Kill or be killed - Azanroc

S: Nordlige ashen wood
T: formiddag
V: Solrigt
P: dyreform
@Azanroc

---

Efter at han set Elijah dø. At være smidt væk fra familien i forvejen. Ikke at kunne komme i kontakt med Josette eller Caroline uden at skulle risikere sit liv ved at tage til Dragons Peak. Siden chokket ved at hjælpe Elijah med at gøre en ende på sig selv. At ende med at sidde med liget i hendes arme. Være kommandøren over død som hendes forældre så fint havde kaldt hende. Hun havde lige levet op til det navn. Dog siden hun havde gjort det, så havde hun aktiveret noget og hun var ikke længere i sin menneskeskikkelse. Hun var en shapeshifter. Hvordan kunne hun være shapeshifter uden at vide det før nu? Det havde taget hende tid før hun kom til en sø. Flere dages rejse. Endelig var hun nået til en sø og kunne se, hvilket dyr hun var. En gepard. Heldigvis kunne hun takke sin viden omkring alle racer til ikke at gå i panik. Hun løftede det lille hoved op i luften da hun fik fært af noget. Stille listede hun sig imellem buskene for at finde frem til lyden. Hun havde ingen træning i at forvandle sig frem og tilbage - eller for den sags skyld at kæmpe i denne form.

Kort glemte helt, at hun var i en dyreform da hun så vedkommende. Dayne. Hun vippede hovedet på skrå og gik derhen imod. Faktisk var hun langtfra forsigtig. Hun var meget direkte, nemlig fordi hun kort havde glemt at hun ikke var et menneske. Det var bare rart at se et genkendelig ansigt igen. Virkelig rart. Pludselig sat hun i løb imod ham. Hvilket godt kunne virke til, at hun ville angribe ham. Det lignede faktisk hun ville angribe ham. Specielt fordi hun lignede et vildt dyr.

P https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/81/85/b2/8185b245d0a8ce2a3537fd36ddbd9405.jpg

Dayne, havde haft travlt på det sidste men han, havde endelig taget noget tid til sig selv. Han sætte hesten i trav da han var kommet i land, hvorefter han bare redde ikke nogen ide om, hvor han skulle hen han ville bare ride, hvor hans hjerte måske fortalte ham han skulle hen. Han sætte den lige så stille i trav, hvorefter han holde hesten i et fint tempo så den ikke blev trættet særlig meget. Han, havde ingen ide om, hvor han var på vej hen, men han nød turen lige meget hvad, hvorfor han ikke brugte sine vinger stadig var mærkeligt han kunne stadig huske Josettes ord, hvilket der gjorde ham lidt mere berørt. Men han ville aldrig nogensinde, give op for, hvad han selv mente der var det rigtig.  Han, havde valgt at lige meget, hvad ville han aldrig være under hende arbejde for hende ha noget med de falden engle og gøre hans ø var lige så stille blevet byggede helt op igen. Han, havde lagt det et sted, så det var nærmest umuligt og komme ind til, selv hvis man vidste, hvor den lå. Men det var der jo ingen der gjorde. Dayne hoppet af hesten da han var nået til skovens indgang, hvorefter han bevægede sig ind. Han sætte sig ved et vandhul og fik det drukket og spiste lidt kød han, havde haft med sig.

Vejret var dejligt skoven denne side af den da var os helt fredeligt. Men han, overvejet stadig om det var en god ide. Hesten var kommet afstd igen, han skulle nok finde den når det var, men efterhånden som tiden gik overvejet Dayne mere og mere, hvordan den bedste måde og beskytte dem på. De, havde ingen medicin ingen livsnødvendig ting de behøvede som ikke var mad og drikke, medicin var noget af det mest vigtig for dem, Dayne, havde en følelse som var blive stærkere som tiden gik. Dayne bed sig i underlæben, hvorefter han med det samme træk sig og bevægede sig frem da han kunne høre lyde rundt omkring, i det samme han så et vildt dyr en gepard ikke mindre. Med det samme han så den kaste han sig selv ned og greb ud med hans hånd, hvor kniven stod klar til og sprætte dens hals op, hvis den gjorde noget. Men der var noge bekendt ved øjne, da de så på ham. "Hvad er du ?" Kom det fra ham.

Audrey stoppede op det sekund kniven var få centimeter fra hendes hoved. Hun brød sig ikke om, at den kunne skade hende. Så hun snerrede lidt. Audrey havde ingen anelse om, hvordan hendes menneskelige kropssprog og det dyriske spillede sammen. Så at hun knurrede havde hun heller ikke registeret. Dog flyttede hun øjnene op på ham. Audrey kom i tanke om noget. Nogle shapeshiftere brugte smerte til at skifte tilbage i deres menneskelige form. Måske var det hvad hun havde brug for? Audrey vidste dog også, at hvis det var Dayne som kom til at skade hende ville han føle den smerte han påførte hende, så hellere at hun selv var skyld i hendes skade - plus det gjorde mere ondt. Så hun stødte sin skulder ind i hans kniv medvilje. Smerten slog hårdt og tvang hende i jorden. Det kunne virke som et galt dyr.. Audrey bakkede tilbage haltede lidt.
Kom nu.. virk.. Hviskede hun til sig selv. Kroppen forandrede sig og snart var hun sig selv igen. Det blonde hår var rodet og hun sad med ryggen til Dayne da hun fik sat sig op. Skader. Rifter var på hendes ryg sammen med gamle ar. Hun løftede let sin hånd op og kiggede på sine fingre. Så lod hun sin hånd glide henover hendes skadede skulder, hvor blodet løb ned ganske let. Hun bed tænderne kort sammen, inden hun drejede blikket over på Dayne. Stille trak hun på smilebåndet. Hendes øjne var lettet.
"Længe siden." Fik hun så sagt. Let pustede hun anstrengende ud. "Jeg har ledt efter en måde i nogle dage nu.. jeg kunne ikke finde ud af at skifte tilbage.. det første gang jeg nogensinde har prøvet at løbe rundt i dyreform." Hun foldede let læberne sammen som en smal streg. Hendes hjerte sprang en takt over i tanken om, hvad han havde at sige om det. Hendes får var blevet en del længere.. Hun var ikke ligefrem ren heller, det var klart når hun havde brugt det fleste af dagene i en dyreform.
"Så.. øhm.. hvordan går det?" Spurgte hun og sank en klump.

Dayne så det vilde dyr i dens øjne, hvor han bagefter mærket at den med vilje stødte ind i hans daggert. Dayne kunne se, hvordan den haltede væk var den dum, eller sindssyg dette dyr, havde lige skadet sig selv. Dayne så den kort efter skifte form, hvor hans øjne så stod som et helt forvirret udtryk. Hun, havde skadet sig selv Audrey, men hvordan kunne hun være en shapshifter.

Havde hun altid været det åbenbart. Dayne puttet sin daggert væk, hvorefter han gik hen til hende da hun, havde ændret sig han kunne se hende bløde måske vil det være en ide og lave en bandage til hende. Dayne greb fat om et stykke af hans tøj, som han rev af, hvorefter han lagede den omkring hendes skulder. Da hun begynde og spørge, ind til hvad der var sket, fik han strammet den sammen om hendes skulder. Eftersom han jo os, havde lukket for såret så der ikke ville omme blodforgiftning senere. ”Yeah længe siden, og du har åbenbart lært noget nyt om dig selv.” Lød det svagt fra Dayne af, hvorefter han sende hende et svagt smil. ” næste gang så lad vær med og løbe mod mig i den form, jeg kunne ha dræbt dig og mig selv med.” Dayne så bagefter væk, mere fordi hun intet tøj, havde på han kunne lige så godt, vise respekt det var nok at han, havde hjulpet hende mens hun var nøgen, han havde aldrig set hende sådan, men efter, hvad han havde set nu var hendes krop stadig smuk der var nogen få skrammer, havde han lagt mærke til men det gjorde hende bare smukke.

Dayne så væk, du finde bare noget tøj, ellers kan du låne af mig, hvis du ingen ide har, lød det svagt fra Dayne af, hvor han stadig så i den modsatte retning, han var nu glad for at se hende, selv om han ikke gav udtryk for det, Josette var stadig i hans hoved med, hvad hun ville gøre ham til men han var ikke falden han ville ikke hjælpe eller være en del af den kvindes gruppe, alle skulle ha muligheden selv, hvis de ikke havde det var de jo bare dyr, intet andet. Dayne så op på træerne, mens han ventet på hendes svar, inden det kunne han ikke gøre noget.

Audrey flyttede kort blikket op på ham da han lagde stoffet om hendes skadede skulder. Let sank hun en klump. Hun fnøs let.
"Lært og lært.. chok tilstand tvang mig til det. Min familie havde åbenbart flere hemmeligheder end ligeså." Svarede hun lettere sarkastisk. Så rystede hun på hovedet af ham.
"Det er ikke ligefrem fordi, at jeg er van til det.. jeg aner ikke, hvordan mit kropssprog blev registeret i den dyreform." Indrømmede hun lidt flovt. Audrey Thunder, havde pludselig en ting hun ikke havde styr på. Chok. "Vi skulle jo nødig have du døde.." Døde sad lidt tungt på hendes ansigt efter hun havde sagt det. Hendes blik virkede fjernt ganske kort til hun fik blinket de blanke øjne væk.  

"Hvor skulle jeg finde tøj henne? Den flok jeg bor ved ligger i den vestlige del af skoven.." Flok hun boede ved, ville han bemærke, at hun ikke sagde sin flok. Han vidste hun var leder sidst de mødtes, men der var sket så meget siden da. Hun var ingen ting nu. Hun var ingen leder. Hun var ikke længere en Thunder kriger. Hun var intet. Let bed hun sammen. Hun havde fejlet. Hun havde fejlet Elijah... hun havde fejlet Skylar. Audrey var den ældste, hun skulle passe på dem. Ikke rende rundt og tro, at hun kunne fikse en reaper og en vampyros. Hun var ingen helt. Ingen beskytter... hun kunne ikke engang passe på sig selv længere. Alt Audrey havde lyst til, var krybe sammen i gråd og faktisk lade livet forsvinde fra sig selv. Audrey havde haft verden på sine skuldre, og havde det stadigvæk. Hvordan hun skulle slippe af med det, vidste hun ikke. Hun følte sig til ansvar for, hvad der var sket. Hun havde givet ham kniven. Nok havde Elijah selv boret den igennem sig, men hun havde givet ham det - hun var ligeså meget skyld i hans død.
"Jeg er et.. jeg er et monster." Hviskede hun og rev noget græs op fra jorden som blot blev smidt fra sig. Hendes hånd rystede let af følelsen, og hun kunne mærke sine læber skælve lidt. Som havde hun lyst til at græde, men hun kunne ikke få sig selv til det. Let rystede hun på hovedet og rejste sig så op. En hånd blev ført igennem det lange blonde hår.

Audrey var intet bedre end sine søstre. Hun var langt værre, eller det følte hun. Sandheden ramte hende. Hun kiggede op på den blå himmel. Faktisk var hun ved at være ligeglad med, at hun var nøgen. Det var ikke fordi, at shapeshifterne i Niylahs flok fik meget op i det. Hun bed sig hårdt i kinden og til sidst kunne hun smage den metalagtige smag blodet havde. Det gjorde endnu mere ondt på hende fordi smerten var ekstra god ved hende. Måske var det hun havde fortjent? Let knyttede hun sine hænder sammen og drejede hovedet over imod Dayne. Hun gik med hurtige skridt over til ham og lagde armene omkring ham. Sikrede sig blot, at han egentlig var ægte. Hun havde brug for dette. Brug for et kram.Bare brug for nogle til at holde hende tæt på sig uden at have sinde i et give slip på hende.

Dayne så frem for sig, mens han prøvede og bearbejde hans egne problemer. Men da han kunne høre hende kalde sig selv et monster, vidste han ikke, hvad han skulle sige. Dayne, havde aldrig været god til disse ting. Han kunne gi hende noget tøj bagefter det var ikke fordi han, havde behov for alt det tøj han bar nu anyway. Han kunne sagtens holde varmen, på grund af hans evne. Dayne mærket kort efter hende arme om hans krop, hvor han smilede svagt. Efter hun, havde hold om ham i et stykke tid rejste han sig op han løfte hendes hoved svagt inden han tog hans trøje af og gav hende den. ”Nu kan du holde, varmen og du er langt fra et monster høre du.” [/b

]Kom det fra Dayne, hvor han rejste hendes hoved op så deres øjne mødtes igen. Han smilede svagt til hende, hvor han bagefter lagede hans arme om hendes krop igen. [b]”Vi skal måske finde et sted, hvor du kan få noget tøj på.” Kom det fra Dayne af, hvorefter han svagt rørte hendes næsetip med hans egen.

Den måde hun sagde flok på fik ham til og kigge på hende hun var, åbenbart ikke en leder, hvilket i sig selv var noget for sig selv sidste han, havde mødt hende havde han hørt om hende og lærte hende og kende. ”Jeg er der for dig Prinsesse altid huske på det, jeg vil aldrig forlade dig.” Kom det fra Dayne af, hvorefter han skubbet hendes hår til højre side.

Dayne overvejet et kort stykke tid og fortælle hende, hvor han var nu, men det var mere for at ha et sikkerheds sted til hende og omkring hans møder med hendes søster Josette men han lod være, hun fortjente ikke og få mere lagt på sin skulder.


Dayne sende hende et svagt smil og gav hende hans kaptajn jakke os, inden han tændte det bål han, havde ved dem, så hun kunne få varmen. Han rejste sig op bagefter, hvorefter han så på hende, ”hvis du nu sætte dig til bålet kan du få hele din varme tilbage.” Dayne smilede svagt til hende og gav hende, et kærligt kys på panden, hun var stadig smuk og det at han, havde set hede uden lidt tøj nu, havde gjorde han fuldkommen forstod, hvordan hun så ud. Han sætte sig ved bålet, hvor han så vendte på det næste der ville ske. ”Husk på at du er ikke et monster prinsesse, men er du en del af en nye gruppe nu.”

//out siden du har planer om og forvandle hende :9//

//Out jeg opretter et nyt xD