Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
Top posting users this month
SIRTIMM
 
Razor
 
Sean
 
Lori
 
Sierra
 
Davia
 
Lydia
 
Caty
 
Regnar
 
Sajro
 

Statistics
Der er i alt 229 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Gil

Vores brugere har i alt skrevet 151176 indlæg in 7781 subjects

Someone just someone help me out of this -Carmilla-

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Someone just someone help me out of this -Carmilla-

Indlæg by Claire on Tirs 7 jun - 23:20

Tid: 00:00
Sted: gyderne
Omgivelser: hende og så lille gruppe der begyndt at banke hende.
Vejr: rimelig


Claire befandt sig stadig i Doomville efter at hendes moster Lorelai havde hørt nyt omkring den berygtede overtagelse af Dragons Peak overvejede hun blive i Doomville og finde sig en Villa. Claire havde nu tænkt sig at tage tilbage til Dragons Peak. Det var hendes hjem og det eneste som mindede hende om hendes forældre. Da hun kom til at tænke på hendes forældre lod hun svagt hånden glide henover den sorte armbryst. Hun bar den næsten altid med sig lige meget hvor hun befandt sig. Undtagen vis hun var på arbejde eller vis hun var der hjemme eller sammen med hendes moster. Ligenu boede de stadig ved hendes mosters veninde. Claire var iført en sort form for buksedragt, der var lavet et hul så hendes hvide hale kunne komme ud. Det var sikkert folk som fandt det mærkeligt at en ung kvinde gik i det gamle Rotten root, det meste af den del af byen var jo ødelagt af det jordskævl som havde ramt for et stykke tid siden. Folk var begyndt at få en almindelig dag igen, men der var stadig mange som intet hjem havde. Claire havde været sammen med hendes bror Caleb, men hun  var nød til at skulle tilbage og derfor havde hun disse hastige skridt. Turen tilbage var lang og natten var stadig ung. Claire havde ikke så meget viden omkring nattens væsner og hvad man skulle passe på, derudover var hun måske også for naiv og troede ikke på at nogen ville gøre hende ondt. Selvom hendes bror havde bedt hende hende om at passe på.
Hun havde haft så travlt at hun slet ikke havde opdaget at hun blevet forfulgt, det var da vedkommende greb hendes arm at hun vendte sig og så at en mand havde fat i hendes arm. I starten vidste hun ikke helt hvad hun skulle gøre. For hun var blevet forskærkket og det kunne ses fordi hendes hale virrede voldsomt fra side til side. Claire brød sig bestemt ikke om hans smil. Det var et smil der fik det til løbe en hver koldt ned af ryggen og lige meget hvor naiv man så end måtte være kunne man se at dette ville ende galt for hende. Desuden vidste Claire ikke hvilket væsen hun havde med at gøre og turde ikke gætte på det. Hun stod stirrede lidt på den fremmede inden han med et havde tvunget en i en gyde som ikke var nær så ødelagt som mange af de andre var, men til hendes frygt var der flere inde i gyden. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre og hun var som frosset fast til stedet. Hun måtte da gøre noget, men hun kunne ikke slås, hun var ikke skabt til den slags, hun havde dog læst om voldsomme kampe, men hun havde aldrig selv taget del i dem andet en når læst om dem.

Claire havde ikke sagt meget under denne situation, men hun måtte jo gøre noget, men hvad? Hun var som et bange barn. Hun kunne kun lytte da de grinede af hende, da en anden var kommet tættere på det var en kvinde som havde taget hendes armbryst og fundet ud at hun ingen bolte eller pile havde til den. Hun smed den på jorden og først da kunne Claire bevæge sig og hun rev prøvede armen til sig, men hans greb omkring hendes arm var for stærk " har i ikke lært at i skal behandle andre folks ting ordenligt?" spurgte hun og blev flov over sig selv, det var den ringeste trussel nogen kunne komme på også i sådan livstruende situation. De grinede højt af hende og manden som holdte hendes arm gav hende en lussing " stille pigebarn" sagde han vrissent og resten af gruppen kom nærmere. Hun kunne tælle at gruppen var på fem eller seks personer. Hun måtte finde på noget, men aldrig havde hun følt sig svagere end hun gjorde nu, men så kom hun tanke om noget og hun smilede svagt. Hun mumlede svagt nogle ord og ud i hendes håndflade skyd en lille orange flamme op. Hun lagde den ene hånd på mandens og med det samme brød han ud i et hyl da han brændte sig. Det havde gjort at han havde sluppet sit greb og uden så meget som at tænke løb hun, men nåede ikke så langt før hun ramte jorden og havde bidt sig i læben. Kvinden fra før havde grebet hendes ben hvilket bare havde gjort at hun nu lagde  på jorden og kvinden som var begyndt at kravle på hende imens hendes knyttede næver ramte hendes krop på turen op.
avatar
Claire

Antal indlæg : 75
Reputation : 0
Bosted : Doomville på ubestemt tid
Evner/magibøger : Hun kan nogle få besværgelser i The Book Of Fire

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone just someone help me out of this -Carmilla-

Indlæg by Clarissa on Ons 8 jun - 13:54

Påklædning Hun er iført denne kjole og derudover ser hendes hår også sådan ud

Som alle andre dage, var hun ude og jage. Lysten til blod skulle oftest holdes ved lige, ellers ville den blot kontrollere hende og hvis der var noget hun hadet, så var det ikke selv at holde kontrollen. Ingen skulle kontrollere hende, ingen andre end hende selv. Ganske vidst holde hun evnen til at kunne kontrollere andre, men det var nu blot en sjov leg. At få folk til at agere som hun ønskede, sige eller huske hvad hun ville have dem til. Selvom det måske var vanedannende, så var dette også en evne hun nød sig af. Hun kunne ofte få sine ofre til at være helt stille, alt i mens de følte den smerte der kom ved ligeså langsomt at blive drænet for blod, eller også kunne hun få dem til noget helt andet. De få gange hvor kedsomheden trak i hende, bevægede hun sig ofte imod den nærmest kro, hvor hun så ville tilbringe et par timer. Dette ville enten føre til et nyt offer, eller en hyggelig sengekammerat for natten. Hun var ikke typen der gik ind for forhold, medmindre vedkommende havde magt og derved også kunne give hende noget af denne magt, for i så fald ville hun da med glæde indgå et forhold. Dog ende de fleste af hendes elskere op døde, hvor grunden som regel altid var tegnet imod noget der ikke kunne forklares. Dog da hun aldrig var til stede under mordet, så kunne hun ikke få skylden for det.
Dog som hun gik ned af gaden, mistede hun lysten til at bevæge sig ind på en kro, så i stedet vandrede hun blot rundt i gaderne. Som hun nåede en gyde, kunne hun høre lyden af en stemme. Nysgerrigheden dragede hende imod gyden, måske fordi hun i bund og grund kede sig. Aftenen som skulle bruges på enten sex eller føde, blev nu brugt på at finde morskab. Så da hun betragtede situationen inde i gyden, betragtede hvordan situationen tog sin gang. Her så hun kvinden, og hun så flokken af folk omkring hende. Af ren kedsomhed, besluttede hun sig for at dræbe dem. Så som hun trådte ind, gik hun efter struben. Nogle af dem, fik hun endda til at dræbe sig selv eller sine venner. Om ikke andet døde de alle, og de døde alle en grusom død.

Som de var færdigt, tørrede hun blodet af sine læber. Hendes vampyriske ansigt gled tilbage til det menneskelige, og her betragtede hun den unge pige. Hun havde nydt at dræbe dem, nydt at se dem tage hinandens liv og ikke mindst hvordan nogle af dem tiggede om nåde. Det bragte hende nærmest tilbage i tiden, til dengang hvor hun fik sin kæreste ven Danial hævnet. Hun havde dræbt hver og en af de idioter, og at sige hun havde nydt det, ville være en stor underdrivelse. Hun havde elsket det, elsket den magt hun havde haft og specielt den stærke følelse af kontrol. Det var følelser som disse, der i sær tiltrak hende til at dræbe. Hendes øjenbryn hævede sig, specielt som hun betragtede kvinden foran sig.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]

She would often just smile at people. You know that kind of smile? That means “You don’t know me at all and you never will.” See, that’s kind of magic. She’s so good at concealing things and hiding, avoiding. But I do know her. And know that she has got so much love in her heart, that the thought of letting it out, showing her cards, it scares her to death.
avatar
Clarissa

Antal indlæg : 1243
Reputation : 7
Evner/magibøger : Supernatural Condition

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone just someone help me out of this -Carmilla-

Indlæg by Claire on Tors 9 jun - 12:00

Claire prøvede at beskytte sit hoved så godt hun kunne, men det var svært og de andre var også trådt til og var begyndt at slå hende. Hun anede ikke hvordan hun skulle få dem til stoppe, men det var alligevel ikke det der bekymrede hende mest. Det der bekymrede hende mest var hvordan hun skulle forklare hendes moster det. Hun ville aldrig kunne få lov til at gå udenfor en dør igen, men noget skete der og hun blev revet ud af hendes tanker med et og slagne begyndte at blive mindre. Hun flyttede sine arme fik øje på kvinden som havde en umennskelig styrke og så skete der noget som gjorde hende dårlig. Kvinden bed en af dem i struben blodet som løb ned af hende gjorde Claire dårlig.Hun kiggede rundt omkring sig og det var det rene kaos rundt omkring dem var de igang med dræbe hianden og nogen af de andre dræbte vampyren. Hun havde læst om dem, men aldrig havde hun mødt en levende vampyr. Kvinden var hendes første og hun kæmpede for ikke at virke nervøs, men hvorfor skulle kvinden hjælpe? Vis bare det var for dræbe hende. Hun kæmpede med at få hendes hjerte til stoppe med at banke så hurtigt, blev det ved sådan ville det banke sig ud af hendes brystkasse. Hun valgte til sidst at stole på kvinden. Hun turdte dog ikke at se på hende for hun var bange for at vis hun gjorde ville hun provokere hende. Hun havde aldrig mødt dem så hun vidste ikke hvordan hun skule vise dem respekt.
Hendes hale svang omkring hende og for nogen var det måske tydeligt at hun var en smule i chok. Hun  havde aldrig før været i centrum for et slagsmål. Hun havde set en masse i den kro hun havde abejdet i da hun boede i Dragon Peak, men aldrig havde hun deltaget i dem. Hun gled svagt en hånd hen over hendes læbe og med et gik det op for hende at hun blødte fra sin læbe. Claire stirrede lidt tomt ned på gulvet " tak for at du fik dem til at stoppe sagde hun og man kunne tydeligt høre at hun kæmpede for ikke at komme til at græde. Hun nægtede at græde foran Kvinden, Claire ville ikke virke mere svag end hun allrede havde gjort.

Claire rejste sig efter et stykke tid, hendes hale virrede stadig nervøs fra side til side. Hun gik ikke så langt fra kvinden og samlede sin armbryst op, den var ikke gået i stykker. Hun betragtede den svagt inden hun satte den ned langs siden i et bælte. Hun havde et tomt blik da hun kiggede på kvinden, men hun var hurtigt til at rette det ned i jorden igen. Hun havde ondt steder på hendes krop som hun ikke troede muligt. Hun stod lidt tænke ganske kort " vampyr" sagde hun og tav lidt det var som om hun havde en form for samtale med sig selv " hun er en vampyr" gentog hun og et lille gisp af smerte undslap hendes læber. Hun betragtede sine fødder og igen lod hun hånden glide henover den såret læbe for at tøre blodet af. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, men hun turdte heller ikke forlade stedet af frygt for at hun ville blive angrebet igen. Det lød mærkeligt og vis ikke det gjorde hende svag så vidste hun ikke hvad gjorde. Hun var ikke bygget til at kæmpe. Hendes mund kunne godt snakke og især vis hun blev vred og nervøs, eller det plejede den at kunne. Hun kunne jo præsentere sig " mit navn er Claire" sagde hun og først nu mærkede hun hvor kold hendes krop var begyndt at blive. Hun måtte finde et sted hvor hun kunne få varmen, men lige nu var der noget andet som rykkede i hende. Hun ville studere denne kvinde finde ud af mere om hendes race.

Claire var lidt af en nørd og var nok mest til bøger, men ingen bog kunne havde forberedt hende på hvor stor en styrke og skønhed en vampyr besad og alligevel virkede til at være meget mere ved denne kvinde end bare det man kunne se med øjet. Hun ikke ville gå alene og det gav hende rig mulighed for at følge med den fremmede med mindre hun brugte sin unaturlige fart så kunne hun ikke følge med. Claire lyttede svagt til sine omgivelser, der lød ikke til være andre i gyden. Hun havde ikke en god hørelse, bare en normal, men den sagde at der ingen var. Hun ville ønske at hun havde taget noget med til at skrive i og tegne, men det havde hun ikke. Hvem havde også regnet med at stå ansigt til ansigt med noget så utroligt. Det måtte være rart at have så meget styrke, ikke at hun ville bruge den til at dræbe vis det var hende, men alligevel så kunne hun forsvare sig selv.
avatar
Claire

Antal indlæg : 75
Reputation : 0
Bosted : Doomville på ubestemt tid
Evner/magibøger : Hun kan nogle få besværgelser i The Book Of Fire

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone just someone help me out of this -Carmilla-

Indlæg by Clarissa on Tors 9 jun - 17:42

Med dem døde vendte hun sig imod tøsen, og her hævede hun øjenbrynet "du skal ikke takke mig, jeg gjorde ikke dette for din skyld. Dette var min nats underholdning og aftensmad" pointerede hun med et skuldertræk. Hun kunne ikke være mere ligeglad med denne tøs, hun var et barn og intet andet end det. Det uskyldige blik, så tom for erfaring og det var hvad der afslørede hende. Hun rynkede brynet, da pigebarnet med et begyndte at snakke til sig selv, som havde hun en skrue løs eller værre end dette. Denne tøs var underlig, og endda direkte kedelig, så det var helt klart ikke en tøs hun gad være omkring alt for længe. Hun havde bedre ting at beskæftige sig med, mere interessante folk at møde og måske aftensmad at finde.
Hun lagde armene over kors "Carmilla" spørgsmålet var nu om hun havde hørt om hende, om rygterne om vampyrenes leder havde nået hende her. Dog bekymrede hun sig egentlig ikke om dette. Hun trådte væk og gik imod åbningen "Jeg må være ærlig, du keder mig og jeg har mere interessante ting at lave" hun sendte hende et lille smil. Hun begyndte oftest hurtigt at kede sig, og det var faktisk få som hun egentlig bekymrede sig om, dette tøs var helt klart ikke nogen af dem og hun gad ikke just forsøge at gøre noget ud af det.

//Jeg undskylder hvis hun virker lidt hård, det er intet imod dig....men sådan er hun blot ^^

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.][You must be registered and logged in to see this image.]

She would often just smile at people. You know that kind of smile? That means “You don’t know me at all and you never will.” See, that’s kind of magic. She’s so good at concealing things and hiding, avoiding. But I do know her. And know that she has got so much love in her heart, that the thought of letting it out, showing her cards, it scares her to death.
avatar
Clarissa

Antal indlæg : 1243
Reputation : 7
Evner/magibøger : Supernatural Condition

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone just someone help me out of this -Carmilla-

Indlæg by Claire on Lør 11 jun - 23:31

Claire frøs en smule da kvinden snakkede til hende, stemmen var kold og hård så måske havde kvinden reddet hende for at dræbe hende, hun sank svagt en klump og ligepludslig følte hun sig slet ikke tryg ved at være i gyden sammen med kvinden, hendes hvide hale virrede svagt fra side til side, men hun var også en smule splittet for hun turdte heller ikke at gå ud af gyden alene. Hun fugtede svagt sine læber og hun blev en smule skuffet og nærmest vred, men fint vis ikke hun var værdsat så kunne det også være ligemeget " jeg ved godt at jeg ikke lige så stærk som dig og ja jeg kan heller ikke kæmpe, men hvad ville du gøre vis din moster spærrede dig inde i et rum fuldt bøger og du må næsten aldrig noget uden hende" sagde hun lettere vred og med det samme hun havde sagt det højt fortrød hun og satte i løb imod gydens udgang velvidende at hun ikke kunne komme nogen steder hen hvor hun kunne gemme sig fra denne kvinde. Hun kunne sikkert ikke nå ud af gyden. Her havde hun troet denne kvinde var sej, men der hun tog fejl. Der var intet sejt ved denne kvinde og hun havde lige dummet sig med sit vredsudbrud, som måske også kom af at hun var en smule bange og med det sammen havde hun fortrudt sin mund. Hun vidste at kvinden kunne dræbe hende og ville sikkert ikke tøve med gøre det efter hendes fejltrin. Hendes hjerte var begyndt at hamre igen og denne gang imens hun løb for sit liv løb tårende ned af hendes kinder. Hendes første vampyr og så havde hun dummet sig.
Claire hadede ikke at kunne forsvare sig, men at tage liv var bare ikke hende og da slet ikke som underholdning, det var vidst tydeligt at Carmillas navn ikke havde sagt hende noget, men måske var en smule genkendelse af hendes navn, men lige nu kunne ikke huske hvilken sammenhæng hun havde hørt Carmillas navn.

// Årh det skal du ikke jeg tager ikke personligt håber dette her godt nok Smile //
avatar
Claire

Antal indlæg : 75
Reputation : 0
Bosted : Doomville på ubestemt tid
Evner/magibøger : Hun kan nogle få besværgelser i The Book Of Fire

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Someone just someone help me out of this -Carmilla-

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum