Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
Top posting users this month
Melisandre
 
Arthur
 
Midnight
 
Matthias
 
Raxess
 
Taliia
 
Sean
 
Zayden
 
Althorn
 
Marcus
 

Statistics
Der er i alt 289 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Avacyn

Vores brugere har i alt skrevet 155807 indlæg in 8090 subjects

You will never catch me

Go down

You will never catch me

Indlæg by Thalia on Tirs 2 aug - 13:19

Tid Det er middagstid
Sted Et sted i den nordlige del af Ashen Wood Forest
Omgivelser Der er træer, og hvad man ellers kan finde i en skov
Vejr Solen skinner, det er lettere varmt
Påklædning En af Blakes trøjer, et par trusser

Emnet er tilegnet @Blake

"you can't catch me" hendes latter var tydelig, den var rar og blid, dog med en undertone af et drillende humør. Hvorfor hun også var løbende? Tjo hun havde stjålet en af Blake's yndlingstrøjer, og det var åbenbart ikke en han ville dele. Grinende løb hun igennem skoven, med den viden om bag hende, der var han og han var muligvis ikke sit bedste humør. Dog bekymre hun sig ikke om dette, for hun vidste at han aldrig ville gøre skade på hende.På trods af episoden ved Niylahs flok, så var hun nogenlunde sig selv igen, dog lod hun ham ikke se, at det rent faktisk havde gået hende på. Nok var sårene healede, men vise sår kunne ikke ses og det var nok også derfor, hun nu forsøgte vedligeholde Blakes opmærksomhed. Han gav hende en tryghed, og selvom hun aldrig ville sige det til ham, så havde hun et behov for ham tæt på sig. Så da han skulle til et møde, gjorde hun det eneste der virkede normalt for hende, hun begyndte drille ham.
Han havde siddet uviden til mødet, hvor hun var dukket op i hans synsfelt, dog ikke tæt nok på, så de andre ville se hende. Iført hans yndlingstrøje, en trøje han højst tænkelig havde fået fra Tatia, smilede hun drillende til ham. Hvad ingen dog vidste var, at minutter før hun havde dukket op ved ham, havde hun faktisk brugt tid på at dufte til trøjen. Den havde den velkendte duft af ham, en duft som rent faktisk gjorde hende rolig. Det var derfor hun ofte sov inde hos ham, fordi nærværet og duften af ham, det fik hendes søvn til at blive bedre, og hun følte sig ikke længere bange.

Ude skoven løb hun så hurtigt hun kunne, som planen stoppede hun op ved vandhulet, hvor hun her vendte sig imod ham "So you want your shirt back" spurgte hun drillende "Then I shall give it back" drillende tog hun den af. Dog var det ikke hurtigt, det var langsomt og nærmest pirrende. Med den væk fra hendes krop, stod hun tilbage i intet andet end et par trusser. Hun holde trøjen frem imod ham, hvor hun her lagde hovedet på skrå. Som han ville gå imod hende, gemte hun den bag om ryggen, som han kom tæt nok på. Dette ville efterlade dem tæt på hinanden. Planen havde været at drille ham, men nu hvor han var så tæt på, blev hun nærmest overdøvet med sanseindtrykkende fra ham. Hun bed sig i læben og så op imod ham, blikket der skiftede mellem hans øjne og hans læber.

_________________

avatar
Thalia

Antal indlæg : 125
Reputation : 1
Bosted : Unknown
Evner/magibøger : Fireproofed - Hun ved ikke hvor denne evne stammer fra, hun opdagede den dog efter at havde været smidt i eksil i The Burning Desert, hvor varmen fra ørkenen ikke syntes at gøre nogen skade for hende. Evnen giver hende med andre ord, muligheden for at vandre omkring i ekstrem varme og ild, uden at blive brændt eller for den sags skyld føle dens varme. Evnen gør hende ikke fysisk stærkere, eller for den sags skyd hurtigere, den gør hende blot brandsikker. Den har dog også medført, at hun ikke er superglad for alt for meget kulde, og hun kan nemmere dø af kulde end andre. Med andre ord har evnen medført, at skulle hun bevæge sig ud i kulde, så vil hun højst tænkelig dø af kulde.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum