Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» en ny start - Taliia
Today at 9:45 by Midnight

» To unge hjerte (privat) XxX ~ Midnight
Today at 7:57 by Midnight

» Listen to my voice ~ Raxess
Yesterday at 23:51 by Raxess

» midlertidig fravær
Yesterday at 22:45 by Jozaf

» Have you meet me? ~ Emnesøgning
Yesterday at 22:04 by Gabriello

» Meetup i Odense 20.-21. Oktober - INFO
Yesterday at 20:49 by Althorn

» Well, look who's here (XxX) - Allistor
Tirs 16 okt - 22:01 by Allistor

» Mishas fraværstråd!
Tirs 16 okt - 13:55 by Chester

» Midsommerballet - Fællesemne
Tirs 16 okt - 11:05 by Sean

Top posting users this month
Melisandre
 
Arthur
 
Midnight
 
Matthias
 
Raxess
 
Taliia
 
Sean
 
Althorn
 
Zayden
 
Marcus
 

Statistics
Der er i alt 290 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Keruel

Vores brugere har i alt skrevet 155826 indlæg in 8090 subjects

♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Side 2 af 2 Previous  1, 2

Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Lør 10 sep - 12:29

Ubevidst tog han halskæden op af lommen igen og gik med den i hånden. Vejede den, snoede den rundt om sine fingre, lod tommelfingeren glide over den lettere ridsede overflade af juvelen. Hans blik var rettet fremefter og det var ikke rigtig gået op for ham at han manglede Razor, før drengen pludselig stod ved siden af ham igen. Efter et stykke tid gled hans blik over til drengen - men mest fordi han hoppede foran ham og sagde en hel masse som han plejede. For hvert skridt han tog følte han sig mere og mere ligeglad. Razors forsøg på at tirre ham pralede af på ham. Han var ligeglad. Ligeglad med hvad Razor mente, hvad nogen som helst mente! Han var ligeglad...
Hans greb om halskæden strammedes.
"Hvis jeg er så skuffende, er der ingen der forhindre dig i at finde noget nyt selskab" bemærkede han roligt. Hans blik gled op over Razors skuldre og hoved for at se på vejen bag ham. Dog var de ret alene, så der var ikke den store risiko for at Razor ville gå baglæns ind i nogen. Han overvejede det. Da vejen drejede for at gøre en ned af bjerget og ned mod de andre dele af byen, valgte Sean at følge vejen.
Han havde ikke advaret dem...Han havde ikke forberedt sig. Ville de komme i fare? Hans sønner, hans nevø, hans arbejdere? Nej. De ville kunne nå at ændre det, før det nåede helt op til dem. Et smil, der mest mindede om en grimasse, gled over ham. Hans øjne funklede - Havde han helt og aldeles mistet det nu?
"Lad os gå ned til den nederste del af byen. Til grotterne" bemærke han så.
"Det er hvad jeg tænker lige nu...At vi skal gå derned. Jeg har nogle specielle planer og jeg tror du vil kunne lide det. Her..." Han kastede halskæden over til Razor, som hans blik endelig endte på drengen igen.
"...Halskæden har tilhørt en kvinde der hjalp mig. Min...Eh...En jeg har holdt meget af led af en forbandelse og kvinden hjalp hende af med den. Det er dumt at holde fast i halskæden...Den gjorde jo ikke noget" bemærkede han, som om han prøvede at rationalisere et eller andet, som Razor ikke vidste hvad var.
"Razor..." Sagde han så og der var noget i hans stemme der lød overvejende seriøst.
"...Jeg vil ikke dette spil længere. Lige meget hvad du oplever, vil du indse folk altid vil være ligeglade og du vil finde at du også selv vil være ligeglad. Og denne ligegyldighed kan drive dig til vanvid...Find noget at fyld den ud med. Men følg ikke mit eksempel. Når det kommer til stykket ved jeg jo faktisk intet om tingene, gør jeg vel?" retorisk. Han forventede intet svar.
"Derfor vil jeg ændre tingene nu. Jeg vil tvinge dem til at bemærke mig. Om jeg så skal dø af det...Vil jeg for en gang i mit liv gå helt amok og se hvad der sker. Hvem ved...Måske er folk fuldstændige ligeglade og jeg kan ødelægge alt. Måske bekymre nogen sig og beslutter sig for at stoppe mig. JEg glæder mig allerede til at se det...Mon nogen af mine gamle relationer, mine gamle forhold, vil opsøge mig og tro de kender mig nok til at tale mig fra det?" En underlig latter gled over ham. Han gad ikke mere - spørgsmålet var bare om Razor ville være med til det eller stikke af.
Der var de. Hans tanker. Razor havde ønsket dem, men han tvivlede på om drengen ville forstå dem alligevel. Tanker gav jo altid mening for en selv.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Søn 11 sep - 10:23

Razor kunne kort ikke lade være med at grine.
" Oh but Sean.. look around, there's nobody here. And I have to be honest - even if there were people around, I would probably choose to bother your grumpy ass anyway." Sagde han så bare lidt med et træk på skuldrende - ignorerede Seans tydelige fuldstændig ligeglade attitude. Det var vel efterhånden blevet noget, den mand bar med sig temmelig ofte. Razor kunne ikke helt finde ud af om det var godt eller skidt - men det havde i sidste ende ikke en betydning. Razor kunne jo altid smutte. Han havde trods alt retten til det, det var jo ikke fordi han var bundet til Sean i en eller anden forvirrende kontrakt. Men hans nysgerrighed på hvad der foregik i mandens hoved, holdt ham tilbage. Desuden - om han ville indrømme det eller ej. Så var der måske mere i det end bare nysgerrighed og underholdning. Sean havde vel sat sine spor i Razors liv og det var ikke længere bare en tilfældig han hang ud med. Om han ville ses som en ven eller ej.

Han greb halskæden - og øjeblikket Sean sagde han havde planer, som oveni købet ville være noget Razor kunne li - kom der et helt nyt glimtende udtryk over hans øjne. Det kunne umuligt være noget skidt. Sean vidste vel efterhånden hvad Razor fandt sjovt - så mon ikke der var en sandhed i hans ord. Medmindre selvfølgelig der var skumle bagtanker i det. Men så langt tænkte Razor slet ikke. Han studerede kort halskæden et par sekunder, men lod så hovedet glide lidt på skrå. " Well - you can keep it, give it to someone who's dear to you right now. " Sagde han så lidt, efter at have gloet på halskæden i mere end hvad den fortjente, selvom det var et smukt smykke. Razor var ikke så interesseret i sådanne former for værdi. Kun hvis det var en del af et våben eller lignende. Han rakte halskæden frem mod Sean, så måtte han tage den tilbage hvis han ville - ellers ville Razor plante den i sin lomme. Han kunne vel sikkert selv finde et skønt individ der ville sætte pris på sådan en. Eller... gøre andre ting med den, han vidste det ikke. Men Sean fik chancen for det først.

Han skævede lidt mod Sean, og hævede kort lidt et bryn. Tydeligt at han forsøgte at forstå meningen bag det manden sagde - men han måtte indrømme at han ikke helt forstod det. Han skævede så kort lidt rundt, før han kort rodede sig lidt i det mørke hår. Han fulgte dog stadig efter Sean, eller - var lidt forskellige steder i samme retning, bag ved - foran, ved siden af. Han havde lidt svært ved at beslutte sig for hvor han fandt sig bedst til rette ved at gå. Men det var vel over det hele som sædvanligt.
" Well... If you're dragging me into your own suicide - please say it in words I can understand. Cause, I don't really feel like letting you kill yourself out of boredom, or lonelyness or... whatever you're feeling.. " Sagde han så lidt og rettede blikket lidt frem. Der gik dog ikke mange sekunder før det røg tilbage på Sean.
" I wouldn't mind killing you though. But I don't think thats possible for someone like me to do so.. I'm a weakling you know. " Tilføjede han så lidt med et lille grin.
Razor havde set hvad Sean var i stand til, og hvis det var noget lignende det han havde planer om at udføre i grotterne. Well, Razor glædede sig. Men han måtte indrømme at han faktisk ikke havde voldsomt meget lyst til det, hvis det var ud af mandens selvynk at han pludselig ville gøre sig bemærket. Sean var en mand der kunne få folk til at falde på knæ bare ved at kigge dem i øjnene. Hvorfor skulle så stor en ting være nødvendig for at blive bemærket? - Det kunne også være der lå andet bag, Razor kunne ikke være sikker. Han havde ikke hundrede procent forstået hvad det var han havde fået fortalt så derfor var han stadig med på sidelinjen. Hvordan tingene ville udvikle sig den næste tid var spændende, og hvis det vendte sig til noget andet måtte han smutte - ingen stoppede ham i det.

" But I guess... as long as it involves blood and suffering faces. I'm kinda into it.. " han træk kort på skuldrende med et lille grin. Og samlede kort en sten op fra jorden, som han kastede frem for sig. Han lod kort blikket glide lidt rundt. Han havde ikke set nok af dette område til at kunne huske hvilke veje man skulle gå for at komme til hvor man skulle. Så han fulgte Sean. Razor brugte i sine ende altid kun sine sanser til at finde rundt, han var ikke så god til det der med at huske et område og kun guide sig vej via synet. Så ville han for evigt ende med at fare vild. Det var som om en helt ny form for spænding sneg sig rundt i hans krop. Om det var det faktum at Sean var anderledes nu - i dette øjeblik, der var noget ham som gjorde det hele en tand mere interessant. Han vidste ikke hvad der foregik i manden og det vækkede noget som føltes som at have fundet noget man havde ledt efter længe.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Lør 17 sep - 9:50

Han var ikke interesseret i halskæden. Og næsten endnu mindre, fordi Razor nævnte at Sean kunne give den til en hans brød sig om...Billeder af Alane gled igennem hans tanker og gjorde ham blot mere og mere vred.
"Behold den eller jeg knuser den" Det kom ud som en dårligt skjult snerren og fortalte så sandelig at han ville gøre alvor af det, hvis ikke Razor fjernede halskæden lige nu. Havde han måske ikke lige sagt Razor kunne få den? Hvad I den sætning havde Razor ikke forstået?!
Han tvang sig selv til at slappe af. Dette var ikke Razors skyld. Han var mere en person der bare var dukket op og var endt med at hænge ud med ham mere end nogen andre gad. Måske skulle man være lidt speciel for at kunne holde Sean ud? Og dog havde selv de haft et lille skænderi. Han trak vejret dybt.
Drop tankerne. Drop følelserne. Skab kaos. Det var alt han ønskede, alt der betød noget. Et svagt smil gled over ham.
"Om jeg dør er op til skæbnen" bemærkede han blot, hvilket på en gang sagde at han ikke direkte selv ville kaste sig ud fra en klippe, men ville kæmpe for det. Hvis nogen så var værdige i den kamp...Hvem vidste? Han var jo stærk. Men det var der også andre der var...Bevares, få var lige så stærke...Men de fandtes.
"Ahh...Nu burde jeg nok sige alt muligt med at selv de små kan dræbe en gigant og blablablah...Men jeg orker det ikke" bemærkede han og lod den ene hånd gled over panden og igennem håret. Razor havde vist ham nogle bemærkelsesværdige evner, men han havde ikke tænkt sig bare at ligge sig ned og vente på kniven. Han følte ikke for at slås med Razor, specielt ikke hvis det handlede om døden. Det ville være nemmere med nogen han med sikkerhed vidste hadede ham...Så han ville begynde at lave en hær af folk der hadede ham. Det gav da en form for mening!

Turen gik ned til det nederste af byen, uanset om der blev delt flere ord mellem dem eller ej. Byen bestod med af sten og det ville være svært at sætte ind til, medmindre man direkte gik ind og satte ild til folks møbler...Hvilket nok ville tage for lang tid.
Hvordan gik man amok? Han gik ned af nogle af gaderne i grotterne, der til tider kunne give én en lidt klaustrofobisk fornemmelse. Han hilste svagt til nogle af vagterne der gik forbi dem.
Til sidst stoppede han op og kiggede fra bygning til bygning. Dette krævede planlægning! Og nu havde han lige lovet Razor noget spændende. Han måtte få sat sprængstoffer i væggene. Magi eller eliksirer. Ødelægge husene.
"Lad os tage ud til en lille landsby i nærheden. Hvad siger du til det?" foreslog han prøvende. Han var usikker på hvor længe Razor gad at følge ham...Men hvis han ikke gad, tog han jo bare af sted alene.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Lør 17 sep - 10:39

Super upassende som Razor altid var, kunne han ikke helt lade være med at smile over Seans reaktion på halskæden. At så lille en ting kunne gøre ham vred? Eller var det måske bare Razor tilgang til det i sidste ende? Lige meget hvad, så fandt Razor det nu meget underholdende. Men han stoppede dog kort efter bare halskæden i sin lomme. Han kunne helt sikkert finde en som fortjente den mere end Sean - hvis det skulle være på den måde. Det var hvert fald et lidt for pænt smykke til at Sean skulle ha lov til bare at knuse det. Men han blev ikke påvirket af Seans snerren - ikke andet end at smilet om hans læber bare voksede en smule.

" This is one of those moments - where I'm actually happy about not being a mind reader. Your head seems sooooo depressing at the moment.. " Sagde han så bare lidt med et kort overvejende udtryk men han trak så bare lidt på skuldrende. " I wouldn't mind knowing the reason why. Or maybe not - that may come with a great responsibility - which I don't think I'm cabable of bearing. " I sidste ende snakkede han mest med sig selv. Om Sean lyttede og svarede var egentlig op til ham. Razor tullede hvert fald bare med i den retning de bevægede sig i. Han havde ingen idé om hvor de helt præcis skulle hen. Det eneste han var helt sikker på var at der helst ikke måtte være for langt - for han var helt utrolig sulten og tanken om blod gjorde kun det hele meget værre. Det skulle jo nødig ende med at han selv mistede sin kontrol fuldstændig. En ting var at Sean havde planer om at være et bæst uden lige - men han virkede mere erfaren i at styre hvem han valgte at ende dagene får. Razor.. han havde slet ingen idé når han først nåede så langt ud.

Han stoppede op - og sted et øjeblik med blikket rettet mod Sean, uden at sige noget. Han kiggede bare på ham et øjeblik. Tog den nylige information en og forsøgte ikke at lade rastløsheden overtage og trække ham væk. For i sidste ende var nysgerrigheden omkring hvad Sean havde planer om, stærkere og vandt over tålmodigheden som egentlig ikke havde lyst til at skulle gå længere før spændingen meldte sig. Desuden var det nok også det der kræves hvis hans energi niveau skulle holdes oppe. For i sidste ende var hans krop drænet. Den minimale mængde søvn og mad han havde fået de seneste døgn - det var nærmest utrolig at han stadig stod oprejst. Men Razor kørte næsten altid på reserve depoter.

" Fine! But you're building up big expetations - just to let you know. " Sagde han så bare lidt med et lille grin. Men svingede så kort lidt med sine arme - før han så bare lidt mod blikket glide lidt rundt. Så måtte Sean føre an endnu engang. Razor kunne da nok sagtens selv finde en lille by i nærheden - men hvis Sean vidste hvilken en der var tættest - så lod han da gerne ham føre an. Lidt længere var jo hvert fald i sidste ende okay at gå. Hvis det var hvad der skulle til for at få Seans plan ud i lyset - eller mørket måske nærmere. Det eneste skuffende det hele i sidste ende kunne ende med - var at dø, eller at Sean døde.. Men alle andre måtte måske gerne dø - han havde ikke rigtig forhold til så mange i Dragons Peak så her havde han ingen krav om nogens overlevelse. Okay det ville måske også være en skuffelse hvis det slet ikke endte i noget vildt. Men i sidste ende tvivlede han på at Sean var typen der bare træk sig ud når han først havde sat sig et mål. Han var hersker over Dragons Peak - det sagde lidt om at sætte sig mål og få dem til at ske.
" Only because the thought of freeeesh blood is so tempting.. " mumlede han så bare lidt med et lidt for begejstret udtryk. Men sådan en tanke kunne holde ham gående længe. Så det var den han holdt fast i.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Man 26 sep - 12:19

Han havde ikke tænkt sig at svare. Om noget, forstod hans Razors sætning som en kommentar om han nok burde spørge ind til tingene, men egentlig ikke gad høre om dem. Og det passede Sean fint! Han ønskede egentlig ikke at øse ud af sit hjerte...Faktisk var det netop hvad han ønskede, men kompliceret som han var, blev det aldrig til hvem som helst, når som helst. Og nu var han stædigt besluttet på at folk alligevel var ligeglade.
"Så lad vær med at spørge" svarede han tilbage i noget der næsten virkede som en munter tone.

Da Razor havde sagt ja til at gå med, viste Sean vej ud af grotterne.
"Øjeblik...Jeg vil gøre tingene hurtigere for os..." foreslog han, da han trådte til siden. Her ude i den friske luft igen, uden for byen, var der næsten helt koldt, som efteråret nu drastisk gjorde sit indtog. Bjerget ville snart køle ned for vinteren og blive en helvedes kold by at bo i, medmindre man befandt si i grotterne, der til dels kunne lunes lidt af folks gøren og laden.
Forvandlingen var hurtigt. Tøjet gik i stykker, som han voksede op til den dobbelte størrelse. Vingerne brød frem, huden fik sin rødlige tone. Horn, klør, hale og spidse tænder. Da han endelig var færdig tilbød han Razor en flyvetur...Til den nærmeste landsby, hvor han havde specielle planer om at...Ødelægge folks liv. Være den dæmon han var. Spørgsmålet var måske blot om Razor turde flyve med ham...især i denne kolde luft. Åh, men han ville nok et eller andet sted blive skuffet hvis ikke Razor ville.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Tors 29 sep - 17:26

" Grumpy old fart.. " Mumlede han så bare lidt, dog uden på nogen måde at tabe det kække og typiske look han havde over sig. Smilet blev. Sean havde vel også efterhånden vænnet sig til at blive kaldt lidt af hvert - og måtte vide at der ikke var meget mere i det end tomme ord. Selv hvis man forsøgte at tage det som en nedladende kommentar. Så var ord fra Razor i sidste ende svære at tage alvorligt nok til at lade det gå en på. Medmindre selvfølgelig man var helt igennem fint følende, eller ingen anelse havde om hvad han var for en. Men Sean var en klog man - det var hvert fald sådan Razor så  ham. Også selvom han ikke helt forstod ham i de fleste tilfælde.

Razor fulgte med, hvor end Sean så ville hen. Den underholdning der ventede forude var ikke til at give slip på. Heller ikke selvom han ikke helt vidste hvad det var endnu. Men når en mand som Sean kunne virke så målrettet for noget - så kunne det vel umuligt blive noget i den milde afdeling. Han skævede kort rundt da de kom ud fra grotterne. Lyset skulle man lige vænne sig til - men der gik ikke mange øjeblikke før det var overstået. Det var desuden Sean der havde det meste af hans opmærksomhed. Gøre det hurtigere for dem? - Hmm.

Razor trådte et skridt tilbage da det gik op for ham hvad det helt præcis var at Sean mente. Først var han et øjeblik skeptisk, men det var en skeptis der forsvandt på så kort tid at man knap kunne nå at opfatte at den overhovedet havde været der.
" You want me to fly? with you? " Spurgte han så - og viste denne gang måske faktisk en smule af det ellers forsvundne skeptiske udtryk. Men den tøven han burde have vist efter sine ord dukkede aldrig op. I var han med det samme med på idéen, og hvordan Sean nu mente flyveturen skulle være, så var Razor hvert fald med på slæb. I sidste ende var det vel lidt en barnedrøm Razor havde - at få lov at flyve, hvorfor skulle han ellers rende rundt og jagte engle i den kaliber som han gjorde. Det var jo nærmest en udødelig hobby. At der var en masse engle der døde i processen, det stod han ikke til ansvar for. Desuden så efterlod han jo heller ikke ligenede fra dem uden i det mindste at snuppe blod eller en lumb kød - så helt spild var det ikke, han gik derfra med maven tilfreds og en lækker smag i munden.
Sean derimod, han var ikke en engel. Men en imponerende demon.
Selvfølgelig ville han med. En chance for at få lov at prøve sådanne ting, det bød sig ikke så tit. I Razors verden faktisk aldrig. Tanken om at Sean var i stand til at gi ham sådan en oplevelse havde ikke strejfet ham på noget tidspunkt, sikkert fordi den mand altid fyldte hans hoved med et hav af andre tanker.

Synet fra luften var langt fra hvad Razor havde forestillet sig - det var så meget mere også endda mere til. En ting var at have set tingene fra en høj bygning, et bjerg - nyde udsigten fra en klippe højt oppe. Men her - luften var frisk på en måde men ikke kunne forestille sig. Det var som om hans sanser blev født på ny. En følelse han havde længdes efter, uden helt at vide at det var den han ledte efter. Et øjeblik glemte han nær hvad det egentlig var de havde planer om at skulle ved enden af denne fantastiske flyvetur. Razor var ligeglad, han nød øjeblikket. Hjertet sad oppe i halsen på ham, men kun af ren og skær begejstring. Og ja - ingen ord røg ud af munden på den lille halvdæmon, noget der ellers ikke skete specielt ofte. Men han var mundlam. Evig taknemmelighed ville være hvad han havde for Sean efter dette. Respekten ville sikkert stadig mangle - men hvem fik nogensinde smag af den fra Razor.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Tors 29 sep - 18:06

Da Razor uden ord takkede ja, trak han Razor ind i noget der kunne minde om et kram, var det ikke fordi Razor stod med ryggen mod Sean og Sean var flere gange større end ham. Hans ene arm gled rundt om Razor.
"Hold fast" lød den ru, dybe stemme der ikke helt lød som Seans egen stemme, før han slog ud med vingerne, der sendte en bølge af vind i begge retninger. Razor blev nærmest samlet op fra jorden, op i favnen på Sean, før han satte af i et hårdt hop og nogle voldsomme bask med de store vinger. Til at starte med kom de langsomt opad, men efterhånden som Sean fik luft under vingerne og fik gang i hans store krop, gik det hurtigere og nemmere, til de endelig gled igennem luften med overraskende lethed. Sean kunne mærke sine rygmuskler arbejde, men Razor var ikke tung nok til at gøre en forskel for ham.
Han var selv van til at flyve, alligevel var det så befriende! Dette var hans sande skikkelse. Måske skulle han bare forblive sådan her? Folk ville vel være ligeglade.

Om Razor nød det vidste han ikke, men der kom ingen ord. Ikke fordi han rigtig ville kunne høre dem alligevel, nu hvor de havde vinden i ørerne i stedet.
I det fjerne nærmede en lysende plet sig, den nærmeste landsby, som hele tiden blev større og større til man kunne kende husene fra hinanden. Landsbyen bestod vel af en 10-20 træhuse med marker hele vejen rundt om. Solen der var stået op viste at folkene i byen var stået op og begyndte på de gentagende pligter de hvad hver eneste dag. Da folk begyndte at se Sean komme flyvende, stoppede flere op og pegede...Nogle blev urolige og begyndte at skynde sig væk eller guide børnene ind i husene. Hvad var denne flyvende...Dæmon...Og hvad ville den? Næppe noget godt.
Sean landede midt i byen, ligeglad med folks reaktioner. Han satte Razor ned, før han så sig omkring. Jo, endnu hang der nogle olielamper hist og her, beregnet til at lyse gaderne en anelse op om natten. En lille latter gled over ham, før han vendte sig om mod den voksende mængde måbende folk der samledes i nærheden af dem.
"Folk. Gå ind i jeres huse og lås døren" forlangte han med samme, ru stemme der gjorde ham godt som ukendelig. Folk stirrede lidt frem og tilbage. Nogle efterkom det, fordi de var nervøse anlagt, andre ignorerede ham. Til sidst blev han tålmodig og greb ud efter et barn, der med et skrig måtte se benene forlade jorden, da Sean løftede det op.
"NU!" kommanderede han og svang lidt med barnet, så folk forstod det var seriøst. En ulykkelig mor til barnet blev stående og så til at være tæt på at græde, mens andre fik mere travlt med at gemme deres egne børn væk.

Til sidst havde flertallet efterkommet hans ønske. Godt nok havde han været tvunget til at flå barnet i to halvdele, før de helt havde forstået situationen, nu de fleste var gemt væk i deres huse nu. Med en svag, ru latter vendte han sig om mod Razor.
"Find ild. Sæt det hele i flammer!" forlangte han, før han kastede de to stykker barn fra sig som var det ukrudt han havde hevet op af jorden. Det hele skulle brænde! Folk skulle brænde! Og var der overlevende kunne de fortælle den forfærdelige historie til alle og enhver!

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Lør 1 okt - 18:03

Razor havde svært ved at finde fokus da hans fødder endelig stod på jorden igen. Simpelt med den grund at han ikke vidste hvor han skulle gøre af sine tanker efter flyveturen. Skuffet var han hvert fald ikke, overvældet og høj på adrenalin. Hvis det snart var muligt for ham at blive det mere. Han måtte stå stille et øjeblik for ikke at tabe balancen, da han ellers skulle til med det samme at fise afsted ned af gaden. Men han måtte bremse sig selv lidt. Desuden var det Sean der havde en plan, og Razor måtte nok hellere ligge lidt øre til den før han sprang afsted og gik ud fra en masse.
Han skævede mod manden, som i sin nuværende skikkelse for Razor ikke var specielt genkendelig. Heller ej var hans stemme. Der var intet af den Sean Razor kendte til at finde ved det syn han havde. Men han havde efterhånden forstået at den mand han kendte til gemte sig et eller andet sted under det brutale ydre. Det skræmte ham heller ikke - første gang han havde set ham sådan var han måske blevet overrasket i en voldsomt grad at det havde haft en anden effekt på Razor - men denne gang, nej. Ingenting. Kun utålmodighed, begejstring og spænding over hvad der skulle ske. Flyve turen havde i sidste ende kun gjort Razor mere difus i hovedet end han var i forvejen - om det var en god eller dårlig ting, det måtte tiden vise.

Han fulgte de folk på gaden der stadig var her, med blikket - før det ramte Sean som han greb fat i et barn. Tydeligt i en knap så tilfreds gestus. Det fik dog kun smilet om Razors læber til at vokse, blikket i hans øjne til at forsvinde ind i en helt anden verden. Den verden han glædeligt, gang på gang lod sig trække ind i når blodlysten meldte sig - og den dæmoniske side fandt sin vej frem. Den havde på det seneste fået mere magt end førhen - nu var det ikke kun en evig iver der drev ham til at slå ihjel - der var lidt mere mørke tanker bag. Seans selskab gjorde den kun godt. At kunne få lov at gøre grumme ting uden at have sure folk efter sig. En ting var sure folk - men frygten de havde for det mægtige væsen der stod foran dem, var nok til at de ikke blev drevet frem og gjorde et forsøg på at standse ham. Ikke i en anden metode end gråd og indebrændt vrede.

" Fire.. Flames.. Mmmhm! I can do that - turn this place into a giant barbaque party. Who wouldn't want that. " Sagde han så bare lidt med et lille smil og skævede rundt, men satte så bare af i løb fra det sted han stod og inden nogen nåede at gribe ind og standse ham. Havde han snuppet en olielampe med en sørgelig halvdøende flamme - og et fakkel, som der hurtigt kom gang i efter at Razor havde smadret lampen ned over det tørre træ.

" I don't get enough credit for my functional brain - its brilliant! and who taught me? Me! " et lille grin forlod hans læber, og han sendte kort en tilfældig der var på vej vej, et kækt lille smil. Før han så bare smuttede rundt om et første hus i rækken han mente ville se flot ud med flammer over sig. At han lystrede Seans ordre var først en tanke der kom til ham efter at den knitrende lyd var begyndt at fylde omkring dem, duften af røg bredte sig og varmen fra flammerne omringende hans krop mens han for afsted. Det fik ham et øjeblik til at stoppe op. Han gjorde det vel for det sjove i det? Eller hvorfor? Han skævede kort lidt mod hvor Sean opholdt sig. Han havde ikke engang tøvet et øjeblik før han havde fået en kommando og udført den. Hmm. Et skrig fra et af de første huse der var blevet sat i flammer, slog ham ud af hans tanke boble og han rystede kort på hovedet før han løb videre. Hvem der satte spørgsmålstegn ved hans handlinger vidste han ikke helt. Det var ikke første gang han havde gjort hvad han var blevet bedt om af Sean. Men måske burde han stoppe med det? Det kunne ikke være sundt at blive lydig.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Søn 2 okt - 9:10

Selv gik han mod udkanten af byen. Det var bedre at sætte ild udefra, så folk havde færre stedet at løbe hen, når de opdagede ilden. I udkanten af byen begyndte han at sætte ild til stråtage og andet træ han kunne komme i nærheden af. Hvis han var ved at løbe tør for ild, knækkede han bare noget træ fri og lod det fænge, før han fortsatte. Efter et stykke tid begyndte folk at skrige og rive i dørene for at komme ud, men panikken gjorde at de fleste for et øjeblik havde glemt hvordan man låste op igen. Nogen havde ikke låst og nogen sprang ud af vinduerne...Men Sean var faktisk ligeglad.
Og alligevel sad der en lille stemme i hans baghovedet...
Hvis han ødelagde denne landsby ville de have den mindste høst til vinter.
Og hvad så?! Kunne han ikke være ligeglad? Folk var ligeglade med ham og han var ligeglad med dem!
Vreden gav ham styrken til at fortsætte - uanset om han senere ville fortryde det eller ej. Han måtte blive ved, han måtte gå over grænsen, han måtte ødelægge det hele for folk og for ham selv.

De folk han kunne få fat på fløj igennem luften, før de landede i flammerne. Enten det, eller også slog ham dem blot ihjel selv og smed dem på gaderne. Snart begyndte folk at løbe i alle retninger, skreg og råbte på hinanden, slæbte afsted på børn og ældre. Han var en dæmon og han gjorde noget dæmonisk. Han var folks mareridt! Ja. Han slog ihjel på daglig basis, hvad forskel gjorde det om det var en hel lille by!
I sin vrede begyndte han at flå et hus fra hinanden i stedet. Ganske enkelt greb han fat i taget og trak til, så stråene fløj til alle sider og gjorde gaden brandfarlig, når gløderne fløj ned på det. Til sidst var han lyst op af ilden - et frådende monster i helvedes ild.
Til sidst havde han ikke mere. Til sidst gik ham simpelthen ud af byen og stoppede op lige ude for den og kiggede ind på den. Hans store brystkasse hævede og sænkede sig. Han kunne stadig mærke varmen og måske havde han selv fået et brandsår eller to på vejen, men han var ligeglad. Ved en pludselig indskydelse gav han sig til at lede efter Razor...Nu var han vel ikke blevet fanget i ilden? Razor var hurtigt og ikke dum. Han kunne vel ikke være blevet fanget i det? Alligevel mærkede han en stigende trang til at finde ham og sikre han var okay. Irriteret brummede han, før han med nogle hårde bask kom på vingerne igen. Han gav sig ind over byen - hvilket var endnu varmere end før, da varme steg opefter. Han ignorerede varmen og røgen, der gjorde hans øjne våde.
Hvor var han?!

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Søn 2 okt - 10:20

Hypnotiseret af flammerne og musikken af skrig der røg omkring hans øre som han bevægede sig afsted ned mellem gaderne. Lugten af brændt kød blandede sig med røgen der vel bare havde den sædvanlige næse stikkende stank af aske. Razor var ikke specielt gennem tænkt når tingene tog en drejning som de havde gjort på denne dag. Han agerede ikke ud af fornuft, men gjorde næsten alting impulsivt. Uden at tænke det mindste over konsekvenserne. Han var et øjeblik lige ved at blive fanget i flammerne efter at være blevet tumlet ned af en forvirret mand på flugt fra ilden bag sig. Razor fik sig dog skubbet op fra jorden og løb videre afsted ud hvor flammerne ikke forsøgte at gribe fat i hans tøj.

Han skævede sig kort over skulderen med et lille grin, men greb så fat i et høtyv der stod op af et stykke væg der endnu ikke var blevet opslugt af den dræber maskine der var blevet sluppet fri i byen.
" Lets see... " mumlede han stille og lod blikket glide rundt mens han forsøgte at spore sig ind på hvor den næste stakkel ville komme farende fra. Mange gjorde et bragt forsøg på at stikke af fra ilden, men kun få var heldige at slippe ud i tide. En af dem - var knap så heldig. Håbet for kvinden varede ikke længe og før hun kunne opfatte Razors tilstede værelse, havde han boret spidserne af høtyven gennem hendes krop, og videre ind mellem brædderne på huset bag hende. Duften af blod var det første der fangede Razors opmærksomhed. " How wonderful. " Hviskede han stille og lod blikket hvile mod kvinden, som med skræmte, smertefulde og tårefyldte øjne stirrede direkte på ham. Hun slap dog ikke en eneste lyd. Hvilket kun var godt, for det reddede Razor ved at han først opfangede lyden af væggen på huset der gav efter og besluttede sig for at tage et styrt. Han nåede at springe væk - men måtte se sit bytte forsvinde under brædderne og blive opslugt af den ild som havde været grunden til styrtet. En kort knurren forsvandt ud over hans læber, før han så bare hurtigt smuttede videre. Ilden var efterhånden blevet så kraftig, at det at være så tæt ved husene ikke længere var specielt belejligt. Røgen trykkede i lungerne og varmen krammede en så tæt at simple bevægelser blev en anstrengt handling.

Han rystede kort på hovedet og udnyttede et øjeblik uden for meget røg foran sig, til at løbe et stykke længere væk fra husene. Ikke at han var ude af byen. Faktisk var hans stedsans på nuværende tidspunkt slet ikke god nok til overhovedet at vide hvilken vej han skulle gå for at komme ud af byen. Men på et eller andet tidspunkt ville strømmen af huse i flammer vel ophøre - medmindre selvfølgelig han som så mange andre til sidst måtte bukke under for røgen og lade sig dumpe ned på jorden. Men at give op til sin egen leg? Pfft - der skulle noget mere til at få bugt med en pest som Razor. Og han fandt smilet frem over sine læber før han fortsatte op af en mur der endnu ikke var helt i flammer, for så at springe til et andet tag som endnu ikke var sat helt i flammer. Men varmen kunne mærkes under de bare fødder og håndfladerne. Flammerne havde helt sikkert ædt alt levende inde i husene og det var kun et spørgsmål om tid før tagene ville stå i lige så høje flammer. Han lod blikket strejfe rundt mellem skyerne af røg der fyldte luften. Ledte efter den hurtigste vej ud fra byen.
Lige som han skulle til at springe videre, gav taget under ham efter og han måtte tage styrtet sammen med de sidste levende brædder under sig. Sandt nok - huset var i flammer, men heldet måtte være med ham - for han blev ikke slugt af dem som det første da han ramte jorden længere nede. En kort brummene lyd lød fra ham før han fik skubbet sig væk. Eventuelle skader havde han ikke tid til at tjekke om han havde fået, før han meget hurtigt måtte videre for ikke at måtte lade ilden bide i ham. Han skyndte sig. For en gangs skyld - og fokuserede først nu rigtigt på faktisk at slippe ud af hvad han selv - sammen med Sean havde fået sat i værk.

Ud nåede han dog ikke helt før han måtte stoppe op og tømme lungerne i et host. Heldigvis var det ikke kun røg han fik med tilbage i sin vejrtrækning. Han var nået et sted hvor luften ikke var så tyk som den havde været hundrede meter længere tilbage. Men han kunne stadig ikke helt lade være med at grine. Det var nu sjovt - altid endnu bedre når man selv pludselig måtte vågne op for faktisk ikke selv at falde. Han rettede sig kort lidt op og skævede mod byen. Skrigende var ikke længere den fokus der lå der, det var ilden. Den havde slugt det meste liv og det den ikke havde slugt endnu - var overdøvet af den gnistrende lyd der fyldte omgivelserne. Det bad Razor tidligere havde været i - var officielt spildt arbejde, han kunne meget vel gå for at være en kugle af sod der bevægede sig rundt. Han rettede så kort blikket lidt op mod himlen - det slog ham. At Sean ikke havde strejfet noget tid - og om den mand egentlig stadig var til stede - eller om han var smuttet, man kunne aldrig videre. Razor havde trådt alt tumpet rundt længe. Det var ikke fordi han anede hvad manden ellers ville. Han kneb kort øjnene sammen, men skævede så bare rundt i stedet. Burde han lede efter ham? Han var vel trods alt hans lift tilbage. Det var som om at dæmon i ham blev mere og mere egoistisk og gerne se de ting der svækkede bæstet indvendig - borte. Var Sean en af dem? Hmm.

Han skævede kort lidt ned af sig selv, før han så bare trådte et par skridt videre, en smule besværet. Styrket tidligere havde alligevel sat sine spor i en lang flænge ned over hans ben. Og et par skræmmer hist og her. - Han måtte stoppe op da synet af en der tydeligvis var overlevet kom til syne i den uklare luft. En mand der ikke ligefrem så glad ud. Razors smil voksede en smule og han rettede sig lidt op, lod hovedet glide på skrå.
" I thought people like you were smart enough to run while you had the change? Obviously not.." Sagde han så bare, hæsheden i sin stemme overraskede ham en smule men det fjernede ikke smilet om hans læber.
Manden brummede vredt og trådte nærmere. " Is this your work!? " Svarede han så bare.
" Noooo... not exactly - I mean.. Its not like I'm a firebender or anything like that. " Razor trak kort lidt på den ene skulder. Men måtte så kaste sig til side for en sten der blev kastet mod ham. " Rude! " knurrede han kort, dog efterfulgt af et lille grin.
Manden var ikke menneske, det sagde hans fært.
" Why!? " knurrede manden tilbage.
" Saaaaame old question every god damn tiiime! Dang it! Be a little original once in a while.. You ask why? - 'Cause its fun! Dah? " Sagde han så bare og kom på benene. " I must say - I'm dissappointed. Vampires normally don't take this as a bad thing, normally they find it kinda funny. Wait, don't start on all that 'I had a family - a home' blah blah - cause thats boring and a waste of breath. " Sagde han så bare, måtte kort hoste mellem linjerne men lod ellers bare sit blik hvile mod manden.
" Oh so you're not that stupid.. " Sagde manden så bare kort, og afslørede de spidse tænder i et lille smil. Et øjeblik var han placeret foran Razor, men kort efter var han bag ham - alt for tæt på.
Razor vidste godt at de gange han faktisk havde vundet over vampyrer i kamp havde han været heldig. Han var sandt nok hurtig og stærk - men ikke på niveau med en vampyr - især ikke nu. Med lungerne fulde af røg og skader. Plus en træthed der var med ham allerede fra start. Men det gjorde ikke at han ikke lignede en der havde overskuddet til at få vampyren ned med nakken. At lade dens forsøg på at skræmme ham komme den til gode - næ, det var ikke Razors stil. Meeen måske han alligevel kunne håbe på at manden han dukkede op med, ville finde ham før det ville blive umuligt.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Søn 2 okt - 11:56

Byen var halvvejs dækket af flammer. Heroppe fra, når røgen ikke ødelagde hans syn eller fik ham til at hose, kunne han bedre se det. Det var håbløst kaotisk og han kunne komme i tanke om mindst et par ting han kunne have gjort for at undgå folk flygtede og så hele byen ville være blevet dækket af flammer...
Oh well. Måske var det, at han altid planlagde og ville kontrollere alt, grunden til at folk ikke gad ham. Måske var det kun sundt han brød mønstret, skabte kaos omkring sig og i sig selv. Alligevel knyttede han sine hænder.
Hvis blot han havde givet det mere tid!
Han fløj væk fra røgen, lod vinden om at bære det væk. Der ville gå tid før nogen kunne nå at komme fra Dragons Peak til at hjælpe, men det betød ikke de kunne bruge flere timer her. Nogle var allerede flygtet og var sikkert løbet mod byen.
Han fløj ind over byen igen. Han måtte virkelig finde Razor. Han ville ikke få fred før - han havde trods alt selv slæbt ham herind. Desuden, hvis han havde fundet nogen at sprede sin ødelæggelse med, så skulle de da ikke allerede omkomme! Det var altid sjovere sammen med nogen.

Hans store krop gled ind over byen og flammerne, hans blik scannede gaderne og bygningerne under sig. Til tider troede han at han havde fundet Razor, kun for at opdage det var en eller anden sammenkrøbet krop der var død af røgforgiftning eller en person, endnu i live, der prøvede at flygte. Han ignorerede dem. Der var kun en af interesse!
Han fløj over Razor og den fremmede mand, da han genkendte Razors krop. Hvordan skulle han ikke kunne genkende den, når han selv havde nydt den så mange gange? Eller i hvert fald så ofte som Razor havde givet efter for det. Og den fremmede mand? Formentlig en der snart ville dø.
Han vendte rundt i luften og fløj tilbage igen. Hans krop og vinger var store, så da han landede hvirvlede det røg og gløder op i luften omkring dem alle sammen. Her, mellem flammerne, var hans store krop kun en hindring. Derfor skrumpede hans krop ind til han igen lignede sig selv...
Sig selv uden rigtig noget tøj end nogle løse klæder om hans underliv. Dækket i skidt, dækket af sod og med et blik så koldt og drabeligt at et simpelt menneske nok bare havde lagt sig ned for at dø. Hans hår strittede til alle sider. Røgen gled ned i hans lunger, men ren stædighed holdt ham fra at reagere på det. I stedet satte han sig i bevægelse...Og stod snart ved siden af Razor, med en hånd på vampyrens arm. En arm der havde været på vej mod Razor.
"Jeg ved i-ikke hvem du er..." et svagt host afbrød hans sætning, men holdt ham ikke fra at holde fast i vampyren. Vampyrer kunne være en pain in the ass, men han var stadig archdemon og lige nu nok bedre fit for fight end Razor så ud til at være. Hans ene hånd lagde sig mod Razors skulder, da han skubbede ham frem efter og væk fra vampyren.
"...Men hvis du vil slås, så slås med mig"
Det blev selvfølgelig ikke nævnt. I princippet kunne han bare være fløjet videre og ladet Razor forsvinde i flammerne, til vampyren. Måske havde Razor slet ikke brug for ham!
Men sådan var han. Og sådan ville han nok altid være. En lille helt forklædt i ulvens klæder. Men kun over for dem han interesserede sig for, selvfølgelig. Resten var ligegyldige!
Der lød en knagen og lidt efter et brag, da noget træ i et af husene ved siden af dem gav efter og sendte endnu en bølge af varme hen over dem. De kunne ikke blive længe, før han ikke længere kunne få Razor med ud. Han havde allerede nogle mindre, sviende sår på den ene arm og ben fra de gange han selv havde været for tæt på ilden.
Han slap ikke vampyren. Denne kamp skulle overståes hurtigt og det var bedst hvis han blev tæt på vampyren.
"Vi kunne selvfølgelig også...alle tre fokusere på at komme væk?" foreslog han prøvende. Ikke fordi han var bange for at slås, men fordi flammerne strakte sig højt mod himlen rundt om dem.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Man 3 okt - 16:30

Lyden af Sean der nærmede sig var en lyd der inderst inde var et tegn på at Razor nok ikke skulle bruge tiden der løb ud på at kæmpe mod vampyren - hvert fald ikke alene. Medmindre selvfølgelig han var en gammel buddy til Sean som ville kunne overbevise den underlige mand til at gå mod Razor frem for noget andet. Men det ville være et plot twist der selv for den bedste forfatter ville være en unødvendighed at skrive. Desuden var det heller ikke værd at tænke mere over, fik han hjælp var det sådan - og ellers måtte han jo klare den selv. Han kunne trods alt godt klare sig selv. Det havde han da hvert fald gjort før, så hvorfor skulle det være anderledes nu?

Han nåede dog ikke længere i den tankestrøm, før han mærkede et skub og måtte træde et par skridt frem for ikke at vælte. Sikkert bedre end hvad vampyren ellers havde haft i tankerne at gøre. Razor vidste hvordan det føltes at få sin krop tømt for blod - og ærligt, så var det ikke noget han længdes specielt meget efter. Sean var han redning - for hvis han skulle være helt ærlig, så var vampyrens træk slet ikke gået op for ham før det sikkert ville have været for sent.
Det virkede dog ikke som om at vampyren var specielt enig i den lille afbrydelse - og heller ikke specielt interesseret i at komme væk herfra. En brummene utilfreds lyd kom fra vampyren i det han forsøgte at rive sin arm fri af dæmonens greb. Om det nyttede var et spørgsmål om Seans opmærksomhed og styrke. Ikke fordi Razor tvivlede på hvad Sean var i stand til. Men vampyren var tydeligvis for meget i sit eget til overhovedet at skimte det en tanke, hvem Sean egentlig var. Det burde han vel vide? - Hvis han levede her, under styret af Dragons Peak.

" Who do you think you are? Ruining the peace in such a beautiful place like this!? " Knurrede manden i en bister tone. Ikke noget man skulle tro man ville høre fra en vampyr, men selvfølgelig fandtes der også mørke væsner med et mere lyst sind end så mange andre der strejfede omkring. Nogle valgte veje i livet der ikke nødvendigvis bestod af død og ødelæggelse. Så var det jo godt at folk som Sean og Razor kunne komme og gøre hverdagen lidt anderledes for sådanne væsner. Vise dem hvordan verden egentlig hænger sammen.
" What difference would it make, fighting you? or that tiny creature? You burned my village to the ground! " Hvæste vampyren og gjorde et slag mod Sean - et skub, et forsøg på at løsrive sig men samtidig et forsøg på at gøre en faktisk skade på dæmonen foran sig.

Razor rykkede sig væk, eller trådte til siden. Det nemmeste ville som Sean havde sagt - være at skynde sig væk herfra inden flammerne greb omkring de sidste levende og trak dem med i døden. Hvilket også var hvad Razor ville foretrække. I princippet var det bare at skille sig af med vampyren også smutte selv, nu hvor han ikke var specielt samarbejdsvillig.
" Narrow minded vampire.. " knurrende Razor, men lod så blikket strejfe mod ilden der langsomt - hurtigt kom nærmere. Varmen omkring dem blev også mere og mere kraftig. Tiden var knap og vampyren trak den ud som var han ligeglad om han skulle lade livet i flammerne sammen med resten af byen. Det var lige før han prøvede faktisk at sørge for de blev. Det var hvert fald hvad det så ud til i hans forsøg på at trække Sean ned med nakken. Angreb ham med blottede tænder. Vred - tydeligt styret af den sorg den følte over tabet på hvad der helt sikkert var for længst brændte folk.
" I think... We have to go.. " mumlede Razor så lidt hæst, med blikket mod flammer - i et nærmest hypnotiseret blik.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Man 3 okt - 16:53

Da Razor var kommet ude af rækkevidde af vampyren var tingene mere overskuelige for Sean. Razor kunne sikkert passe på sig selv og ville helt sikkert blot kommentere han kunne klare sig selv...Men depression eller ej havde han trukket Razor ind i dette her og han ønskede faktisk ikke der skulle ske ham noget. For ikke at nævne vampyren sikkert kunne have gjort betragtelig skade, var Sean ikke dukket op da han gjorde.
Vampyren vred sig ud af hans greb med sin umenneskelige styrke og Sean trådte et halvt skridt tilbage. Nærkamp var bedst, men også farligt, for vampyren var både stærk og hurtig. For ikke at nævne med spidse tænder - fik den en tår af Seans blod ville det jo blot styrke den yderligere. Vampyren greb efter ham...
Han trådte til siden og greb igen ud efter vampyrens arm. Fik fat i stoffet på vampyrens ærme og hev til, så vampyren blev hevet ud af balance, omend han også selv måtte træde rundt en ekstra gang for ikke at miste sin egen og tumle ind i nogle sultne flammer. Han tørrede noget sved af panden, der dryppede ham i øjnene og fik dem til at svie. Røgen sved i hans lunger og gjorde hans lemmer tungere at bevæge.
De kunne ikke spilde mere tid her.
Midt i transformationen tilbage til sin dæmonform greb han vampyren, der bed ud efter ham. Sean endte på ryggen, men brugte momentumet til at sparke vampyren i maven og kaste ham hen over sig...Og ind i de nærmeste flammer, der straks greb vampyren.
Mens Sean igen lignede et frådende uhyre, der næsten ikke kunne være der for flammerne, skreg vampyren op og løb rundt som et menneske af ild. Sean var hurtig til at gribe fat i Razor og gjorde klar til at flyve...
Den flammende menneskeskikkelse sprang ud efter hans ene ben og bed tænderne i den. Bidet og flammerne til sammen fik Sean til at komme med et brøl af overraskelse og smerte. Han trampede og rystede sit ben til vampyren endelig slap ham. Den flammende skikkelse faldt sammen, mere død end levende og Sean kunne endelig gå på vingerne. Kun lige i tiden, for han var kun lige nået op, før flammerne slog ind over hvor de havde stået for et øjeblik siden.

Der var ikke mere at gøre i landsbyen. Mange af husene stod i brand, mange var døde og røgen slangede sig tykt op i himlen. Nogle der havde overlevet stod i udkanten og så med en blanding af chok og forfærdelse på infernoet, mens nogle på hesteryg endelig var ankommet fra Dragons Peak.
Sean satte kurs væk fra de nyankommende fra DP og væk fra både varmen og røgen. Først da de nærmede sig DP igen landede han i en lille plet af træer, hvor de forhåbentlig kunne være uden nogen så dem og opsøgte dem.
Han landede tungt. Han var endnu ikke kommet sig over alt den røg han havde fået i lungerne, for ikke at nævne hans ene ben knækkede under ham: Det vampyren havde bidt i. Heldigvis havde en blanding af bidet og flammerne brændt såret sammen, så det ikke blødte. Det ændrede ikke på Sean var ved at få en tredjegradsforbrænding og den sviende smerte forhindrede ham i at tænke særlig klart.
Han satte Razor ned og transformerede tilbage til sin menneskelig krop, hvor han lagde sig ned på ryggen...
Oh. Bare lige et øjeblik til at samle kræfter.
En latter gled over ham. Det havde, alt taget i betragtning, været epic. Hvordan skulle han ikke kunne grine? Det havde løsnet lidt.
"Stadig i live?" spurgte han Razor, med en hals der var en smule tør og ru efter røgen.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Tirs 4 okt - 21:53

Lige så meget som Razor gerne ville følge med i kampen mellem Sean og vampyren, var han også fanget af varmen der kun lod til at blive mere og mere gennem trængende. Røgen samles omkring dem som en tyk tåge man nær ikke kunne finde den mindste smule ilt i længere. Han blev slået ud af sin trance ved lyden af vampyren som fik samme tur som resten af byen - ind mellem flammerne, som åd den op hurtigere end man kunne nå at tænke videre over det.
" Sounds painful.. " mumlede han stille, dog efterfulgt af et kort lille grin. Selvom situationen ikke var morsom - så var det alligevel altid fascinerende med de lyde smerte havde i forskellige personer. Okay måske var situationen også til at smile af, de var stadig i live - midt i en by i flammer. Noget de stod bag. Men vampyren var endnu ikke død, og gav tydeligvis ikke op med det samme, og fik fat i Sean igen, denne gang med sine tænder. Ikke noget det virkede til han var forberedt på. Det var heller ikke noget Razor var og Sean udbrud gav et sæt i ham. Heldigvis kun et øjeblik før de alligevel nåede i luften og udenfor rækkevidde for vampyren. Der kæmpede til det sidste i flammerne under dem.

Det var først da de var højt i luften, og havde udsyn til alt hvad der foregik på jorden, at det egentlig gik op for Razor, hvor meget skade de egentlig havde gjort det sidste kort stykke tid. Himlen var dækken af røg, flammerne bredte sig ud over hele byen og gråd kunne høres fra dem som var sluppet væk. Hvert fald hvis man lyttede efter. Men Razor havde tendens til at være opmærksom på flere ting omkring sig end man lige skulle tro. Han lod blikket strejfe rundt men rynkede så kort næsen en smule - dog med et smil. Det var vildt, fascinerende og helt igennem utroligt.
Men flyve turen havde en ende og Sean fik dem begge plantet på jorden igen. Hvilket et eller andet sted var meget rart, jordforbindelse var måske i sidste ende ikke det værste der kunne ske. Han fulgte Sean med blikket som han fik sig lagt på jorden. Razor blev stående, simpelt af den grund at han tvivle at han kunne komme op igen hvis først han lod sine ben give efter.

Han skulle lige til at svare, men måtte i stedet hoste sine luftveje fri før der kunne komme nogle ord ud mellem hans læber.
" Hopefully.. I don't know what it feels like to be dead.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin, stadig med en rallende fornemmelse i halsen. Følelsen af stadig ikke at have ren luft i lungerne brændte hele vejen ned gennem luftvejende - ikke just behageligt. Men alligevel trak han bare lidt på skuldrende. - For jo han var vidst stadig i live. Han skævede kort lidt rundt på jorden men rettede så bare blikket mod Sean igen, smilet om hans læber voksede en smule. Der var ikke så meget at sige - ikke andet end at det var sjovt, kejtet og en smule underligt. Men stadig sjovt, selv hvis det var gået mere galt var det stadig sjovt. " Are you? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå, før han kort svingede lidt med sine arme. Skaderne begyndte efterhånden at gøre opmærksom på sig selv i en stikkende fornemmelse, men som sædvanligt når det kom til skader. Så ignorerede Razor dem fuldstændig. " Well at least he died with a little bit of honor - taking a bite of The Sean McGivens - not bad. " Sagde han så bare lidt - selvfølgelig med et skævt smil om læben. Men måtte så alligevel bukke under for trætheden og lod sig dumpe ned på jorden med et suk. En ting var at kunne holde sig kørende på adrenalin, men alting havde en ende og Razor som i forvejen havde været udmattet. Var mere eller mindre drænet for energi, sulten - men med hjertet oppe i halsen over hvad der lige havde foregået. Det var alligevel noget af en omgang, en oplevelse som man ikke kunne andet end at smile over.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Ons 5 okt - 15:21

Han trak vejret dybt og lukkede øjnene lidt. Han var beskidt og uden tøj...At komme ind i byen og til borgen uden at nogen lagde to og to sammen var umuligt. Skulle han risikere problemet eller finde en anden vej rundt i byen? Færre ville nok overveje at Razor havde været med til det. Men Sean var en kendt skikkelse og derfor lagde folk hurtigere mærke til ham - især uden tøj.
Han lå og kom sig lidt, mens han overvejede det. Til sidst åbnede han øjnene og så over mod Razor. Et svagt ryk i hans skuldre afslørede at han vel mere eller mindre var i live. Han bukkede sit ben, så han ve at dreje hovedet kunne studere såret. Han genkendte den sære, hvidlige farve over hans hud...Brandsåret var allerede ved at skabe vabler. Vabler der skulle stikkes hul på og renses. Han skar en svag grimasse - brandsår var de sår han hadede mest, selv over brækkede knogler. De gjorde ondt og var så besværlige. Den slags sår der faktisk kunne blive værre lige efter man havde fået dem. Han skulle bare hjem til borgen, så kunne han sagtens rense det selv.

Efter et stykke tid kæmpede han sig op at sidde. Der ville gå lidt tid før hans lunger ville komme sig over alt røgen, så han kunne lige så godt finde en vej hjem. Han måtte nok stjæle noget tøj han kunne have på op til borgen...Vent? Lød det som en lille å i nærheden?
Han fik kæmpet sig op at stå og fandt snart den meget lille å der var gemt bag noget højt græs. Han skubbede græsset til side og satte sig ved den våde vandkant. Der var ikke vand nok til at samle det i hånden, ikke uden at vente, men han gjorde sit bedste for at klaske vandet op på sin krop, så han kunne vaske noget af soden væk. Bagefter satte han sig, så hans brandsår kunne nå vandet - det hjalp ikke meget, men det kølede lidt. Der var også nok vand til en lille tår i hans tørre hals, før han kunne hoste noget sort slim op fra lungerne. Bvadr.

Til sidst rejste han sig op og gik over til Razor, hvis denne ikke havde fulgt efter ham de ekstra meter til den lille å.
"Lad os komme tilbage. Jeg skal lige have en stykke tøj i byen så folk ikke tænker for meget over det, men ellers vil jeg bare gerne hjem til min borg. Du ser også ret træt ud" bemærkede han med den hæse stemme. Der skulle ikke ske mere nu, nu ville han hjem. I bad. Sove.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Tors 6 okt - 14:10

Razor blev siddende tilbage, i sin egen for en gangs skyld stille verden. Ikke fordi der var specielt stille. Tankerne sprang rundt i hovedet på ham, blandet med de lyde man kunne høre på afstand - dem kunne han dog koble fra, og valgte i stedet at fokusere på det rindende vand der kunne høres tæt på. Der hvor Sean havde bevæget sig hen.
Han måtte dog også kort afbryde sig selv i en hosten - som kort fik ham til at rynke næsen lidt. Det var længe siden han havde været så fuld af røg fra en brand, og det på trods af at han havde været på tæt hold med en del i sit liv. Han endte dog med at rejse sig op, efter hvad der føltes som kortere tid end der egentlig var gået. Men simpelt i sikkerhed for ikke at falde i søvn midt i det hele.

" Hn? " Mumlede han kort, og rettede blikket mod Sean. Han lod så bare hovedet glide lidt på skrå. " Clothes? Why? You look way better without.. " Sagde han så bare lidt, og rodede sig kort lidt i håret, men fik så alligevel et lille smil frem over sine læber - som kun voksede en lille smule for hvert øjeblik han overvejede situationen.
Han krattede lidt i noget efterhånden størknet blod på sin arm, men skævede så kort lidt rundt. En smule fraværende - men af den grund at, ja - han var meget træt. På nippet til ikke at kunne eksistere mere på grund af træthed. Tanken om en seng var super fristende og helt klart det der ville kunne holde ham gående resten af vejen tilbage - eftersom han ikke kunne være afhængig af at Sean ville transportere ham rundt over det hele. Manden var jo trods alt også selv et levende væsen, med en grænse på energi og efter hvad han lige havde præsteret, så ville det undre alle og en hver hvis han ikke også var helt udkørt.

" That was fun.. " Sagde han så bare alligevel lidt med et lille grin - og hans fokus fandt Sean igen. Han regnede med at han vidste vejen til det sted hvor han ville skaffe sig noget tøj. Men han kunne selvfølgelig også bare sende Razor afsted efter noget. Idioten ville i sidste ende sikkert gøre det alligevel. Lydig, ulydig - det kunne være lige meget. Han kunne mugge over det senere. Eller også måtte han bare tage sig sammen. De ændringer han havde gjort sig på det seneste begyndte efterhånden at blive for meget. Han skulle nødig miste sig selv i processen. Men det var svært ikke, som om at man enten bare skulle give slip eller stramme grebet. Begge veje ville man skuffe folk - men hvad ville være sjovest? At give slip. Det var hvad han altid havde gjort indtil han mødte Reign - den eneste der satte en stopper for det egentlig bæst der rodede rundt inde i Razor.
Et lille smil fandt vejen frem over hans læber, og han smuttede så bare afsted. " I would've thought the world to turn out this way.. " Sagde han så lidt og gik et øjeblik baglæns, med blikket rettet mod Sean. " Maybe you're not that old and boring after all.. " Sagde han så lidt med et lille grin, og lod hovedet glide en smule på skrå.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Tors 6 okt - 16:12

Hans blik gled over til Razor med et svagt smil...Et svagt smil på grænsen til at være oprigtigt. Trætheden sænkede hans parader, men lige så snart han blev opmærksom på det, fjernede han det straks. Han gned sig over ansigtet...Ah, turen tilbage til byen ville ikke være så lang igen - hvis man lyttede efter kunne man høre noget af byens larm herfra - men det ville føles langt grundet trætheden. Men hvis han fløj ind over som dæmon ville folk gætte det var ham. En problematik han gerne ville udsætte.
Han gjorde tegn til Razor om at gå med, selv om han for et øjeblik var i tvivl om hvorvidt han faktisk ville kunne gå...Razor så virkelig ødelagt ud selv.

Turen gik mod byen. Lidt en kamp, lidt bare en gåtur. I det mindste virkede det ikke til Razor havde energi nok til at snakke løs. Stilheden virkede ikke så akavet igen, hvis man spurgte ham.
Da de endelig nåede udkanten af byen gjorde han tegn til Razor om at vente eller gå i forvejen. Selv listede han sig om bag nogle bygninger og rev noget tøj ned, som var hængt til tørre...Det var endnu fugtigt og ikke helt hans størrelse. Det endte med han kun tog bukserne på. Hans fødder frøs, men det var der bare intet at gøre ved. Han tog en kappe og slog den om sig for at gemme resten af sin krop - hætten blev slået op og gemte ham. Folk skulle helst ikke genkende ham for meget...Han orkede ikke spørgsmålene eller rygterne i byen.

Han fandt Razor igen, uanset om denne havde ventet eller gået i forvejen. Forhans vedkommende gik turen til borgen, helst af mindre genveje der tilgengæld også var mere ødede end de store veje. Han havde ikke meget at sige...
"Jeg ville sætte pris på hvis du prøvede at holde dette en hemmelighed...I hvert fald bare for en stund. Jeg vil gerne udsætte de problemer dette vil give mig" sagde han endelig, før han så hen på Razor.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Tors 6 okt - 22:03

Razor havde alligevel nok energi til at bevæge sig mere rundt end en simpelt gang ved siden af Sean. Selvom han måske burde have sparet lidt på det, for efterhånden som tiden gik - jo tungere blev hans fødder og han kunne godt mærke, at chancerne for at han egentlig ville kunne magte hele vejen tilbage - ikke var så stor. Og da Sean forsvandt, blev det kun lige en tand værre. Mest fordi det ikke helt gik op for ham at manden var væk - før han længe efter opdagede at han vidst spadserede lidt afsted alene. Eller måske havde han bare ikke helt været opmærksom nok på de tegn Sean havde givet omkring det. I det mindste besluttede han bare at gå videre, samme retning - nemlig med retning mod borgen - og håbe på at Sean enten fandt ham igen når han havde gjort hvad han skulle gøre - eller at han så måske stødte ind i ham igen tættere mod borgen.

Der var overraskende få andre ude på de gader han nåede igennem i de alene stunder han nu lige havde. Dog var der dufte fra forskellige huse der fik tænderne til at løbe i vand. Friskbagt brød - stegt kød - suppe - sammen kogte retter, der var ikke det hans næse ikke opfangede. Sikkert fordi det var det hans sanser valgte at fokusere på frem for noget andet. Sulten hans mave gjorde ham opmærksom på var til stede. Det ville ikke være helt dårligt med et eller andet at spise - men i sidste ende ville det måske bare være bedst at dumpe ned i en seng som det første når man når tilbage.

" Booooring.. Whats the fun in doing shit when you're not allowed telling anyone about it? " Spurgte han så bare lidt og holdt blikket et øjeblik mod Sean, da manden dukkede op igen. Heldigvis.
" Pants.. " Sagde han så kort lidt og prikkede kort til Sean med et lille smil. " Better than a full cover up " han kneb kort øjnene lidt sammen men lod så hovedet glide en smule på skrå. " Is breakfast on the bed to much to ask for? or is it actually a possibility? " Spurgte han så lidt. Han blev vel nødt til at dele sin trang til mad. Også selvom han godt vidste at Sean normalt ikke var den store taler - og da sikkert slet ikke i denne tilstand, men Razors snakketøj holdt aldrig rigtig pause. Det skete hvert fald meget sjældent og kom for det meste bag på folk når det meldte sig. Han hoppede kort op på en sten, for egentlig bare at hoppe ned igen - tanken var at fortsætte på den række sten der lå. Men det blev kun til en - ikke nødvendigt at bruge den sidste energi på sin rastløse gang.
" I've seen the city from above.. " mumlede han så lidt med et lille smil. Det var måske alligevel højdepunktet ved turen. Som sluttede nu, eftersom de nåede frem til borgen. En varm sengs kalden kunne nærmest høres herude fra og af en eller anden grund virkede det til at jo nærmere man nåede indgangen jo hurtigere formåede fødderne under en at bevæge sig. Sådan havde Razor det hvert fald.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sean on Fre 7 okt - 11:54

Udmattelsen gjorde ham utålmodig. Ud af det blå greb han Razor i kraven på hans tøj og holdt ham frem. For et øjeblik stirrede han bare på ham.
"Fordi jeg siger det!" bemærkede han så endelig. Hans stemme var alt for rolig, men samtidig alt for kold. Der var ingen tvivl om Sean sagtens kunne drives til en kant, hvor han ville være voldelig mod alt og alle omkring sig. Måske respekterede Razor ikke hans stilling som hersker af en by, men han måtte vel for helvede kunne forstå at den stærkeste som regel fik sin vilje?
Han slap Razor uden at tænke over hvorvidt det var venligt eller hårdt. Han ganske enkelt blot slap ham. Han gad ikke mere...Han var træt og det deprimerende humør var på vej tilbage. Og hvad brød han sig om hvorvidt Razor gad at være i hans nærvær eller ej? Det var jo alligevel kun et spørgsmål om tid før han også forlod ham. På vej og leve et eller andet liv velsagtens. Ingen brød sig om ham! Ingen gad ham! Hvorfor skulle han så bryde sig om nogle?
Den smule lettelse det havde givet at brænde en by ned forsvandt som dug for solen. Han ville bare smadre. Smadre og ødelægge alt. Genstande, folk...Relationer. Det hele ville være pokkert mere nemt hvis han ikke havde irriterende folk omkring sig. Som Lorikan. Som Razor.
Hvad skulle han bryde sig om noget?

Han fortsatte op til borgen. Svarede end ikke på det med mad. Selvfølgelig kunne man få mad på sengen, hvis man spurgte dem i køkkenet, men det måtte Razor så sandelig selv finde ud af. Medmindre drengen ombesluttede sig og aldrig kom tilbage. Ikke at han ville blive sur over det...Det gjorde alle andre. Gik og kom aldrig tilbage eller forrådte ham.
Han knyttede hænderne og den sidste vej op til borgen var han ligeglad med om nogen så ham, om nogen stillede spørgsmål. Razor ville sikkert sladre til alle og enhver alligevel! Allerede der var det tydeligt der intet venskab var. Venskab betød en hvis form for respekt, at man holdt på hemmeligheder.
Hvorfor betød det noget?!
En vagt der ville stoppe ham for at høre hvem han var, blev brutalt skubbet til side. Sean skubbede hætten til side og den anden, forfjamskede, uduelige vagt skyndte sig at åbne.
Han var ikke interesseret i yderligere selskab og gik efter at komme ind på borgen. Han ville være alene, han kunne slet ikke vente med at lægge afstand til sludrechatollet af Razor. Mest af alt fordi det gjorde ondt...

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9228
Reputation : 73
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Razor on Tirs 11 okt - 8:53

Razor måtte indrømme at Seans handling kom en lille smule bag på ham. Men på den anden side ikke helt, han vidste vel efterhånden at Sean engang imellem godt kunne få små udbrud - om de var bevidste eller ej var svært at sige, og man vidste heller aldrig helt hvornår de valgte at melde sig. Det fjernede dog ikke det smil Razor havde om sine læber, tværtimod voksede det kun en smule. Selvom alt andet selvfølgelig ville være hundrede gange bedre.
" Fine - if you say so. I'll try to keep my mouth shut.." Sagde han så bare med et lille grin, og kneb kort øjnene lidt sammen. Razor var - selvom han kunne virke sådan, ikke en type der rende rundt og kastede alle sine gøremål i ansigtet på folk. Han glemte i de fleste tilfælde at nævne hvad han egentlig havde foretaget sig. Så at dette skulle slippe ud var ikke noget Sean skulle spekulere på. Razor sagde kun andet fordi det var sjovest i folks reaktion. Han var sådan set ligeglad med om han blev stemplet som uærlig - inderst inde vidste han selv at han var meget ærlig.

Han rettede kort lidt på sin trøje før han skævede tilbage i den retning de var kommet fra. Men smuttede så bare hurtigt med videre det sidste stykke mod borgen. Han valgte ikke at sige eller gøre mere sådan lige i dette øjeblik. Det lod til at Seans humør i forvejen gik ud over vagterne der stod et par millimeter for langt til den ene side. Han svingede kort lidt med sine arme. Han glædede sig for en gangs skyld til at sove.
" There he gooooes " mumlede han stille. Han bed sig kort i læben for at holde et lille grin tilbage af den forvirrede vagt der måtte genvinde sin balance og plads efter Seans skubberi. Det lod ikke til at denne tur havde virket på mandens humør - tværtimod. Eller også var det bare trætheden der gjorde ham en smule - meget sur og tvær. Det var nu meget sjovt. Men hvor meget energi der var til faktisk at give udtryk for at det morede en - Tja nej.. Den manglede også en smule.

De sidste skridt mod indgangen til borgen var som at vandre med sko fyldt med bly og tunge tasker over skuldrende. Han kunne ikke rigtig orke at bevæge sig længere. Uheldigvis var borgen gigantisk og det ville alligevel tage lidt ekstra for at komme op til en seng at sove i. Hvor sjovt det end kunne være at irritere Sean yderligere med sin tilstedeværelse - valgte Razor dog en anden retning for et værelse at sove i. Han var alligevel ikke energifyldt nok til at være en belastning på nuværende tidspunkt - hvilken sjov ville der så være i at gi det et forsøg? Hvis man alligevel bare ville dratte om i en svimmel af udmattelse og træthed få øjeblikke efter.
//OUT

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1450
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ♛ Not at all a useless tool! (Sean)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 2 Previous  1, 2

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum