Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Forår
Måned | Marts
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Alysia
Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner
So, now they capture nobles too, huh? (Richard) xx
Side 2 af 2
Side 2 af 2 • 1, 2
Sv: So, now they capture nobles too, huh? (Richard) xx
Richard var ret sikker på han havde, vundet, for en tid. Men da hun gjorde grin med bidet, bed han sig selv svagt i underlæben, hvorefter han fik en lektion af hende omkring at de var natteaktive,
”er vi nu os det” lød det flabet fra Richard af, hvorefter han bevægede sit hoved over til venstre side og studeret hende, mens de var på afstand af hinanden. Da hun lukket afstanden mellem dem igen, fik det dog Richards tænker til og løbe igennem.
Hvad var hun mon ude på, ”jamen jeg er jo ikke en ulv som sådan jeg var jo menneske før, men jeg vinder stadig er jeg ret sikker på.” Da hun så stoppet op foran ham, kunne han mærke hans hjerte slå som om der var 10 vilde heste på vej. Han vidste ikke, hvad der skete, men gud hvor ville han ønske . Hans tænker gik hen på dune, hvis hun var i live, hvordan ville dette ikke se ud så for hende ikke mindste.
Da hun lagede hånden om på hans nakke, kunne han mærke, hvor meget hans indre ulv ville ha hende, men han vidste stadig det var forkert, hvis nu Dune stadig var i live. Han hørte derfor ikke hendes sidste ord, da hun kysset ham, Hans læber mødte hendes, og han lod kort efter hans tunge komme med ud os. *hvad lavet han dog, Dune var måske i live, men på den anden side, hun var nok død og ellers forstod de godt hinanden, han havde ledt efter hende. Men nu havde, han mødt en meget stor modsætning af ham, selv men det føltes godt selv om han første havde opdaget det nu. Richards øjne var lukket, mens de kyssede men da han endelig skulle ha luft, kunne han stadig mærke ayas, hånd i hans nakke.
”Jeg vinder, selv du bør overgive dig Rinaya.” Lød det flabet, fra Richard, mens hans øjne så på hende og han smilet en smule flabet for at virke lidt overlegen.
”er vi nu os det” lød det flabet fra Richard af, hvorefter han bevægede sit hoved over til venstre side og studeret hende, mens de var på afstand af hinanden. Da hun lukket afstanden mellem dem igen, fik det dog Richards tænker til og løbe igennem.
Hvad var hun mon ude på, ”jamen jeg er jo ikke en ulv som sådan jeg var jo menneske før, men jeg vinder stadig er jeg ret sikker på.” Da hun så stoppet op foran ham, kunne han mærke hans hjerte slå som om der var 10 vilde heste på vej. Han vidste ikke, hvad der skete, men gud hvor ville han ønske . Hans tænker gik hen på dune, hvis hun var i live, hvordan ville dette ikke se ud så for hende ikke mindste.
Da hun lagede hånden om på hans nakke, kunne han mærke, hvor meget hans indre ulv ville ha hende, men han vidste stadig det var forkert, hvis nu Dune stadig var i live. Han hørte derfor ikke hendes sidste ord, da hun kysset ham, Hans læber mødte hendes, og han lod kort efter hans tunge komme med ud os. *hvad lavet han dog, Dune var måske i live, men på den anden side, hun var nok død og ellers forstod de godt hinanden, han havde ledt efter hende. Men nu havde, han mødt en meget stor modsætning af ham, selv men det føltes godt selv om han første havde opdaget det nu. Richards øjne var lukket, mens de kyssede men da han endelig skulle ha luft, kunne han stadig mærke ayas, hånd i hans nakke.
”Jeg vinder, selv du bør overgive dig Rinaya.” Lød det flabet, fra Richard, mens hans øjne så på hende og han smilet en smule flabet for at virke lidt overlegen.
Gæst- Gæst
Sv: So, now they capture nobles too, huh? (Richard) xx
Hvad i alverden var det egentlig lige hun havde gang i….vent….de havde gang i. Nej stryg den. Hvad i alverden var det hun havde sat i gang?
Det var ikke fordi hun aldrig havde kysset nogen før. For det havde hun…og var var hun løbet sin vej bagefter fordi hun ikke havde anet, hvad hun så skulle gøre. Og ingen af de kys, der havde ført til sådan en reaktion havde aldrig været på grobund af….ja, hvad end den her meget varme følelse i hende så var for noget.
Da deres læber skiltes var det kun modvilligt I hvert fald fra hendes side. Hun lagde hovedet en smule på skrå og så op på Richard med slet skjult forvirring som skrevet henover ansigtet.
Hvad så nu? Han måtte snart finde ud af, at hun ikke havde den ringeste anelse om, hvad hun lavede. Overhovedet.
Dette var ikke en tanke hun brød sig om. Nej, på ingen måde. Dog gik hun i store træk udfra, at det var uundgåeligt på nuværende tidspunkt.
Pokkers.
Alligevel nægtede hun purre at opgive. Eller overgive sig, som han selv så fint kaldte det. Hun brød sig ikke om det ord. Overgivelse. Og hun havde heller ikke tænkt sig at bryde sig om det nu.
”Hvad sker der, hvis jeg vælger at lade være med at overgive mig, Rich?” spurgte hun.
Det var ment ligeså sarkastisk og bidende som alle hendes andre spørgsmål normalt var, men inderst inde var det et spørgsmål hun reelt gerne ville have svar på.
Hvad skete der så nu? Om hun så ”overgav” eller ikke ”overgav” sig ville hun gerne vide, hvad hun kunne forvente.
Det var ikke fordi hun aldrig havde kysset nogen før. For det havde hun…og var var hun løbet sin vej bagefter fordi hun ikke havde anet, hvad hun så skulle gøre. Og ingen af de kys, der havde ført til sådan en reaktion havde aldrig været på grobund af….ja, hvad end den her meget varme følelse i hende så var for noget.
Da deres læber skiltes var det kun modvilligt I hvert fald fra hendes side. Hun lagde hovedet en smule på skrå og så op på Richard med slet skjult forvirring som skrevet henover ansigtet.
Hvad så nu? Han måtte snart finde ud af, at hun ikke havde den ringeste anelse om, hvad hun lavede. Overhovedet.
Dette var ikke en tanke hun brød sig om. Nej, på ingen måde. Dog gik hun i store træk udfra, at det var uundgåeligt på nuværende tidspunkt.
Pokkers.
Alligevel nægtede hun purre at opgive. Eller overgive sig, som han selv så fint kaldte det. Hun brød sig ikke om det ord. Overgivelse. Og hun havde heller ikke tænkt sig at bryde sig om det nu.
”Hvad sker der, hvis jeg vælger at lade være med at overgive mig, Rich?” spurgte hun.
Det var ment ligeså sarkastisk og bidende som alle hendes andre spørgsmål normalt var, men inderst inde var det et spørgsmål hun reelt gerne ville have svar på.
Hvad skete der så nu? Om hun så ”overgav” eller ikke ”overgav” sig ville hun gerne vide, hvad hun kunne forvente.
Gæst- Gæst
Side 2 af 2 • 1, 2
Side 2 af 2
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Lør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata
» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Ons 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean
» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Man 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore
» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Man 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina
» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Tors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira
» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Tors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira
» Lena beware of the city - (Sean)
Ons 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray
» Nothing is what it was... ~ Renata
Tirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata
» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Man 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha