Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» SIRTIMM ~ Who are you
Yesterday at 9:42 by Sierra

» Feeling all better (Razor)
Tors 21 sep - 18:15 by Razor

» Oh my god!.. You'r okay! - Sean
Tors 21 sep - 16:06 by Lori

» I don't think so ~ Natalie
Tors 21 sep - 9:40 by Jazmin

» Come on and show what u got ~ Rexxy (xxx)
Ons 20 sep - 23:37 by Rexxy

» A slave ~ Octavia
Ons 20 sep - 23:32 by Octavia Soames

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Tirs 19 sep - 12:42 by SIRTIMM

» Will you be my new playmate? - [Natalie emnesøgning]
Tirs 19 sep - 12:35 by Jazmin

» Really? Sure you ain't the evil fucker? [[Emery]]
Tirs 19 sep - 0:03 by Sajro

Top posting users this month
SIRTIMM
 
Razor
 
Sean
 
Lori
 
Sierra
 
Davia
 
Lydia
 
Caty
 
Regnar
 
Sajro
 

Statistics
Der er i alt 230 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Semira

Vores brugere har i alt skrevet 151187 indlæg in 7783 subjects

My Fight Is Not Over - Niylah

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Tatia on Fre 22 apr - 17:52

Påklædning


Det var ved at være omkring et halvt år siden hun var kommet ind i koblet. Hun var 15 år, men havde stadigvæk en del ting at lærer. Hun stod med Peter og Jesper på træningsbanen. Sværdkamp. Det var hvad de øvede idag, og hun hadede at skulle gå med dem. De kunne ikke lide hende og hun kunne ikke lide dem. Det var tydeligt på stemningen. De lavede ikke andet end at kommentere på hendes fejl. I deres øjne hørte hun ikke til hos dem. Nok havde hendes far været en del af packen tilbage i årerne før han forelskede sig i Tatias mor og flyttede væk, fordi hun ikke var samme form for shapeshifter. Tatia kendte ikke til den historie endnu, men hendes far havde trænet hende fra hun var lille og til han døde. Dog i de fire år havde hun ikke trænet meget selv. Det havde stået på overlevelse og ikke træning. Efter hun var gået fra Blakes gruppe, efter Ethan døde så følte hun sig ikke tilpas der. Så hun tog afsted, lidt efter havde hun fundet her til. En familie havde taget hende ind. Men hun havde aldrig taget dem ind. Tatia holdt sig meget for sig selv, undtagen når hun var nød til at indgå i relation med andre.
Kæppen ramte hende hårdt i ryggen så hun faldt forover. Et spark og hun blev væltet om på siden. Tatia kæmpede for at komme på benene igen, og det lykkedes. Dog var de to imod en. De var et år ældre end hende. Mente de var de sejeste. Den nye pige som alligevel ikke var så ny. Hun fik stryg. Sådan var det vel bare. Som hun kom op igen væltede de hende ned igen. Til sidst spyttede hun blod ud på jorden, og rejste sig så på igen. Hendes øjne glødede rødt. Hun snerrede vredt af dem. Hun kunne mærke hvordan hendes krop gjorde sig an til at forvandlingen ville træde ind. Kontrol havde hun ikke meget af.
"Hun kan ikke engang styrer sig selv. Du er ynkelig. Svag." Vrissede den ene af hende. De kastede et spyd der ramte hende ved den ene skulder. Tatia fløj i jorden bagefter og glemte alt vreden. Hun klemte ansigtet sammen i smerte imens de to drenge gik deres vej.
"Ge smak daun, gyon op nodotaim" Hviskede hun gentagende gange til sig selv, til hun fik trukket spyddet ud af hendes skulder. Så rejste hun sig op og gik ud af træningsbanen. Faktisk var det hendes mening at komme lidt væk, måske ud til søen? Hun haltede en smule, uden hun ønskede andre skulle bemærke det. Dog stoppede hun op da hun fik øje på Niylah.
"Heda." Sagde hun og nikkede anerkendende til sin alfa.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Niylah on Fre 22 apr - 20:23

Påklædning Hun er iført dette, dog uden make-upen også med dette slør omkring sit hoved. Hun har også sit velkendte smykke mellem øjenbrynene.

Der var træning denne dag, så hun stod og betragtede det hele. Hun betragtede de unge kæmpe, de trænede sammen. Hun havde før trænet med de unge, mange unge under ti. De havde endnu ikke lært at styre deres vrede, så her lærte hun dem at styre den. Hun havde selv som ung svært ved at styre sin vrede, det havde været både i den hårde måde men også den gode. Hun var kendt som en hård lærer, men samtidig også bestemt. Hun var en lærer, som forstod den smerte de gik igennem. Livet var hårdt, specielt når man var ung og specielt en ung shapeshifter. De dyriske gener, de var specielt i sine højder omkring teenager alderen.
Synet af Tatia, gjorde hende nysgerrig. Dog blev hun hurtigt opmærksom på hvad der skete, specielt det faktum hun blev irriteret af de to andre. Hun betragtede hvordan de overfaldt hende. Normalt gik hun op i hendes folk skulle være stærke, men dette var direkte absurd og på ingen måde noget hun gik ind for. Hun sagde intet, blot for at se hvordan Tatia ville reagere på det. Hun måtte indrømme den var flot, denne unge kvinde havde svært ved at kontrollere sig selv, men alligevel fik hun en smule kontrol.

Da hun gik væk, og her opdagede hende, nikkede hun blot til den unge kvinde. Hun gik hen til de unge drenge, og her blev hendes øjne røde "Vi behandler hinanden med respekt, vi er en flok og vi gør ikke den slags shit imod hinanden" hun knurrede, og her skulle de vise underdannighed. Hun greb fat i begge deres nakker, hvor hun rystede dem godt rundt. De pev, specielt fordi hun var stærkere end dem. Hun knurrede, og her slog hun deres hoveder sammen, før hun igen gav slip og her gav dem et advarende blik "I to skal give hende en ordenlig undskylding, og hvis jeg nogensinde ser jer agere sådan igen, så bliver det værst for jer selv" de vidste at dette betød, de ville blive straffet værre end dette.
De nikkede, og derpå skyndte de sig væk. Undskyldningen ville skulle gives senere. Hun betragtede dem, før hun igen vendte om og denne gik hun tilbage til Tatia "Er du okay?" hun lagde sin hånd imod hendes skulder, samtidig med hun gik et bekymret blik frem i sine øjne. Hun tillod ikke denne form for behandling af andre, så det gjorde hende sur, men også trist på Tatias vegne.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Tatia on Fre 22 apr - 23:27

Tatia stoppede op da Niylah gik efter at have nikket til hende. Da hun gik hen til drengene sank hun let en klump. Et lettere chok fik hun da Niylah greb fat i dem. De fortjente det. Det fortalte Tatia i hvert fald sig selv. De løb afsted så hurtigt de kunne da de gik muligheden. Tatia nikkede en enkelt gang da Niylah spurgte hende om hun var okay.
"Jeg klare den. Det gør jeg altid." Svarede hun med et svagt smil på læben. Niylah var nok den eneste indtil videre, som hun faktisk kunne kommunikere fornuftigt med. Men det var altid svært som ung at komme ind i en flok, alle i hendes aldersgruppe kendte jo hinanden godt før hun kom ind i billedet. Let sank hun en klump. Tatia skulle nok klare sig, det gjorde hun altid. Hun ville træne for sig selv lidt fra nu af, og når hun engang orkede igen, så kunne hun vende tilbage til træningsbanen. Hun skar en grimasse til smerten i den anden skulder, og lod sin hånd presse sig ind på såret. Det skulle forbindes.

"Drenge er drenge. De prøver bare at spille seje." Sagde hun og trak lidt ømt på skulderen. Hun regnede ikke sig selv for andet end en overlever. Hun så sig hverken som stærk eller på nogen måde til nogen nytte. Ganske let sank hun en klump.
"Ge smak daun, gyon op nodotaim." Sagde hun let, mest til sig selv. Det var et lidt gammelt sprog, men hun kunne det. Hendes far havde ikke talt andet de første år af hendes liv, så hun var tosproget. Tatia havde brug for at sidde ned, hun havde fået nogle hæftige slag. Selvom hun ikke ville indrømme det, så gjorde det ondt.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Niylah on Man 25 apr - 17:06

Hendes grønne øjne gled hurtigt hen over Tatias krop, selvom hun sagde hun klarede den...så var sandheden måske ikke så simpel. Tatia havde været igennem meget, hvilket også gjorde hun havde sin egen måde at reagere på tingene. Hun distancerede sig fra folk, hvilket var hendes måde at beskytte sig selv. Dog havde Niylah i sidste ende vist sig som for stædig, og hun ville altid beskytte sine egne "Men sådan burde det ikke være! Du er en del af denne flok, og vi beskytter hinanden. Jeg ved du har været såret dybt endda, men det burde ikke være om at overleve...livet burde være om mere end bare at overleve" hun lagde en blid hånd imod Tatias kind. Der var tydelig omsorg i de grønne øjne, en tydelig lyst til rent faktisk at ville Tatia hendes bedste.
Ved synet af den unge kvinde i smerter, rynkede hun brynet "Kom lad os få noget forbinding om det, vi kan ikke have en af mine bedste krigere render rundt og er kommet til skade" hun blinkede drillende med det ene øje, samtidig med hun fulgte Tatia op imod flokkens hus. Her gik hun med hende ind imod læge rummet, hvor hun kunne sidde og få ordnet sin skulder. Hun rystede på hovedet "Det er ligegyldigt, drengestreger er okay...hvad de gjorde er ikke okay! Vi er en flok, det er meningen vi skal arbejde sammen, hvis vi ikke kan arbejde sammen, så brydes det hele op. Alle har noget at gøre, alle har ofrelser at lave og vi skal alle gøre vores pligt. Dette betyder også at acceptere hinanden for dem vi er, samt vores forskelligheder" hende mere end nogen anden kendte til at skulle ofre noget. Hun havde skulle ofre sin egen glæde, muligheden for at kunne være lykkelig, blot for sikkerheden af flokken. Flokken kom altid først, også selv hvis det fjernede hendes egen lykke.

Hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå ved det hun sagde "Interessant motto, hvad betyder det hvis jeg må spørge?" hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå. Selv talte hun adskillige sprog, det havde været en hobby og en hobby der til sidst havde vist sig god. Som leder skulle hun tale med en del folk, og ikke alle talte sammen sprog, så hun lærte andre sprog, blot for at kunne kommunikere med andre "Hvis du har lyst, kunne du så lære mig dette sprog?" spurgte hun blidt. Hun ville gerne hjælpe Tatia, og hvis det kunne gøres igennem dette sprog, så ville hun med glæde gøre det

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Tatia on Man 25 apr - 18:26

Tatia var blot en pige på 15 år, som allerede havde fået sig en vane med at være okay. Det var slemt, men det vidste hun ikke. Det overraskede hende derfor hvad Niylah sagde til hende. Det fik hende til at synke en klump. Måske var livet mere end blot overlevelse. Tatia åndede let ud og sank en klump.
"Jeg håber du har ret. For det er virkelig trættende i længden." Svarede hun med et svagt skvæt smil på læben. Tatia nikkede da Niylah sagde de skulle få fikset hendes skulder. Det ville nu nok være meget smart ja. Så hun fulgte med, og tog sin jakke af. Der blev taget hånd om såret, blodet blev fjernet. Hun så imod Niylah imellem tiden.
"De skal sikkert bare vende sig til mig.. jeg har ikke været her så langtid." Et fire måneder var ikke langtid i hendes hoved, og tog. Hun følte sig tilpas, sådan da. Der var plads til forbedringer. Det var der vel altid. Hun fik ordnet sin skulder. Den skulle vidst bare holdes lidt i ro.

Da Niylah kommenterede på hendes sprog kiggede hun forundret op. At der faktisk var nogle som interesserede sig for noget de ikke kendte til.
"Get knocked down. Get back up." Sagde hun og smilte svagt. "Det har holdt mig igang. hele livet." Tilføjede hun. Hun nikkede let og pustede halv nervøst ud.
"Hvis du virkelig vil.. så vil jeg gerne lære dig det. Min far talte det til mig hver dag til han tog sine sidste åndedrag." Sagde hun så og slog blikket let ned. Det var vidst det tætteste nogle var kommet på at finde ud af noget om hendes barndom. Det fik hendes hjerte til at springe en takt over.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Niylah on Tirs 3 maj - 19:10

Hun smilede blidt Tatia "Det ved jeg. Livet føles trættende, det eneste man gør er at overleve og i længden glemmer man helt...ja at leve et liv. Man er så fanget i tanken om at overleve, man helt glemmer at man kun har det ene liv at leve" hun talte af erfaring. Som ung var hun fanget af ideen om at være den perfekte kriger, hun kæmpede og trænede, så til sidst mistede hun faktisk fornemmelsen af tiden. Hun var så fanget af at være den perfekte leder, at hun fuldkommen mistede sin tid med sine forældre og før hun vidste af det...var de døde og hun var efterladt helt alene. Hun havde aldrig rigtig haft muligheden for at sørge over tabet af dem, det var altid lagt væk og i stedet var der taget hånd om vigtigere ting.
"Men du vil lære det, jeg tror på dig og jeg tror på de evner du har. Du er utrolig stærk og jeg kan se på dig du har været meget igennem. Du stoler måske ikke fuldt ud på mig endnu, men vid at jeg altid vil være her for dig. Vi er måske ikke familie af blod, men vi er ikke desto mindre familie nu og du er min søster! Jeg vil beskytte dig, være der for dig og når du har allermest brug for hjælp, så vil jeg altid være lige bag dig" Der var varme i de grønne øjne, samtidig også en sandhed i dem. Fra første gang hun så Tatia, vidste hun at denne unge kvinde var bestemt for noget stort. Hun følte let hun kunne stole på hende, og det var samtidig også derfor hun sagde disse ting. Få kom virkelig tæt på hende, og Tatia var en af de få som virkelig kom tæt på.

Hun rystede på hovedet "Det er måske rigtigt, men du er en del af denne flok og du kender vores regler. Vi kæmper sammen og står sammen" de havde specifikke regler, regler som hjalp dem til at være stærkere. Dette betød samtidig også, at de skulle overholdes. Som en af de regler var der at flokken skulle fungere sammen, ingen gik imod hinanden og derved var deres opførsel ikke acceptabel. Nok havde det været måneder, men det var stadigvæk en anstændig tid og derved var det ikke okay hvad de gjorde.
Synet af Tatias ansigt, som hun spurgte ind til hvad der blev sagt, det fik hende til at smile. Det havde været et motto, men dog et motto hun havde holdt for sig selv. Tatia måtte derfor aldrig havde oplevet, at folk interesserede sig for de små ting. Det havde altid været det store billede, og nu var det første gang nogle spurgte ind til denne lille ting. Hun nikkede og lagde hovedet på skrå "Det er stærk, og ganske brugbart" ordende var gode, det mindede en om at uagtet hvor mange gange man faldt af hesten, så skulle man altid komme op igen og derved komme videre. Hun lagde en hånd imod Tatias nakke, hvor hun her blidt lagde sin pande imod den andens "Det ville være mig en ære" Det at hun lagde sit hoved imod Tatias, var en form for respekt. Hun viste at hun havde fuldtud tillid til hende, det at lukke sine øjne og være så sårbar, det var ikke noget hun gjorde for alle. Efter lidt tid fjernede hun dog sin hånd og sig selv fra hende

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Tatia on Lør 7 maj - 13:56

Alt Niylah sagde var rigtigt, og ikke noget som hun kunne modsige. Ikke noget hun havde tænkt sig faktisk. Tatia havde intet mål for sit liv. Hun havde aldrig haft sig meget af et mål, andet end at blive bedre end hun var den foregående dag. Det var hvad hendes far havde sagt. Det var det eneste hun havde at arbejde på. Let løftede hun blikket op på Niylah. Det var rigtigt. Hendes tillid til folk var der ikke helt endnu, på Blake og Audrey var den, men Audrey var vidst nok død. Pokkers levende døde og dæmoner. Hun rystede tanken ud af hovedet og lyttede til Niylah. Tatia gav Niylah et nik som tegn på hun lyttede, og et smil sneg sig da også på den unge shapeshifters læber. De grønne øjne gav en beroligende effekt fra sig, ikke fordi, at det var en evne Niylah havde, men fordi, at hendes mor havde haft grønne øjne. De kiggede på hende med en lighed. De var oprigtige, og det gjorde hun lyste let op.
"Jeg stoler på dig." Sagde hun så og sank en klump. Let kørte hun en hånd henover sine mørke lokker. Kløede sig i lokken. "Du gav mig en ny chance da jeg var alene og er venlig imod mig når ingen andre er." Tilføjede hun og sendte Niylah et varmt smil.

Tatia kendte reglerne i flokken. Hun havde brugt de første dage på at lære dem udenad. Hun måtte indrømme at hun var glad for at nogle virkede interesseret i noget hun kunne. Ikke kom med gode råd til at gøre det bedre, eller nedgjorde det. Niylahs hånd imod sin nakke og panderne blidt imod hinanden. I ren reaktion lukkede Tatia sine øjne. Følelsen af anerkendelse fra Niylah var stor. Den respekt. Tatia slog blikket op da Niylah fjernede sig fra hende igen. Let sank hun en klump.
"Det var hårdt først.." Let sank hun en klump før hun kastede sig ud i sin historie. Hun havde aldrig sat ord på den før. Dog følte hun alligevel den sten på hendes hjerte begyndte at blive skubbet lidt væk. Tatia rømmede sig en anelse inden hun fortsatte. "Min mor døde meget tidligt, men far sagde af en sygdom. Det vendte jeg mig til. De næste år var træning på træning. Jeg kom tit op og slås med nabodrengene. På trods af vi trænede sammen ofte, så blev jeg nogle gange bare så vred på dem." Fortalte hun og knyttede let sine hænder sammen. Hun slog blikket lidt ned og stirrede på sine hænder.
"Jeg var ved at miste kontrollen på en af dem en dag. Jeg var ikke mere end 7. "Tatia tog en dyb indånding. "Det var ikke det værste." Hun løftede de blå øjne op og kiggede på Niylah. Tatia var sårbar i sin fortælling, og det kunne ses helt klart.
"En dag fik vi uanmeldt besøg, imens jeg løb rundt i min ulveform. Vores gæster var jægere. De begyndte at jage mig rundt i huset, til min far skiftede form og angreb. De slog ham ihjel." Det flashede med minder for hendes øjne og det gik det til at krible koldt ned af ryggen på hende. Tatia bed sig let i læben. "Jeg dræbte den ene og stak af. Kom her til skoven. Fandt en gruppe. Jeg var der i nogle år. Følte mig aldrig hjemme. Min første kæreste var der... han blev dræbt af dæmoner.. jeg slog dem ihjel og forlod stedet." Så flyttede hun blikket over på Niylah. Let sank hun en klump. Hurtigt blev hun håndfladerne op til sit ansigt og skubbede tårerne væk da de vrimlede frem. Hun tvang et smil frem for at skygge for tårerne.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Niylah on Ons 11 maj - 21:11

At Tatia stolede på hende, fik hende blot til at smile. Det var vel altid dejligt at få af vide, en person man selv stolede på, stolede endda på en selv. Hun kunne havde valgt at kaste Tatia væk, ganske vist var hun en shapeshifter, men hun var en shapeshifter af en familie, som havde vanæret flokken. Ikke desto mindre så hun potentiale i den unge kvinde, og dette fik hende til at tage hende til sig. Hun hjalp hende, og havde faktisk ikke fortrudt det. Nogle af de ældre havde set ned på valget, dog havde hun selv holdt ved den og derved sagt dem imod. Denne handling havde aldrig været værdsat, men i sidste ende havde Tatia hurtigt anset som en god kriger og de accepterede hendes tilstedeværelse.
Hun smilede blidt "Jeg gjorde kun hvad så mange andre ville gøre! Du har en stor styrke i dig, og det ville være dumt at smide den væk" hun blinkede en smule drillende, dog kom der alvor op i hende "Selvfølgelig vil jeg ikke smide dig væk! Tatia du er en ufattelig stærk kriger, og måske har du kun været her i nogle måneder, men jeg kan allerede fornemme du har noget stort i vente!" hun ville se tiden an, se om Tatia virkelig var en god mulighed for denne position hun havde i tankerne. Det var samtidig også derfor hendes besked var en smule kryptisk, for hvis det viste sig ikke at være sandt, at Tatia ikke egnede sig, så ville hun aldrig havde fået det af vide.

Da Tatia begyndte at fortælle om sin barndom, satte hun sig på bordet ved siden af hende. Hun lyttede interesseret med, dog med en bekymret mine. Hun kendte til en hård barndom, men dog ikke i denne kaliber. Det måtte havde været hårdt, det at vokse op uden en mor. Hun havde en ufattelig stor respekt for Tatia, specielt at hun stadigvæk kunne forblive stærk, specielt efter alt hvad der havde været sket. Blidt smilede hun til hende "Du er så stærk, selv efter at havde mistet din familie, kæmper du stadigvæk videre. Du har klaret dig igennem så meget, men du har stadigvæk din flamme tændt! Jeg er så umådelig stolt af dig, jeg beundre din styrke og din viljestyrke" hun lagde en hånd imod hendes skulder "at græde er okay, somme tider skal man blot ud med det hele også kan man få det godt igen" hun fjernede dig fra bordet og gik om foran hende. Her lagde hun blidt sin hånd imod hendes kind, hvor hun med tommelfingeren fjernede de mange tårer som stadigvæk hang svagt imod den bløde hud
"Du kan være stærk, selvom du fælder tårer. Jeg kan fortælle dig en hemmelighed jeg ikke har fortalt nogen andre. Jeg mistede mine forældre da jeg var ung. Du døde i en ulykke, og jeg var hurtigt sat til at skulle være leder. Jeg havde ingen tid til at sørge dem, og alle havde store forventninger til mig. Jeg skulle være stærk for mit folk, og i det lod jeg ikke mig selv sørge. Jeg kunne ikke komme ud med min sorg og derved boblede det sig op inden i, til en dag hvor det blev for meget. Jeg satte med ned og begyndte at græde. Ikke det kønne gråd, men den rigtige grimme. Jeg græd og græd, og til sidst fik jeg det bedre igen" hun var normalt aldrig en til at vise svagheder. Hun havde ikke fortalt denne historie til nogen, endda ikke engang Wade havde hørt denne historie "Du har kæmpet i så lang tid, holdt alt sorgen inde....så har du nogensinde taget dig tid til at føle på dig selv? Du ved virkelig følt hvad du føler inden i, om der stadigvæk er sorg over alle dine tab" hun lignede en bekymret forældre, eller en bekymret søster, en som var klar til at give et kram skulle dette være nødvendigt. Dog i sidste ende også blot sætte et øre til alle mulige samtaler, en der ville bruge aftener på at snakke...skulle dette være nødvendigt og i sidste ende en som bekymrede sig om hende.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Tatia on Man 23 maj - 9:17

Tatia ønskede ikke altid at være nød til at være stærk, men det var blevet en vane som hun ikke ville kunne holde hen. Sådan var det nu. Hendes liv var en kamp om overlevelse. En kamp hun ikke vidste om hun kunne vinde. Let sank hun en klump.
"Min far sagde altid at når man gik igennem helved skulle man blive ved med at gå. At man skal blive ved med at kæmpe for at overleve, det sekund man giver op er man så godt som død." Fortalte hun. Hendes far havde været en stærk og vis kriger dengang han levede. Let kiggede hun op da Niylah fortalte sin historie. Tatia var opmærksom. Meget.
"Oso throu daun ogeda." Sagde hun så. "Vi kæmper sammen." Det var hendes ord efter Niylahs historie. Sorg var en stor byrde at bære, ikke værre end skyld, men nok til at være en byrde.  Tatia og svaghed var et ord som hun ikke ville kende til at vise.
"Jeg er ked af, at du aldrig fik lov til at sørge ud før noget tid efter." Måtte hun dog sige. Det var ikke rart følelsen var ikke rar.
Let frøs hun fast da Niylah spurgte hun nogensinde havde haft tid til at mærke sig selv. Let sank hun en klump. Det var ikke noget hun brugte tid på. Hellere holde sig selv travl.
"Jeg er ikke så meget for at at føle mig selv.. for så er alt jeg føler smerte... og det ved jeg ikke om jeg kan håndtere." Indrømmede hun og sank en klump. "Stedaunon don gon we; kikon ste enti. Dedøde er væk og de levende er sultne. " Let sank hun atter en klump. Det var et hårdt emne og egentlig ikke noget hun var specielt tryg ved at snakke om, selvom det skulle gøres. Hun følte sig mere på dupperne igen og rejste sig op. Rakshas blod var nøglen til hurtig helbredelse. En skam ikke alle flokke havde sådan en god healer.

Hun kunne ikke sidde stille for længe. Det var fysisk umuligt for hende.
"Heda." Sagde hun med et skævt smil. "Det betyder kommander, leder." Hendes øjne lyste en anelse op. Tydeligvis nød hun at fortælle sit sprog. Der var så få som forstod det. Hendes mor havde talt med det så længe og da hun døde sørgede hendes far at fortsætte med det lidt han kunne. Hvilket gjorde hun kunne det flydende. Faktisk fortrak hun at snakke det, men siden så mange ikke fattede hvad hun alligevel sagde. Så kunne hun ligeså godt bare tale så de forstod hende. Tatia trak skævt på smilebåndet.
"Du skal ikke bekymre dig om mig Niylah. Jeg skal bare bruge lidt tid til at tingene falder på plads. Hvem ved, måske om et års tid så ser tingene måske lysere ud for mig?" Sagde hun og gav Niylah et nik.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Niylah on Man 6 jun - 13:53

Hun nikkede "Han var en stærk mand, han var værre da han var ung...gud hvor var han stædig! Jeg kan huske engang at han troede fisken ville lægge æg i hans mave. Han blev så bange, at hans mor var nød til gentagende gange at forsikre ham om han var okay" klukkede hun, men dog rynkede hun brynet lidt efter. Det havde gjort hende ondt, da hun havde mistet ham som kriger. Hun havde trænet ham, kendt ham siden han var helt lille. Hun havde været gode venner med hans moder, og havde endda været der til hans fødsel og blev hans gudmor. Hun havde kendt den knægt siden han var en baby, så tabet af ham som en kriger gjorde ondt og dog vidste hun at han gjorde det for sin kærlighed til hans elskede. På trods af han ikke havde været en del af flokken, så havde han hendes respekt og det var noget hun havde fortalt ham kort efter han forlod flokken.
Hun nikkede smilende, dog var smilet ikke stort "Det gør vi" hun kæmpede altid side om side med sine krigere, hun ville ikke være en svag alfa, ikke være den som gemte sig bag sine mænd. Hun var typen som hellere end gerne ville gå i døden for hver og en af dem. Hun lagde hovedet på skrå "Din ulv er stærk, men hun ville ikke forblive stærk hvis hun skal tage alt din smerte. Overvind din smerte, og du har mestret alt, hvis ikke vil det overvælde dig og til sidst ende som din død" hun knyttede sin hånd og lagde den imod sit bryst "Du tror ved at holde dem væk, at de vil forsvinde, men det vil de ikke. At løbe fra sine problemer, vil blot gøre de dukker op igen og denne gang en hel del værre" hun talte af erfaring, talte af egne bedrifter. Da hun var ung, holde hun ofte sine følelser inde og i sidste ende gjorde det mere skade end godt.

Da hun med et kalde hende Heda, smilede hun stort. Det var et ord hun ikke havde hørt før, dog fik betydningen hende til at smile "Det kan jeg lide!" hun lagde sin hånd imod hendes skuldre, hvorpå hun gav den et klem. Hun klukkede "jeg bekymre mig for alle mine, det er forbandelsen ved at være en leder" pointerede hun drillende. Hun trak sig dog væk "jeg vil lade dig nyde dagen, hvis der er andet så ved du hvor du kan finde mig" hun smilede blidt til hende, hvorpå hun vendte sig om og forlod værelset. Hun havde et par enkelte møder hun skulle se til, og nogle som skulle trænes

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Tatia on Man 6 jun - 14:19

Hun var van til at løbe fra sine problemer, løbe så hurtigt hun kunne og ikke se sig tilbage. Hendes erfaringer var det ikke fyldte meget til sidst udover nogle dage, hvor det bare blev for meget. Men hun var ung, hun skulle finde den rette måde at håndtere sine følelser på. Finde sig selv og åbne sig nok op til at ville fortælle, hvad der skete. Være ærlig overfor sig selv, hvilket ikke var let for hende. Så hun gav Niylah et nik til at hun havde forstået, hvad hun skulle arbejde med. Tatia var glad for ,at Niylah syntes om Heda. Det kunne ses på hendes øjne. Tatia flyttede sine blågrønne øjne hen på hånden der blev placeret på sin skulder, og flyttede derefter blikket op på Niylah. Et skævt smil blomstrede sig op på den unge shapeshifters læber.
"Så bliver jeg vel nød til at vende mig til det." Svarede hun og vippede kærligt hovedet på skrå. Hun nikkede til det næste Niylah sagde også på sin alfa der forsvandt ud af værelset.

//Kort men tænkte out? <3

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Niylah on Man 6 jun - 14:19

//Jep out Wink

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Niylah

Antal indlæg : 134
Reputation : 16
Bosted : At the pack house in Ashen Wood Forest (West)
Evner/magibøger : Eternal youth

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: My Fight Is Not Over - Niylah

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum