Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | November

Latest topics
Top posting users this month
Fenrer
 
Kira
 
Jazmin
 
Vetis
 
Cody
 
Claan
 
Lori
 
Kace
 
Drommon
 
Gautham
 

Statistics
Der er i alt 237 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Isabell

Vores brugere har i alt skrevet 151477 indlæg in 7806 subjects

Shoulder to shoulder | Matthew |

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Shoulder to shoulder | Matthew |

Indlæg by Vienna on Søn 5 jun - 17:53

Sted | Ashen Woods Forest
Omgivelser | Skoven er ved at komme i live igen efter natten. Solen er på vej op i horisonten, dyrene er begyndt at titte frem.
Vejr | Det er køligt, da solen endnu ikke har varmet noget op endnu.
Tid | 04.52.
Emnepartner | [You must be registered and logged in to see this link.]

Den uge pige gik rundt i bare tæer i skoven. Hun kunne mærke de opvarmede blade under hende tabe varme, som hun kom længere ind i skoven. Hun var klar over, fuldmånen snart ville tage kontrol over hende. Hun var ikke tvunget til forvandling på samme måde som en varulv, men chancen for det var større, og hun ville med stor sandsynlighed miste kontrol over hende sind. Så hun vendte tilbage til hendes mest komfortable form. Den form hun havde valgt som baby. Stykker af hendes tøj blev efterladt som et spor, som hun kom ind i skoven. Det var en stor skov, og hun var endnu ikke velkendt i den. Da hun havde trukket ud af alt hendes tøj, skrumpet hun i størrelse og stod på jorden som en kamæleon. Det var ikke en form hun på nogen måde var flov over. Mange shapeshiftere foretrak store dyr, der kunne beskytte sig selv. Men hvad var bedre, end at kunne falde i med alle sine omgivelser?

Som Vienna åbnede øjnene, måtte hun straks lukke dem igen, grundet solens skarpe stråler. Hun blev langsomt vant til lyset der pludselig lå i skoven. Hun kunne endelig åbne øjne, og se hvordan solen oplyste skoven. Hvor smuk den var. Først efter hendes anerkendelse af skovens skønhed, bed hun mærke i armen der lå over hende. Der lå nogen bag hende, og hun kunne intet huske om personen. Hun løftede langsomt hans arm og trak sig væk så hun kunne se ham. Hendes hoved tiltet da hun så undersøgende på hans ansigt. Hun prøvede at huske, men der var ingenting. Hendes minder var så godt som forsvundet. Hun dækkede hendes nøgne krop med hendes arme så vidt muligt, mens hun overvejede om hun skulle gå i jagt på tøj, eller få oplyst hvem der havde sovet ved hendes side, og måske hvordan det var sket. Hvis han selv huskede det. Han kunne have det som Vienna selv.
avatar
Vienna

Antal indlæg : 69
Reputation : 0
Bosted : Ashen Wood
Evner/magibøger : Chameleon

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Shoulder to shoulder | Matthew |

Indlæg by Gæst on Søn 5 jun - 21:37

Påklædning Han er nøgen

Morgensolen var kun lige ved at stå op, da nattens lyde faldt i sig. De mange hyl, knurren og skrig af rædsel døde ud, som fuglenes sang begyndte. I en lille åbning i skoven, var efterladenskaberne fra nattens massakre tydelig. Ned i græsset, var der to skikkelser at finde. En større en, der holde beskyttende og næsten hengivende rundt om en ung kvinde. Manden var muskuløs, samt ganske køn og dog også arret at se på. Hele hans ryg vidste tegn på tortur, specielt i form af de mange andengradsforbrændinger der var. Men så var der også det store bidemærke, der beklædte hans skulder. Hans rødlige pjuskede hår, var lettere indsmurt i blod og det samme var hans egen lettere gyldne hud. De muskuløse arme, lå varmt og beskyttende rundt om den mindre skikkelse, hvis ryg var presset imod hans bryst.
I takt med morgen langsomt gled ind, kunne man se tegn på den unge mand var ved at vågne. Han huskede absolut intet fra natten før. Ligesom enhver anden varulv, bar han også forbandelse ved ikke at kende sine gerninger. Dog var der også dæmonisk blod i hans åre, der gjorde små minder tydelige for ham. Han brummede svagt og begravede ubevidst sit lettere beskidte ansigt ind imod den unge kvindes hals. Han tog en dyb indånding og kunne med et mærke en ro over sig. Hans ulv forholde sig i ro, ganske vist gjorde den også det efter fuldmånerne...men her lige nu var der faktisk en glød over den. Hans indre ulv var tilfreds, som om selskabet eller blot nærværet af kvinden i hans arme var nok til at kunne tilfredsstille den gnavne ulv. Deres ben lå flettet ind i hinanden og på trods af deres nøgenhed, så lå der alligevel et fint stykke skind der dækkede deres underliv. Han hånd dækkede derimod for hendes bryst, så hvis der kom nogen forbi ville de ikke kunne se nogle intime delle af de to sovende væsner.

I takt med den søde duft af kvinde, konstant ramte imod hans næse og derved gjorde hans hjerne mere og mere klar, vågnede han ligeså langsomt op. Derudover var hendes mange bevægelser også med til, at være en fin faktorer for hans pludselig opvækkelse. Han rynkede på næsen og mange ville i dette øjeblik nærmest sige, at han mindede ufattelige meget om en hund der var ved at vågne op. Han blev ligeså langsomt opmærksom på den krop der lå tæt ind ved ham, og som han åbnede øjnene fik han øje på hende. De klarer dybe blå øjne, skulle blinke et par gange før alting igen var klart, og det var så her han opdagede hende. Hun var ung, en hel del yngre end ham og ufattelig smuk.
Han rynkede brynet og forsøgte, at huske tilbage på natten før...dog var der intet. Han kunne ikke huske andet end den intense smerte der altid dukkede op ved en fuldmåne. Den vildskab der gled frem, som ulven kløede for at komme ud. Han så forvirret rundt "godmorgen" hans stemme var hæs og havde tegn efter en ukendt accent. Så hvert enkel r, blev trukket ud og nærmest gjort mere frækt kunne man sige. Han kørte hånden igennem sit uglede hår og sukkede "jeg undskylder chokket der må havde ligget i at vågne op ved siden af mig" sagde han stille. Han lagde sig ned på ryggen, med sin ene arm omme bag hoved som støtte. Hele hans krop var svag, og hans mave skulle endnu til at fordøje alt hvad der var spist i løbet af natten. Han masserede sin næseryg, efter lidt tid fik han dog sat sig op.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Shoulder to shoulder | Matthew |

Indlæg by Vienna on Søn 5 jun - 22:24

På trods af Viennas intense forsøg, kunne hun ikke huske meget fra natten forinden. Det forekom i små glimt. Da hun mødte en menneskeulv. Hvad hun gik ud fra, manden hun var vågnet om ved siden af. Hun havde kort efter forvandlet sig til menneske, men hendes hukommelse var stadig tåget. På trods af, hun ikke var forbandet som mange varulve var, havde hun stadig tæt på ingen hukommelse fra natten ved fuldmåne. Det kunne ikke sammenlignes med den forbandelse en varulv måtte leve med. Hun blev ikke blodtørstig, og hun var ikke i stand til at skade folk. Men det var stadig en gene, at hun intet kunne huske.
Vienna overvejede at øjeblik at ligge sig tilbage i hans arme. Hun havde følt sig tryg der. Men det virkede også upassende. Hun kendte ikke engang hans navn. Hendes hænder bevægede sig over hendes arme, i et forsøg på at bekæmpe den begyndende kulde. Måske hun skulle gå på jagt efter hendes tøj. Da han bevægede på sig, var hun med det samme opmærksom på ham. Hun havde i den seneste tid, lært at være opmærksom på alle bevægelser. Hun var ikke specielt stærk, så hun måtte gøre brug af hendes evner og hendes fart, hvis hun skulle beskytte sig selv. Men forhåbentligt, ville hun snart kunne stoppe hendes flugt fra alting.

Vienna ændrede stilling, så hendes hage kunne hvile imod hendes knæ, og hendes hænder ligge om hendes ankler. Hun så igen nærmere på ham. Han var ældre end hende. Det kunne man tydeligt ane i hans træk. Men det gav hans ansigt erfaring. Han havde oplevet meget mere end hende. Han havde pæne træk, flotte læber. Hendes blik vendte sig imod hans øjne, da de langsomt åbnede sig op. Lige som ved hende selv, virkede det til også han, skulle vende sig til lyset der omringede dem. Hun var forudsat nysgerrig omkring ham, men mest om han havde nogle minder fra natten. Hun ville meget gerne, have udfyldt nogle huller i hendes hukommelse. Viennas blik hvilede forsat på ham, som han endelig slå øjnene helt op og der kom liv i de dybe blå øjne. Hun så på hans arm, der forinden havde været omkring hendes bryst, på næsen der havde indtaget hendes duft og dens rynken der havde overbevist hende om, han var den varulv hun tidligere havde mødt. Hvordan hun ellers var endt i hans arme, var rent gætværk.
Hun blev bevidst om hendes omgivelser, da han bød hende godmorgen. ”Godmorgen,” lød det fra hende med en ru stemme. Hun rømmede sig, og fik varmet hendes stemmebånd op. Han undskyldte, hvilket hun satte pris på. Selvom hun tvivlede på, han bevidst havde valgt det. ”Det gør intet. Jeg fornemmer min skyld er så stor som din.” Det kunne lige så vel være hende, der lagde sig i hendes arme. Hun havde ingen idé om det, og det irriterede hende. Mere end de sædvanlige hukommelsestab, fordi det involverede en næsten nøgen mand.

_________________
I find strength in tears.

It means:
You have confidence in the people that surround you.
You trust them for not judging you when you are weak.
You allow yourself to feel.
You find out why it hurt and what you can do to change that.
You learn about yourself and grow as person.

Tears are not a sign of weakness.
It is a sign of growth, of humanity, of life.
avatar
Vienna

Antal indlæg : 69
Reputation : 0
Bosted : Ashen Wood
Evner/magibøger : Chameleon

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Shoulder to shoulder | Matthew |

Indlæg by Gæst on Man 6 jun - 11:53

Han betragtede hende med et hævede øjenbryn, dog som han bemærkede hun frøs, så han sig omkring, blot for at finde noget hun kunne vikle omkring sig. Han var normalt ikke typen som frøs, men hun var spinkel og dette kunne medføre hun nemt begyndte at fryse. Da han ikke kunne finde noget, rejste han sig og satte sig hen ved siden af hende. Blidt lagde han sin arm omkring hende, hvor hun her ville kunne fornemme hans varme. Grundet hans blandet gen, havde han en naturlig varme omkring sig. Han vendte blikket ned imod hende "Jeg hedder forresten Matthew" han sendte hende et mindre smil. Normalt var han ikke meget for at lade folk røre sig, men han var træt og udmattet.
Han rynkede brynet og forsøgte huske natten. Han kunne huske nogle ting, blandt andet da han mødte hende i løbet af natten. Han havde haft blod rundt om munden, og da han fandt hende, havde hun slikket blodet væk og af en eller anden grund forblev hans ulv med hende igennem natten. Han kunne se forvirringen i hendes ansigt, hun var nok en af dem der ikke kunne huske natten "der skete ikke så meget, jeg tror jeg fandt dig omkring klokken 2-3 stykker, da jeg fandt dig havde jeg netop dræbt nogen og jeg tror vist du slikkede blodet væk. Vi lavede ikke noget, tror blot vi vandrede rundt i skoven til vi faldt i søvn" forklarede han, på samme tid med han også rejste sig op. Han var ikke helt tryg på sine fødder, men han til sidst fundet sin balance. Herpå rakte han sin arm til kvinden "Lad os finde noget tøj, og et sted vi kan vaske os" han var selv beskidt, rester af blod beklædte hans nøgne, samtidig med der også var tørret mudder, grener, blade og græs

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Shoulder to shoulder | Matthew |

Indlæg by Vienna on Man 6 jun - 14:32

Vienna havde ikke fået varulvens varme med i pakken, og hun oplevede kulde som enhver shapeshifter ville. Det var ikke noget der havde generet hende, men efter en nat i skoven, kunne det havde været nyttigt. Da han lagde sin arm om hende, var hun først usikker på hvordan hun skulle reagere. Hun stolede ofte blindt på folk, og hun kunne godt være naiv, men hun havde ikke besluttet sig for, hvordan hun havde det med ham. Men hans varme hud hjalp en del, og hun overgav sig til sidst til den og lænede sig ind imod ham. Hun kendte ikke hans navn, men alligevel følte hun sig tryg ved ham. Det var en uvant fornemmelse. Da han kort efter præsenterede sig, følte hun sig bedre tilpas. Nu var han i det mindste ikke fremmede. ”Vienna,” sagde hun lavmælt og nød varmen han udsendte. Det hjalp helt sikkert på, at hun følte sig bedre tilpas.
Hun trak sig en smule væk så hun kunne se hans ansigt da han fortalte. Hun brød sig ikke om, at hun ikke kunne se den hun talte med. Da han forklarede hun havde slikket blodet væk fra ham, førte hun straks hendes hånd op til hendes læber. Hun havde haft en metallisk smag i munden, men havde ikke lagt noget i det. Hans forklaring kunne meget vel forklare det. Hun rejste sig med hans hjælp og så sig omkring. Hun forsøgte at orientere sig, og finde frem til hvor hun sidst kunne huske hun havde været, men det var ikke en let opgave hun havde sat sig for. I stedet fulgte hun bare ham. Som de gik side om side tog hun hans hånd i hendes. Det var ikke en bevidst handling. Hun havde bare ikke råd til at give slip på ham endnu.

_________________
I find strength in tears.

It means:
You have confidence in the people that surround you.
You trust them for not judging you when you are weak.
You allow yourself to feel.
You find out why it hurt and what you can do to change that.
You learn about yourself and grow as person.

Tears are not a sign of weakness.
It is a sign of growth, of humanity, of life.
avatar
Vienna

Antal indlæg : 69
Reputation : 0
Bosted : Ashen Wood
Evner/magibøger : Chameleon

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Shoulder to shoulder | Matthew |

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum