I should have stayed with you i am sorry

//Fortids emne @Katia//

S Ash wood Forrest
O et par varulve
V Det storme meget kraftigt.
Tid 20,00

James bevægede sig gennem skoven han, havde fulgte spor, eftersom Faye havde haft nogen små ting hun selv skulle kunne han ikke be hende om denne hjælp det her var hans byrde ingen andres. James sætte sig på knæ igen og mærket på jorden som stadig var dækket af blod. Han, havde jagtet varulvene ned en efter en, han manglet kun den sidste gruppe som bestod af dem. Den ene af dem var lederen som, havde gjorde alt mod hans egen søster. Talia fortjente det ikke og derfor, havde han starte hans egen vendetta selv om han, vidste at Faye og folk generelt ville fra råde ham det, men dette var hans kamp. Han bevægede sig videre gennem gaden og fandt så endelig det sted, de havde fanget Talia. Der var meget dunkelt, hvilket James kunne bruge til hans egen rådighed.
James træk sin sølv knive væk og bevægede sig op bag en varulv som ikke så ud til og ligge mærke til ham. Han blev sikkert ikke betalte nok eller os var han arrogant. James træk hans sølv kniv op og inden varulven kunne nå og se, hvad der skete, hamret James hans sølv daggert ind i varulvens hals. Blodet sprøjte ind i ansigtet på James, hvorefter han fjernet det med hans ærme. Han bevægede sig lige så still videre ind, hvorefter han fandt den næste han skar halsen over på den varulv som lå og sov, hvorefter han lyttet og bevægede sig længere ind. Han kunne se de sidste tre stå omkring en men han kunne ikke se hvem det var. Han kiggede på kniven han havde fået af Faye, hvorefter han sank en klump han kunne ikke klare dem alle tre det var umuligt, han måtte vente til en af dem kom hans vej igen.

//NPC: Talia.//

Talia havde sluppet væk fra varulvene en gang. Men de havde fanget hende igen. De havde ødelagt hendes liv før, hun ville ikke tillade de gjorde det igen. Hun var ude i skoven med varulvene. De havde bundet hendes hænder sammen, og den ene varulv holdt den anden ende af rebet. De havde åbenbart troet det var nok for at holde hende. Men hvis hun virkelig ville, kunne hun godt komme fri fra rebene. Hun duftede ud i luften. Hun kendte den duft. James var der. Hvad lavede han der? Var han ude på at få sig selv dræbt? Hun duftede så blod. Varulveblod. James havde dræbt de andre varulve. Hun blev nød til at hjælpe ham. Han kunne ikke klare de tre varulve selv. Men sammen, kunne de måske lige klare dem.

Talia gispede som hendes knogler begyndte at flytte sig og vokse. Hun blev til en varulv. Det væsen de havde forvandlet hende til. Det som hun afskyede, men som kunne hjælpe hende i den verden. Hun brølede til de tre varulve, hvilket resulterede i de også forvandlede sig. Hun havde dog lidt tid mens de forvandlede sig, og fik skubbet en af dem hen imod James. Forhåbentlig kunne han klare den alene. Hun gik i gang med en af de andre. Hun flænsede hans overkrop, hvilket gjorde han peb og ømmede sig. Ligesom den varulv faldt til jorden, lå noget skarpt imod hendes strube. Varulven brølede, og Talia forvandlede sig tilbage til menneskeform. Varulven gjorde det samme, og erstattede sine kløer med en skarp kniv. ”Hey! Råbte manden, så han kunne få James’ opmærksomhed. ”Stop, eller din veninde mister struben.” Varulvene var ikke klar over, James og Talia var søskende. Nu lignende de heller ikke ligefrem søskende. Men James var den vigtigste person for Talia. Den eneste hun turde stole fuldt ud på.

James så over mod Talia og kunne til sidste se, hvem der holde hende da en varulv blive kastet mod ham, fik han overmandet den varulv inden han kunne nå og gøre noget flere stik og til sidste lå han og hele rummet var badet i blod. James så dog op i det samme til og se manden som nu holde hende som gidsel. Han, havde ikke set deres leder, som havde gemt sig lidt længere væk og nu var flygtet James så hen på Talia. Han vidste at lige meget, hvad ville de ikke lade hende gå så han var nød til og prøve. James løbe mod varulven med hans sølv kniv klar. Han så, hvordan varulven så på ham men idet samme han så ham løbe mod ham fremmanet James hans bue ud af lys i luften hvilket gjorde at varulven blev blind for en tid sammen med Talia, hvor James så fik kastet kniven ind i varulvens hals. Kort derefter greb James hende, hvor han så den sidste flygte efter og ha kastet en kniv ind i Talias brystkasse, normalt ville James være løbet efter personen. Men han kunne ikke prøve og redde Talia eller lede efter den leder. Han greb Talia, hvorefter han holde fast på hende, det var første gang man så James fælde en tårer. ”Talia blive ved mig, kom nu blive vi skal nok komme gennem det her.” Lød det fra James af, hun kunne ikke dø. ”Hold ud, vi skal nok få dig op og stå igen høre du.” Tårren presset sig langsomt ud, Talia ku ikke dø han havde endelig fundet hende.

Talia sank en klump, og kunne få alvor mærke den skarpe kniv mod hendes strube. Hun håbede James kunne finde ud af noget, så de begge kunne gå derfra sammen. Det var sådan hun ønskede det skulle være, men hun havde en dårlig fornemmelse. Som om noget dårligt ville ske. Hun blev blændet af noget skarpt lys, og lukkede øjnene i tæt sammen. Hun åbnede den langsomt igen, da kniven blev fjernet fra hendes strube. Hun så på James og smilede. De kunne endelig være sammen. Ligesom hun tænkte tanken til ende, mærkede hun en ubeskrivelig smerte i hendes brystkasse.

Hun faldt ind i James’ arme, og mærkede hvordan blodet forlod hendes krop. Hun greb fat om James’ ene hånd, og tog fat om kniven med den anden. Hun bed tænderne sammen og trak kniven ud. Måske kunne nå at heale endnu. Måske var det ikke for sent. Talia så op på James’ ansigt. Det var sjældent man så ham græde. Det var kun sådan, hun var klar over det var ægte. Hun var døende. ”Du kom for mig,” sagde hun hæst. Hendes vejrtrækning var anstrengt. Hun vidste hun altid kunne regne med James, og han var kommet for at redde hende endnu engang. Men tingene var gået ud af kontrol. Det var ikke hans skyld, og hun bebrejdede ham ikke. ”James..” Hun klemte hans hånd tættere sammen. ”Jeg klarer den ikke.” Hendes krop kæmpede. Den var i overarbejde. Men det var lige meget. Det var for sent.

Talia tog en dyb indånding, men det resulterede i hun begyndte at hoste. Der kom noget blod med, der farvede hendes læber røde. ”Jeg er ked af det.” Det var hendes skyld. Hun skulle have kommet lang væk derfra. Så langt væk, de ikke kunne finde hende igen. ”Jeg elsker dig James.” Hvis det var sidste gang hun talte med ham, blev hun nød til at sige det.

James lukket hans øjne kort i, hvorefter han lyttet til Talia. Det var alt for smertefuldt for ham det, her han kunne føle en ny slags følelse han kunne føle et had boble op. Den varulv som havde gjorde alt dette her mod Talia, ville ikke leve når han fandt ham det var ubeskriveligt hvad han ville gøre. Han lagede hans anden hånd mod hendes brystkasse, hvor han kunne mærke blodet. Hun var døende lige meget, hvad han gjorde ville hun dø. James var ikke glad for at indrømme det.

Men det var nu den her hånd han var blevet givet, han så på hende igen da hun hostet blodet op. ”Jeg elsker os dig.” Med de ord kysset han hende på panden og så hende i øjnene, jeg lover dig vi mødes igen ved familie huset, vent på mig der så kan vi endelig være sammen som søskende igen.”

Efter de ord, havde forladt hans mund kunne han mærke hun var ved og nå den sidste vejrtrækning han sank en klump og så på hende, han havde svigtet hende han, havde ikke fundet hende hurtigt nok. ”Jeg er ked af jeg ikke var der for dig.” Lød det fra James, hvor han lagede hans hoved mod hendes. Da det sidste lys forlod hendes øjne, sank James en klump og lukket hendes øjne.

Derefter bevægede han sig ud med hende, hvor han bar hende. Hun fortjente og dø et sted, hvor der var frihed og et sted langt væk fra skoven. Han sætte kursen mod deres barndoms hjem, der ville hun blive begravet intet andet sted var fair for hende.

Talias vejrtrækning blev mere usikker. Den var hvæsende og forekom i små gisp. Hun var klar over hun ikke havde længe tilbage. Men hun var bare glad for James var der. Hvis hun skulle dø i nogens arme, skulle det være hans. Hun lyttede til hans ord og smilede. Lyset i hendes øjne skinnede kraftigt. Hendes sidste energi blev brugt på, at fremvise hendes glæde ved at se James igen. "Jeg vil altid vente på dig." Talia lagde den hånd der ikke holdt hans på hans kind. "Jeg tilgiver dig. Lev for mig. Lov mig du vil leve for mig." Hun smilede, før hun åndet ud. Hun var ked af hun skulle efterlade James.

//Out//

//out//