Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Forår

Måned | April

Latest topics
» Date please! - Sean
Today at 0:59 by Lori

» In the debt of the... park? ~ Luce
Today at 0:13 by Fenrer

» One wolf to another.. ~ Sajro
Yesterday at 22:39 by Fenrer

» Game is on - Misha
Yesterday at 22:35 by Misha

» en afslappende stund - Åbent for alle (fortids emne)
Yesterday at 21:57 by Luce

» plots til et skyggevæsen
Yesterday at 21:50 by Luce

» One big new world ~ Lori
Yesterday at 21:09 by Lux

» It's only because I don't have a choice! - Marcus
Yesterday at 14:52 by Marcus

» And I who thought you were a total bore! ~ Lori
Yesterday at 13:43 by Misha

Top posting users this month
Sean
 
Fenrer
 
Lori
 
Misha
 
Lux
 
Nymeth
 
Vetis
 
Gautham
 
Isabell
 
Kira
 

Statistics
Der er i alt 243 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Emerson

Vores brugere har i alt skrevet 152111 indlæg in 7869 subjects

Bloodfire - Wade

Go down

Bloodfire - Wade

Indlæg by Luna on Søn 12 jun - 1:09

S: Udenfor flokkens grund - et godt stykke væk.
O: Bliver beskrevet
V: Lunt, overskyet
T: Tæt på eftermiddagen
@Wade


Alliancen med Niylah var gået godt. Hun havde sin alliance og større chance for at se Wade. Dog havde han ikke været til stede under mødet. Desværre. Hun havde ønsket at se ham, og nu var der gået flere uger. Det irriterede hende faktisk lidt. Ja han vidste, hvor hendes flok holdt til, for han havde været på besøg der inden han tog hjem. Så hvis han havde lyst til at snakke med hende.. var han da kommet på besøg ikke sandt? Måske var han ikke interesseret i at snakke med hende ydeligere? Det var også til at forstå, han havde en anden familie nu. Luna gik rundt i området imellem træerne i sine egne tanker. Hun opfangede slet ikke lyden af fare før den ramte hende hårdt i hovedet - bogstavligtalt. Først lidt senere reagerede hun da smerten steg hende til hovedet. Let skar hun ansigt og slog øjnene op. Det første hun så var vognen. De havde det mærke på. Det samme mærke som var brændt fast på hendes skulder fra da hun var ved dem første gang. De havde taget hendes jakke af, så de kunne se mærket.
"Du havde virkelig troet på, at du kunne gemme dig for os." Sagde den ene og Luna flyttede sit blik derover. Hun hævede lidt på et bryn af det genkendelige ansigt. Hendes tideligere ejer.. eller en af hendes tideligere ejere. Den første af dem. Han havde taget hende da hun prøvede at flygte hen til sin familie efter hun havde mistet sine forældre. Let bed hun sig i læben.
"Faktisk.. så ja." Svarede hun. En fært i nærheden fik hendes opmærksomhed. "Desuden.. så er jeg færdig med at være din lille slavetøs." Vrissede hun og forsvandt kort i en røgsky som blev dannet få meter fra træet hun havde været bundet til.
"Ikke så hurtigt." Sagde en stemme bagved hende. Luna vendte sig om, og mødte et syn hun ikke havde forventet.

Manden havde en kniv for hans strube. Wades strube. Luna sank en klump, og bed tænderne sammen. Et slag i ryggen sendte hende i jorden. Hendes tideligere ejer greb fat i hendes hår og trak hende op på knæ. Luna trak ansigtet tilbage i smerten.
"Jeres kamp er med mig. Lad ham gå." Sagde hun. Manden som holdt Wade lod bladet presse sig en smule ind så blodet trillerede en smule, ikke dybt nok til der ville være en ydeligere skade dog. Luna ville gøre noget, men blev holdt tilbage og grebet om hendes hår var så voldsomt at hun var bange for at med et ryk ville alle hårsækkene blive trukket ud. "Jeg beder jer.." Hendes tideligere ejer James lænede sig ned ved hendes øre.
"Ser man det. Ser man det... Hidsig proppen der er ikke ligefrem på min ønskeliste.. men jeg er en fair mand. Jeg slår en handel af med dig." Sagde han. Luna kunne mærke hans ånde imod sit øre, hvilket ikke var andet end klamt.
"Hvis du kommer med os.. så lover jeg dig.. at vi ikke dræber ham." Let sank Luna en klump. Så åbnede hun sine mørke øjne og kiggede på Wade. Let trak hun på smilebåndet dog kun ganske kort.. for at han ikke skulle tro hun ikke havde det fint. Hvilket hun ikke havde.

James trak hende op og stå, for blot at binde hende til pælen igen. Så gik han over til Wade og manden som stadigvæk havde kniven for hans strube.
"Hvad siger du Kennet? Skal vi give ham lidt syn for, hvad vi gør ved vores slaver?" Spurgte James Kennet som gav sig til at grine. "Ser du min skaldede ven. Hvad stemmer du for? Vi synes du skal have lidt medbestemmelse.." Tilføjede James med et kækt grin. Så stillede James sig op foran Wade.. på trods af James ikke var helt ligeså høj dog. Let klappede han Wade på den ene skulder. Kennet fik Wade ned på knæ.
"Så.. her er de følgende valg muligheder." James gik over til Luna og lagde en hånd på hendes skulder. "Du kan enten blive her og se os tage en tur med hende på skift..  eller.." Han lod sin ene hånd gribe fat på Lunas krop som om han ejede den. Hvilket i han også gjorde... i sit eget dumme hoved. "Vi kan give dig lov til at se, imens vi laver hende om til mad til hundende i vognen.. eller vi kan lade dig på imens vi partere hende.. koger suppe på hendes rester også kan du få lov til at spise dig mæt i det bagefter." I baggrunden ved bålet lo de andre slavemestre. Der var to vågne, en med slaver og en med deres vagthunde. James vidste, så længe han holdt på Luna ville hun ikke teleportere sig. Det kendte han hende for godt til.
"Bare lad ham være i fred.." Vrissede Luna let af dem. Grebet han havde på hendes skulder blev mere og mere fast. Han havde ingen våben. De lå hende ved det andet træ. Kennett var den eneste bevæbnede af dem.

_________________
I may be the last one, but I am the one still standing.
I am the one turning to face
the faceless hunter in the woods on an abandoned highway.
I am the one not running, not staying, but facing.
Because if I am the last one, then I am humanity.
And if this is humanity's last war, then I am the battlefield
avatar
Luna

Antal indlæg : 118
Reputation : 7
Bosted : The south side of Ashen Wood, Her pack is called: Naitblida
Evner/magibøger : Teleportation

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Bloodfire - Wade

Indlæg by Gæst on Søn 12 jun - 1:34

Hvis der var noget Wade var ved at være godt træt af. Så var det al den bortføren og folk der troede at hans frihed var for dem at tage. Rettere, gjorde det ham rasende at tænke på. Men han nåede at spotte en person rende rundt i buskadset, til at udtænke en plan. Han lod det ene slag, som egentlig ikke engang havde været det værste, slå ham ud. Han lod sig falde og gjorde et godt nummer ud af at være bevidstløs. Så kunne han også huske vejen tilbage, for en gangs skyld. Når man blev bortført så mange gange som man nu gjorde, begyndte overmodet at træde ind. Man begyndte altid at tænke: det er ligesom de andre gange. Jeg klarer mig igennem det.
Dog så kunne tanken om at han skulle se Tatia endnu engang under disse forhold give ham den værste kriblen ned af ryggen. Hun af alle havde været igennem nok. Han ville nok også bare gøre alt for at redde hende eller sørge for at intet hende skete. Man blev vel mere beskyttende af at blive bortført med sine kære. Han åbnede øjnene og lod som om han var en anelse svimmel. Han blinkede et par gange og mærkede så kniven mod sin hals som skar en lille rift. Han spændte let i kæben men kom ellers ikke med en reaktion.
Så så han hende. Luna. Først var han en anelse forvirret, men så trak han sine bryn sammen til et uforklarligt udtryk. Noget inden i ham havde håbet at han bare havde kigget på en fremmed. En komplet fremmed. Hans udtryk blev dog hurtigt normalt og han lyttede roligt til det de sagde, dog kiggede han ikke meget på Luna:” Jeg har aldrig set hende før.” sagde han kort inden han løftede det ene øjenbryn. I et kort sekund ville hans skuespil nok måske endda få overbevist Luna. Han kiggede på James som tydeligvis var lavere end ham. Et smil gled over hans læber og han lod sig komme ned i knæ, dog lod han faldet tillade ham at samle noget jord op i smug.

Han lyttede roligt til James’ plapren uden rigtig at sige noget. Så trak han let på skulrene:” Jeg ved ikke hvilken slags neandertalere i er, men hvor jeg kommer fra, plejer man ikke at spise det man udveksler kropsvæsker med. Ville der være noget kannibalisme over det?” det sidste blev sagt i en sarkastisk tone, der resulterede i at kniven blev presset mere mod hans hals, han måtte anstrenge sig for ikke at skære en anstrengt grimasse. Den fyr måtte være en hidsig prop. Knivens tryk blev dog lettet da han indså at en død mand ikke var sjov at pine.
Så snart kniven ikke længere havde en dyb kontakt med skindet på hans hals slog han hovedet tilbage, lige ind i skridtet på manden, så hårdt som han nu kunne. Han tog kniven ud af hans hånd og hev fat i hans hår inden han pressede kniven mod hans hals:” Nye spilleregler. Din ven dør, medmindre du lader hende gå.” sagde han, roligt men seriøsiteten var ikke til at tage fejl af. Wade var ikke til at forhandle med, og han var på nippet til bare at bore kniven ind så dybt som han kunne. Så var det op til James om hans ven skulle dø eller ej.
Jeg kunne forestille mig at det ville være ærgerligt hvis jeg skulle flå hele jeres fucking hul af en lejr til ukendelighed.” sagde han, de sidste ord blev der lagt et hadefuldt tryk på, og hans øjne lyste svagt i en grå truende farve. Selvom han egentlig hadede at lade sin vrede tage over, vidste han at det var effektivt. På den måde ville han måske kunne redde Luna før…. Før de nåede at skade hende. Hvis flere skulle skades mens han var tvunget til at se til, ville han bare i sidste ende føle at han havde fejlet som beskytter, fejlet som kriger, uværdig.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Bloodfire - Wade

Indlæg by Luna on Søn 12 jun - 2:10

James sukkede irriteret da Wade fik fat i Kennet. Han mindede lidt om en der var skuffet over sin arbejdskollega og det var han også. Han vrissede kort let arrigt af Wade. Shapeshiftere.. Nå. Han rystede på hovedet.
"Jeg beder dig. Du må ikke slå ham ihjel. Han er det eneste familie jeg har tilbage." Han kastede sig nærmest på knæ, men slap ikke Luna et eneste sekund. Han tog den frie hånd til sit ansigt som om ,at han skulle til at bryde sammen. Dog flækkede han af bryn og kom på benene igen.
"Slå ham ihjel. Han er elendig til sit job.. en eller anden straf skal han jo have." Let trak James på skulderen. Stakkels Kennett forstod ikke, hvorfor James havde noget imod ham. James trådte tættere på Luna, lagde sit hoved imod hendes hals. Let sank Luna en klump.. ventede. "Jeg kan nemlig også spille det spil." Sagde han lidt lavere og trak sit hoved til sig. Nok havde han ingen våben på sig. "Jeg har hørt nogle mennesketænder kan flå en andens strube op.. skal vi tjekke om det kan lade sig gøre?" Spurgte han så og lod sin hånd glide henover hendes hals imens tommelfingeren kærtegnede den blottede hals.
"Du forstår vidst ikke min kære ven.. Kan du se det mærke på hendes skulder?" Spurgte han og drejede Luna en smule, så Wade kunne se mærket. "Hun tilhører os. Det har hun gjort siden jeg fandt hende. Det kan ikke engang du gøre noget ved." Tilføjede Jamens hånligt. Han rystede på hovedet af Wade og kiggede kort over på de andre som sad og spiste deres eftermiddagsmad. De virkede ikke til at reagere på, hvad deres leder fortog sig med en slave. De blandede sig aldrig i hinandens behandling af slaverne.
"Vil du jævne os med jorden? Vær min gæst, men inden du gør det.. Så skal du vide.. at det ikke er første gang. Jeg ved hvad der skete det første år her.. efter vi solgte hende videre.. så hvem ved hvad der skete." Let lænede han sig atter imod Lunas hals. Luna klemte sine øjne hårdt sammen i håb om at få de minder hun havde væk igen. "Jeg ville have det dårligt med mig selv.. hvis, at jeg vidste det. og jeg ikke havde gjort noget." Han lod sine læber ramme hendes kraveben, blot for at tirre. Han prøvede at gøre Wade mere sur end han var i forvejen.

Denne gang var det Luna som fik nok. Hun lænede hovedet ned imod James og lukkede sine tænder omkring hans øre og bed det af. Hun spyttede det ud, og i det korte sekund, hvor James slap hende.. det brugte hun fornuftigt. Hun forsvandt i en røgsky lidt væk derfra, men stadigvæk ikke mere end få meter. Håndryggen gled hun henover sine blodige læber. Hjertet sad i halsen på hende og det kunne ses på hendes åndedræt.
"Din stupide møgkælling." Vrissede han arrigt og kom på benene igen efter sit chok. Han sprang tilbage da det gik op for ham.. at der ikke længere var noget som holdt den vrede shapeshifter fra at springe på ham. Alligevel så han snittet til at prøve at kaste sig over imod Luna. Luna havde travlt med at få kontrol over sin vejrtrækning til at angribe. Desuden ville hun være sikker på, at de ikke ligepludselig fik selskab. James holdt sig for øret. Ændrede retning imod hans våben i håb om at nå derhen. Dog væltede han ned på jorden. Stadigvæk som en sæl kæmpede han for at komme derhen. Luna fik øje på ham der. Desperat for at komme væk fra faren.. som alle de andre slaver han havde haft igennem tiden.
"Hvordan føles det James.. at være en af dem som har noget at miste lige pludselig?" Spurgte hun af ren nysgerrighed da stemmen endelig vendte tilbage.
"Du skal stadigvæk kalde mig mester, dit forbandede misfoster." Vrissede han af hende. Luna så over på Wade. I det mindste var han okay... Det var længe siden hun havde haft sådan en lyst til at slå nogen ihjel, men spørgsmålet fløj ind i hendes hoved.. havde han fortjent at dø så hurtigt? Luna bed sammen. Alle de dårlige minder fra hendes tid da hun mødte James for første gang.. der var kun dårlige minder og de fangede hende i en ond cirkel som hun ikke lige på stående fod var i stand til at bryde ud af.

De andre blev nu nysgerrige af der ingen larm var fra hverken Kennett eller James.
"Gutter er i ikke snart færdige med hende.. vi andre venter." Blev der råbt af en af dem dernede og de begyndte at rejse sig.
"Ja, gem nu lige lidt til os andre.. det er ikke ligeså sjovt når de ikke er ved bevidstheden.. det ved i jo godt." Brokkede en anden sig. Luna fik øje på dem imellem krattet.
"De er på vej.." Hviskede hun og kunne mærke hendes hænder begyndte at ryste lidt. "Hvad gør vi?" Spurgte hun og sank en klump... Der var stadigvæk slaver i den ene vogn.. det kunne hun ikke bare lade dem slippe væk med. Hendes stemme sprang nærmest afsted i en form for nervøsitet hun hadede. Ja hun kunne bruge sin evne på dem begge to, fordi hun havde det bånd til Wade hun havde, men hun var ikke sikker på det ville blive nogen sikker på fordi hun var så rystet som hun var.

_________________
I may be the last one, but I am the one still standing.
I am the one turning to face
the faceless hunter in the woods on an abandoned highway.
I am the one not running, not staying, but facing.
Because if I am the last one, then I am humanity.
And if this is humanity's last war, then I am the battlefield
avatar
Luna

Antal indlæg : 118
Reputation : 7
Bosted : The south side of Ashen Wood, Her pack is called: Naitblida
Evner/magibøger : Teleportation

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Bloodfire - Wade

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum