Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» SIRTIMM ~ Who are you
Yesterday at 9:42 by Sierra

» Feeling all better (Razor)
Tors 21 sep - 18:15 by Razor

» Oh my god!.. You'r okay! - Sean
Tors 21 sep - 16:06 by Lori

» I don't think so ~ Natalie
Tors 21 sep - 9:40 by Jazmin

» Come on and show what u got ~ Rexxy (xxx)
Ons 20 sep - 23:37 by Rexxy

» A slave ~ Octavia
Ons 20 sep - 23:32 by Octavia Soames

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Tirs 19 sep - 12:42 by SIRTIMM

» Will you be my new playmate? - [Natalie emnesøgning]
Tirs 19 sep - 12:35 by Jazmin

» Really? Sure you ain't the evil fucker? [[Emery]]
Tirs 19 sep - 0:03 by Sajro

Top posting users this month
SIRTIMM
 
Razor
 
Sean
 
Lori
 
Sierra
 
Davia
 
Lydia
 
Caty
 
Regnar
 
Sajro
 

Statistics
Der er i alt 230 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Semira

Vores brugere har i alt skrevet 151187 indlæg in 7783 subjects

I guess you re stuck with me then - Wade

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

I guess you re stuck with me then - Wade

Indlæg by Gæst on Lør 23 apr - 23:09

Sted:: Ashen Wood Forest.
Omgivelser:: Skov.
Tid:: Middag
Vejr:: Mildt. Tør vejr.
Påklædning:: Klik
@Wade


Det var udenfor deres territorium. Hun havde fulgt efter ham denne gang. Han hadede hende jo i forvejen. Han kunne umuligt hade hende mere end han allerede gjorde. Det var som om, at han ikke turde lade hende komme ind, og ligemeget hvad hun gjorde så hjalp det ikke. Normalt blandede hun sig ikke i andres ting, men hun følte et behov for at vide, hvad der forgik. Raksha havde holdt sig i en afstand med modvind, så han ikke fik hendes fært. Hun forstod ikke. Forstod ikke, hvorfor han ikke bare ville give hende en chance. Det gjorde ondt et eller andet sted. De andre havde accepteret hende. På grund af hendes øje på Wade, opdagede hun en gruppe jægere som havde deres øjne på ham. Hun så en sigte imod ham lidt fra hende af. Hun sprang op, og løb derhen. Raksha havde lært at tvinge sine klør frem med kontrol, så hun angreb jægeren. Let kiggede hun op og fik de andre jægeres opmærksomhed.
"Duk dig!" Råbte hun til Wade da hun så en spænde en pil for at sende den afsted imod Wades ryg. Hun havde ikke nået at tælle, hvor mange der var. Men jægere gjorde hende vrede. Så fik hun øje på den ene af dem. Hun frøs fast. Synet sendte hende tilbage til da han havde stukket hendes brødre og søskende ihjel. Nogle af dem var små ulveunger... Han havde været med til at slå hendes mor ihjel. En pil ramte hende i låret og sendte hende på andre tanker. Hun vrissede af smerten. Vreden blussede op.
"Jus strein jus drein.." Vrissede hun arrigt. Man så hende egentlig aldrig som sådan vred. Når hun var i packen virkede hun som den glade og bare typen der kunne overskue det hele. Det tog hende kort tid om i ren og skær hævn løb imod jægeren. Hun bemærkede ikke hans kniv, alt hun fokuserede på, var minderne fra fortiden. Hun fik ham væltet, men fik en kniv i maven som tak.
"Jeg vil have min familie tilbage." Vrissede hun mere sørgeligt. De krystal blå ulve øjne hun havde gløede voldsomt. Det gjorde han genkendte hende. "Men jeg slog dem ihjel. Fortryder intet." Han fik hende skubbet fra sig, og satte sig over hende og gjorde an til at placere kniven i hendes hjerte.
"Du må da hilse dem fra mig."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I guess you re stuck with me then - Wade

Indlæg by Gæst on Søn 24 apr - 1:35

Han var iklædt en sort langærmet trøje der var lettere laset i det, viste lidt meget af hans kraveben, valget af den trøje var nu mere hvis han var heldig at støde på Tatia. Udover det havde han et par sorte bukser der var bundet sammen i toppen. Lige siden Raksha var blevet taget ind af Niylah, var han ikke særlig meget inden for. Han prøvede mere at tilbringe så meget tid som muligt med Tatia, dog uden at overdrive det. Når han var sammen med hende behøvede han ikke bekymre sig om noget.
Han var gået uden for deres territorium, inden han havde opdaget af der var en forfølger. Nu havde hun forfulgt ham i så mange dage at han næsten var blevet van til det. Han kunne bare ikke give slip på vreden rettet mod sin lillesøster Harley, og han nægtede at påtage sig endnu en rolle som broder, det var bare ikke det samme mere. Han kunne ikke lukke nogen ind ad den vej. Fint nok, han kunne acceptere at Niylah så hende som en datter, men hun kunne aldrig blive hans søster.
Fanget i sine egne tanker og i at holde øje med forfølgeren opdagede han ikke jægerne. Han så hurtigt op da hun råbte og nåede at flytte sig, nok til at pilen snittede hans arm og flåede trøjen op. Han så om mod hende, nåede lige at spotte pilen der fløj ind i hendes lår. Han vrissede en anelse vredt, ulven indeni begyndte at tage over ham, men han nægtede at forvandle sig. Han løb mod dem og væltede jægeren omkuld inden han overhovedet var i nærheden af hendes hjerte med kniven. Ud af sin egen vrede greb ham fat i jægerens hoved og i et hurtigt ryk knækkede han nakken på ham. Så tog han kniven og rejste sig for at se på de andre jægere.
Gå jeres vej. I får denne ene advarsel, eller jeg må være nød til at flå jer alle i stykker..” advarede han dem mens hans brune øjne begyndte at få et lys over sig. Han kunne forvandle sig når som helst, og hvis de troede at han så stærk ud nu, skulle de bare se efter han havde forvandlet sig til sin ulveform. De tog hans advarsel seriøs, mest fordi de overværede hvor hurtigt deres kammerat havde lidt en bitter slutning på sit liv.
Han rystede let på hovedet for at komme til sig selv, hurtigt forsvandt vreden og han slappede af i sine skuldre. Han gik hen og løftede Raksha op inden han vendte sig og gik tilbage mod deres lejr:” Hvad er der med dig og accept. Kan du ikke bare acceptere at jeg ikke kan lade dig være min søster?” spurgte han men han roligt gik afsted. Han rystede bare let på hovedet af hende da han så hendes sår:” Du observerer ikke nok på slagmarken. Derfor fik han stukket dig i maven.” konstaterede han mens han kiggede på hendes mave.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I guess you re stuck with me then - Wade

Indlæg by Gæst on Tirs 10 maj - 10:50

Hun syntes selv hun havde situationen over kontrol da hun fik grebet om kniven, men hun var vred. Blændet af tanken om hævn. Dog ved et højt knæk kom hun ud af verdenen igen. Han løftede hende op, hvilket overraskede hende. Var han sikker på det ikke var for anstrengende? Da han snakkede til hende sprang hun dog ud af hans arme i protest. Hun tog sig let til såret, men det healede. Det havde hun evne til at tage sig af. Hun lagde armene overkors og slog blikket væk imens hun rystede en enkelt gang på hovedet.
"Jeg beder dig ikke om at være min bror." Sådan så hun det. Let sank hun en klump og så på ham.
"Mine observationer på slagsmarken fejler intet. Hvis de fejlede noget var du blevet ramt mere end en gang Wade." Vrissede hun let. "Men lad mig spørge, hvad ville du gøre. Du står ansigt til ansigt foran en som slagtede dit folk.. fortæl mig, hvordan ville du reagere?" Spurgte hun lidt koldt. Hun vendte blikket let tilbage.
"Du lod dem gå. For hvad jeg ved af, så jager de ulve. De bliver mere og mere grådige, måske er de på vej hen til vores hjem lige nu, eller bare i området." De blå øjne hun havde som ulv lyste op i tanken om det. Hendes instinkter ville altid være at beskytte sin familie, og efter de døde. Så var hun fundet af Niylah. Det havde ikke været det samme i starten, men hun havde vendt sig til det nu. Hun havde fundet en måde at leve med det på. Det eneste problem var den samme scene der udspillede sig i sine drømme, som hun havde set lige før. Raksha tog sig til hovedet og var næsten lige ved at gå ud af sit gode skind til hun fandt sin indre ro igen. De blå øjne blev mørke igen og hun så på Wade. Raksha vidste ikke, hvorfor hun reagerede så kraftigt nogle gange, og det var unormalt for hende at vise sin vrede foran andre fra flokken. Så at Wade så den, brød hun sig faktisk ikke om, hvilket også var tydeligt.

Raksha drejede blikket imod, hvor de var forsvundet hen. Såret healede og der var ingen skade at se mere. Let pustede hun ud og lod armene falde ned langs hendes side.
"Vi skulle have dræbt dem. Vi kunne have taget dem." Sagde hun så lidt lavt, men højt nok til at han kunne hører hende. Så sukkede hun.
"Må jeg spørge om noget?" Spurgte hun så, men med intentioner om at hun ville spørge selvom han sagde nej. "Hvorfor er det lige du hader mig så meget? Jeg kan ikke se, hvad jeg har gjort siden du hader mig så meget.." Let sank hun en klump og så ham i øjnene. "Du skal ikke engang vove på at lyve, bare kom med det. Jeg er ikke et lille barn, jeg kan tåle sandheden." Tilføjede hun og sank så en klump. Nok forstod hun ikke alting ved at være menneske, men hun forstod nok. Derfor forstod hun at han undgik hende som at han hadede hende. Det var vel kun så simpelt, men hun vidste ikke hvorfor, for hun kunne ikke se, at hun havde gjort ham noget. En mærkelig følelse i hendes krop sagde, at hun ikke brød sig om, at han ikke kunne lide hende. Det spejlede sig også i hendes blik. Ikke, at hun var klar over hvilken følelse hun sendte afsted via sit kropssprog. Det havde hun sjældent.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: I guess you re stuck with me then - Wade

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum