste lidt kækt på hovedet.  Før hendes far døde havde han trænet hende i kamp og at jage, men ikke på samme form som de kæmpede her. Ikke på samme niveau. Tatia stillede sig klar.
"Kom an, handome" Svarede hun med samme drillende toneleje. Hun deltog normalt ikke i træningen ved packen. Hun fortrak at finde nogle fjender i skoven og slås imod dem. Hun havde sværdet til at ligge blødt i hendes hånd. Sværdet var en del af hendes arm og ikke blot et tilbehør. Hun svang det sværdet imod ham ved hans ene skulder. Fysiske kampe med næverne var hun ekspert i. Våben. Lad os sige der var plads til forbedringer, selvom det ikke var helt ring. Af en person som ikke var vokset op ved dem.


Sidst rettet af Tatia Tirs 7 jun - 17:07, rettet 1 gang

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Fre 22 apr - 2:01

Han kunne ikke undgå at smile over hendes udtryksløse ansigt, dog gjorde det ham gladere at se hende smile:” Det er godt at dine læber ikke er lammet..” sagde han med samme drillende tone fra før. Han havde godt lagt mærke til at hun havde et sværd, men han fandt det mere passende at han nu ikke skulle til at give hende alt for mange tæv. Han smilte let til hendes kommentar og vippede med pinden til at han var klar til at hun kunne angribe. Han var også klar på hvad end hun kunne udsætte ham for. Så da hun svang sværdet mod hans skulder, hvor hans instinkter trådte ind og han bakkede bagud, da han egentlig ikke stod så tæt på hende som han først havde regnet med.
Han tog lejligheden af at have undgået hendes slag til at kort give hende et blidt slag på skulderen med pinden:” Død. Prøv igen.” sagde han så blot. Han prøvede bevidst at gøre hende vred, han ville se hvordan hun ville kæmpe mod ham når først hun blev rigtig vred:” Du er en aggressiv kriger. Din vrede er din styrke og din svaghed..” sagde han roligt og virkede nu ikke særlig anspændt. Han havde kæmpet mod et par stykker der havde lidt af samme stil.
Hvis hun tog sig tid til at svare ham, ville han udnytte lejligheden til at slå hende over armen og sige:” Fokuser!På slagmarken venter fjenden ikke på at du taler.. ”, hans stemme havde en seriøs tone over sig, men stadig blid. Han havde set Niylah kæmpe, lært hendes teknikker, og så længe han vedligeholdte sin viden ville han kunne bruge det selv. Måske en dag ville han selv være stærk nok til at kunne kæmpe imod Niylah og ikke lide et komplet nederlag.
Der var ikke noget værre end at tabe. Eller at ens modstander ikke brugte hele sin styrke. Han jonglerede let kæppen mellem sine hænder og begyndte at gå rundt om pigen mens han slappede en anelse af i sine skuldre:” Så hvad er dit navn?” spurgte han en anelse nysgerrig og lod hende svare, inden han så sprang mod hende og brugte energien fra springet til at lade et slag mod hendes arm der ikke holdte sværdet, en anelse hårdere end de blide slag han havde givet hende til at starte med. Hvis hun slog ud efter ham var han klar til at parere det med kæppen, forhåbentligt var den solid nok til at kunne håndtere et par slag før den knækkede. Selvfølgelig alt efter hvor vred han havde gjort hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Fre 22 apr - 2:30

Hun vrissede irriteret da han gav hende et blidt slag på skulderen. Ja hun var aggressiv! Han skulle bare vide. Hun kunne mærke hendes blod koge. Tatia strammede grebet en anelse om sværdet. Hun hadede ikke at kunne forsvare sig selv eller andre for den sags skyld. Seth var død på grund af hende. Hendes far var død på grund af hende... sikkert også hendes mor. Tatias vrede og sorg var forbundet, men ingen kendte den. Så ingen kunne hjælpe hende. Hun pustede lidt ud, prøvede faktisk at kontrollere vreden. Det kunne ses på hendes vejrtrækning, hvor irriteret hun var. Hun hadede at tabe, hun hadede at være så vred og hadede generelt blot at være i sig selv nogen gange. Tatia prøvede endnu engang og fejlede endnu engang. Hun sukkede opgivende. Det var virkelig ikke hendes dag idag! Hun var dog for stædig til at kaste håndklædet i ringen.
"Tatia." Mumlede hun let. Ulven lagde på kanten til at springe ud. Ikke fysisk men i hendes opførsel. Hendes instinkter slog for alvor ind dengang han ramte hendes friehånd. Hun knyttede næven lidt efter og slog ud. Ramte kæppen. Slaget var med med hendes ulvs styrke. Det var tydeligt at se, hvor frustreret hun var. Men om det i virkeligheden var over kampen? Kæppen holdt det første slag. Hun slog igen og på samme tid lod hun et råb flyde ud  imellem hendes læber. Kæppen gav et knæk fra sig, og holdt vidst ikke meget længere. Hun blinkede kort overrasket af sin egen styrke. Så sank hun en klump. Kiggede væk da hun kunne mærke ganske få tårer prøve at presse sig ud. Hurtigt tørrede hun dem væk, og lukkede øjnene let i.
"Ge smak daun, gyon op nodotaim." Hviskede hun til sig selv gentagende gange. Dog brød blev hun blot frustreret over sin egen ynkelighed, og vreden besøgte hende hurtigt igen. Let tog hun sig til hovedet og strammede først hårdt grebet om sit sværd før hun lod det falde ud af hendes hånd. Hun knyttede sine hænder til at hendes klør nærmest gled let ud og skar hul i hendes håndflader, så blodet gled ud på hendes knorr. Så rystede hun på hovedet og vendte sig om imod shapeshifteren.
"Var det virkelig det værd?" Hendes øjne begyndte at lyse en smule rød. Mest fordi hun var tæt på at forvandle sig. Hendes ulve form var kridhvid med røde øjne. Hun var nok mest set i den form end sin menneskelige omkring andre, fordi hun fortrak at hun kunne løbe væk igen. Tatia prøvede, men vidste allerede det ville være håbløs. Hun havde brug for at slå løs på noget. Hendes opmærksomhed faldt på det nærmeste træ som hun slog på blot for at komme af med lidt. Alt den vrede. Hvor kun den fra?


Sidst rettet af Tatia Tirs 7 jun - 17:08, rettet 1 gang

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Fre 22 apr - 2:47

Han lagde mærke til hvor rasende hun blev, jo mere han pressede på. Han kunne kun kende til den. Han mindedes dengang han første gang mødte Niylah. Dengang kunne han ikke huske hvorfor han var endt op i en slåskamp med to mennesker, der var voksne mens han blot var en lille dreng. Men nu var mindet klart. Han ville også vise hvor stærk han var. Og de stod der og torturerede et lille hjælpeløst dyr. Han sprang på den ene som fik dem begge til at vende opmærksomheden mod ham.
Han var sikker på at han hørte dyret takke ham inden det haltede væk. Han fik tæv så dyret kunne slippe væk. Han betragtede kæppen og drejede den i hånden, stærk det var hun, måtte han indrømme. Han overværede hendes mentale brud og overvejede kort om han skulle bryde ind, men vidste at det ikke ville være nemt, for hun ville sikkert bare begynde at flå i ham. Så han ventede tålmodigt. Var det virkelig det værd? hørte han hende sige og han måtte ærligt sige at det overraskede ham.
Han kneb let øjnene sammen og lagde sine arme over kors:” Ja, for nu ved jeg hvor din grænse er.” sagde han så i selvsamme rolige tone som han havde haft under hele kampen. Han forholdte sig nu ganske roligt til hende, selvom hun virkede ustabil. Det var heller ikke fordi det ville være svært at immobilisere hende hvis det virkelig kom så langt, som han nu også håbede på at det ikke gjorde. Han lod hende slå på træet inden han så gik hen til hende og trak hende væk fra træet inden han lagde begge hænder mod hendes kinder, tvang hende til at se ham i øjnene og sagde:
Du kan blive vred over at du ikke er stærk nok, du kan blive frustreret over det, men det vil ikke hjælpe dig med at blive stærkere. Følg dit motto: Ge smak daun, gyon op nodotaim.” sagde han så og så hende direkte i øjnene. Han så hende ikke som nogen der var svag, selvom de fleste i packen nok havde det. Men det var det specielle ved Wade. Hans evne gav ham ikke nogle fysiske styrker, men en bedre forståelse. Han kunne nemmere se styrke i andet end fysisk styrke.
Du bærer rundt på noget der er stærkt unødvendigt, så længe du bruger det til at svaglig-gøre dig selv,” han sukkede kort på hendes vegne og slap så hendes ansigt. Han vendte så ryggen til hende og samlede hendes sværd op inden han betragtede det:” Det er et flot håndværk..” mumlede han kort og mærkede på klingen. Selvom han ikke burde, så stod han klar i tilfælde af at hun ville angribe ham igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Fre 22 apr - 3:04

Så det handlede om at prøve hendes grænser af? Hun slog blikket væk fra ham. Hun ville gøre noget men vidste ikke hvad. Hun blev trukket ud af sine tanker da han trak hende væk fra træet. Hendes ansigt ændrede sig ganske kort, fra noget vred til noget mere sårbart. Stille skiftede de røde øjne til blå. Det var som om, at hans kontakt med hende gjorde hende mere rolig. Den fysiske kontakt, øjenkontakten. Da han slap kunne hun mærke en ukendt kulde. Ikke en som hun kunne beskrive med ord. Så hun undlod det. Stille sank hun en klump da han kommenterede sværdets håndværk. Hendes ansigt viste hun ikke anede, hvilke følelser hun skulle tilsætte hans ord. Stille gik hun derover. Ikke for at angribe eller noget.
"Min far lavede det til mig." Sagde hun lettere tøvende. Der var en mere ro på hende nu. Det var som om at hendes nerver var dæmpet lidt af.
"Det eneste jeg bære rundt på, er min egen skyldfølelse." Sagde hun og lod blikket hvile på sit sværds klinge. Det var det sidste og det eneste der var tilbage fra hendes far. Hævntørsten var der stadigvæk. Selvom hun blot havde været ni år, så kunne hun huske deres ansigter så tydeligt. Arret på hendes kind, en fin lille flænge ellers, stammede fra det slag.
"Hvordan holder du dig så rolig. Jeg har prøvet hele mit liv, og den mindste ting giver mig lyst til at gå amok." Sagde hun så og slog lidt ud med armene imens hun trådte til siden. Vendte ryggen til ham. "Jeg mener, vrede er alt jeg kender til. Vrede og..." Hun kunne ikke engang få ordet savn udover sine læber, før tårerne pressede på hende igen. "Jeg er ynkelig.. wauw.." hun rystede på hovedet af sig selv. Mest af alt stod hun og brød sammen foran en hun ikke engang kendte navnet på. Hun havde set ham før, men hun havde aldrig snakket med ham eller fået præsenteret hans navn med ansigt til. "Du må synes, at jeg er den største tåbe. Ligesom Jesper og Peter," Ikke at hun gik op i hvad andre sagde om hende, men det var heller ikke ligefrem fordi de var specielt flinke. De prøvede blot at tirre hende, men ikke for at få noget ud af det andet end at hun blev vred. Så kunne de snakke om, hvor uegnet hun var til at være bagefter. Men hun hørte altid det hele. Let sank hun en klump og prøvede at se om hun kunne undgå at kigge på ham.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Fre 22 apr - 3:32

Han så mod hende og drejede sværdet, lyttede mens hun talte:” Ah. Din far må have vidst præcist hvad der ville være godt for dig.” sagde han og rakte hende sværdet igen. Han så på hende og lyttede til hvert ord hun sagde, hendes stemme havde en smukhed over sig, en smukhed han havde hørt før. Fra sin søster. Han strammede let i kæben ved mindet om sin søster men slappede hurtigt af igen og kiggede på pigen.
Selvkontrol. Du lærer det hen ad vejen. Måske en dag er det mig der skal passe på så det ikke er min røv der får et spark..” sagde han med en opmuntrende klang. Han trådte hende til hende idet hun vendte ryggen til ham og lagde blidt en hånd på hendes skulder og rystede på hovedet:” Sårbarhed er ikke ynkeligt…” sagde han og drejede hendes hoved mod sit inden han lagde sin hånd mod hendes kind igen og strøg den blidt med tommelfingeren.
Gennem hans forholdsvis korte liv havde han formået at lære meget allerede. Det var også derfor han så sagde. Han havde lært at tårer kom når sorgen blev stærkere end styrken. Det er blot et tegn på udmattelse fra den indre kamp man havde, og det var okay at give op en gang imellem.
Han grinte så let over at hun sammenlignede ham med nogle af de andre:” Syntes du at jeg virker ligesom de primater?” han kunne ikke undgå at grine lidt mens han spurgte hende, for han havde altid nydt at være klogere end dem.
Han så frem mod der hvor resten af packen var og kom med en tung udånding:” De forstår sig skam heller ikke på mig. De mener at jeg har medynk, og på den måde er svag.” sagde han så, uden rigtig at virke berørt over det. Han tog ikke deres meninger som lov, der var trods alt en grund til Niylah ikke bare havde slået ham ihjel da hun kunne, men i stedet gav ham chancen for at være med i familien:” Vi er en stor familie, og man burde kunne vise sårbarhed uden at nogen ville udnytte det. Men de er unge, og er stadig ved at lære.. Mon ikke de bliver klogere?” konstaterede han, selvom han ikke var sikker på at han selv troede på det. Men sårbarhed skulle gengældes med sårbarhed, så han besluttede sig for at lade hende vide noget om ham.
Jeg kan fortælle dig at det heller ikke har været nemt for mig i starten. Jeg mistede mine forældre da jeg var 7.. Kom hjem til et hus med blod over alt, som om nogen havde malet med mine forældres blod….” han holdte en pause og knyttede kort sine hænder, minderne om hans søster var virkelig bare hans svage punkt:”… min søster var der ikke. Ikke et eneste spor af hende at finde. Det eneste der var i det hus den dag var mine forældres legemer, spredt overalt.” hans stemme var sorgløs, han havde sørget nok og accepteret det, mest på grund af den hjælp han havde fået fra Niylah. Måske manglede denne pige også bare en hjælpende hånd? Han rakte hende kort hånden som en menneskelig gestus og sagde så:" Mit navn er forresten Wade."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Fre 22 apr - 3:52

Hun fik et lille smil på læben.
"Tro mig, jeg er meget bedre i nærkamp end jeg er med våben." Sagde hun lidt overlegent. Men hun havde sine øjeblikke. Hånden på hendes skulder gjorde hun sank en klump. Endnu engang var hans hånd på hendes kind, og hun kunne ikke forklare det, men det gjorde hende tilpas... skabte en form for tryghed hun ikke havde oplevet længe. Hun rystede på hovedet.
"Selvfølgelig ikke. De to er nogle idioter. Det er du også, udover når du ikke forsøger at prikke til min vrede." Svarede hun en anelse drillende igen. Det var sjovt som hun følte sig åben omkring ham. Det havde taget Blake et år for at komme tæt på hende. Hun blinkede dog overraskende.
"Svag er vidst et meget stort begreb her når det kommer til stykket." Sagde hun med et lille suk. Hun lyttede til ham og pustede så let ud igen. Det fangede hende. Det var tydeligt i hendes øjne. En at relatere til, på trods af, at han ikke kendte hendes version af historien endnu. Så kunne man se, at hun lige pludselig følte sig alene. Wade. Hun sank atter en klump.
"Min mor døde da jeg var 5 år af en sygdom. Min far tog sig af mig derefter... jeg har altid haft nogle problemer med min vrede, med at styrer den indre ulv. Så da jeg var 9 år, løb jeg rundt i min ulveskikkelse inde i huset, på samme tid med der kom nogle jægere brydende ind." Hun stirrede ud i luften. "Min far ofrede sit liv for mit. Det eneste jeg fik ud af det var at få den ene af jægerne ned med nakken. Jeg kan huske ansigterne på de andre endnu. Alt jeg husker er hvordan de flåede ham fra hinanden." Fortalte hun og kiggede så over på Wade igen. Hun var kun ni år da hun dræbte for første gang. Lige siden havde hun været ødelagt. Han rakte hånden frem til hende, og hun var fristet til at tage den. Men af en eller anden grund ville hun gerne tættere på. Hun svang armene omkring ham. Så måtte han tænke hun var underlig eller ej. Men hvis han hænder på hendes kind kunne føles så behageligt, så kunne hun ikke forstille sig et kram med de stærke arme omkring hende. Han fik hende til at føle sig hjemme, en ting hun ikke havde gjort i 10 år.

Lidt efter gav hun slip og pustede lidt let ud.
"Hvad siger du til et kapløb ned til søen?" Spurgte hun. Naturligvis mente hun i sin ulveform. Søen lagde lidt ude foran deres område, men ikke langt. Plus det var virkelig et af de smukkeste områder i skoven. Hun sendte ham et lille udfordrende glimt. Hun virkede til at have givet slip på vreden. Det var fantastisk når det skete, så kunne hun bare slappe af og finde sig selv. Lige nu havde hun ingen planer om at slippe Wade af syne til hun havde fundet ud af, hvorfor det var at han kunne få hende ned på dette niveau, hvor hun ikke havde lyst til at rive hovedet af nogen.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Fre 22 apr - 4:29

Han kom med et skævt smil til det hun sagde med nærkamp, ikke at han ikke troede på hende, han var faktisk ret glad for at hun følte sig overlegen på det punkt. Han begyndte at føle mere og mere at der bare var noget over hende, som gjorde at han ville lære hende bedre at kende. Så ens de virkede på deres aggressive punkter, den måde de andre så ned på dem. Der var bare et eller andet der klingede. Han løftede øjenbrynene kort til hendes drillende bemærkning og kom med et glad smil som han trak på skuldrene:” Åbenbart ikke idiot nok,” mumlede han let for sig selv.
Han tvivlede i hvert fald stærkt på at hun så ham på samme måde som Jesper og Peter. Ellers havde hun nok bare gået sin vej, valgte han at sige til sig selv. Havde han ladet hende gå hvis det var? Han lyttede til Tatia og nikkede bekræftende til det med begrebet svag. Det var også sådan han havde det med det. Han sank en klump da hun begyndte at fortælle om sig selv. På en måde havde han lyst til at lytte til alt hvad hun sagde og komme med komfortable svar, men han måtte indrømme at han gik en anelse tabt i hendes smukke øjne.
Han gjorde hvad han fandt nødvendigt. Det kan du ikke bearbejde dig selv for..” sagde han så og sukkede let. Han havde også selv påtaget sig skylden fra hans forældres død. Han kunne jo bare have kommet hjem noget tidligere, ladet være med at tage ud og lede efter sin søster? Han blev lidt flået ud af sin egen medynk da hun så ikke tog imod hans hånd men krammede ham i stedet.
Instinktivt tog han armene om hende og gengældte det, men da han rigtig indså hvad de havde gang i, trak han hende helt indtil sig og trykkede hende mod sig i et dybfølt men trygt kram. Han slap hende så snart hun slap ham, selvom han ikke rigtig havde lyst. Han havde følt sig tryg, uden problemer eller nogen som helst bekymring overhovedet, og han kunne slet ikke forstå hvorfor.
Da hun spurgte om de skulle have et kapløb til søen stod han først og vuggede let med hovedet og kløede hagen mens han overvejede det:” Hmmm…” kom det fra ham inden han selv fik et udfordrende glimt i øjet. Pludselig løb han dog bare afsted og mærkede hvordan pelsen begyndte at gro og hans knogler ændrede sig. Inden han ville falde, hoppede han op i luften og lod forvandlingen tage over, så da han endeligt landede igen var han i sin ulveform. En stor grå ulv på 1,70 meter. Lavere end Niylah men blandt de højeste.
Han løb hurtigt afsted og kiggede bag sig for at se om hun kunne følge med. Han indså dog hurtigt at det var han der skulle følge med. Da de kom frem til søen satte han sig og forvandlede sig tilbage. Han gispede let efter vejret, hans veltrænede brystkasse hævede og sænkede sig mens de ligeså veltrænede mavemuskler var til syne. Han smilte en anelse:” Jeg tror jeg undervurderede dig… Du er hurtigere end jeg troede.” sagde han så og kiggede så frem da det smukke syn af søen faldt ham i øjnene:” Wow…” kom det fra ham og han måbede en anelse. Han rystede dog på hovedet efter lidt tid og slappede af i skuldrene:” Tatia. Du ved godt vi ikke har noget tøj på nu?” sagde han roligt og smilte en anelse kækt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Fre 22 apr - 8:43

Krammet blev mere intens og langt mere følelsesladet end hun havde forstillet sig. Det var sådan et kram, som man ikke ønskede at slippe nogensinde. Det skulle ende på et tidspunkt, men hvem sagde, at det ikke ville ske igen?
Tatia så afventende på ham, han overvejede det. Da han satte afsted, gjorde hun også. Hun var ufattelig hurtig til at skifte form når det kom til stykket jo. Hende krop havde ventet på, at hun ville lade ulven tage kontrol lidt. Det var ikke fordi hun var speciel svær at overse. Den kridhvide pels var meget i øjefaldende. Hun fik mere fart på, og så mere til hun overhalede ham. Søen var i syne. Han var dog den første af dem som skiftede tilbage. Tatia kiggede på ham med sine røde øjne. Hendes ulv var mindre end Wades, men heller ikke for lav. Der var mange som var en del mindre end hende. Måske havde det noget at gøre med hendes far havde haft en god stilling i packen før han fandt hendes moder, og forlod packen for at blive med den kvinde hans elskede, fordi hun kunne skifte til en kæmpe jaguar og ikke en ulv? Tatia kendte ikke til den historie med sine forældre. Hun havde aldrig nået at spørge. Så skiftede hun selv tilbage.

Lod blikket glide over på søen den så noget så fredfyldt ud.
"Yeah, det hører jeg ofte." Svarede hun på hans første kommentar, med et smil på sine læber. Let drejede hun sig om, og kiggede på ham igen.
"Jo. Det er jeg klar over. " Sagde hun blot og blinkede ganske kort da hun faktisk tog sig i at tjekke ham ud. Det var først nu hun lod mærke til det. Efter alt hendes vrede havde lagt sig fra hende, så bemærkede hun det. Hvor flot han var. Hun havde bemærket hans styrke  i krammet. Det tog kort pusten fra hende. For at finde noget andet at kigge på, så gik hun tættere på søen. Ganske kort kiggede hun på ham og hoppede så i søens vand. Lod det omfavne hendes krop. Det var sommer, vandet var varmt. Hun kom endelig op til overfladen med hovedet igen og lod sine hænder løbe henover sit hår. Så flyttede hun blikket over til Wade.
"Kom nu, vandet er skønt!" Sagde hun med et stort smil og plaskede lidt vand over imod ham for at drille. Hun så forventningsfuldt på ham. Vandet gik hende til lidt under kravebenet. Legende vippede hun hovedet på skrå. De var shapeshifters. Der var ikke noget de ikke havde set før. Hun var en af dem, som ikke tænkte dårligt om sit udseende. Så hun var ikke flov eller genert over sin krop.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Lør 23 apr - 0:19

At se søens smukhed blandet med hendes skønhed, var den perfekte blanding. Han betragtede hende, fra krop til ansigt, uden at det som så havde noget seksuelt begær. Det var mere som at se en model stå i det perfekte landskab. Wade var typen der godt kunne lide at tegne sine minder, så der var helt klart noget at se frem til når han ikke længere kunne nyde synet af hende. Han tog sig selv i at smile et lettere fjoget smil, som fik ham til at dække sin mund kort inden han rystede flovheden af sig.
Da han kiggede på hende var hun ikke til at se nogen steder. Han spottede dog hurtigt uroen i søen og hurtigt inden hun ville komme op, var han hoppet i. Han svømmede op bag hende og placerede sine hænder mod hendes hofter mens han roligt rejste sig op bag hende. Så lagde han blidt armene om hendes skuldre bagfra og kom med en dyb indånding:” Vandet er skønt… Men skønnere med dig her..” sagde han med en let sukkersødme i stemmen.
Et drilsk smil gled over hans læber idet han lod sig falde bagom mens han stadig holdte fat om hende. Hendes selskab var fantastisk, på en måde han ikke kunne forklare. Og hver berøring på eller fra hende gav ham et sus i maven. Han følte aldrig rigtig at han havde haft det med nogen på den her måde før. Så snart de kom op til overfladen igen kunne han ikke undgå at grine, hans egen fjollede barnlige side tog over. Noget han var blevet frarøvet da han fandt sit hus.
Dog kom et øjebliks seriøsitet og ramte ham da han kiggede ind i hendes smukke øjne, den perfekte blanding af grøn og blå tog næsten hans pust fra ham. Han lagde sin ene hånd på hendes skulder og den anden mod hendes kind, idet han rykkede sig langsomt tættere på hende, blikket skiftende mellem hendes øjne og læber.
Deres læber mødtes. Hans første kys. Han mærkede suset køre gennem ham, fra tå til hovedet hvor han næsten ville sige at han følte sig svimmel. Dog brød han ikke kysset, men blot trykkede sig tættere ind mod hende, intensiviteten steg. Efter lidt tid slap han og trak sit ansigt en anelse væk, blot for at se hendes reaktion på det. Hans ansigt havde en let undren over sig, og måske en svag følelse af at fortryde hvad han lige gjorde. Havde han tolket tegnene rigtigt? Følte hun den samme mærkelige følelse omkring ham?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Lør 23 apr - 0:49

Da hans hænder ramte hendes hofter slog det gnister i hende. Hun tog sig selv i at lade sin ryg falde imod hans brystkasse. Tatia lukkede blidt øjnene i, og sank en klump. Den intime stemning ændrede sig dog hurtigt, da han trak hende bagover og med ned under vandet. Hun fik et mindre chok. Da de kom op trådte hun en smule væk fra ham og plaskede vand over på ham. Grintet. Wades grin fik hende til at grine. Hun kom tættere på igen, og rystede kort på hovedet af ham. Til hun blev fanget igen. Fanget af hans øjne. Han placerede sin ene hånd på hendes skulder og den anden på hendes kind. Tatia blev stående, og så blot på ham. Sank kort en klump. Han kom tættere på hende. Hun lod sit blik glide ned på hans læber også.
Deres læber mødtes. Det gav et sus i hende. Det var længe siden, at hun havde følt noget så rigtigt. Hvis hun nogensinde havde. Tatia da haft en kæreste før, men denne følelse. Det her føltes så rigtigt i forhold til det andet. Det var ikke til at forklarer. Hun trådte selv tættere på ham af instinkt og hunger for mere. Da han slap hendes læber slog hun sine blå øjne op og kiggede ham i øjnene. Let sank hun en klump. Hun lagde en hånd på hans skulder som hurtigt blev nedover hans brystkasse, imens hun kun havde øjnene i hans. Stemningen var meget intim. Overraskende nok havde hun intet imod den.  Hun placerede sine læber imod hans denne gang. Hendes overkrop glidende op af hans. Følelsen. Trykheden. Dette kunne ske og være det nogle kaldte kærlighed ved første blik. Dog efter lidt så slap hun det også igen. Hun kiggede ham blot i øjnene. Hun virkede så uskyldig lige nu i forhold til da han først snakkede med hende i dag.
Pludselig fik hun et andet smil på læben, og sprang på ham. Så de væltede ned under vandet igen. Da de kom op til overfladen igen lo hun ganske kært.
"1-1." Sagde hun begejstret og bed sig ganske kort i læben. Begæret var der, og hun fangede sig selv i at stå og stirre ham i øjnene. Hun blinkede et par gange og slog blikket ned. Hun følte sig helt fri. Det var en følelse som hun troede, at hun aldrig skulle opleve. Let sank hun en klump.
"H.. Hvorfor føler jeg mig så tilpas i dit selskab?" Spurgte hun ganske mildt, trådte lidt tættere på ham igen. "Det er som en.. som en frihed. En trykhed.." Let sank hun nervøst en klump. Normalt snakkede hun ikke så dybt i følelser, men det var mystisk.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Lør 23 apr - 21:57

At hun ikke så ud til at have noget imod hans kys, gjorde ham umådeligt glad, for han havde forventet en afvisning. Men samtidig fjernede det også al tvivl fra ham, og han følte sig mere selvsikker mens han betragtede hende. Hans ansigtsudtryk havde en svag hunger over sig. En hunger efter mere.
Han så ned på hendes hånd, mærkede de bløde fingre køre ned af hans bryst, hans ene hånd som var på hendes kind søgte ned af hendes hals og om på hendes nakke mens han så ind i hendes øjne. Deres læber mødtes, denne gang med hendes initiativ, og han kunne ikke andet end at trykke sit krop op af hendes, mens det selvsamme sus fra før kørte igennem hans krop. Han lukkede sine øjne i, lod suset overtage og blive mere intensiv, jo længere han mærkede de bløde læber mod hans.
Han åbnede sine øjne da hun slap kysset, og bemærkede tydeligt hvordan de begge havde ændret deres adfærd på så kort tid. Måske var det noget om det? Han blev taget med overraskelse da hun pludselig sprang på ham og de begge røg under vandet. Så snart han kom op af vandet hostede han let noget vand ud inden han så på hende.
Hans udtryk var en anelse seriøst, men så snart han så på hende, kunne han ikke lade være med at bryde ud i en munter latter:” Det ser ud til at jeg må være mere på vagt, ellers så ender du med at vinde over mig..” sagde han roligt og fangede så hendes øjne igen, og kiggede på hende selv efter hun slog sit blik ned. Han trådte tættere på hende, med et seriøst men alligevel ømt blik.
Jeg føler præcist det samme… Og jeg plejer ellers at være mere indelukket…” sagde han blot inden han blidt tog fat i hende og løftede hende op. Han greb hendes lår og klemte dem kort inden hans brune øjne søgte ind i hendes igen:” Tatia…” hviskede han så let og lænte sig op mod hende for at stjæle endnu et kys. Denne gang en anelse mere vildt, idet han lod sin indre ulv tage en smule over. Hans begær til hende var bare blevet for stort til andet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Lør 23 apr - 22:32

Et lille grin undslap hende da han sagde han skulle holde sig mere på vagt. Hurtigt blev stemningen hurtigt intens og intim igen. Måske havde det været hende måde at teste på, om det ville gå tilbage til det igen, fra sjov til intim. Nogle ville nok have blevet sure over opførslen. Wades ord fik hende til at ånde lettet ud og blinke et par gange med øjnene. Hun nåede ikke at sige noget før han løftede hende op. Grebet om hendes lår. Hun kiggede ham i øjnene da han sagde hendes navn. Det næste kys var anderledes. Vildskabet spredte sig. Ulvene havde leget uskyldige længe nok nu, og de ville være med. Tatia kunne mærke det. Begæret. Hun vidste hvad hun ville have, og det var ikke noget hun havde gjort sig umage for at gå efter før. Hun gengalte kysset med samme vildskab som han havde givet hende. Hun vidste ulve altid fandt sig en mage og blev med dem til den dag de døde, måske var den person Wade? Hun håbede inderst inde på det. Alt hendes væsen fokuserede på Wade, der var intet andet i hendes hoved lige nu. Følelsen var ny for hende. Den stak så dybt ned, at hun ikke anede, hvor den hørte til henne. Alt hun vidste var, at så længe hun var tæt på ham, så var tingene gode. Hun kendte ham knap nok, men dette vidste hun. Det føltes som om, at hun havde kendt ham så længe. Normalt kom hun slet ikke ud af det med andre end Niylah. Men Wade havde fundet vej ind under huden på hende, og nu ønskede hun ikke at give slip. Hvordan kunne man blive afhængig af nogle så hurtigt? Det burde ikke være muligt, og alligevel var det.  Hun lagde sine arme omkring hans nakke. Hendes kys blev mere og mere lidenskabelige, men ulven slap aldrig sin vildskab.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Søn 24 apr - 23:46

Han var udmærket godt klar over hvilken vej de gik nu, og der var ikke nogen grund til at stoppe det. Som de stod der i vandet, nøgne, tætte og mærkede hvordan deres ulve begyndte at rykke på sig, det dyriske jeg tog over. Der var ikke mange tanker der løb gennem hans hoved, udover at han virkelig bare ikke ville se på andre, tænke på andre end Tatia.
Så intens, så intim. Hvordan kunne hun få ham til at føle på denne måde? Som hun gengældte hans kys med mindst lige så meget vildskab. Han trak sit hoved væk fra hendes for at kigge ind i hendes øjne. Hvis ikke hans blik gav væk hans overvældende begær for hende, så var der en anden del der gjorde. Han trykkede hende tættere mod sig mens han placerede små blide kys mod hendes hals inden han lod deres læber mødes i et enkelt lidenskabeligt kys inden han bare lod ulven overtage, og de smeltede sammen som mørket begyndte at falde på.

--- spole spole spole ---

Han bar hende med sig tilbage til lejren hvor han så først satte hende ned da det var nødvendigt. Han tog hendes hånd blidt og førte hende med sig op til sit værelse hvor han fandt noget tøj frem til dem. Han fik klædt sig på, en mørkegrå langærmet trøje samt et par sorte bukser inden han vendte sig mod hende:” Tatia. Jeg vil gerne træne dig fremover. Hvis du vil..” sagde han så roligt mens han blidt lagde armene om hendes skuldre og trykkede hende mod sig. Hun var dejlig varm.
Han plantede et kys mod hendes tinding og nægtede lidt at slippe hende, for han var egentlig stadig ikke helt sikker på hvor de stod. Også selvom han godt vidste at han selv ikke ville kunne leve uden hende ved sin side, kunne der godt være en lille chance for at hun ikke havde det på samme måde. Men den måde de begge agerede på, den kemi og energi der lå i det hele, der måtte være noget bag det.
Det er ikke fordi jeg finder dig svag.. Det må du endelig ikke tro. Jeg kan bare se alt potentialet, og det ville være en skam at lade det gå til spilde..” sagde han så i en mere seriøs tone, dog kyssede han hendes hals et par gange for ikke at ødelægge stemningen. Han indåndede hendes duft idet et hyl blev hørt udenfor.
Hurtigt var han nød til at slippe hende, dog tog han hendes hånd inden han løb udenfor for at se hvad der var sket. En ulv kom løbende og forvandlede sig tilbage, såret af en pil i brystet, Wade knælede ved hans side og holdt ham mens han fremsagde:” Jægere… Udenfor lejeren. De har taget nogle af børnene….


Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Man 25 apr - 9:09

Hun var ligeglad med, hvad folk ville tænke. Hun kunne ikke engang selv tænke ligenu. Hvert eneste kys, hvert eneste blik, berøring sendte hende dybere og dybere ind i paradis. Men hvordan? Hvordan kunne der komme en person komme ind i ens liv, og med et blik. Ganske få ord, få hende til at føle sig så åben. Så tryk og så sikker i sine handlinger. Tatia lod ham.

- Spoooooooooooole -

Han løftede hende i sine arme. Normalt. Normalt ville hun ikke lade nogle bære rundt på hende, måske Blake, hvis hun var nok skadet. Hun var alt for stædig og selvstændig til den slags, men Wade. Wade lod hun bærer sig tilbage til lejren. Hun havde hovedet imod hans brystkasse, imens hun bare slappede af. Da de ankom til lejeren satte han hende ned. Hun lod ham tage hans hånd. Hun havde ikke lyst til at slippe kontakten til hans hud. Ikke endnu. Tatia gik med ham op til hans værelse og lod ham finde noget tøj til dem. Hun hoppede i et par sorte shorts og en kortærmet trøje. Han lagde hænderne om hendes skuldre og trak hende ind imod sig. Tatia lyttede skam til hans ord. Træne hende. Det mindede hende om, at hun havde glemt sit sværd i skoven. Pyt det måtte hun hente senere. Hun kunne ikke andet end at smile. Det var alligevel længe siden. Tatia trænede i ulveform med Raksha, men i nærkamp med sværd ville hun hellere end gerne træne med Wade, hun ville helt klart få mere ud af det end at blive tæsket af Peter og Jesper. Bogstavligtalt. Niylah havde haft fat i dem godt nok, men stadigvæk.
"Lad mig se." Hun lukkede nydende øjnene da hans læber ramte hendes hals.
"Jamen så må du jo hellere lærer mig et par ting eller to." Svarede hun med et smil.

Pludselig ændrede det sig. Hun blev trukket med ud, ikke at hun ikke fulgte med for det gjorde hun. Hun slap Wade da han satte sig ved ulven. Hun kiggede hen imod retningen blodsporerne førte. Hun knurrede let. Vreden vendte tilbage pludselig. Hun trådte et skridt frem men blev stoppet af Peter.
"Flyt dig." Vrissede hun af ham og skubbede ham til side. Så satte hun i løb, aktiverede hendes evne der gjorde at hun valgte at bruge en vandrefalks hurtighed. 325 km i timen, lidt efter hun havde sat i løb. Hurtigere end nogle af de andre ulve kunne følge med hende. Det var impulsivt og dumt, men nu stod hun her. Hun havnede ved jægerne.
"Dig." Sagde den ene. Hun vendte blikket over imod lyden. Tatia knurrede voldsomt. Minderne flashede for hendes øjne da hendes far havde reddet hende fra dem. Børnene var bundet til et træ bagved jægerne.
"Lad dem gå." Sagde hun og sank en klump. "Ligeså stædig som dine forældre er man ikke?" Spurgte han hånene. Hun så undrene på ham. Hvor kendte han hendes mor fra?
"Vidste du ikke det? Vi dræbte din far, vi dræbte din mor. Du dræbte vores bror." Hun trak let på den ene skulder.
"Han skulle ikke være gået ind i mit hus." Vrissede hun og sank en klump. Hun bemærkede de andre som trak deres våben og sigtede på hende.
"Hvad siger i til. At lade ungerne gå, så får i mig i stedet for." Hun vidste de andre ulve var på vej. Hun regnede med de kunne hører hende. Hvis de kunne, så kunne hun måske overraske angriberne. Hun var træt, hendes evne tærrede på hende når det kom til styrke og hurtighed.
"Du forhandler ikke med os dukke. Vi forslår blot at vi tager jer allesammen." Han løftede en finger og en pil fløj igennem luften og ramte hende i den ene arm da hun nåede at flytte sig lidt. Hun rev pilen ud og satte i løb frem. Hun kunne stadigvæk nå en vandrefalks topfart, men også lidt under. Tatia greb fat i kraven på den ene af jægerne og kastede ham i jorden så hårdt hun kunne. Så brækkede hun nakken på ham. En ny pil ramte hende i skulderen bagfra. Hun skar en grimasse og kom på benene igen. En af jægerne fik hende dog til at holde igen. Holdt en kniv for struben af en af børnene.
"Ned på knæ." Råbte den ene jæger. "Hænderne om bagved hovedet." Tilføjede han med samme høje stemme. Tatia lod sig falde ned på knæ. Tøvende tog hun hænderne om bagved hovedet. Jægeren fik over til Tatia i stedet for børnene. Han satte sig på hug foran hende.
"Hvorfor kommer de andre ikke løbende? Måske sendte de kun hende Dave." Sagde en af de andre. Jægeren foran hende vendte hovedet til. Nok til at Tatia lænede sig frem og bed fast om hans ører, blot for at bide det af. Hun spyttede det ud på jorden. Han skreg. Tatia var ved at rejse sig op da han tog hævn og hamrede kniven i hendes lår. Hun fik et chok hvilket relaterede til hun kort gav et klynk fra sig. Der var ganske få jægere tilbage. Hvis ulvene var der, ville de sagtens kunne overmande dem. Hun gav jægeren en skalde så han væltede om og fik sig kæmpet op at stå. Hun humpede hen til der hvor børnene var bundet. Her trak hun kniven op af sit lår og skar rebet de var bundet med op.
"Hold jer bagved mig." Sagde hun til dem og børnene nikkede. Tatia havde Wades fært, hvilket gjorde hende beroliget. For hun vidste, han var i nærheden. Hun vidste hun ikke var alene.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Man 25 apr - 23:52

Han havde ikke ligefrem regnet med at hun ville forlade hans favn. I hvert fald havde han bare tolket det som om at hun ikke rigtig gad ham. Han kom med et glad smil da hun så ud til at ville tage imod hans tilbud om at blive trænet. Han udtrykte sin glæde ved at give hende et kys på hendes pande inden hylet kom og de var nød til at gå ud.

Han nåede ikke at opdage meget da den sårede shapeshifter talte, da han så oppe nåede han at spotte Tatia forsvinde i horisonten. Han rystede bare på hovedet mens han så sig om, han kunne ikke tage afsted alene, han var ikke selv stærk nok. Han udbrød et hyl, et kald til alle i packen, og hurtigt kom der nogle. Han forvandlede sig dog ikke, istedet løb han hurtigt ned hvor de mødtes, samlede hendes sværd op og løb så i den retning hun var løbet. Packen stod allerede skjult i mørket da han ankom, de fleste havde forvandlet sig til deres ulve.
De var nød til at vente, for hvem vidste om der ikke lå jægere klar til at angribe så snart de viste sig. Han så sig om, inden han overværede hvordan hun agerede. Fordi han ikke kunne bryde ind, selvom hans hjerte skreg, tiggede og bad ham om det, stod han blot og observerede hvordan hun kæmpede mod jægerne.
Den måde hun angreb på, der var noget specielt over det, men måske så han bare mere drømmende på det, nu hvor han var pladask forelsket i denne kvinde. Han dånede let over hende, inden han så endnu en pil ramme hende. Det var alligevel lidt for meget for ham. Han knurrede let inden han trådte frem fra skyggerne, overvældet af sin egen vrede rettet mod jægerne.
Hurtigt løb han frem og hamrede sværdet gennem brystet på den ene jæger, blot for hurtigt at flå det ud og hakke den i den næste jæger som kom i vejen for ham, aggressiviteten var tydelig i hans kraftige slag, men samtidig var det tilbageholdt så han ikke mistede kontrollen, i hvert fald indtil videre.
Han kom frem til hende og slap kort sværdet hvorefter han lagde sine hænder på hendes kinder og plantede et blidt kys på hendes læber:" Jeg beskytter dig.." forsikrede han hende inden han vendte sig mod jægerne. Han samlede sværdet op og begyndte at svinge det rundt i sin ene hånd, nærmede sig en jæger som stod med en bue og sigtede mod ham. En pil blev skudt i hans skulder men han knækkede den bare af uden rigtig at reagere på skudet, udover en enkelt kort grimasse før han stod op i ansigtet på jægeren:" Ikke så kæk nu hvor du ikke har afstanden til at hjælpe dig, huh?" sagde han kort inden han slog manden i panden med sværdets skaft. Jægeren faldt om og besvimede af det hårde slag.
Wade kunne mærke hvordan det begyndte at klø i hans fingre, han var nød til at flå i noget, ellers ville han gå amok.
I øjekrogen spottede han en mindre jæger. Nok et barn, eller næsten et barn. Han vendte sin fulde opmærksomhed mod det, det var blot et bytte for ham nu, da ulven havde taget fuld kontrol. Han gik roligt over til ham og tvang ham til at bakke op indtil han blev stoppet af et træ. Wade stoppede foran ham og tog sværdet op til hans hals mens han bare betragtede det lille barn.
"I vokser alligevel bare op for at jage resten af os..." sagde han roligt til barnet, uden at have den mindste form for medynk, det var tydeligt at barnet ikke var fjendtligt eller havde intentioner om at skade nogen. Han skulle observere deres jagt. Men det var Wades indre ulv ligeglad med.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Tirs 26 apr - 0:18

Hun løftede hovedet til siden da Wade stormede ud. Hendes muskler slappede af da han holdt ved hende og hun gengalte kort kysset. Hun så ham i øjnene dybt og roligt. Det var som om, at nu kunne de ikke andet end at vinde dette slag. Tatia nikkede til ham og de fortsatte deres kampe. Hun havde fået fingre i ham som havde dræbt hendes forældre. Skrig lød da hun først flåede hans ene arm.. så den næste til han var besvimet af smerten. Hun tog sig til sit ben da smerten ramte hende igen. Vrede og smerte kunne vælges til, hvilken en skulle vises først.

Hendes blik søgte efter Wade. Der var han. Hun sank let en klump da hun så han gik over imod en af de mindre jægere. Hendes vrede sagde dræb dem alle, men hendes fornuft sagt, de havde fået deres hævn. Så hun humpede derover. Let lagde hun en hånd på hans skulder, hvilket kunne være dumt ved en vred ulv.
"jus drein jus daun." Sagde hun og lagde sin hånd om hans kæbe for at vende hans ansigt imod hendes. "Det er nok nu." Sagde hun så, og lagde en hånd oven på hans, hvor han holdt sværdet i håb om, at hun kunne få ham til at sænke det. Så vendte hun blikket imod drengen imens.
"Lad det her være en advarsel, noter gerne. Hvis vi ser dig her igen. Så ender du ligesom ham." Hun pegede hen på manden hun havde flået fra hinanden.
"Han kan fortælle de andre jægere, hvad der sker når de angriber nogle af os." Sagde hun til Wade men kiggede på drengen. Hun sendte drengen et nik til at løbe afsted. Det kunne være risikabelt, men unge mennesker lærte hurtigere sommetider. Tatia vendte sig rundt, og kiggede ud på de slagtede jægere. Derfor var hun bedst i kamp ude i feltet, her kunne hun tænke og ikke spekulere på, hvad andre syntes.
"Du er en aggressiv kriger. Din vrede er din styrke og din svaghed.." Citerede hun noget af de første han havde sagt til hende. Derpå kyssede hun ham blidt.

"Lad os komme hjem." Sagde nogle af de andre og begyndte at gå. Tatia sank en klump og trådte et skridt frem. Hun skar ansigt. Det var ikke så mange dage siden Niylah havde sagt Men sådan burde det ikke være!  Jeg ved du har været såret dybt endda, men det burde ikke være om at overleve...livet burde være om mere end bare at overleve Det havde fået hende til at tænke bare lidt. Hun undgik smerten til den til sidst skar igennem hendes ansigt og afslørede sig. Hun lod sig vælte ind imod Wade her. Hun var ikke typen som ville vise svaghed, men hun vil heller ikke gemme sine følelser for Wade. Deres mission var lykkedes. Børnene var i sikkerhed. De havde ikke mistet nogle. Ikke modsat jægerne. Ganske få af deres såret. Skaderne fra pilene på hendes arm var minimale i forhold til den ved hendes ben. Hun skulle nok klare den ingen tvivl om det. Det regnede hun i hvert fald med. Hendes følelser for Wade gjorde hun stolte blindt på ham allerede nu. Fordi de havde en unik forbindelse til hinanden, som gjorde de forstod hinanden. Tatia turde derfor godt at vise ham, at hun var i smerte. Da hun havde stødt på Niylah den anden dag med sine skader. Så havde hun påstået at være okay og gemt smerten til side, men hendes måde at agere overfor Wade var anderledes.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Ons 27 apr - 10:17

Han var selv overrasket over hvor lidt kontrol han havde haft da han mærkede Tatias hånd mod sin skulder. Han lyttede til hende og lod hende dreje hans hoved, hvor han så bare rystede let på hovedet af sig selv:" Jeg havde ikke blevet vred hvis de ikke havde såret dig..." sagde han så og rakte hende, hendes sværd, så hun kunne få det igen. Han havde ikke som så brug for det længere.
Han vendte dog sin opmærksomhed mod den unge jæger og tog let fat i hans krave inden han lod ham løbe afsted:" Og husk hvad jeg gjorde ved disse mænd, se godt på deres kroppe og deres ansigter. Næste gang jeg ser dig her, vil du ende op sådan." advarede han ham og lod ham så løbe afsted. Han vendte sig mod hende og kom med et kort grin inden deres læber mødtes.
Han så ind i hendes øjne og kom med et let suk:" Min vrede er kun en styrke. Men du er min svaghed.." sagde han så let og kørte sin hånd igennem noget af hendes bløde mørke hår. Han så op da de andre begyndte at snakke om at tage tilbage. Kunne Tatia gå? Han så på hende, lettere nervøs men ville ikke bryde ind, ikke før hun gav ham lov.
Det var også derfor han lagde armene om hende og skjulte hende mod sig som de andre fortsatte fremad. Han så ned på hende og kom med et let smil:" Det var modigt af dig. At redde børnene på den måde." sagde han roligt, men hans stemme kom over i en mere seriøs tone idet han så sagde:" Men... vi er en flok. Vi vil altid være en flok, eller blive omegaer. Du kan ikke bare gå ind og lave overmodige handlinger..." han sukkede kort:" Jeg tror ikke jeg ville kunne klare mig uden dig efter i dag."
Ærlig talt så blev han skræmt om tanken. At miste Tatia? Aldrig. Det ville aldrig ske. Han tog hendes arm om sine skuldre og støttede hende i at gå. De gik langsomt afsted. Men han kunne også mærke at atmosfæren alligevel var blevet lidt for seriøs. Så han vendte hovedet mod hende og kyssede hendes pande:" Jeg tror faktisk at Jesper og Peter så nervøse ud da de så dig slås." sagde han en anelse muntert inden han så frem.

Da de kom tilbage til huset, førte han hende op på sit værelse, men kunne ikke undgå at komme med en kommentar:" Jeg kunne bedre lide første gang vi kom herind.. Bliv liggende, jeg kommer tilbage om lidt.." og han grinte så let. Hun blev lagt på hans seng, hvorefter han forsvandt ud af rummet. Han gik ind til Raksha, hans "nye søster". Han bankede roligt på døren og kom med et dybt suk. Han følte ikke at han kunne spørge hende om noget som helst, så længe han ikke ville acceptere hende, men Tatias sår skulle heales. Og han vidste at Raksha havde blodet til det.
Han kom tilbage til værelset med en lille kop, fyldt med nok til at Tatias sår kunne heale, uden at efterlade ar. Han satte sig roligt og fordelte det henover sårene, alt imens han så på hende:" Hvad syntes du om Raksha?" spurgte han roligt, dog vendte han blikket mod hendes sår, da han ikke helt vidste om han kunne se hende i øjnene imens han afventede et svar.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Ons 27 apr - 11:06

Da han sagde hun var hans svaghed, fik det hende til at blinke let med øjnene overrasket. Dog ikke negativt overrasket. Et smil sneg sig kærligt op på hendes læber imens han lod sin hånd glide igennem hendes hår.
Han holdt om hende, hvilket var en letteste for hende. Hun behøvede ikke engang at gå for at føle at hun kom hjem. Hun behøvede blot at stå her. Stå her i hans favn. Modigt. Det var dumt, ikke modigt. Hendes impulser var løbet af med hende.
"Min evne slog ind. Normalt løber jeg ikke så hurtigt afsted." Sagde hun til sit forsvar med et lille kækt grin. Dog stoppede med sit kække grin efter hans sidste sætning. Det fik hende til at få en anelse mere seriøsitet over sig.
"Jeg ville ikke kunne klare tanken om at miste dig heller." Svarede hun ham så ærligt. Han støttede hende i  at gå, og det gik glimrende. Følelsen af smerte var langtfra ny, men den blev erstattet lidt af en ny følelse af en sikkerhed.  Han kyssede hendes pande. Hun smilte stort efterfulgt af et lille grin.
"Det er fordi, at de ved, at med den rette motivation kan jeg sagtens slå dem." Svarede hun med et skævt smil. "Jeg burde egentlig takke dem. For alle de bank og tæsk. Det har virkelig gjort mig mere stædig." Sagde hun en anelse ironisk. Det var ikke fordi lejren var stille når de to havde tæsket nogle. De sagde bare aldrig navn, men de var altid så stolte lige til Niylah fik fat i dem.

Endelig! Endelig kom de tilbage til huset. Hun kom op til hans værelse, med anstrengelse, men det lykkedes! Lidt stolt var man vel i det øjeblik.  Hun blev lagt på hans seng.
"Yeah, det er jeg helt enig i." Svarede hun og nikkede til ham. Hun kiggede efter ham da han smuttede afsted. Hun gav et suk fra sig og satte sig op for at kigge på sit ben.
"Du er simpelthen så dygtig Tatia." Mumlede hun irriteret af sig selv. Måske skulle hun give Jesper og Peter noget tæsk en af de kommende dage, så skulle de bare se.
Da han kom tilbage med en lille kop var hendes første tanke Raksha. Hun lod Wade smøre blodet på hendes sår, og det var altid imponerende at se, hvordan de sår hun havde fået healede. Tatia så en anelse forvirret på ham da han spurgte, hvad hun syntes om Raksha.
"Jeg har nogle trænings kampe med hende som ulv, og i nærkamp. Hun er god i kamp.. men du tænker mere personligt ikke?" Spurgte hun og vippede hovedet på skrå.
"Altså, hun virker meget flink. Vi taler mest om impulskontrol. Men jeg kan se hun tænker det bedste for alle her. Hvorfor da?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun kunne rulle sine skuldre på plads og lagde en hånd henover det sår der ikke længere var på hendes ben. Så tog hun koppen fra ham.
"Tag din trøje af." Sagde hun og så ham direkte i øjnene. Hun ville lade ham stå lidt undrende på hendes sætning til hun få lo en anelse. "Jeg så dig blive ramt af en pil i skulderen. Hvis mine sår skal fikses, så skal dine også." Sagde hun og vippede hovedet en anelse på skrå. "Eller jeg kan også bare selv gøre det. Det skal ikke komme an på det." Sagde hun så. Hun fik sat sig op og fik sat sig på sine knæ. Hun så ham i øjnene. Ventede på om han fortrak selv at gøre det eller om hun skulle. Realistiskset behøvede han ikke at tage sin trøje af for hun kunne gøre det, det var bare til egen fornøjelse.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Gæst on Tors 28 apr - 19:07

Han nikkede kort til det hun sagde om Raksha. Han vidste ikke selv hvordan han havde det med hende. Han sukkede kort inden han satte sig op og betragtede hendes ansigt:” Hun vil have at jeg skal se hende som min søster. Noget jeg ikke kan. Selv hvis jeg ville..” rystede på hovedet mens han talte og gned en håndflade mod sine pande. Han havde som så ikke noget imod hende. Men hun ville være noget han ikke så som en positiv ting. Han havde en søster, og den søster var en han var sur på. Hvem vidste om hun ikke også bare ville være en skuffelse, hvis han lod hende være en søster? Han vidste det selvfølgelig ikke, men havde heller ikke lyst til at finde ud af det.
Han rettede blikket ned mod sin trøje da hun bad ham tage den af, hvorefter han rettede blikket op på hende. Han løftede øjenbrynene kort men kom så med et roligt smil inden han lænede sig frem mod hende:” Du kan få lov til at tage den af mig.. Jeg føler mig pludselig umådelig doven!” udbrød han og rakte sine arme op så hun kunne få lov til at tage hans trøje af. Han kom dog med et kort fnys da hun fik det til at lyde som om det var slemmere end han anså det:” Det er en lille skramme. Jeg har prøvet værre.” sagde han med et lidt kækt smil på læben.
Han var ikke van til at få gjort tingene for ham. Han havde altid været den der hjalp andre. Så da hun insisterede på at ville ordne hans sår vidste han ikke helt hvad han ville. Men da hun fik taget trøjen af ham lod han hende dog ordne hans sår. Han var sikker på at hun ikke ville give op før hans sår var blevet healet med Rakshas blod, han vidste præcist hvor stædig hun var. Det var også en af de ting han elskede ved hende. Den stædige gejst, villigheden for at få sin vilje. Det var noget han selv havde.
Da hans sår var healet vendte han sig mod hende og lagde blidt sin hånd mod hendes kind inden han plantede et blidt kys på hendes læber. Han trykkede sin krop let mod hendes og greb fat i hendes trøje, ikke fordi han ville noget. Hvis hun lod ham tage hendes trøje af ham ville han løfte hende op, bare det at mærke hende, hud mod hud, var fantastisk. Han gik over til sengen med hende og lagde sig med hende. "Jeg.... øh.... mnh..." prøvede han, dog følte han sig en anelse klumset. Men til sidst tog han en dyb indånding og sagde:" Jeg elsker dig. Tatia." Han kom med en tung udånding og følte sig nu ganske udmattet. Det havde været en lang dag.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Tatia on Tors 28 apr - 21:25

Hun vidste at Niylah så Raksha og Wade som sine børn. Det betød ikke, at de så hinanden som søstre. Let sank hun en klump og lagde en hånd på hans kind imens hun prøvede at få øjenkontakt med ham.
"Kan er et stort ord. Hvis jeg siger til mig selv, at jeg ikke kan... så kan jeg ikke. Hvis jeg siger jeg kan, så kan jeg. " Sagde hun og sank let en klump. At lukke nogle ind var aldrig nemt, ikke medmindre man virkelig følte, at man kendte dem fra første øjekast.
"Da jeg var lille havde vi den her leg mig og en af mine barndomsveninder alle mulige lege. Selvom jeg kun var fem, så kan jeg tydeligt huske dem. Nogle dage efter stoppede hende og hendes familie med at dukke op. Du vil aldrig kunne erstatte din egen familie. Du har en søster du ikke kan finde, du ikke aner hvor er. Jeg ved, hvor alle dem jeg elsker er. Men jeg ved, hvor svært det er at lukke nogle ind, det tager tid." Sagde hun med den anden hånd på hjertet. Det var hendes ord, de var ikke taget ud af nogen bog.  "Efter mine forældre døde og jeg gik rundt alene.. i fire år før jeg stødte ind i en anden form for pack. Dog ikke shapeshifters eller andet. Jeg mødte en person jeg kalder min bror nu. Jeg tog frivilligt derfra." Grunden var ikke noget de behøvede at diskutere nu. Hendes følelse over ikke at kunne føle sig hjemme nogensteder dengang havde jaget hende igennem hele livet.
"Uden at gøre det til en snak om mig. Så tag den tid du skal bruge. Noget siger mig hun ikke er typen der giver op før hendes mål er nået." Sagde hun med et lille skævt smil på læben, og slap hans kind.

I det mindste tog han det roligt og lænede sig ind imod hende. Hun hævede lidt spillende på det ene øjenbryn. Han rakte armene op i luften. Hun satte koppen fra sig og lod sine hænder glide op langs hans overkrop, gribe fat i stoffet for at trække det væk fra ham. Det var ingen hemmelighed, at synet var en bonus i det hele taget. Hun hævede et seriøst blik af ham da han sagde det bare var en lille skræmme.
"En lille skade vokser sig stor nogle gange. Vi har alle prøvet værre end de skader fra den her kamp." Svarede hun ham blot og sendte ham et varmt smil. "Hvor tror du jeg har mit motto fra`" Spurgte hun lidt tilføjende, men valgte ikke at gå i mere detalje omkring det.  Hun tog noget af blodet på to fingre og lagde det på hans sår, og så healings processen. Det var imponerende alligevel.

Tatia nåede lige at sætte koppen fra sig inden han vendte sig imod hende igen. Hånden lagt på hendes kind som om, at den ejede en plads der - og det gjorde den.  Let lagde hun sin hånd over hans. Det var ikke muligt at få den tættere på hendes hud, men hun ville ikke have ham til at give slip. Kysset på hendes læber ændrede dog hurtigt hendes greb om hans hånd og det løsnede sig i det korte øjebliks svaghed.  Han var hendes nye svaghed, og det ville nok tage lidt tid før hun vendte sig til denne nye fantastiske følelse der strømmede igennem hende.  Kroppen imod hendes, og hun løftede sine arme op da han greb ved hendes trøje over hendes hoved. Han løftede hende op. Det var ganske uskyldigt. Deres måde at agere på overfor hinanden var så uskyldig og romantisk, man kunne ikke andet end at elske den. Hun mødte sengen imod sin ryg igen, og lå blot med ham. Hun lod sin hånd glide henover hans overkrop imens hun så ham i øjnene. Han prøvede at sige noget, og hun kneb øjnene en anelse. Nysgerrig på, hvad det egentlig var, at han prøvede at formulere.  Jeg elsker dig. Tatia Ordene slog benene væk under hende. Hun havde aldrig havde hørt fra andre end sine forældre. Ord som hun aldrig havde hørt i en anden sammenhæng. Det var tydeligt på hende at det ikke var en negativ reaktion. Hendes reaktion var overrasket, men på den måde hvor hendes smil ikke kunne forklare hendes læber.
"Wade... Jeg elsker også dig." Sagde hun så og kiggede op på ham med strålende øjne. Så kyssede hun ham ganske kort.

"Det har været en lang dag... og jeg har et sidste ønske." Sagde hun så og kiggede ham i øjnene. Let sank hun en klump. Måske var hun lettere nervøs omkring det hun ønskede. Ikke fordi, at hun troede det var for meget, men på den anden side kunne det også virke for meget. Det kunne ses på hendes øjne at hun var lettere nervøs, måske fordi, at han fik hende til at være sig selv, ingen maske, bare være den hun var.
"Det eneste jeg ønsker er, at falde i søvn her.. i dine arme.. og vågne op ved din side igen med dig ved min side." Sagde hun så og så afventende på ham. "Jeg har aldrig følt jeg havde et sikkert sted at lande.. et sted jeg følte jeg var hjemme.. Indtil nu." Sagde hun og så ham i øjnene.
"Goodnight my sweet love." Sagde hun så lidt efter og kyssede ham godnat. Varmen fra hans krop fik hende til at falde i søvn hurtigt. Aldrig havde hun faldet i søvn så hurtigt alligevel.

Den næste morgen vågnede hun stille op. Hun kiggede imod væggen. Havde det som om, at gårsdagen havde været en drøm. En fantastisk drøm. Hun havde det dejlig tilpas varmt, og så opdagede hun, hvor varmen kom fra. Hun vendte sig forsigtigt om og betragtede hans ansigt. Hun nærstuderede ham i hans søvn. Presset imod hans bryst kunne hun indånde hans duft endnu engang. Hendes fingre fulgte hulheden under brystbenet og gled ned indtil hun mærkede hans brystmuskler der hævede og sænkede sig. Det var virkeligt. Det havde ikke blot været en drøm. Hun kunne mærke smilet på sine læber glide op til hendes øjne.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I could teach you a thing or two. -Tatia

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum