Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Micah
 
Katrina
 
Dust
 
Elizabeth
 
Marcus
 
Emery
 
Sean
 
Gale
 
Jozaf
 
Zophia
 

Statistics
Der er i alt 279 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Melisandre

Vores brugere har i alt skrevet 154836 indlæg in 8031 subjects

Back in the game - Sean

Go down

Back in the game - Sean

Indlæg by Gæst on Søn 31 jul - 14:25

S: Ved Sean
O: Det der normalt er
V: Solrigt, varmt.
T: Eftermiddag
@Sean


Hun havde ikke haft tid til at opsøge Sean før nu. Hvad hun havde haft tiden til at gå med? Simpelt. Hun havde været i fuld gang med at få al sin frihed til at blomstre omkring sig. Ikke at skulle gå og passe på ikke at nogle så hende slå ihjel, det var befriende! Endnu engang havde Caroline fundet sig selv med tænderne sat i et bytte. Blodets sødme der ramte hendes tunge. Så snart kroppen var tom lod hun den falde ned på jorden og gik videre. Gled håndryggen henover sine læber. Det var sen eftermiddag, og Caroline havde intet imod at vise, at vampyrerne sagtens kunne slå til på højlys dag. Det var sjovt at høre folk hviske om deres frygt for angreb på højlysdag. Der var nu heller ikke mange Daywalkere eller generelt folk i besiddelse af Elona'dals blod som Caroline.
Endelig var hun nået til borgen. Ikke at hun boede langt væk derfra, for Josette havde sørget for at bosætte sig så tæt på som hun kunne. Og siden Caroline boede med sin søster, så var hun ligeså tæt på. Endda havde Caroline fået overtalt Carmilla til at gøre hende repræsentant af vampyrerne i Dragons Peak. Eller det ville hun være til at Caroline en eller anden dag fik taget hvad der tilhørte hende tilbage. For den eneste retmæssigeleder der var til vampyrerne var naturligvis Caroline, ikke sandt? Lige nu skulle hun lige samle sine styrker tilbage, og sikre sig sine venskaber stadigvæk stod ved diverse steder. Hun havde Nicolas ved sin side igen.

Caroline nikkede til en af vagterne der stod ved Seans side af borgen. Assorians del havde hun fuld adgang til, og selv mente hun da også at hun kunne besøge Sean uden specielle aftaler. Han var trods alt en af hendes tættere venner. Vagten nikkede tilbage til hende og lod hende passere - hvilket passede Caroline perfekt. Hun var klædt i sort. Et par sorte shorts og en sort tanktop plus et par stiletter. Modsat sidst hvor hun havde været lidt mere fin på den i sin påklædning - så var man ikke i tvivl om, at Caroline var tilbage i sit game. Håret bølgede ned over hendes skuldre og de krystal blå øjne flakkede rundt for at finde hvad de ledte efter.
"Jeg hører du har gang i noget sjovt?" Sagde hun med et smil da hun fik øje på Sean. Let vippede hendes hoved halv legende på skrå. "Men det kan vel ikke passe.. For du vil da ikke gå igang med noget sjovt uden mig." Tilføjede hun med et skævt drillende smil. Naturligvis havde hun bragt lidt uro til byen som hun var ankommet. Det var ikke hverdag at en vampyr som Caroline slog sig løs i en by. Selvom de mørkevæsner herskede i den del, var det ikke alle der skabte ligeså meget uro som Caroline gjorde på en god dag. Ingen kunne rigtig fortælle hende at hun skulle holde igen, for hun ville højestsandsynligt ikke hører efter medmindre det kom fra en virkelig tæt på hende. Desuden var det kun mennesker det var gået udover. Sølle små mennesker. Let lagde Caroline armene overkors og så afventende på Sean.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Sean on Lør 6 aug - 10:15

Han havde hørt vagterne snakke om det, når de gik forbi. Noget uro nede i byen. Først tænkte han at det hørte til det oprør de endnu havde, men som lige nu ikke lavede flere scener i byen. Hvilket enten var tegn på at hans advarsler havde virket eller at de bryggede på noget større.
Men nej. Det havde åbenbart været noget med en vampyr ved højlys dag! Sean havde ikke kunne holde et lille smil væk, da han havde vendt sig væk fra vagterne og i stedet fortsat sine forberedelser. Der var ikke mange vampyrer ved højlys dag og kun en i Dragons Peak, så vidt han vidste. Men han var faktisk ligeglad, gik han måske ikke selv og tog liv? Nogen ville måske endda hans måde var mere bestialsk og skrækkelig, som han lokkede folk og tog dem, når de følte sig mest trygge og intime?
Han gav listen til sin sekretær, der ilede af sted. I aften skulle der være et show i byen og Sean havde fået nogle heroldere til at stå og råbe det i byen. Kom i aften, stort sjov! Se oprørets leder blive straffet!
Selv stod han nu på sit værelse, omend med åben dør, da han ingen plan havde om at blive der. Det havde taget længere tid at gøre manden klar til en offentlig henrettelse end han havde regnet med, men til sidst var manden knækket og fortalt dem alle hemmeligheder han havde. Yderligere tortur var ikke påkrævet...Det skulle da lige være fordi man kedede sig. Med en klud fjernede han den sidste blodplet fra sin kind, før han rettede skjorten til og begyndte at knappe den. Han havde måtte vaske sig og skifte tøj.
Nu stod han på bare fødder, med et par sorte bukser og en skjorte, der var ved at blive knappet, da Caroline trådte ind. Et smil gled over ham, da han vendte sig om og tog sin gamle ven i øjesyn.
"Man skal bare råbe højt i byen, så kommer folk selv til en, hvis de vil være med" bemærkede han tilbage. Folk som Caro og Razor kom selv, så snart de lugtede blod. Hvorfor skulle han så arbejde på at hidkalde dem hele tiden?
"...Og du er her nu, er du ikke?" bemærkede han drillende, mens han fik knappet det sidste, så kraveben lige præcis var synligt. Godt nok skulle det knappes helt, hvis man spurgte hans tjenestefolk, men han følte altid tøjet prøvede at kvæle ham. Desuden var han en incubus, så han skulle vel give folk en smagsprøve, se så godt ud som han kunne. Man så sjældent vildt godt ud, hvis man gik som alle andre. Men hvis man skilte sig ud...Så bemærkede folk en rigtigt.
"Oh. Apropos at invitere...Det lyder som om nogen er gået på tur i byen og suget nogen tomme. Hvor var min invitation?" spurgte han roligt, men ikke uden et smil, og rettede nu på ærmerne. Til sidst sad tøjet som han ville og han gjorde tegn til om hun ville gå med ham, som han ville forlade sit rum igen.
Selvfølgelig var det ikke garanteret det var Caroline. Men han var ret sikker. Ellers fandt han nok snart ud af det.


_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9193
Reputation : 64
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Gæst on Man 8 aug - 21:11

Hun kom gående ind med en blid latter efter hans kommentar. Naturligvis kom hun løbende, hvis Sean ville have et blodbad. Der var intet sjovere nu til dags, specielt ikke når man var tilbage i spillet igen. Det var skam sandt nok, han skulle ikke nå at tale for højt, hvis han ikke ønskede hendes besøg - nu mere end aldrig før var hun hurtig på mærkerne igen. Et tegn på hun ikke var bundet til nogle. Sådan var det ofte når folk slog sig løs. Caroline skulle til at sige noget til hans næste sætning, da hun måtte trække på en grimasse og vippe en anelse på hovedet.
"Det er selvfølgelig rigtig nok." Konkluderede hun hurtig med sig selv og fik et smil på læberne igen. De krystalblå øjne Caroline besad fulgte hans hænder i takt med han knappede sin skjorte. Det gjorde alligevel at hun fik et skævt smil på læberne. Han så god ud, det måtte hun give ham. Om det var bare var racens effekt, eller om det faktisk bare var den måde han så ud - det måtte være det sidste så det blev hun hurtigt enig med sig selv om. For det var ikke første gang tanken havde ramt hende. Den drillende tone i deres samtaler, hun elskede det - virkelig meget endda. Det næste han sagde fik hende automatisk til at smile stort, som et barn der prøvede at skjule, at de havde taget en kiks i køkkenet - også selvom de ikke måtte. Dog var Caroline ufattelig dårlig til at skjule det for Sean, og ikke fordi, at hun ville skjule det. Så hurtigt blinkede hun to gange uskyldigt med øjnene.
"Til mit forsvar. Så var det et ufattelig fristende bytte." Sagde hun og skar en kort skævt grimasse. Så lagde hun let armene overkors. "Men du siger blot ordene, og vi skal nok planlægge en god middag." Tilføjede hun og spillede drillende på øjenbrynene. Hvad Sean og Caroline kunne finde på var op til folks vildeste fantasi, der var ikke mange som gættede rigtigt.

Caroline havde stået og set på ham blive færdig med at komme i tøjet, eller rette på tøjet nærmere. En flamme i hende var igang, nysgerrighed slog katten ihjel, men heldigvis var Caroline ingen kat. Så mon ikke hun overlevede lidt endnu? Så hun fulgte med Sean. Det var spændende at se, hvad han havde planer for, og Caroline vidste det ville blive godt. Det kunne vel kun blive godt. De lignede det perfekte team som de kom gående. Den høje mørkhårde dæmon med de skinnende øjne, og den blonde vampyr med de krystalblå øjne. Hvem kunne ikke have en eller anden følelse om det team? De kunne ligne et gammelt ægtepar eller nogle der ville dræbe dig om få sekunder, hvis du ikke holdt kæft. Gamle venner virkelig. Nok det mest drablige vennepar du kunne sætte sammen nogen steder. De havde ikke skabt kaos sammen længe, det var alt for længe siden. Og, gud, hvor savnede hun det!
"Så, hvad skal der forgå?" Spurgte hun nysgerrigt imens hun fulgte efter ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Sean on Tors 11 aug - 8:48

Værelset indeholdt ikke nogen uskyldige ofre. Det gjorde resten af borgen dog.
Han havde set på Caroline...Og for et øjeblik overvejet at sætte ord på det. Se om hun i det mindste ville lytte, uden at misforstå ham, om hun endelig kunne give ham den lettelse fra det hele, som han ønskede. Men gammel stædighed holdt det hele tilbage - hvor mange gange havde hans ord ikke fået folk til at forlade ham? Han var heldig at Caroline ikke havde forladt ham endnu. Men det var også kun fordi folk døde omkring dem og Caroline fandt det underholdende. Præcis som Razor havde i starten, men det havde blot udviklet sig til noget nyt shit. Hvordan gjorde Caroline det? Vandrede igennem livet, altid med et morderisk smil?
Men uanset hvad så han Caroline som en gammel ven. Det kunne være de ikke satte sig ned og talte deres følelser igennem, men han nød stadig hendes selskab. Han ville ikke ødelægge det med sine efterhånden voksende, destruktive tanker. Men det ændrede ikke på at han var træt af det hele. Og han faktisk ikke gad være hersker lige nu. Det var kedelig og ensomt og...Det var ikke Doomsville. Han savnede sin by. Han var ved at miste overblikket. Han havde mistet interessen for alle sine planer. Han havde ingen faste planer...Han vidste blot han snart ville rejse til Doomsville for gensynets skyld. Opsøge nogle gamle bekendte i en søgen for et eller andet...
Men alt dette var som altid godt gemt i hans indre. Ingen Luce til at give det hele mening, ingen Alane...
Han sendte Caroline et skævt smil. Bare blod og ødelæggelse, noget han higede efter. Åh, hvor skulle han begynde? Caroline behøvede vel ingen undskyldning. Han kunne flænse alle dem, der arbejdede på borgen uden at have en undskyldning!
Og grave sin egen grav.
"Det er underholdende at høre vagternes skræmte samtale om hvem der mon gør det" bemærkede han sigende. Som altid, havde han intet imod det. Desuden arbejdede han stadig på at gøre noget at byen for mørkets væsner, hvilket umiddelbart var en svære ting end først beregnet, også fordi der nu var et mindre oprør.
"Så fortæl mig...Hvordan går det? Rygterne vil at du ikke længere bruger al din tid sammen med smeden?" spurgte han så. Havde han bebyrdet smeden med for mange tilbud om arbejde? Han var ikke sikker.
Han førte Caroline ud af rummet. De gik ned af gangen og de tjenere eller vagter der dukkede op foran dem, fjernede sig hurtigt. Der lå en aura over de to...Og de fleste fik automatisk den fornemmelse at det ville være farligt at forstyrre den aura.
Til sidst trak Sean let på skuldrene og så frem for sig.
"Jeg har planlagt en offentlig henrettelse af en mand. Bagefter kan vi tage ned i byen. Jeg har ikke været fuld så længe, at jeg har glemt det eksisterede" der lå noget dybt og mørkt i hans stemme. Noget der ikke efterlod tvivl om at han havde brug for det - brug for en stund at glemme og være ligeglad. Et par timers frihed...Hvor flygtigt det ville være. Han havde vel ikke haft tid eller de rigtige folk til at gå i byen længere. For dette var ikke Doomsville! Ingen maskeballer! Ingen bekendte i kroerne! Bare tomhed i al den sten der omgav dem.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9193
Reputation : 64
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Gæst on Lør 17 sep - 18:29

Hun trak let på det skæve udfordrende smilebånd. Vagterne måtte tænke, lige på det punkt var hun ligeglad. Hvis noget skulle stoppe hende var det hende selv. Det var hende som havde kontrollen over sit eget liv. Ikke nogen andre. Ikke mere. Smilet faldt kort fra hendes læber da Rowan kom på banen. Let sank hun en klump og trak på skulderen. Blikket gled væk fra Sean og fremad til hun fik samlet de ord hun skulle sige. Det tog ikke lang tid før hun fik et skævt smil på læben igen.
"Rowan og jeg valgte simpelt at gå fra hinanden. Ikke mere i det. Varulve og vampyrer. Det er begrænset hvor længe de kan klinge sammen vel." Det var noget andet med Andrea og Nicolas deres venskab gik fantastisk når man så på raceforskellen. "Det var også for det bedste. Jeg holdt mig selv tilbage, det er anstrengende ikke at være sig selv." Tilføjede hun og trak en anelse på skulderen og vendte blikket tilbage på Sean. Det var nok alligevel første gang, at de var kommet ind på bare lidt følelser i en samtale, som var om hvordan de havde det dybere inde.
"Det der med at holde sig tilbage og passe sådan på. Det er ikke min stil. Jeg glemte næsten hvem jeg var. Og det kan vi jo ikke have sker." Pointerede hun. Måske havde de alligevel en del mere tilfælles end blot blod og blod. Muligvis var det ikke det samme, men stadigvæk.
"Udover det. Så har jeg det fint. Lidt problemer i familien med Josette. Men jeg har det under kontrol." At Josette næsten dræbte Audrey, og at Josette faktisk var under Carolines tvang til at tro det - det var familiens drama. Ikke noget hun ville belærer Sean med. Alle vidste Josette var utilregnelig. "Du skal ikke frygte noget fra hende.. hun respektere dig." Måtte hun jo så alligevel kommentere, for Sean ikke skulle tro han var nød til at sætte himmel og jord i bevægelse. Nok var Josette utilregnelig. Men så længe man ikke angreb hende, så gik tingene fint.

Planerne. De kom på bordet. Caroline overvejede kort hvilken del hun bedst kunne lide. Det var ikke ligefrem fordi det var andet end to af hendes yndlingsting. Det var tydeligt på det smil der blomstrede sig op på hendes læber, at hun var tilfreds med planen. Caroline nikkede til ham, og gav ham et lille kort muntert skulderskub.
"Jamen, jeg ser frem til det. Jeg har ingen planer om at rejse fra byen i noget tid. Jeg har slået mig ned sammen med Josette. Så du slipper ikke for mig i den nærmste fremtid." Sagde hun med et skævt smil og greb omkring hans arm. Deres gang var som et gammelt ægtepar der skulle en søndagstur i parken. Caroline nød det. Måske var der ikke de samme ting som i Sunfury eller i Doomsville. Så var der mange muligheder! Og Caroline agtede at gå igang med at skabe nogle steder der kunne tiltrække folk. "Jeg har overvejet at skaffe den her by et ordenligt en ordenlig natklub. Det er lige hvad vi har brug for. Flere folk kommer til, mere mad. Flere rovdyr." Sagde hun og kiggede op som om, at stjernerne stod rigtigt og hun bare havde den bedste ide i verden. Så kom de endelig ud til henrettelsesstedet.
"Du fører an." Sagde hun og slap Seans arm.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Sean on Tors 29 sep - 12:43

Hans blik gled over Caroline. Han fornemmede at følelser...Ikke var det de plejede at dele mest og han kunne ikke helt beslutte sig for om Caroline satte pris på det eller fortrød spørgsmålet. Han fortrød at give det...Men sandheden var at han var nysgerrig omkring det. Han ønskede at vide hvor han havde folk. Han rømmede sig svagt og lod blikket glide rundt omkring dem, mens han lod hende snakke.
"Nogle gange kunne det være rart at være en anden. Selv om man kan spørge om det gør nogen som helst forskel" bemærkede han blot. Så trak han let på den ene skulder og sendte hende et svagt, intetsigende smil.
"Du skræmte mig. Sådan at finde en varulv at hygge dig med på den måde. Jeg troede lige du var faldet af på den" bemærkede han i et forsøg på at gengælde den lette tone hun prøvede at sætte op. Måske i et forsøg på at skjule hendes sande følelser - at hun måske var ked af bruden med varulven. Men sådan var de - bekræftede hinanden i det blodrøde og kolde rovdyrs-liv. Alt var som det plejede. Og alligevel gik hans hjerne efter at overbevise ham om at også Caroline var ligeglad, at Sean på alle punkter bare ved underholdning, men aldrig selskab. Det lå der hele tiden...
Når det kom til stykket var alle jo ligeglade.
"Jeg frygter intet" bemærkede han blot.
Faktisk havde han overvejet at give DP videre til en anden. Men hvem? Josette? Hun havde selv bemærket hun godt ville have stedet. Men det ville være mest rigtig at spørge Assorian først. Eller måske skulle han gå direkte til Daron og se om han kunne klare det pludselig pres fra alle sider...Og risikere at knække drengen fuldstændigt.

De nåede pladsen. Podiet der var hurtigt var blevet sat op og hævede bødlen og den mand, der skulle dø, op over dem alle. Manden var en draconianer og det var tydeligt mange draconianere var dukket op på denne dag. Solen skinnede ned over dem og folk hviskede anspændt til hinanden - nogle ivrigt. Henrettelser var et show. Han sendte Caroline et lille smil, gav hende et kort klap på hånden, før han trak sin arm fri fra hendes hånd og trådte op på podiet. Ikke at han ignorerede hendes ide om en klub...Sandheden var vel mere at han var blevet ligeglad.
Stilheden gled over forsamlingen - det meste af den i hvert fald - og mange øjne fulgte ham. Så fristende...Så fristende at pisse på dem alle.
Et større smil gled over ham, da han med åbne øjne trådte op foran sin befolkning. Uanset hvad han kæmpede med i det skjulte, ville folk aldrig kunne se andet end deres alvorlige og strenge hersker, som dog prøvede at vise han holdt af sit folk. Han var en skabt leder.
"Kære Dragons Peak! Dejligt at se I er mødt op i dag!" hilste han dem. Hans blik gled ud over forsamlingen. Lignede nogle...At de kom fra oprørerne? Nogen der virkede specielt kede af det eller forsigtige?
"I dag er vi samlede for at se henrettelsen af denne mand..." Han gjorde en gestus mod manden ved siden af sig, der stod udmattet i sine lænker. For dem der stod tæt på, var det tydeligt at hans tid i en celle ikke havde været nem for ham.
"...Denne mand der kaldte sig leder af oprørerne, manden der stod bag den uro der er i vores by, manden der truede JER på livet!" Hans gestik passede til hans ord og det var tydeligt at jo mere han talte, jo mere fangede han folks opmærksomhed.
"Jeg ønsker ikke sådan en trussel skal trives i vores dejlige by! Fortæl mig, hvad ønsker folket?!" Han slog ud med armene og så ud over mængden. Først var der stille...Så begyndte den første at råbe på blod, før flere og flere råbte med.
"BLOD! BLOD! BLOD!"
"DRÆB HAM!"
"HAN SKAL DØ!"
"FORRÆDER!"
Seans smil steg en anelse, før han gjorde tegn til bødlen om at gøre hvad han gjorde bedst. Manden der skulle henrettes blev sparket i knæhaserne, så han endte med nakken over en træblok. Sean trådte lidt væk for at give plads og ikke få blod på sig. Han havde overvejet hængning til døden, da den død ofte var mere grusom. Men folket ville hellere se blod, det gav et bedre show og folk ville få det hele ind på en mere visuel måde. Selvfølgelig...Hvis Bødlen ramte rigtigt. Han havde nøje udvalgt en bøddel der sjældent ramte rigtig i første hug. Derfor var det med stor tilfredsstillelse, da han så bødlen begynde at svinge med øksen. Manden, der skulle dø, prøvede at råbe noget, men folket var for opstemt til rigtig at høre efter.
"NEJ! Det er forkert! Han manipulere med jer...ARGH!"
Åh ja. En fin afslutning på dagen. Han håbede Razor havde fået hans besked og ville være her for at se det.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9193
Reputation : 64
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Gæst on Lør 1 okt - 9:35

Let trak hun på skulderen.
"Det vel når vi ikke er os selv vi finder ud af hvem vi er." Sagde hun med et svagt skævt smil, og tænkte på alting hun havde gennemført for at finde frem til, hvem hun var. Den næste kommentar fik hende faktisk til at give et halvt grin fra sig.
"Beklager jeg sådan skræmte dig. Det ligner mig ikke sådan at falde af på den." Tilføjede hun lettere drillende for at løfte den tunge stemning der faktisk nok mest trykkede på hende. Jeg frygter intet. let så hun en anelse skeptisk over på ham.
"Vi ved begge to alle frygter noget." Kommenterede hun, men ikke for at diskuterer det. Caroline var alligevel klog nok til at vide, alle frygtede noget i livet - selv de største og mest modbydelige væsner frygtede et eller andet. Selv Josette, så gjorde Sean også. Ikke at hun ville dykke ned og finde hans ultimative frygt.

De nåede endelig pladsen. Lettere nysgerrig blev Carolines uskyldige ansigt. Efter Sean havde klappet hende kort på hånden og taget sin arm. Fulgte hun alligevel et godt stykke efter ham. Solen ramte hendes hud i et noget så perfekt skær, imens de blå øjne kiggede udover alle dem, der var mødt op til denne henrettelse. Showet virkede en smule opstillet, men ikke noget som gjorde hun tænkte der var noget galt. For det var ikke på folkets side. Der havde været lidt oprør, men ikke mere ballade end hun selv havde opdaget - eller var hun mon stadigvæk fanget i sin egen verden og ikke bemærkede hvad der forgik rundt omkring hende? Caroline rettede sin skarpe hørelse henover den hviskende forsamling, nogle rystede og andre blot der for at vise deres vrede. Carolines blik gled derefter hen på Sean da han trådte op foran befolkningen. Hun holdt sig i siden, og lod ham fuldføre sit show. Josette havde set det første show, men forskellen på Caroline og Josette - en af tingene var, at Caroline faktisk holdt af Sean. På et niveau som Josette ikke gjorde, fordi Caroline kendte en del bedre til ham.

Stilheden ramte og den erstattede lyd af mandens hjertebanken ramte hende. Let gled blikket henimod imod manden. Seans stemme skar igennem lyden og fik ændret hendes fokus ret hurtigt. Kropssproget ændrede sig en smule. Caroline kendte den rolle, at være den folket havde brug for. Så måtte man lade alt andet blive hjemme og være den leder de fortjente. Caroline måtte indrømme det klædte Sean i rollen, men hun vidste også at sådan en rolle havde sine byrder. Sommetider kunne man komme til at elske de byrder. Manden så ikke ligefrem ud til at have det let, hvis det havde været en af hendes egne fanger - havde han sikkert set ligeså skidt ud. Hvad ønsker folket? Spørgsmålet nåede gentagende gange at glide henover hendes hoved i form af et effektivt ekko. Caroline flyttede blikket kort fra Sean for at se på folket. En del af dem var hævntørstige, ingentvivl omkring det. Nogle rystede og mere forsigtige. Caroline havde hurtigt fanget færten af frygt og de hviskende stemmer. Måske var det derfor hun var her? Til at hjælpe med at finde de andre medskyldige, et oprør var sjældent bestående af en enkelt person. Caroline blev slået ud af hendes tanker igen, da folket råbte op. Det tog ikke meget tid før manden havde mistet hovedet. Hovedet trillede ned langs podiet og lavede et fint aftryk af blod, som tjenestefolkene kunne hygge sig med at få af senere. Den varme duft af blod. Caroline flyttede blikket tilbage på en tilfreds Sean, og havde skam registreret hvad manden havde sagt som som sine sidste ord. Dog var det ikke noget hun bekymrede sig over. Jo hvis hun havde været en del af borgene som faktisk var skrøbelige og let manipolerende.

Halvdelen af folket var stille derefter, og andre jublede højt over retfærdigheden som var blevet lavet. Caroline sneg sig op langs muren og ud blandt mængden af folk. For hun havde registreret nogle som prøvede at liste sig væk, og det så ud til, at det ikke kunne gå hurtigt nok. Caroline var dog hurtigere end dem og stod snart foran dem.
"Har i nogle steder i skal være?" Spurgte hun og vippede hovedet ganske uskyldigt på skrå. De rystede dog blot på hovedet af hende og ville passerer hende. Caroline greb fat i kraven af ham og trak ham tilbage foran hende. Hun var ikke bange for at skabe lidt uro i den jublen der var, men hun var ret god til at give sine trusler i stilhed. Et dybt blik i hendes øjne, og et djævelsk smil sneg sig op på hendes læber.
"Mod mig nede i byen om en time." Sagde hun med sin evne, nu var han tvunget til at møde hende og Sean nede i byen senere. Så måtte de se situationen an til den tid. Caroline lod flokken gå, og forsvandt indenfor. Så gik hun afsted for at finde Sean igen.
"Det var noget af en forstilling du havde fået sat op." Pointerede hun med et skævt smil. Let kørte hun en hånd igennem sine blonde lokker og derefter lagde hun armene overkors. "Så, skulle vi ned og have noget at drikke?" Spurgte hun med et lettere drillende blik. Hendes blodtørst lige nu var en anden ting, og den var vækket. Dog var lidt fest og farver også en god måde at male byen rød på. Ikke at det var det eneste deres venskab skulle være om.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Sean on Lør 1 okt - 20:16

Han stod ved kanten af podiet og studerede, som øksen gled igennem luften flere gange før hovedet rullede. Det hoppede lidt, kurven der skulle gribe hovedet væltede og det gled ned mellem de nærmeste tilskuer - en ting der blot fik ham til at smile for sig selv. For et øjeblik var hans blik rettet mod de lige dele nysgerrige og forfærdede ansigter, som folk skubbede rundt med hinanden for at undgå hovedet rørte nogle af dem. Kvinderne trak op i deres lange skjørter. Ansigtet endte med at ligge og kigge op på en ung mand, før Sean endelig vendte sig om for at gå ned af podiet og tilbage til Caroline. Showet havde måske været lidt kort, men han tvivlede ikke på det havde udtjent sin brugbarhed. Det kunne være svært at overskue om nogle i mængden havde været en del af oprøret, så måske skulle folk bare gå med skrækken? Nah. For store risici. Nej, han ville undersøge det fortsat.
Han så sig omkring...
Og hvor var Caroline? Hun ville da ikke bare gå?
Lidt efter dukkede hun op og han sendte hende et svagt smil. Ah - der. I nærheden. Hans blik gled over hendes skulder for at bedømme hvor hun kom fra, før han så på hende igen.
Han hånd gled over en lille blodplet der var fløjet over på ham. Mængden af folk var begyndt at opløse sig og nogle vagter stod i deres nærvær, sikrede ingen nåede for tæt på Sean - bare for en sikkerheds skyld. En henrettelse kunne gøre folk bange, men også hævngerrige eller vrede.
"Ja, drikkelse. Jo før jo bedre" bemærkede han, før han slog let ud med den ene arm som tegn til at hun skulle gå først. Alkohol havde virket mere og mere tiltrækkende på det sidste. Han glædede sig allerede....Et øjeblik i forglemmelse, i ekstase, i friheden. Ja, der lå et sted ikke så langt herfra. Han var ligeglad hvor...Bare det var et sted. Derfor viste han også snart vej mod det nærmeste værtshus. Formentlig ville de have det meste af stedet for dem selv, for det var stadig lige tidlig nok for folk til at drikke sig væk.
"Kort, men jeg tror det fungerede som det skulle" bemærkede han så, angående henrettelsen. Han havde været tæt på at spørge hende hvad hun mon havde syntes om det, men havde skiftet mening. Ikke fordi han frygtede hendes mening...Måske fordi han ingen mening ønskede. Hverken god eller dårlig. I længden var det vel også ligegyldigt, sket var sket og han havde skam fundet det sjovt!
Betød resten så noget?
Vejret var lunt. Luften stank af varme, af folk, af alt de smed på gaderne. De kom væk fra mængden af folk, væk fra vagterne og var igen bare de to. Sean forventede at flere ville dø, inden de var færdige, men tanken gjorde ham på ingen måde bekymret. Også det var noget han så frem til. Folk skulle dø! Dødødødødødø! Han havde så meget lyst til bare at...Slå ihjel. Og hvorfor ikke?
For Sean var bange for noget. Og netop det stod han midt i. Det vred hans indre rundt i en vred, smertefuld masse der blot gav ham lyst til at destruere. Og hvem var bedre egnet til at støtte ham i hans lyster end Caroline?
Ingen spørgsmål. Bare død og ødelæggelse. Bare alkohol og latter. Ubevidst satte han farten op - jo før de nåede værtshuset, des bedre.
"Oh...Jah. Forresten, du skal endelig bare starte dit eget sted op. Jeg er sikker på du vil kunne køre forretningen på en god måde. Jeg tvivler i hvert fald ikke på at jeg vil finde det underholdende" bemærkede han med et svagt smil. Hvis han var her til den tid, i hvert fald.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9193
Reputation : 64
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Gæst on Ons 5 okt - 21:54

Han var med på noget drikkelse, naturligvis. Det var ham som var kommet med tilbuddet først. Da han gjorde tegn til, at hun skulle gå først, gav hun ham et nik før hun gik først ud. Det virkede som om at Sean vidste, hvor de skulle gå hen - så hun lod ham bestemme stedet. Faktisk var hun praktisktalt ligeglad, bare hun fik selskabet og alkoholden. Så var hun ligeglad med de ansattes arbejdsmiljø eller hvor mange væsner der var der. Let trak hun kort en mine, som i en sandt-nok-grimasse og et lettere trak på den ene skulder.
"Det gjorde det vel." Tilføjede hun lettere mumlende og forsatte i retningen af værtshuset. Det virkede til at være et samtaleemne der skulle springes elegant henover, og alligevel ikke. Det var forvirrende, og her havde hun ellers lige påstået Sean ikke var særlig kompliceret. Det var han heller ikke, de mindede mere om hinanden end man lige troede først.

Som altid var Caroline taknemlig for hendes evne til at gå i solenslys. En ting var det gjorde det lettere for hende at jage. Ikke fordi natten var svær at jage i, men folk troede ofte de var så sikre om dagen - men det var de langt fra. Siden hendes brud med Rowan, havde hendes dage bestået af en kamp med menneskeligheden og mørket. Mørket vandt nu for det meste. Hun fortrød dog nærmest aldrig sine handlinger medmindre hun havde trådt over sine egne grænser. Det skete dog yderst sjældent. En ting var dog sikkert i selskabet med Sean, det var, en eller flere skulle dø. Ingen vidste hvem, hvornår eller hvordan. Blot nogle snart ville have set solen for aller sidste gang. Deres skridt blev hurtigere og hurtigere, eftersom Caroline hurtigt kunne følge Seans nærmest ivrige skridt. Han måtte have brug for det siden han nærmest ikke kunne komme hurtigt nok fremad. Caroline var sikker på, hvis nogen stod i vejen ville Sean feje dem væk så let som blade på vejen. De var alene, ingen vagter - hvilket Caroline fortrak. Desuden var hun nok hurtigere end vagterne... hvis der nu skulle ske noget.  Så nævnte han hendes ide om natklubben, og hun troede ærligtalt blot de skulle undgå den tanke. Dog skulle hun stadigvæk overveje om det var nok for hende, ja det var da hyggeligt. Hun behøvede ikke at være der for at eje den. Hende og Nille hun stadigvæk planlægge deres overtagelse af Thorban, hvis de kunne finde en plan for gennemførelsen. For de havde ideerne. Dog kastede hun elegant de tanker til siden for at fokusere, på hvad der forgik omkring dem nu.
"Det ville i hvert fald lokke nogle til." Forsikrede hun med et skævt smil. Ikke at der ikke var folk, han burde også vide, at det ikke var det hun mente. Hun mente, nye folk. Nysgerrige folk.

Endelig kom de til et nærmest tomt værtshus. Tydeligvis havde det ikke rigtig åben før senere på eftermiddagen. Caroline og Sean var måske lige lovlig tidligt på den. Ikke at det havde stoppet dem før. Der skulle meget til at stoppe dem når de havde sat sig noget for.
"Beklager vi har lukket. Kom tilbage om et par timer." Sagde en mand, han tørrede bordene af, så de var rene til gæsterne over aften. Caroline vippede hovedet let på skrå og så over på Sean.
"Hørte du det? Han afviste os lige?" Sagde hun og så dybt dramatisk fornærmet ud. Så løftede hun en finger op i luften og bevægede den til siden - for at sige, at det sagde man da bare slet ikke. Let trådte hun elegant videre ind og tættere på manden. Manden kiggede op og lagde armene overkors.
"Hørte du ikke hva.." Mere nåede han ikke at sige, før Caroline havde placeret sin finger imod hans læber, og tyssede på ham.
"Jo jeg hørte dig skam godt, og din stemme er så frygtelig irriterende." Svarede hun ærligt og fjernede sin hånd. "Ser du. Min kære ven og jeg, vil gerne sidde lidt.. snuppe et par drinks.. snakke.. begå lidt mord.. drikke lidt mere.. måske endda danse.. hvad vi nu har lyst til.. og det ville være en skam, at komme dårligt ud af det, med herskeren over byen ville det ikke?" Det sidste hviskede hun henkastet, og man kunne se, hvordan han pludselig gøs over det dårlige indtryk han havde lavet.
"Det beklager jeg hr. Hvad kunne i godt tænke jer?" Spurgte han med næsten rystende stemme. Måske havde han hørt om henrettelsen idag, måske ikke? Måske var det blot ren frygt. Et skævt smil sneg sig tilfreds op på Carolines læber, hvorefter hun drejede hovedet over på Sean.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Sean on Tors 6 okt - 15:55

Der var ikke mange ord mellem dem og Sean følte det som et tungt tæppe over sin krop og sit humør. Han bed hårdere sammen. Skulle dette nu også påvirke hans normale sjove stunder med Caroline? Hvad fanden skete der? Men han var bare ikke glad. Hverken før, nu og helt sikker ikke om lidt. Alle disse ting var en flugt...Det blod der ville komme en midlertidig lindring, der gav ham et øjeblik til bare at gøre tingene og afreagere lidt. Om han så skulle slå hele byen ihjel...
Hvis han så skulle tvinge dem alle til at reagere. Til at se ham! Til at se hvem han var. Og dog.

Værtshuset. Tomt, med en ejer der var ved at gøre klar. Sikkert derfor han ikke havde været til henrettelsen, tænkte Sean. Hans utålmodige blik gled over til manden, men Caroline kom ham i forkøbet. Han lod hende have lidt sjov ved at true manden. Da han blev nævnt, sendte han manden et alt for stort, forsikrende og truende smil. Han gik over til dem, lagde en hånd på skulderen af manden...
Ud af det blå havde han hevet fat i mandens hovedet og vredet hovedet så langt rundt at nakken knækkede. Selv om manden nu allerede var død, hindrede det ham ikke i at slå mandens hoved ned i det selv samme bord han havde prøvet at rengøre. Bordet splintrede under ham og der kom friske sår på mandens ansigt. Ikke at Sean kiggede, han skævede over benene på manden og gik direkte op mod baren.
"Vi kunne tænke os dig død..." mumlede han for sig selv. Det beroligede ham lidt. En mand var død...Mens Sean skuldre var faldet lidt ned.
Han sprang over bardisken og begyndte at rode mellem flaskerne, før han stillede flere på disken som invitation til Caroline om at komme over og deltage.
"Hvad kunne du tænke dig?" Han tog en halvtom flaske og tog en god tår af den. Ansigtet fortrak sig en grimasse, som den varme og hårde alkohol gled ned igennem hans hals. Oh well. Det virkede vel.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9193
Reputation : 64
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Back in the game - Sean

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum