Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
Top posting users this month
Gil
 
Lori
 
Claan
 
Sean
 
Vetis
 
Jazmin
 
Gautham
 
Fenrer Leidolf
 
Jake
 
Razor
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Armelia

Vores brugere har i alt skrevet 151050 indlæg in 7781 subjects

Sometimes history does repeat itself - Elektra

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Sometimes history does repeat itself - Elektra

Indlæg by Tatia on Søn 8 maj - 0:34

S:: Sommerfugle stenen, samme sted som da de var børn.
P:: [You must be registered and logged in to see this link.]
[You must be registered and logged in to see this link.]


Hun havde ikke været på besøg ved huset siden hun var 9 og stak af. Idag havde været den dag. På trods af hendes fravær de seneste dage. Kidnapningen med Razor havde taget hende dage. Fanget få dage efter med Wade. På trods af den konstante fare, mindede det hende blot om, at hun havde brug for at trække vejret selv. Så selvom Wade og Niylah ikke havde været glade for tanken om, at hun tog på en mindre tur. Så havde hun gjort det. Dog var hun ikke nået langt før hun havde hørt børn løbe rundt og lege på græsset som hun havde gjort for mange år siden. Så Tatia havde vendt om. Hun nåede til stenen, hvor sommerfuglene havde fløjet rundt. Tatia sank en klump og tog halskæden op af sin lomme. Hun klemte den i sine hænder og trak den så over sit hoved. Hun havde den stadigvæk. Et slag i hovedet fik sat hende ud af spillet. Følelsen af at blive slæbt hen af jorden var ved at være noget hun havde vendt sig til. Folk havde ikke behandlet hende som andet end skidt de seneste dage. Lænkerne om hendes hænder. Bundet til et træ. Let slog hun de blå øjne op og ventede på at hendes syn blev klart. Han stod med hendes sværd i sine hænder.
"Er det ikke noget med, at det er ædelt, hvis en kriger går ned ved sit eget sværd? eller er det skuffelse? Jeg kan ærligtalt ikke huske det." Victor. En ven af Kevin. Hun skulle have set den komme. Let sank hun en klump. Han fægtede rundt med sværdet som var det et legetøj. Han snittede hendes arm først. Hun skar ansigt.
"Pæn halskæde du har dig der." Sagde han så og trak den over hendes hoved. Tatia bed sig fast i hans håndled og bed et stykke hud af. Hun spyttede det ud på jorden. Dog slap han af med halskæden.
"Sindssyge kælling!" Udbrød han og i hans chok placerede han sin næve så hårdt han kunne på hendes kind. Tatia spyttede noget blod ud på jorden, inden hun rettede ansigtet op imod ham igen. Tatia sagde ikke meget, hendes blik var rettet imod halskæden. Du skal ikke være bange, tag denne halskæde og det vil gøre dig stærk Ordene gav ekko i hendes stemme. Selvfølgelig vidste hun godt, at halskæden ikke gjorde hende stærk. Hun havde været stærk uden at have den på sig, men hun så det lidt som et anker hun kunne smide sin frygt over på. Jeg vil altid være hos dig Tatia Tatia sank en klump på minderne der fløj tilbage. Måske var det fordi, at det føltes som om, at hun havde oplevet denne historie før. Bare fra et andet synspunkt.

Victor vendte sig rundt som om, at han hørte nogle. Han blokerede hendes udsyn.
"Vil du være med? Jeg er næsten lige startet." Det var som om, at han tilbød nogle at være med til dette torturtogt han havde planer om. Let bed Tatia sig i underlæben. Hendes hoved havde virkelig brug for ro. Og gerne snart. Alle de slag var en ting, det efter var noget andet.
"Ge smak daun, gyon op nodotaim." Hviskede hun for sig selv. Det var ord hun nærmest turde vædde med hun hviskede i søvne, ikke at hun ville pine Wade med hendes mareridt. Der var ingen grund til at bekymre ham for hende mere end han måske allerede var. Tatia lod sit hoved falde ind i mod træets stamme og puste ud.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sometimes history does repeat itself - Elektra

Indlæg by Gæst on Søn 8 maj - 11:36

Påklædning Hun er iført dette og hendes hår er sat op i en form for knold.

Det havde været længe siden, dog føltes det næsten som få dage. Som hun vandrede rundt i skoven, kunne hun nærmest fornemme den følelse, følelsen som havde optrådt den eftermiddag. Det havde været den eftermiddag hvor hun havde begået sit første mord, også endda i æren af at redde sin daværende veninde. Nogle dage tænkte hun tilbage på Tatia, og her kom hun til en undren om hvad mon denne unge kvinde nu lavede. De havde ikke set hinanden i mange år, efter hele opgøret med sine forældre, havde hun taget det valg at stikke af. Dette medførte dog til, at hun i mange år ikke så sin barndomsveninde og derfor nu ikke vidste om hun overhoved var i live eller ej.
Hun kastede tanken om fortiden væk, og hamrede kniven ind i brystet på ham. Den berusende og næsten ophidsende følelse var der endnu. Den var dog blevet bedre igennem hendes voksne liv, og nu blev hun nærmest helt tændt af at forvolde dem smerte. Der var kontrol, men også en følelse af magt. Ingen kunne i sandhed få så meget magt, medmindre de holde en andens liv i deres hænder. Hun kunne med lethed dræbe denne mand, men hun kunne også skænke ham livet. Dog i sidste ende valgte hun det første. Netop som hun skulle til at skænke ham det sidste stik...det som ville ende hans liv, fangede lyden i det fjerne hendes opmærksomhed. Selvom hun havde en lyst til at trække det ud, så var denne lyd bekendt og hun ville gerne se det an. Hun trak derfor kniven ud og hamrede den ind imod hendes hjerte, hvilket til sidst tog hans liv.

Hun forlod den døende mand, hvor hun her begyndte sin færd imod denne så velkendte lyd. Hun kunne ikke sætte sig ind på hvad det var, men et eller andet gav hende en følelse af deja vu, som havde hun prøvet det hele før. Specielt synet der mødte hende, kvinden der var lænket til træet og manden der ville dræbe hende. Det var så velkendt med det syn der havde mødt hende, dengang hun ikke havde været mere end kun fem år gammel. Dog havde hendes øjne fanget synet af en smuk halskæde, hvilket blot fik hende til at betragte kvinden desto mere. Halskæden havde været en gave til hendes barndomsveninde, et håb om den unge pige ikke ville være bange og nu var den i hænderne på en idiot. Det gav hende en pludselig følelse af vrede, specielt fordi denne mand ikke skulle røre halskæden. Den var ikke for ham og derved skulle han bøde for det.
Hun betragtede hvordan han vendte sig imod hende. Han havde vel opdaget hendes tilstedeværelse...hun havde jo heller ikke forsøgt gemme sig, så det var vel kun forståeligt. Let gemte hun kniven og gik frem. Som hun bevægede sig imod manden, havde hendes øjne ikke et sekund fjernet sig fra idioten. Hun lignede nærmest et rovdyr, som bevægede sig imod sit bytte "Jo hvorfor ikke" hun tog sværdet fra knægten og vendte sig herimod Tatia. Hun gik på knæ, greb fat om den andens hage og her betragtede hun hende "Kønt ansigt" indrømmede hun, dog blinkede hun med det ene øje...som et tegn på at hun var på Tatias side.

Hun rejste sig op igen, og her hamrede hun sværdet igennem maven på ham. Hun lod ham støtte ind imod hendes egen krop, mens lyden af smerte passerede mellem hans læber "Du gjorde Tatia bange, ingen gør Tatia bange" knurrede hun. Hendes øjne blev gyldne, hvilket blot talte om hendes mere dyriske side var på overfladen. Knægten var chokeret, han havde fornemmet mørket i hende, men aldrig troet hun ville skænke ham synet af den eller for den sags skyld følelsen af den. Hun trak sværdet ud og som han faldt på knæ, med sine hænder omkring det blødende sår, var der intet at finde i de gyldne øjne. De var tomme for følelser, og nærmest et sandt mareridt. Han fik sit sidste stød, da hun skar hovedet af ham og her lod ham møde sin ende.
Hurtigt smed hun sværdet fra sig, hun tog halskæden op. Til hendes held var der intet blot på, så hun lod den glide ned omkring Tatias hals. Så hurtigt som hun kunne fik hun Tatia befriet "Er du okay" spurgte hun med hovedet på skrå. Hendes øjne havde igen taget den velkendte nærmest sorte farve og selvom hun ikke forstod sig på følelser, var der en svag bekymring at ane i de mørke øjne

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Sometimes history does repeat itself - Elektra

Indlæg by Tatia on Man 9 maj - 9:14

Tatia kunne mærke frygten sad på kanten til at bryde ud, men den blev erstattet med vrede. En vrede for, at folk ikke bare kunne lade hende være i fred. Først da han bad en om hjælp reagerede hun med en smule panik i øjnene. Det virkede pludselig håbløst at være andet. Hun ville ikke være ynkelig. Tatia fik intet ud af at sidde og tigge om sit liv. Det var sikkert det han ønskede alligevel. Så snart hun fik øje på kvinden, virkede hun genkendt. Det gav hende en underlig ro selv før kvinden satte sig ned foran hende. Dog spillede hun rollen som offer ret så godt, selv overfor det bekendte ansigt. Det hele virkede som deja vu. Det var sket før. Ikke med de samme roller til de enkelte, men historien var den samme.
Tatia lod de blå øjne følge sin barndomsveninde med øjnene da Harley rejste sig op. Sværdet der fløj igennem Victor fik kort hendes hjerte til at springe en takt over. Dog i stedet for et negativt chok, så var hun mere lettet end bange. Tatia kunne mærke hendes hjerte blive fanget tilbage bag sine tremmer igen, efter den vilde tur næsten ud af brystkassen. Harley skar hovedet af manden, hvilket gjorde hun lagde hovedet lettet tilbage imod træstammen.

De blågrønne øjne gled henover Harley bagefter da hun samlede halskæden op fra jorden. Her blev den lagt omkring hendes hals. Kort efter var hun på benene igen, og armene var frie. Hun havde en enkelt rift fra hendes sværd på hendes arm. Kinden var mærket rød, men det var en mindre detalje. Smerte påvirkede hende ikke rigtig som den måske burde. Let nikkede hun og samlede sværdet op på jorden. Tatia tørrede blodet af i Victors tøj, og placerede derefter sværdet på sin rette plads i sin holder på hendes ryg.
"Jeg klare den." Sagde hun for at bekræfte, at hun faktisk var okay. Det var ren og skær instinkt at hun svang armene omkring sin gamle veninde. Hun tog en indånding af hendes fært, hvilket gjorde hun ganske enkelt først troede Wade var der. Derfor slap hun og kiggede sig omkring. Som om hun havde hørt noget i skoven, men det var egentlig blot færten som for kom hende virkelig bekendt. Tatia kendte ikke til, at det var Harley som havde dræbt Wades forældre. Hun vidste de var blevet dræbt og hans søster var væk. Tingene faldt hurtigt på plads for hende, og dog. Så rystede hun let på hovedet.
"Jeg synes jeg hørte noget." Undskyldte hun og sendte så Harley et varmt smil. Tatia havde altid kendt til det mørke i Harley. Det var ikke det samme som ved hende selv, for hun fandt ikke fornøjelse i det medmindre det virkelig var fortjent eller hendes ulv fik frit løb.
"Det er så længe siden." Sagde hun og lagde en hånd på Harleys arm. Tatia selv bar da fært af Wade, de brugte trods alt meget tid sammen. Hun var Wades, og det var ingen hemmelighed. Måske var det derfor hun ligeså stille kunne se de små ligheder, som der nu var i søskende, men også færten. Lige nu fik hun sat sine barndomsminder og ansigtet af Wade blev sat ind. Det var egentlig lidt sjovt.

Glimtet af sommerfulgene ovre fra stenen fik hende til at smile. For hende som barn havde den sten og de sommerfugle været et godt minde for hende som hun holdt fast i. Blikket faldt tilbage på Harley.
"Så fortæl mig, hvad har du haft årerne til at gå med?" Spurgte hun og sendte din gamle veninde et smil.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sometimes history does repeat itself - Elektra

Indlæg by Gæst on Ons 11 maj - 20:19

Ved bekræftelsen om Tatia var okay, nikkede hun og tørrede sit ansigt. Nok havde hun intet imod at dræbe, men det betød da ikke hun ville være dækket i blod hele tiden. Dog da et par arme med et lukkede sig omkring hende, rynkede hun brynet og stivnede. Hun havde ikke været vant til denne slags behandling, nok holde hun af sin familie, men de gav ikke kram ud. Så i sine mange år hos dem, havde hun aldrig oplevet denne slags ting. Hun rynkede brynet, men dog lagde hun forsøgende armene om Tatia. Hun havde ikke set denne unge kvinde i mange år, så det var helt underligt at se hende igen. Sidst de så hinanden, havde været da hun slog sit første menneske ihjel, og her trådte hun officielt ind i det mørke. Hun omfavnede sit indre mørke, og senere endte hun med at myrde sine forældre koldblodigt.
Selvom krammet ikke var forfærdeligt, så trak hun sig hurtigt væk og her trådte hun lidt væk. Det var for fysisk for hende, og derved helst ikke noget hun ville ud i. Hun kunne ikke forklare hvorfor, men hun ville helst ikke disse blide omfavnelser. Hun rynkede brynet, da Tatia med et sagde hun havde hørt noget. Selv havde hun intet hørt, så hun sagde dog intet. Ved følelsen af hud imod sin arm, kastede hun sit imod hende "Det kan man nemt sige! Sidst vi så hinanden, var vi ikke andet end børn" medgjorde hun nikkende. Det var så sandelig længe siden, de havde jo ikke været andet end børn.

Ved spørgsmålet om hvad hun havde lavet, trak hun på skulderne "Ikke meget, jeg har rejst rundt" hun havde lavet en del, alt ligefra at myrde til at forelske sig. Livet havde budt hende på mange ting, og ikke alle var lige gode. Mange af de dårlige ting var hun dog selv skyld i, hvor de gode kom fordi hun tog dem. Hun havde været adopteret ind af en eneboer, derefter en rig familie. Hun havde gjort så meget, og alligevel var dette ikke ord hun udtalte til den kære Tatia "Hvad med dig? spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Hun vidste ikke helt om hun rent faktisk gad høre svaret. Et sted kunne hun ikke være mere ligeglad, men et andet sted i hende holde fast i de blide minder fra da de var børn og dette gav hende lysten til rent faktisk at lytte.
Hun havde opdaget den svage duft af noget velkendt. Dog kunne hun ikke sætte navnet på det, så derfor nævnte hun det ikke. Sandheden var at hun ikke længe havde set Wade, så derfor havde hun ikke haft en lugt af hans fært og med andre ord fremkom den ukendt. Dog via den svage sammenblanding af hendes egen, fremkom det alligevel svagt bekendt, og derved noget hun skulle holde øje med.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Sometimes history does repeat itself - Elektra

Indlæg by Tatia on Tirs 17 maj - 10:57

Det var underligt. At se Harley igen. Både på en positiv og negativ måde. Det mindede hende om da hun var barn. Mindede hende om hendes uskyld og de løfter hun lovede sig selv, men aldrig havde overholdt. Som aldrig at ville slå ihjel. Det løfte havde hendes vrede hurtigt brudt og hun var langt fra uskyldig mere. Tatia lyttede til Harley. Rejst rundt. Det lød spændende. Også en smule ensomt, hvis det var alene. Tatia ville hade at rejse alene, hvis hun skulle rejse skulle Wade med hende. Så kom spørgsmålet til hende, ja, hvad havde Tatia lavet i tidens løb. Minder fløj igennem hendes hoved og suste rundt forbi hendes øjne. Så sank hun kort en klump inden hun gav sig til at svare.
"Jeg rejste rundt i skoven efter mine forældre døde. Jeg er beta i en flok nu. Livet går endelig bedre for mig." Svarede hun med et smil på læben. Der var stadigvæk rester af blå mærker på hendes krop fra hændelsen forleden med Razor. Det var lettere at forstille sig at man var okay end at blive okay. Tatia tog sin jakke af og lod den falde til jorden. Så rev hun et stykke stof af sin top for at få det bundet om sit sår på armen. Så tog hun jakken over igen, og vendte opmærksomheden fuldt ud til Harley.
"I kom aldrig tilbage." Sagde hun så lidt tøvende. Tatia kendte ikke til, hvad der var sket. Men det havde undret hende, at hendes veninde pludselig ikke kom tilbage. Det havde gjort ondt. "Hvorfor kom du aldrig tilbage?" Spurgte hun så og snak en klump. Fortiden gik i hende. Ganske kort i hvert fald. Hvis det var Wades søster, så vidste hun jo godt forældrene var døde, men Wade var jo aldrig gået i detaljer - ikke at hun bebrejdede ham. Derfor vidste hun dog ikke at det var Harley som havde stået for det.

Tatia pustede let ud. Så rystede hun let på hovedet af sig selv, over at hun faktisk stod og gravede i fortiden. En fortid hun egentlig havde lagt bagved sig. Hun ønskede egentlig ikke at gå dertil. Fortiden efter sidst hun så Harley havde ikke bragt andet end smerter. Kort glemte hun følelsen af andet end smerte forbundet med sin oplevelser med Razor. Så sank hun en klump. Måske var Harley den rigtige til det mål hun havde sat sig. Et mål om at dræbe alle dem fra arenaen.
"Jeg har mødt nogle idioter forleden..." Hun løftede blikket op. "Jeg vil gerne dræbe dem, for hvad de har gjort, men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg ved det er meget at spørge om... men hvis du skulle lyste.. kunne jeg bruge dine gode talenter?" Spurgte hun. Tatia var langtfra lille og uskyldig mere. Ikke det som det lignede overhovedet. Spørgsmålet var blot om det kunne få hende til at finde fred. Hvis Harley ikke ville med, så ville hun nok ikke gå derhen. Ikke idag. En eller anden dag. At bede flokken om et hævn togt ville hun aldrig kunne finde på. Det var hendes kamp, og grunden til hun spurgte Harley var fordi, at et hun følte sig altid frygtløs i selskab med Harley. Den anden ting var, at det måske kunne fodre mørket i Harley en smule.







_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]
I used to see beauty in people, but now I see muscle and bones
avatar
Tatia

Antal indlæg : 634
Reputation : 27
Bosted : In a cabin in Ashen Wood with Wade.
Evner/magibøger : Fire energy

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sometimes history does repeat itself - Elektra

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum