En hjælpende hånd (Razor)

Eftermiddagssolen er ikke varm, men hellere ikke kold. Det viste at foråret er først ved at starte op. Firewood Village var en dejlig lille landsby der havde det hele. Et sygehus, en kro og et godt samfund. Folk hjalp hinanden og havde det godt sammen.

En ung uddannet læge sad på en terrasse foran sin hytte. Hans mørke krøller var samlet i en knude i nakken. De brune øjne fulgte folk på gaden og sommetider gled op mod himlen. Razzy var ny her og kendte ikke mange folk. Han var lige uddaner og havde valgt at flytte væk fra sin hjemegn og starte et nyt liv efter en voldsom tragdie ramte ham. Med et suk lod han sit hoved hvile på sin arme. Fuglekvider og vindens rusken var en behalig lyd.

Idag var der ikke kommet nogen der havde brug for hans hjælp, men han ikke andet at tage sig til. Han havde været ude og løbe i sin ulveform og manglede ikke noget mad. Han begyndte at døse hen, men hørte et brag fra en af sidegaderne.

Livet på kanten var det liv Razor nød allermest, chancen for at udfolde sig på den måde havde dog ikke budt sig voldsomt meget den seneste tid. For mange normale folk ville den spænding Razor havde i sit liv sikkert været rigeligt, men med en eventyrlyst som denne unge fyr havde, var normalt ikke nok. Hvilket sikkert var grunden til at han de sidste par timer havde rendt på bygningerne tage i forsøg på at fange krager. Det var åbenbart ikke en så let opgave som han først havde troet - de var ikke helt dumme de fugle.
Han var endnu engang smuttet hjemmefra, men som sædvanligt bevidst om at der ikke måtte gå alt for mange timer før han var hjemme igen, han skulle nødig nyde noget af at være spæret inde eller noget. Hvis det var hvad straffen ville blive til denne gang. Hans Herre Jack havde vel efterhånden fundet ud af hvad der virkede og ikke virkede hvis han ville håndtere Razor bare nogenlunde. Hvilket Razor faktisk kun var glad for, uvisheden i at leve et sted han ikke helt vidste om han egentlig burde leve havde været forvirrende og forvirret var ikke noget han synes om at være. Tingene var begyndt at give en smule mere mening - også alligevel ikke rigtig, der var en masse andre ting han havde fået ind i sit liv han endnu ikke havde fået taget helt stilling til endnu.

" Du du duuuu how do you doo ~ " mumlede han stille med et lille grin mens han spadserede over et tag med retning mod en flok fugle, denne gang dog ikke krager. Tværtimod en lille gruppe duer der sad og sagde deres nu så kendte duelyd. Han bevægede sig stabilt afsted på det ellers glatte underlag med hænderne frem for sig klar til at snuppe en due. Han hoppede frem for at fange en, men i det han landede tæt ved duerne, trådte han på en løs tagplade og taget gav efter under hans fødder. Han nåede ikke at reagere voldsomt meget før han var på vej ned fra taget gennem luften og landede halv på en kasse og en bunke brædder der stod skråt op af husmuren. Ikke just en behagelig landing men det var ikke slaget fra landingen Razor ærgrede sig over, nej det var det mislykkede forsøg på at fange en due. " Dang it! stupid biiird " mumlede han lidt for sig selv. Undrede sig et øjeblik over hvordan han kunne være faldet ned, han havde normalt en fantastisk balance og faldt sjældent, det galt åbenbart ikke når underlaget under ens fødder ikke var til at regne med. Han blev liggende et par sekunder med blikket rettet op mod taget, før han så endelig skubbede et bræt til siden med sin ene hånd og satte sig lidt op. " Hn?.. what the.. " Mumlede han kort da duften af blod ramte hans næse og han lod blikke glide ned over sin anden arm, som tydeligvis sad helt forkert, bag armen var hans trøje så småt blevet våd - ikke af vand men af blod som kom fra en flænge ned over hans side og ribben. Tydeligvis fra et rustent søm som stak ud fra et bræt under ham, der sad hvert fald et mindre stykke tilbage af hans trøje.

Trods han var ny her vidste Razzy godt at det ikke var alle som var glade for at få en fremmedes hjælp.dog rejste han sig op og gik mod lyden. Folk kikkede ned af en sidegade og rystede på hovedet. "Den dreng lærer det aldrig." mumlede en ældre kvinde. "Lægen nægter at hjælpe ham mere, men man ved aldrig." svarede en anden. Razzy begyndte at småløbe og nåede hen til sidegaden. Der var en ung mand. Med blod.

"Er du okay?" spurgte han og nærmede sig den unge mand forsigtigt. Hans brune øjne gled hurtigt undersøgende over ham. Han satte sig på hug et stykke fra ham. "Hvad skete der?" Solens stråler ramte dem lige og den unge mand var faktisk ret..speciel. Han kunne ikke sætte fingeren på hvad. Han kikkede sig over skulderen ud mod gaden. Folk gloede på dem og så på hinanden. "Lad ham være." Razzy rystede på hovedet.

Razor hørte godt folk kommentare, men som sædvanligt tog han dem ikke til sig. Folk skulle altid blande sig i alt andet end hvad de burde - han måtte vel gerne lege på tagene hvis det var hvad han havde lyst til. Folk bekymrede sig for meget og det var til tider en smule belastende, også alligevel en lille smule underholdende - man kunne vel ikke stoppe dem i at føle? Han rettede dog blikket op mod en mand som kom ned af gaden, tydeligt med retning mod Razor som netop var endt i et ikke planlagt kaos. " Jep, jeg er helt okay, du skulle hellere spørge de stakkels brædder, ikke allesammen overlevede mit overfald, poor guys " sagde han så bare lidt med et lille grin. Han havde da ikke planer om at informere om sine egne skader, de var ikke så vigtige. Ikke lige nu hvert fald, sikkert først når det så småt begyndte at gå op for ham at han egentlig ikke rigtig kunne bruge sin arm.

" Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg det ikke helt.. Måske var det fuglene der skubbede mig ned, evil bastards. De blev sikkert sure over jeg forsøgte at have en plads deroppe også.. Egoister hele bundet! " sagde han så bare og skævede kort mod dem der små snakkede bag manden. Han rettede sig dog så bare en smule op før han skubbede sig lidt væk fra nogle brædder der gjorde hans måde at sidde på en smule irriterende. " Du burde lytte til de sladdertanterne, jeg er ikke din tid værd - der er helt sikkert andre der har meget mere brug for din hjælp end jeg har, hvis altså det var hjælp du kom rendende for at tilbyde. Jeg har det fint! eller vent, det passer ikke - fint er at undervurdere - har aldrig haft det bedre " sagde han så bare med et smil før han rejste sig op, kort med en smule besvær da han ikke lige kunne bruge sin arm til at støtte sig som han ville. Men op at stå kom han da. Duften af blod fløj omkring ham og synes kun at blive værre, måske havde sømmet stukket dybere end han først havde regnet med. Hovsa.

Razzy stirrede køligt på den unge mand foran sig. "Jeg er en læge og mit job er at hjælpe sårede folk. Lige meget hvor mærkelige de er!" Det sidste råbte han over skulderen og rakte sin hånd ud. "Lad mig se din arm. Fugle kan være lumske små væsner." Han så op på fuglene der kikkede ned på dem. En knurren brød frem fra hans hals. De mørke øjne satte sig atter på den unge mand. Han købte ikke den løgn han fik smidt i hovedet. "Det der ser ikke fint ud i mine øjne." Han blik blev mildt. "Jeg ville bare gerne hjælpe. Kom med mig tilbage til min hytte. Jeg renser det, forbinder det og så kan du gå?"

Razor lod blikket hvile lidt på manden før han så bare rynkede næsen lidt. " Nope.. du kunne forgifte mig eller holde mig fanget i din kælder i evigheder. Er desværre ikke så heldig at have evigheder til levetid, så min levetid foretrækker jeg at bruge andre steder end i en mørk og skummel kælder. En læge kan være mange ting. Ikke nødvendigvis alle sammen nogen med venlige tanker eller evner der rækker langt nok indenfor deres fag. Jeg kunne komme ud og mangle min arm. " sagde han så bare og skævede kort lidt mod sin arm. Han kunne ikke rigtig bevæge den, det ville måske være smart at lade manden kigge på den. Det kunne vel i princippet ikke blive værre. Halvdelen af hvad han sagde gav sikkert ikke mening og var helt sikkert ikke sandheden. Manden ville nok ikke spærre ham inde i hans kælder, det var spild af tid, desuden var Razor et helvede at holde fanget, man ville aldrig få fred - han snakkede for meget.

" Du er rent faktisk en læge? kan du få den til at hænge sammen igen? " spurgte han så alligevel lidt, skeptisk men nysgerrigt. Da han måske faktisk blev en smule nysgerrig om manden her faktisk ville kunne rette op på den halv brutale stilling hans arm havde fået sig. Det var tydeligt var knoglen ikke var hel som den burde og hvis Razor rendte afsted med det sådan her ville det aldrig blive godt igen. Og han ønskede jo sådan set at kunne bruge sin arm, også til andet end pynt. Det gjorde ikke ondt, eller jo det gjorde det - men Razor reagerede aldrig specielt meget på smerte, selv ikke hvis det var meget slemt. At han samtidig blev en smule svimmel var nok det der generede ham mest.

Razzy nikkede. "Ja. Je læge. Og jeg har ikke tænkt mig st holde dig fanget. Det steider imod den ed jeg har lagt for år tilbage." Han rejste sig og børstede støvet af sine bukser. Han rakte en hånd frem mod den unge mand. "Jeg lover dig, at jeg ville hjælpe dig og se om jeg kan ordne din arm." Et venligt smil bredte sig og de mørke øjne skinnede lovende. Han ventede med stille åndedræt og kikkede tilbage mod den størrer gade. Folk gik nu forbi uden at ænse dem.

Razor så lidt overvejede ud et øjeblik før han så bare kort rystede lidt på hovedet. " Alright.. det er ikke fordi jeg stoler på hvad du siger, men jeg stoler alligevel lidt på hvad du siger. Så okay, jeg kan måske godt.. denne gang, tage imod dit tilbud. " sagde han så bare lidt før han kort rynkede næsen en smule. " Men kun fordi jeg ikke vil have en misformet arm resten af mit sikkert korte liv " sagde han så bare lidt med et lille grin før han så bare tog imod mandens hånd og kom på benene. Hans trøje var efterhånden godt våd af blod der løb fra hans side, og svimmelheden slog ham ekstra hårdt i det han kom op og stå. - Til et stadie der gjorde at han lige kort måtte træde et skridt til den ene side for at fange sin balance. " Dumme krop, opfør dig normalt.. " mumlede han så bare lidt med et skævt smil om læberne.

" Meeeen hvad var du da for en for nogle år siden? var du et ækelt bæst der spiste børn? - hvilket jeg personligt ikke synes der er noget galt i, de smager yderst dejligt. Slet ikke så seje i det som mange andre " sagde han så bare lidt med et kort lille fnis før han så bare rystede på hovedet. Razor havde måske smagt et lidt for stort udvalg af ting som man i manges øjne slet ikke burde tænke på at spise. Faktisk spiste han mere ofte kød fra andre 2 benene væsner end han spiste kød fra dyr. Og gerne råt, direkte fra det skræmte offer. " Eller har du været i fængsel? indtil nu, og vil forsøge dig med et bedre liv - tage din frihed som en ny start! - man ændre sig aldrig helt ved du nok, der vil altid være dele af den gamle dig tilbage et eller andet sted, you can't deny the truth " sagde han så bare, stadig med et smil.

Razzy klukkede over de mange spørgsmål og ledte vejen tilbage til hytten. "Nej. Ingen af delene. Min fortid har været dejlig, men også blodig. En af ulemperne ved at være en Shapeshifter." sagde han og et mørkt blik gled overhans øjne. Han nåede frem til sin hytte og vendte sig mod den unge mand. Hans blik var roligt igen. "Vil du med ind eller vil du vente ud?" Razzy ønskede ikke at presse den unge mand til noget han ikke ville.

Razor fulgte med hvor end manden så boede. Han skævede kort lidt ned mod sin side undervejs, bare lige for at tjekke hvor gennemblødt af blod hans trøje egentlig var blevet. Han kunne ikke rigtig finde ud af om det var af den årsag han var svimmel eller om det kom fra det slag hans hoved også havde fået. Det kunne jo være mange ting - måske også lidt det hele blandet sammen på en gang. " Shapeshifter.. hvad shapeshifter du så for til? en bjørn? en hund? måske et egern? du er mere bjørne typen, måske.. Jeg ved ikke hvad du er, hvad er du? " spurgte han så bare lidt og lagde hovedte på skrå.
Da de stoppede op ude foran en hytte - gætte Razor på at det var her manden boede. " Jeg kan begge dele, det kommer an på om du vil have blod over det hele på dit gulv.. " sagde han så bare lidt med et lille grin. Men hvis manden virkelig var læge kunne han vel umuligt være helt sart når det kom til sådan noget. Razor havde skam ingen problemer i at komme ind til fremmede, tværtimod - han gjorde det meget ofte, også selvom han ikke havde fået lov. Sådan at bryde ind i folks huse for at tjekke ud hvordan de boede, de var efterhånden blevet en hel hobby for ham.

Razzy så på ham. "En ulv." sagde han og vinkede ham med ind. Hytten var lille, men indrettet så den føltes størrer. Han begyndte at finde lægeudstyret frem. En tang skoldes og sprit findes frem fra skabet med spiritus. "Jeg havde engang en klan. Vi var alle Shapeshifters. Rovdyr alle sammen." sagde han og pegede på en stol. "Er du sød og sætte dig der?"

" En ulv.. mmm." sagde han så lidt og anstrengte sig lidt for ikke at komme med en dum kommentar til det. Ikke at der var noget som helst i vejen med at være ulv. Men det virkede bare som sådan, varulve agtig. Dog vidste Razor godt at der var meget forskel på varulve og shapeshifters.
Han trådte med ind i hytten og lod med det samme blikket glide undersøgende rundt. Det var altid spændende at se hvordan folk de boede. Man fandt aldrig et hjem der lignede et andet og man kunne altid finde ud af en masse omkring dem der boede der, bare ved at kigge på hvordan de boede og hvilke ting de havde i deres hjem. " Hvorfor har du ikke det længere? " spurgte han så bare lidt, efter lidt tid før han smuttede hen og satte sig på stolen han var blevet henvist til. " Det lyder ellers som en hyggelig klan - sådan en masse man jæger med og sådan. fantastisk! " mumlede han lidt før han lod blikket falde på manden, og hvad han lavede med alt det der læge grej. Razor vippede kort lidt med sine fødder men skævede så lidt mod hans dårlige arm som han prikkede lidt til. Med et blik der nærmest fortalte armen at den nok skulle blive god igen. Den synes da sikkert heller ikke om at være misformet. " Var det ulve alle sammen? eller forskellige rovdyr? " tilføjede han så lidt efter og så mod manden. Det var egentlig ikke fordi shapeshifters som sådan interesserede Razor men en lille smule nysgerrig var han altid - og han kunne jo om ikke andet bare glemme det igen hvis det skulle være.

Han sukkede. "En flok jægere dræbt dem alle. Børn, unge og gamle. En klsn på over halvtreds dræbt på 10 minutter." En enkelt tåre gled ned af hans kind. "Vi var en stor familie. Jeg havde en mage der elskede mig. Den stærkeste i klanen også den ældste. Han havde en forbandelse over sig." Et smil bredte sig. "Jeg har så mange gode minder." mumlede han. Han satte sit udstyr på bordet og smøgede ærmene op mens han vendte sig mod den unge mand. Et roligt smil bredte sig. "Alle var ulve. Du kan spøgre løs hvis der er mere du ville vide." sagde han og tog forsigtigt fat om den unge mands arm. Det så slemt ud, men han kunne ikke vide det før han havde renset det. Han dyppede en klud i sprit og duppede den på armen.

Razor svingede lidt med sine fødder som han sad der på stolen med blikket rettet mod manden, som fortalte - overraskende åbent omkring sit liv. Følelses ladet og det hele. Det kom bag på Razor, meget. I sidste ende sikkert mest fordi han aldrig selv havde kunne tale sådan om sin fortid - lige meget hvor færdiglig den var, så talte han stadig med et smil om læben og fandt det hele super spændende og begejstrende frem for at bringe triste følelser frem i hans krop. Razor kunne ikke sætte sig ind i hvordan manden her havde det, men det betød ikke at han ikke lyttede og fandt hvad der blev fortalt spændende - for det gjorde han.

" Jeg forstår ikke helt dit ansigt - det matcher ikke helt hvad du siger, gode minder? er det så en glædeståre over alt hvad der er sket? det er ikke mange der ligefrem sætter pris på at sin klan bliver slagtet - eller er det en trist tåre? fordi du stadig er ulykkelig over hvad der er sket? - På en måde er det sørgeligt, men sådan går det jo egentlig bare nogen gange " sagde han så lidt med et lille smil og holdt blikket på manden som han begyndte at pille ved Razors arm. " Hvordan føles det at blive til en ulv? gør det ondt? er du nøgen når du skal skifte tilbage igen? " spurgte han så lidt med hovedet en anelse på skrå. Han overvejede det lidt men fik så bare et smil frem på sine læber igen. Han lod blikket glide hen over sin arm før hen rynkede næsen lidt.
" Hvordan ved man hvilken slags shapeshifter man er? " spurgte han så lidt et par sekunder efter. Razor var selv shapeshifter - eller blanding, men han vidste ikke hvilken type shapeshifter han var og det ville han egentlig gerne vide. Det kunne jo være manden her vidste hvordan man sådan lige kunne finde ud af det.

Razzy klukkede. Mange spørgsmål på en enkelt gang. Nej. Ikke en glædeståre. En tåre af sorg og vrede. Vores hjem blev afsløret af en vi troede var vore ven. Jeg tog en hævn som hans familie ville aldrig glemme." Han så på den unge mand og så ned på armen. Han tog en lille tang og begyndte at pille glassplinter ud af armen. Han rynkede brynene i koncentration. "Nej. Det gør ikke ondt. For nogle kan det føles som en lettelse andre er bange, men normalt er det helt normalt at være bange de første par gange. Først gang ville det nok gøre ondt, men det er også først gang at ens krop skifter form." Han prøvede at forklarer det så godt som han nu kunne. Han viste at visse ting kunne være svære at forstå. Han åbnede såret lidt mere og så hurtigt op på den unge mand på tegn efter smerte. "Enten så ved man det gennem drømme eller man kan bare springe ud i det. Hvis man vælger det sidste bør der være en ældre Shapeshifter ved ens side. Som hjælp hvis man enten går i panik eller kan ikke styre det." Han tog spriten igen og hældte det udover det åbne sår.

Han lod blikket hvile mod manden før han så bare kort trak lidt på den ene skulder. " Hævn er en fæl men alligevel så tilfredsstillende ting.. " sagde han lidt med et lille grin. Der var intet som en god hævn. Folk forventede det sjældent. Nu vidste han ikke med sikkerhed hvad denne mand var for en type mand - men Razor selv var ikke en man forventede en hævn fra så han hyggede sig altid ekstra med det. Dog var det ikke så tit han tog hævn for han gjorde alting ud af ren lyst i øjeblikket og ikke fordi han gik med en vrede der skulle ud på anden vis. Tværtimod.
Han overvejede det lidt, det lød ikke som om at at skifte form var noget der var voldsomt smerte fuldt - nærmere en smule bizard. Men det var en af de ting Razor synes mest om - sådan noget halv bizard noget. " Så hvad var din hævn? Fortæl! gerne med mange detaljer! elsker detaljer! var der nogen der led en voldsom ubeskrivelig smerte? så du lyset forlade deres øjne!? " spurgte han så og fik store øjne af begejstring. Uroen fyldte hans krop og han havde svært ved at sidde stille på stolen. Dog flyttede han sig ikke. Han var jo stadig i gang med et blive fikset op.

Han skævede lidt ned mod sin arm før han vippede lidt med sine fødder. Han gjorde ikke tegn på nogen former for smerte, mest fordi han ingen smerte følte - ikke at han ikke kunne mærke at der blev rodet ved det. Men det gjorde ikke ondt, tværtimod var det nærmest en tilfredsstillende følelse der røg rundt i hans krop og fik smilet om hans læber til at vokse. Det var sjældent han decideret følte en smerte som gjorde. Han huskede ikke hvornår det sidst havde været tilfældet.
" Oh well.. Så må jeg vel bare vente og se om jeg en dag for en åbenbaring om men anden halvdel - det er en smule svært at finde ud af hvad man er når evnerne om at skifte form ikke ligger indenfor rækkevidde " sagde han så lidt med et lille grin. Godt nok var han halv formskifter men han havde aldrig kunne skifte form til noget - om det var fordi han ikke vidste hvad det var han skulle skifte form til eller om det var fordi han ikke havde arvet de evner - det vidste han ikke. Det gjorde heller ikke så meget. Han kunne klatre og lamme folk - det var underholdning nok i sig selv.

Han kun ikke lade være med at grine. Jeg nedlagde alle hans venner, men allerførst dræbte jeg deres børn. Knuste deres brystkasse mens de sov. Bed jægernes struber over skrev det navn på den person de havde myrdet med jægerens eget blod. Deres familier blev tvunget til at se på. Bagefter dræbte jeg konerne eller hvilken en partner de nu havde. Da det kom til lederens tur sørgede jeg for at vidste jeg var det. Skød hans ben i stykker og skar hans fingre af. En for hver time. Hans familie var tvunget til at se på. Han skreg i smerte. Jeg dræbte ham efter en uge i tortur. Knuste hans kranium. Bagefter røg hans ældste sønner og døtre.De to yngste er på sindsyge anstalt og kan ikke se forskel på virkelighed og drømme. De lever hver dag i frygt for mig." Han øjne lyst af mørk glæde. En sødere hævn havde han aldrig taget. Men han huskede også det løfte han havde givet sin flok. "Men nu kan jeg ikke røre han børn. På grund af en ed jeg svor til min afdøde flok." Et suk forlad ham. Han vendte sig mod et lys og begyndte at gøre nålen varm. Han fandt tråd og så på ham. "Du skal nok finde ud af dit dyr en dag. Der er måske en middel der kan hjælpe." sagde Razzy tænkende.

Razor lyttede nysgerrigt og fascineret til hvad der blev fortalt. Det fik nærmest en kriblende følelse til at skyde gennem hans krop. Billederne der dannede sig for ham var helt utrolig tiltalende og han ville ønske han havde været der selv - bare for at få et helt levende syn på det. Det lød nærmest som et paradis i hans øre. Lyden af skrig og bedende sjæle. Razor var i sit S når historier som denne blev fortalt og man kunne i sidste ende ikke ønske sig et bedre publikum. Han var oprigtig interesseret i at høre mere - også selvom der ikke var mere at fortælle.
Han følte ingen empati og jo mere brutalt det kunne gøres jo bedre. " At miste forstanden er i sidste ende også et ar på sjælen - du har gjort dem godt. Ikke at få fingrene i dem betyder at de for evigt vil leve i frygten for at du engang dukker op - spild af frygt i sidste ende hvis du ikke gør det. Men det behøver de jo netop ikke vide " sagde han så bare lidt med et lille grin før han lænede sig tilbage på stolen med blikket rettet mod sin arm.

" Indtil da! vil jeg acceptere ikke at have et dyr.. det er fint nok - også selvom folk af en eller anden grund bliver irriteret over at man ikke kan forklare det " sagde han så lidt før han rettede blikket lidt mod nålen som var blevet fundet frem. " Hvor gammel var du da du fandt dit dyr? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå. Det var vel forskelligt fra person til person - det kunne vel oveni købet være at nogen blev født som sit dyr. Razor havde absolut ingen forstand på shapeshifters - hvilket var grunden til at han spurgte. Desuden var han nysgerrig, hans nysgerrighed ville ende med at slå ham ihjel, hvis det ikke var på grund af dumme spørgsmål så var det dumme handlinger eller beslutninger. Der var jo en grund til at han sad her og blev lappet sammen.

Razzy brummede let. "Jeg var lige blevet fire. Ret ung." sagde han og tråede nålen. Han tog blidt, men fast omkring hans arm og begynde at sy såret sammen. Mine forældre var overrasket over at jeg fik mit dyr så tidligt. Mine søskende var ældre. Næsten 15." Han fik syet såret sammen og fandt og roede rundt efter bandagerne. Han så på den unge mand. "På en måde er det faktisk også godt. Det må bare betyde at dit dyr er stærkt og klogt." sagde han med et let smil.

Razor fulgte nålet med blikket og vippede kort lidt med sin ene fod før han rystede lidt på hovedet. " Så hvad nu? lever du bare her helt alene og nyder tankerne omkring den brutale fortid? eller forsøger du at starte forfra og være en bedre mand? ikke fordi jeg synes det lyder som om du var en skidt man, tværtimod! alle har brug for din slags i deres liv, hvor skulle der ellers komme spænding fra - men jeg mener.. du ved.. er der et nyt kapitel igang eller sidder du fast i det gamle? " spurgte han så lidt før han prikkede lidt til sin arm. Det gjorde ikke ondt - den var nærmest helt følelses løs, sådan en summende fornemmelse.

" Selvfølgelig er mit dyr stærkt og klogt! se på mig! jeg er definitionen og af stærk og klog! " sagde han med et grin. Overdrivelse fremmer forståelse. Razor var stærk og klog, men selvfølgelig ikke ligefrem den klogeste eller stærkeste i verden - men i det mindste fejlede hans selvtillid absolut ingenting og det havde den aldrig gjort - selvom man skulle tro andet når han efter alt jo levede livet som slave. Hvilket var en position som mange hurtigt ville miste troet på sig selv i. Det var heldigvis ikke tilfældet for Razor. Han var nu heller ikke hvilken som helst slave - til tider var det lige ved at han egentlig havde mere magten over sin herre end omvendt. " Du kunne vel ikke sådan der lige have lyst til at sy det der også? " spurgte han så et par sekunder efter og nikkede mod sin side som heller ikke ligefrem havde det fantastisk - det var der han havde formået at lade mest blod gå til spilde fra.

Han brummede igen. Selvfølgelig vil jeg også sy den side." Han begyndte at rense såret i siden. "Jeg har ikke fundet en ny jeg kan elske. Og ingen flok ville nok en der har min brutale fortid. Og ingen har vist den store interesse for hvad jeg laver." sagde han med et skuldertræk. Han kikkede hen på spritflaksen, men rystede på hovedet. Han gik hen og hentede det stærkeste alkohol han kunne finde. "Et nyt kapitel. Gid der var." mumlede han og gik i gang med at hælde alkoholen ned over såret.

Et skævt smil bredte sig over hans læber. " Fornemmer jeg en vis utilfredshed? - mon ikke der dukker en op før eller siden, så længe man leder kommer der ingen.. det er først når man acceptere at man er alene og nyder selskabet med sig selv. " sagde han så lidt med et lille grin før han rettede blikket lidt mod såret endnu engang. " I mean.. selvtillid is key.. " griner han kort men rettede så blikket mod det alkohol han kom med. Han forstod ikke hvad der var at søge efter i en person man elskede. Sikkert fordi Razor aldrig havde prøvet at elske nogen som de fleste andre elskede andre folk. Det var et underligt koncept han ikke helt forstod. Men folk virkede glade - når de altså ikke var ulykkelige.

" Hvad drømmer du om sker? hvis det er realistisk så få det til at ske, inden et eller andet går galt - situationen kan dreje på en sølvmødt og det drejer gerne til værre ting end de allerede er så det gælder om at være på mens chancen er der " sagde han så lidt før han kort rynkede næsen lidt da alkohollen ramte såret. Det kunne af en eller anden grund godt mærkes på en anden måde end alt andet der havde forgået. Razor selv var ikke god til kapitler når det kom til livet, men han var heller ikke så god til livet. Han gjorde hvad det passede ham på godt og ondt - for det meste ondt. Hvis folk havde et problem med det, var det deres problem. Konsekvenser var ikke noget han lagde tanker i og havde så sandelig ikke tænkt sig at gøre det. Man kunne vel kalde ham farlig impulsiv.

"I mine drømme er der død og kaos." sagde Razzy stille og begyndte at ordne såret. Hans fingre var sikre og forsigtige. Hans ønsket var ikke at give mere smerte end nødvendigt. "Desuden. Jeg er nok mere Sub end Dom." mumlede han med røde kinder. Han havde aldrig rigtig været god til at stoppe med at snakke. "Hvad med dig?"

" Jeg mener, hvad drømmer du om med dit liv? ikke hvad der sker i dit hoved når du sover. " sagde han så lidt med et lille grin. Der var alligevel aldrig noget der gav mening hvis man tænke på det drømme der fløj rundt i hovedet på en når man sov - det var et drømmeland af vidunderlige helt uopnåelige men alligevel utrolige ting. En verden man ville ønske man kunne blive i for evigt. Men det var det gode ved det, man glædede sig nærmest altid til at vende tilbage når man lagde sit hoved på puden om aftenen - træde ind i et andet univers end det man til dagligt bevægede sig rundt i. Det var da fascinerende. Især fordi det til tider kunne virke så virkeligt at når man vågnede, var man i tvivl om om det overhovedet havde været en drøm. Han havde dog også oplevet at det var omvendt og at han havde taget fejl af drømme og virkelighed.
Han rynkede kort panden lidt undrende over mandens kommentar. Han forstod ikke helt hvor det kom fra eller hvad han mente med det. Så han valgte ikke at kommentere yderligere på det.
" Mig? hvad med mig? hvad jeg drømmer om? eller? " han lagde hovedet lidt på skrå før han skævede lidt mod sin arm. Så længe det blev i orden igen var der ingen problemer med smerten, det var ikke fordi han synes det gjorde specielt ondt. Det kunne bare mærkes. " Jeg drømmer ikke om så meget, så længe jeg ikke keder mig er jeg sådan set rimelig tilfreds " sagde han så bare med et lille grin. Det var tilgengæld også sandheden, der var ikke så meget andet end kedsomhed som Razor ikke synes om og han havde ikke som sådan nogle mål med noget - ikke andet end at han ønskede at udforske livet ligeså meget som han ville udforske døden når den engang bød sig.

"Jeg ved ikke hvad jeg vil med mit liv. Som sagt. Ingen ny partner. Ingen familie." sagde Razzy med et skuldertræk. Han pillede splinter ud og forbandt det. Han skævede mod den unge mand. "Skal der meget til for at kede dig?" spurgte han og begyndte at rode op. Vaskede blodet væk og så på Razor med et hævet øjenbryn. "Har du flere skader som jeg skulle vide noget om?"