Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Lori
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Lenore
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Celenia
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Genevira
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Renata
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Jake
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Elizabeth
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Madelena Gray
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 
Katrina
It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba13It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba14It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Side 1 af 3 1, 2, 3  Næste

Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 1:09

Sted :: Doomsville rotten root district :: Gyderne
Tid :: Sent på aftenen tidligt om natten.
Omgivelser :: Ingen mennesker. Andet end et par enkle blod junkies.
Vejr :: Måneskinnet kan svagt anes fra oven. Og lyser det meste af gyden op. Men desværre ikke meget.
Påklædning :: En sort skjorte med åbne knapper for toppen. Han har et par sorte bukser på med lædersko på. Og vigtigst af alt hans elskede katana hængende på ryggen i et hvidt hylster.

Nattens kulde var begyndt at skyde frem. Underligt nok burde det ikke være koldt på denne årstid. Men det var som om en kuldegysning gled igennem hele gyden i takt med en mand langsomt bevægede sine fødder igennem gyden. Lyden af hans fodtrin gav genlyd igennem og fik det til at isne ned af ryggen på alle der kendte ham. Hans rygte. Hans styrke. Hans magt. De få folk der kom for tæt på ham hoppede hurtigt ud til siden. Men ikke hurtigt nok før manden hurtigt løftede et knæ og gav dem et knæskud i maven så de mistede luften.

Mens de prustede efter vejret kom mandens ansigt frem i et lille lysskind. Og den nedslåede mand så ud som om han havde set et spøgelse. "Hr. Bang. Jeg så dig slet ikke. Undskyld." Han bukkede hovedet så dybt hans læber rørte jorden. Før Zero langsomt vendte blikket imod ham. "For sent." Sagde han. Og påtvang den nedslåede mand til at se ham i øjnene. I det øjeblik begyndte hans blodrøde øjne at lyse. Og den nedslåede mand begyndte at skrige. Smerten i hans øjne var forfærdelig. Langsomt slap Zero manden og begyndte roligt at gå videre hen af gyden.

*Denne følelse. Det føles fantastisk at være tilbage.* Tænkte han kort med et dæmonisk smil. Før han sendte blikket fremad igen og fortsatte med at gå. "Jeg er tilbage." Han knyttede sin næve og begyndte svagt at småklukke for sig selv i takt med han gik. Folk han gik forbi turde ikke engang at se ham i øjnene. Af skræk for at opleve smerte. Og de havde ret. De var ikke et eneste blik værd for ham. Specielt ikke når han endelig var tilbage.


Sidst rettet af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 23:48, rettet 1 gang

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 1:27

Claire havde været i gyderne, hun havde skiftet fra sin kjole til en grøn dragt, hendes moster ville altid have hende kjoler, men problemet var at der ikke plads til hendes store hvide hale. Hun fulgt en fremmed i et stykke tid og nu var det gået op for hende hvem han var, hun hørt set på plakater at han var eftersøgt og  den dusør som var sat på hans hoved var stor og det kunne gavne hende i jagten på hendes forældre. Hun så til på afstand da manden skreg. Hun anede ikke helt hvad der skete, men som manden så til at skulle have hjælp at hun ikke kunne stoppe sig hun tog sin armbrøst og  sigtede på Zeros ryg. Det tydelig at hun skulle passe på, men lysten til hjælpe den hjælpeløse mand havde gjort at måtte gøre noget. Hun  kneb svagt øjnene sammen "[b] hvad giver dig ret til at behandle folk på den måde?" spurgte hun og prøvede på at skjule i hendes stemme at vidste hvem han var og at hun måske var lidt bange for ham.
Claire kunne tydeligt mærke kulden imod hendes blege hud og det kunne gøre at hun havde svært ved at kæmpe især hvis han gjorde noget nær det samme, man kunne se hun var vred da hende virrede frem og tilbage i hurtigt tempo. Hun vidste at det højst sandsynligt ville ende galt for hende, men hun kunne bare se til og hvis det lykkedes hende kunne få del penge.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 1:46

Valg 1: Blå
Valg 2: Rød

I et kort og hurtig reaktion stoppede han op i hans gang. Han hørte stemmen snakke til ham bag sig. Han hørte noget reb give sig i takt med at der var bevægelse bag ham. Lyden af en hånd gribe fast i træ. Var det en bue? Nej så ville rebet ikke gi sig. Så ville det lyde som noget blev sat i spænd. En armbrøst. Ja. Det måtte det være. Zero smilede kort og vendte sig langsomt rundt. ”Rolig nu. En ung kvinde som dem burde ikke lege med så stort et stykke udstyr. Du kunne jo skade dig selv.” Han løftede kort sit blik så deres øjne ville mødes hvis hun ikke undgik det. Men hvordan skulle hun kunne det når hun sigtede på ham. Det ville da være direkte dumt. ”Medmindre du selvfølgelig tror du er en stor og stærk kvinde. Jeg har mødt andre af den slags. Og ved du hvad det sjove er? De måtte alle starte tigge mig om nåde til sidst.” Hans øjne lyste i et kort øjeblik før han hævede sin hånd op for at tage fat i sit sværd. Nu havde hun et valg. Skyde eller lade ham angribe. Og han vidste udmærket godt hvilket valg hun ville vælge.

Hvis hun skød ville pilen se ud som om den gik direkte igennem ham. Før virkeligheden ramte ind. I virkeligheden var han lige foran hende. Og havde taget fat i armbrøsten og skubbet den til siden. Så skuddet ville ha ramt væggen på den ene side af gyden. Siden fra det øjeblik hans øjne kort havde lyst havde hun været under en illusion. En magtfuld illusion som han bestemte udfaldet på. Men kan kunne kun opretholde den 30 sekunder af gangen. Ellers ville han begynde at ha smerter. Samtidig måtte han ikke skade hende for så ville han også mærke smerten. Men 30 sekunder var mere end rigeligt til at komme tæt på. Han bukkede sig svagt hen imod hende. Mens han stadig havde armbrøsten i hånden. ”Hvad vil du nu gøre lille pige.”

Hvis hun ikke skød ville han flyve imod hende og i illusionen se ud som om han piercede hende direkte igennem hjertet med sit sværd. Som ville påføre en utrolig smerte igennem hendes krop. Før det hele ville forsvinde. Hun ville nok stadig mærke smerten et par sekunder. Hvilket betød Zero havde masser af tid til at lægge sit sværd på hendes skulder og vente på hendes næste trick oppe i ærmet. ”Hvad gemmer du på inde i det sind af dit.” Sagde han kort og gennemrodede hendes minder med hans mind control for at tjekke om der var noget brugbart.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 9:20

Hun skar svagt en grimasse da han vendte sig om, faktisk havde hun kun lige lært at bruge den fordi hun faktisk ikke ville dræbe med den. Dog var der sket nogle ting som ændret sig i hende og hun måtte vel også lære at forsvare sig selv et forfærdet gisp undslap hendes læber da hun mærkede sværdet gennembore hendes hjerte hun kiggede med forfærdet blik op på ham og da gik op for hende det sket inde hendes hoved, da det hele var noget som sket inde i hendes hoved hun var forvirret, men det føltes virkelig og det hele gjorde stadig ondt hun var en skræmt nu. Hun skulle have lyttet til hendes bror Caleb. Han have sagt at man skulle vælge sin kampe med omhu. Claire var jo bare en bogorm som ikke kunne lide når nogen eller noget blev behandlet skidt. Hun vidste også at der mange penge sat på hans hoved. Da han lagde sværdet på hendes skulder sank hun en klump. Hvad kunne hun gøre? han havde været så hurtig i hans illusion og hun var i tvivl om han også var det i den virkelig verden.

Da smerten havde fortaget sig en smule kiggede hun op på ham. Da han spurgte omkring hvad hendes minder indeholde fnys hun kort "Du holder dig fra mine minder de er mine" sagde hun halv vredt og halvt hvæsende. Hun prøvede virkelig på at være hård og ikke vise at hun var bange for ham, men det svært når han havde et sværd over hendes ene skulder den samme hvor hendes mørke fletning hang. Hun ikke oplevet meget andet end at blive forladt af sine forældre sammen med hendes bror som var den yngste. Hendes bror betød meget for hende, hvorimod deres moster gjorde livet surt for hende ved prøve at tvinge hende i kjoler og finde folk hun kunne blive gift med.

Hun vidste hvad han var eftersøgt for og hun frygtede en smule at han ville gøre det ved hende, enten gøre hende til slave eller voldtage hende. Hun havde kun haft sex en gang før og fandt det på mange måder ulækkert, men det ville være mere ulækkert at han tvang hende. Claire havde aldrig haft tid til det igen og det var kun fordi hun havde haft en pause på kroen og en ung fyr kommet ind. Hun havde syntes om så længe også endt i samme seng sammen.
Hun stirrede ham ind i øjnene " hvad vil du så gøre, voldtage mig eller gøre mig til din slave" sagde hun spydigt. Hun kunne ikke komme ud af det nu og det vidste hun lige meget hvad hun gjorde ville han have fordelen.
Hun kunne ikke lide at de stod så tæt op af hinanden og han gjorde hende dårlig med hans attitude og ja den var til med skræmmende, men det gav ham ikke nogen større grund til behandle folk dårligt. Rundt omkring ignorere folk deres scene. De var for bange til at gøre noget. Han måtte virkelig havde respekt fra folk, men det var den forkerte respekt for folk respekterede ham ikke de bange for han.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 12:08

Han smilede kort. Et minde om hendes forældre havde forladt hende og hendes bror. Det var et minde kan kunne bruge. Han kunne tvinge hende til at gennemleve hele den dag igen. Han gemte det i baghovedet i tilfælde han skulle bruge det. Før han langsomt satte sig ned på hug foran hende. Han så hendes frygt bølge frem i hende. Og grinte kort. ”Glem den hårde facade jeg kan se dine inderste dybeste minder. Og din frygter. Du er skrækslagen for mig. Men du vil ikke give op. Bare rolig. Du vil knække ligemeget hvor hård du tror du er.” Han lyttede til hendes ord. Så hans rygte var kommet frem først. ”Du er klar over hvem jeg har voldtaget før i tiden ikke? Jeg er frygtet selv i det royale kammer. Jeg har tvunget flere personer til slaver end du nogensinde kommer til at kende i hele dit liv. Du har tabt.” Han greb fat om hendes hals og løftede hende roligt op så hendes fødder ikke kunne røre jorden længere. ”Måske skulle jeg gøre dig til slave. Jeg kunne altid bruge lidt modstand.” Han pressede hende op af en væg i et hurtigt skub. Før han langsomt bevægede sig ind imod hende. Og pressede sin krop imod hendes. Og langsomt snusede til hendes hals.

”Ahh den dejlige lugt af draconianer. Det er lang tid siden jeg sidst har haft sådan en.” Han begyndte langsomt at kysse hende på kravebenet. For at finde ud af om hun var en svag sjæl der tændte hurtigt eller om hun ville foragte sig over det. Hans ene hånd lod sig langsomt glide op af hendes side. I takt med han begyndte at småbide hende på skulderen. ”Du er min nu og jeg vil...” Nåede han kun at sige før en eller anden forbigående mand rev Zero væk fra hende.

Hans øjne begyndte at lyse i vrede. Og Zero vendte sig hurtigt rundt og greb fat i manden om halsen og svang ham rundt om sig og ned i jorden. ”Bland dig uden om eller jeg dræber dig. Okay?” Spurgte han manden kort og smilede kort. Hvis Claire skulle stikke af havde hun chancen nu. Dog ville Zero nok indhente hende men det var nu hun havde chancen. Eller også kunne hun prøve at stoppe ham i at dræbe manden. Manden spyttede Zero i hovedet. Og Zero løftede langsomt sit sværd han stadig havde i hånden. Og pegede den direkte imod mandens hjerte. ”Så må du dø.” Zero grinte kort før han langsomt begyndte at presse sværdet ind i manden. Centimeter for centimeter. Han stoppede kort. ”En centimeter mere og jeg punktere dit hjerte.”

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 12:49

Claire bed tænderne hårdt sammen hun var ingens og han skulle ikke bestemme over hende, da han løftede hende op i hendes hals prøvede hun at flytte hans hænde, det var svært at trække vejret og hendes vejrtrækning kom i små  halvkvalte støn. Hun bed tænderne hårdt sammen da rørte ved hende både med hans læber og hans ene hånd, men det værste var at hans krop var så tæt på hendes. Det gjorde hende dårlig og hun kunne bestemt ikke lide det. Hun skulle til at slynge sine føder ind imod ham ramme da hvor hun kunne, men nåede det ikke før en mand blandede sig endelig var der nogen som gjorde noget.  Hun så til sin store frygt at det var en hun kendte. De blå øjne som altid bar noget venligt i dem. Da zero slap hende faldt hun hostende til jorden og rev vejret i nogle store mundfulde imens hun samlede sin armbrøst op. Hun kunne løbe, men nægtede hun ville heller at det gik udover hende nogen anden og endnu en gang var hun oppe, men nåede ikke at gøre noget, han havde allerede stukket sværdet ind i hans bryst, hun fumlede med sine finger vidste ikke hvad hun skulle gøre, men manden nikkede til hende som tegn til at hun skulle løbe. Hun  satte uden tøven i løb.  hun skulle finde nogen som kunne hjælpe. Vagter måske. Hun mærkede hvordan tårerne pressede sig på. Hvad lavede han i denne del af byen. Det var ikke et sted for ham at være. Faktisk når hun ænkte over det så var det heller ikke sted for hende at være. Hun mærkede tårerne presse sig endnu mere på, men nægtede at græde.
Zero ville sikkert dræbe ham og så finde hende og gøre med hende hvad han ville og derefter smide hende ud som en brugt klud. Hun vidste det bare. Hvor havde hun været dum at tro at en bogorm som hende kunne finde en mægtig dæmon fange ham og få pengene. Det ville være som vis en kanin frivilligt sprang ind ulvens mund. Hun fór hen i gyden hvor skiftet tøj  for at finde sine ting hun skulle bare væk det var i  en fart. Hendes lunger brændte og hendes hals som var snehvid havde fået mærker efter hans hænder.  Hvordan skulle hun forklare det når hun kom hjem. Hun endte altid med mærker og vis slap væk havde hun da et mindre problem at skull forklare når kom hjem, men hvis noget skulle gå i stykker skulle være hendes kjole. Hun skiftede så hurtigt  kunne. Hendes spinkle krop var for nu gemt væk fordi kjolen var for stor. Derefter puttede hun sin sorte dragt i sin taske svang den over skulderen. inden hun gik fandt hun en kappe som var askegrå. Hun trak kappens hætte over hovedet og håbede at hun ikke ville blive spottet af Zero.

Hun kiggede sidste gang over på manden som stod med Zero, han hed Herbert og boede i det rige kvarter og nu skulle han død på grund af hende. Herbert havde ofret sig for hendes skyld. Det var sikkert fordi han kunne lide hende og hans familie og hendes moster havde snakket om giftermål. Det behøvede hun vel  ikke at bekymre sig over for han ville død sammen med sammen med hendes håb. Hun vidste at zero ville finde hende og at hun ikke ville kunne slippe. Hvorfor var hun overhovedet løbet sin vej, sikkert fordi hun var skræmt af zero. Hun havde tirret ham og nu betalte hende og Herbert prisen. Hun bed sig hårdt i læben for at holde et hulk tilbage. Hun skulle aldrig havde gjort det og da slet ikke lege dusørjæger, de kun noget man læste om.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 13:11

Zero sukkede da Claire begyndte at løbe. Sikke en kujon. Han løftede sig roligt fra manden. Og smilede kort. ”Sikke en modig mand. Forgæves modig altså.” Han trak sværdet ud af brystet på ham før han svang det rundt og i et enkelt clean sving skar han halsen over på manden. Og begyndte langsomt at gå den vej hun var løbet. Han fandt en lommeklud frem og tørrede blodet af klingen før han kastede kluden og satte sværdet i holderen igen. ”Kom frit frem lille pige. Der er ingen steder at løbe hen.” Han så kort på en med en kappe og smilede. Han fulgte langsomt efter hende. ”Måske skulle jeg også tage din moster. Husk jeg har set dine minder. Jeg ved hvor du bor. Hvor din moster bor.” Han tænkte sig kort om. ”Eller måske skulle jeg sætte en dusør på din bror. Celeb hedder han? Jeg har magtfulde venner over alt.”

Han begyndte roligt at bevæge sig hen imod hvor han vidste hendes moster boede. Han kunne ligeså godt gøre det i stedet for at jagte hende som en eller anden idiot. Hun troede hun kunne stikke af. Hun tog grueligt fejl. Ingen skulle tro de kunne overliste Zero. Zero var almægtig efter hans eget hoved. Ingen skulle kunne lege julelege med ham.

Kort efter stod han over på den anden side af vejen i forhold til hvor Claire og hendes moster boede for tiden i Doomsville. Han tog roligt en cigaret frem fra lommen og lagde i lommen og tændte den med en tændstik. Han tog et blidt sug af smøgen og ventede nu bare. Enden viste hun sig selv eller også måtte han gå ind og hygge sig med hendes moster. Eller måske bare slå hende ihjel. Zero var ikke typen der tog beslutningen før han stod i situationen.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 14:11

Claire kæmpe med ikke at stivne da Zero sagde at han vidste hvor boede hun forsatte den anden retning i et stykke tid, men da han nævnte hendes bror stivende han var den som betød noget sådan meget vis han kom til skade kunne hun ikke tilgive sig selv. Hun skulle lige til at sige at hun ville tage med ham, men så var han væk. Hun løftede op sin begyndte at løbe inden hun kom hjem sikftede hun så han ikke kunne genkende hende hun lag taske og kjolen ned alkove imellem mure til deres hus og en skaldespand. derefter begyndte hun at gå lade som hun set ham, som det ikke var hende han snakket. Hun gik op af stien der fra muren op til selve huset. Hun måtte bare advare dem og sige farvel. Det en smule ondt hun ville aldrig tage med sin bror. Igen måtte hun holde hulk tilbage. Hun ville ikke gå så satte sig tappen, hendes moster skulle vel no finde ude, døren åbende ganske lidt efter og ud kom ind kvinde med det samme brune hår som hende, men huden var brun næsten sort da skælene på hendes moster var mørebrun. Lidt kom mørkeblod yngre mand ud. Det var hendes bror Caleb han havde den samme hvide hud som hende. Hun ænsede dem ikke og nu kunne hun ikke holde tårende tilbage " jeg kom egentlig bare for at sige farvel, hun jeg kan ikke sige hvofor, men i skal ikke lede efter mig da det er for farligt" sagde hun og vendte sit brune blik imod Caleb havde renget det og rystede på hovedet af, men det var ikke det mosteren så. Hun sine slanke fingre glide henover mærkerne fra Zeros hænder " du er jo blevet næsten kvalt" sagde Lorelai hende melodisk og blid. Hendes blik bekymret udover den store have. Det var tydeligt at der noget galt. Hendes udesnde fejlede intet Lorelai var høj slank, hun var dog en ældre, men hun havde ikke særlig mange rynker og så faktisk yngre ud end hun var, Lorelai havde arbejdet som læge inden hun blev gift til rigmand. Udover det havde hun også fået pengene deres mor skulle have haft vis ikke det var fordi hun nægtede at blive gift med en hun ikke elskede. Hun tog derefter hendes fars armbrøst og gav den Caleb " den må du få, men lov mig at du passer på den" sagde hun Caleb nikkede han havde gerne villet have den siden han så den, men hun havde nægtet, men der hvor hun skulle hen havde hun ikke brug for den. Da hun rejste sig gav hun dem et kram " jeg kommer til savne jer, men pas nu på jer selv" sagde hun og rejste sig begyndte at løbe.
Hun ville risikere at han blev utålmodig og endte med at dræbe dem alle sammen, hun forsatte med lade som om hun ikke havde set ham og begyndte i en anden retning for at lokke ham væk. Hun give sig uden kamp, men hun ville heller kæmpe på bekostning af andre. Hendes mørke hår havde hun imens gik flettet op så det nu hang og indrammede hendes blege ansigt " kom nu følge efter" sagde hun og håbede på at han gjorde det. Hun nervøs ved tanken om at hun fra nu af skulle miste sin frihed. Det som hendes hjerne var gået smule i stod, men det frihed og hun kunne op uden en kamp.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 14:47

Valg 1 :: Blå
Valg 2 :: Rød

Zero så kort mod huset. Der kom hun. Hun prøvede at ignorere ham. Og Zero grinte svagt for sig selv. Ignorere Zero? Dum idé. Men han besluttede sig for at vente. Se hvordan dette skulle ende ud. Han tog det sidste af sin smøg før han skød skodet væk med sin finger. En vagt kom gående hen imod dem. Zero sukkede. Han havde ikke brug for vagter lige nu. Han vendte sig roligt rundt. Så han stod og kiggede på en plakat. *Er du seriøs? Den plakat han kiggede på var en dusør plakat for hans egen dusør. Han sukkede kort. Og kiggede hen imod vagten. Vagten havde set ham selvom han prøvede at skjule det. Og Zero begyndte roligt at gå hen af gaden før han gik ned i en lille gyde imellem 2 huse. Vagten fulgte efter kort. Kort efter kom Zero gående ud af gyden igen alene. Det onde smil var ikke for at tage fejl af. Han havde lige dræbt nogen. Han gik roligt hen til plakaten igen. Før han rev den ned af væggen og vendte sig imod scenariet på den anden side af vejen igen.

Det så ud som om scenariet var ved at slutte hvilket var godt. For Zero var begyndt at kede sig. Og når først Zero kedede sig så blev han rastløs. Han så på Claire som gik væk fra huset og så ud som om hun prøvede at få ham til at følge efter. Han sukkede kort. Få ham til at følge efter? Han rystede på hovedet og skubbede sig op fra væggen og begyndte at gå efter i et roligt tempo. Han håbede for hendes egen skyld det ikke var et trick. Så ville hun fortryde det.

Da han endelig nåede op til hende greb han fat i hendes arm og svang hende ind i væggen hårdt. Før han stillede sig lige op foran hende og så hende i øjnene. ”Stik aldrig af fra mig igen.” Sagde han og smilede kort. ”Nu genoplev den dag dine forældre forlod dig og din bror. Og så ses vi når de 24 timer er gået.” Sagde han. Hans øjne lyste kort op mens han så hende i øjnene. Og hun ville blive fanget i sit sind. Og genopleve de 24 timer hvor hendes forældre havde forladt hende.

Hvis hun blev fanget i hendes sind ville han tage hende over skulderen uden hun kunne bevæge sig. Hun var paralyseret fra hans evne. Han begyndte roligt at gå igennem byen. Hun ville ikke engang vide hun blev båret fordi de næste 24 timer ville hun genopleve hendes minde. Hvilket gav ham rigeligt tid til at bære hende over til hans hus. Og ned i kælderen. Hvor han ville tage tøjet af hende og påføre hende noget nyt tøj. Hvorefter han ville binde hende fast på knæ med anklerne bundet fast til armene. Så hun ikke kunne bevæge sig. Hvorefter han sådanset bare ville efterlade hende dernede indtil hun vågnede.

Hvis hun nåede at lukke øjnene. Ville hans øjne vise en umådelig vrede. Han så på hende kort. ”Ingen går imod min vilje.” Han tog en snor frem fra sin baglomme og svang om hendes hals og bandt den hårdt. Så hun begyndte at blive kvalt. ”Det skal du få betalt.” Han smilede kort og mens han holdt fast i snoren begyndte han at rive tøjet af hende. ”Som betaling kommer du til at gå hjem til mig nøgen.” Han grinte svagt. ”Håber du vil kunne lide det.” Før han roligt hev i snoren for at få hende til at gå med sig imod Ashen Woods forrest som lå nord for Doomsville.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 15:30

det var lykkedes hende at få ham til følge efter, men den styrke han hamrede hende ind i væggen på fik alt luften slået ud af hende og et overrasket gisp undslap hendes læber da hun endelig kunne sige noget fnys " vis du røg min familie" sagde hun og  nåede ikke at sige mere for derefter var hun bare den lille Claire som stod med sin bror i hånden. Dette minde var noget af det mest smertefulde, hun betragtede sin far, mor de andre søskende som faderen fortalte dem de nok skulle være gode i hænder. Set udefra var hun lammet og kunne ikke bevæge sig. Hendes krop var stiv og han fået det som han ville selvom hun ikke kunne bevæge sig kunne man ane små tåre løbe ned af hendes kinder. Hun vidste ikke hvor længe dette her ville stå på, men hun vidste at når hun vågnede ville hun være et sted langt fra hvad hun var vant til. Hun hang slapt da han løftede hende. Hun havde aldrig fået så mange bank af nogen før og sikker på at når hun kom til bevidsthed så ville hun havde ondt steder på hendes krop hun ikke troede muligt at have ondt i.  Da hun endelig vågnede var hun i en kælder, hendes kinder var våde af tåre og da hun skulle til tørre dem af mærkede hun at hun var lænket fast. Hun vred hun ville hjem og efter det begyndte hun at skrige vredt imens vred i hele kroppen for at komme ud af hendes lænker, hvor var hendes rigtige tøj. Hun stoppede med at skrig efter et stykke tid. Hvis han så meget som havde krummet et hår på nogen af hendes familiemedlemmer skulle han få det betalt. Hun kunne mærke hvor meget hendes hjerte hamrede og hun var nervøs og nu gik det op for hvor alvorligt dette var, hun skulle slet ikke have mindet ham det. Havde hun tiet stille kunne hun kunne have nøjes med voldtægt. Nej når hun var vred fik sagt ting som var dumme. Hun ventede egentlig bare på at han ville komme.

Hun ville bare have denne aften overstået måske få noget mere søvn, men han havde sikkert planer for hende. Hun havde ondt i kroppen, hendes krop var begyndt få endnu flere efter mærker efter at være blevet næsten kvalt, men også fra der hvor hamrede hende ind i væggen inden havde fået hende til at se ting, der havde mindet hende om den smerte hun havde følt og hun havde aldrig set dem siden. Hun var sikker på at der var fordi at de ikke kunne lide dem, men Lorelai var ikke kommet med en forklaring så det var den forklaring hun havde givet sig selv. Hun rev endnu gang i lænkerne, men lige lidt hjalp det.  Hun sukkede svagt, men havde ikke tænkt lade sin frihed forsvinde uden kamp.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 16:21

Zero sad roligt i stuen lige ovenover kælderen og drak svagt af et lille glas whiskey han havde fundet frem. Der var gået 24 timer nu og han havde sovet og var udhvilet. Så nu var det tid til at finde ud af hvad han skal gøre. Han skulle nok knække hende om det så krævede alle hans kræfter. Han grinte kort. Kræfter? Den svage tøs? Han lukkede kort øjnene. Foran ham sad 3 slaver i samme tøj som hende på hug. ”Vil i tro det vil tage mig lang tid.” Spurgte han kort. Og alle tre slaver sagde nej med det samme. Hans smil viklede sig til et skævt flabet smil. Før han åbnede sine øjne og hans øjne lyste glødende rødt. Alle tre kvinder begyndte at skrige kraftfuldt. De tudbrølede og tiggede om nåde. Han løftede glasset og tog en lille tår før han kastede glasset ind i en væg så det splintrede ud over væggen og gulvet. Med det samme stoppede alle tre kvinder i at skrige. Og de faldt langsomt sidelæns og ned på gulvet. ”Cattie.” Sagde han kort og en fjedre slave kom ind i rummet. ”Ryd op efter mig.” Sagde han og rejste sig kort før han begyndte at gå ud af rummet. Han grinte kort. Og begyndte at bevæge sig ned af den lange gang som gik langs hele bagdelen af huset. Der var så stille at man kunne høre hans fodtrin og hans åndedrag. Trinende kunne høres helt ned i kælderen. Før de stoppede. Lige udenfor døren til trappen. Han åbnede kort døren og gik langsomt ned af trinende.

Han stoppede kort op for neden af trinende. Og så på den kvinde som var klædt i hans slavetøj og var bundet. ”Forresten. Hvad er dit navn?” Spurgte han kort og gik langsomt hen imod hende. Han havde fuldstændig glemt at finde ud af hendes navn. Underligt. Han plejede at være bedre til det. Men det havde nok været hendes latterlige forsøg på at stikke af der havde gjort han ikke havde tænkt over det. Han gik roligt forbi hende og hen til et skab bag hende. Som han roligt åbnede. ”Du må være sulten og tørstig. Opfør dig ordentligt og jeg vil give dig noget. Lad vær og begynd at sulte.” Han tog en pisk fra skabet. En af de klassiske hestepiske med flad spids. Han svang den kort rundt før han rettede et slag direkte imod hendes ryg. ”Tig om nåde min beskidte lille slave.” Slaget var så kraftigt at det ville ikke overraske ham hvis hun begyndte at bløde på ryggen. Men det gik jo an på hvorvidt hendes hud var stærk nok til at tage imod sådan et slag.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 16:45

Claire rev så meget i lænkerne at hun hørt ham komme, hun så ham først da han kom og stod foran ham, hun fulgte ham med øjnene så godt som hun kunne da han ramte hendes ryg måtte hun bide tænder hårdt sammen for ikke at komme til skrige, hendes krop ondt og nu påførte han mere smerte ved at slå hende. Hun ville heller blive her i kælderen for evigt end at opgive sin frihed, men hun var en smule nervøs for ham, men hun måtte sørge for ikke at se ham i øjnene. Hun var ikke hans slave der havde misforstået hun blev holdt fanget imod sin vijle så han var vel hendes kidnapper, det var ihvertfald sådan så og hun ville love sig selv at hun ville give ham svær tid. Hun ville ikke have mad fra ham så ville hun heller død af sult end spise hans mad " jeg ville dø end have mad af dig og jeg tigger ihvertfald ikke om nåde" sagde hun . Hun og rev endnu en gang i kæderne. Hun måtte kæmpe. Hun havde hørt at der gået andre oppe ovenpå, men hun vidste ikke om det var hans andre slaver. Claire nægtede at sig mere og hun ville undgå at se ham i øjnene så derfor lukkede hun dem. Han skulle ikke have en fordel ved læse hendes minder og rode med hendes hoved. Hun vidste at vis nægtede at sige ville bare rode ved hendes hoved. " jeg ved ikkehvad dig der får dig til at tro at du kan tage med væk fra mit og så tro at jeg bed dig nåde" sagde vredt.
Han var godt nok for meget, men vidste at hun ikke ville komme hjem lige meget hvor meget hun kæmpede imod, men han skulle ikke have det for nemt. Hun hadede ham, men nægtede at sige. Hun vidste hvor svag han var at lænke på kvinde som endda svagere end ham  det var svagt. Hun anede stadig ikke hvad skulle gøre for så længe hun var lænket kunne ikke gøre andet end at bare være, men det trælst at hun kunne kæmpe.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 17:00

Han grinte kort af hendes umulige forsøg på at virke stærk. ”Men hvis du dør af sult? Hvem skal så stoppe mig i at tage din moster og bror til fange og bruge din moster som min slave og sælge din bror til den højest bydende og mest umulige person jeg kender?” Spurgte han kort før han langsomt gik tilbage op foran hende. ”Jeg mener. Hvis du dør skal jeg jo finde et nyt stykke legetøj.” Sagde han og grinte kort. Før han langsomt gik på hug. ”Enden er det dig eller også er det dem du holder af. Du vælger selv.” Han klappede hende kort på kinden. Før han greb fat i hendes kæbe. ”OG KIG PÅ MIG NÅR JEG TALER TIL DIG!” Råbte han hårdt hvorefter han pressede på undersiden af kæben så hårdt at hele hendes kæbeparti ville begynde at gå i kramper. Hun ville være nød til at åbne munden på vidt gab for at fjerne kramperne. Og hvis hun gjorde det ville han presse sin hånd ned i hendes mund så langt ned at hun ville begynde at føle som om hun blev kvalt.

Han smilede kort. ”Jeg er 15,000 år gammel. Jeg har set andre som dig. Jeg giver dig en uge før du er død af smerter eller knækket så du kan være min slave.” Sagde han roligt før han tog sin hånd ud af hendes mund. Og rejste sig roligt op igen. Han gik et par skridt væk fra hende. Før han langsomt begyndte at knappe sin skjorte op. ”Som jeg sagde vær sød og jeg vil give dig mad. Lad vær og dø. Jeg er ligeglad jeg skal nok få tilfredsstillelse så længe du holder. Begge veje. Spørgsmålet er om det skal være om en uge jeg begynder at gå efter dem du holder af. Eller om det skal være om lang tid.”

Han tog langsomt sin skjorte af så den perfekt markeret overkrop kom frem. I takt med den lysebrune hudfarve som fik ham til at ligne en drømmefyr. Hvilket ville være et underligt syn for de fleste. Denne ’perfekte drømmefyr’ var jo i virkeligheden ens værste mareridt. Zero smilede kort. Og gik hen til Claire’s kæder bag hende. Og åbnede dem roligt. ”Disse kæder var kun for at sørge for du ikke prøvede at stikke af før du fandt ud af hvad dine valg betyder. Trodser du mig for lang tid ad gangen. Dræber jeg din familie. Prøver du at stikke af dræber jeg dem. Dør du misbruger jeg dem. Alt hvad du gør som trodser mig vil gå ud over dem.” Han grinte svagt ind i hendes øre. ”Min kære lille slave. Jeg beklager. Men du har intet valg. Dog vil jeg gerne vise en barmhjertighed. Hvis du kan gøre noget som både vil overraske mig og tilfredsstille mig indenfor de næste 5 minutter. Vil jeg give dig en kontrakt. En kontrakt som vil give dig din frihed i sidste ende. En kontrakt der vil gøre at hvis du overlever 100 år i min tjeneste. Vil du blive fri. Og jeg vil ikke længere give gå efter dig eller din familie.” Sagde han roligt og afventede hendes svar.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 19:22

Hun mærkede smerten i kæben, men ville ikke åbne munden til starte med, men hun prøvede at flytte sit hoved dog det lykkedes ikke for hende  og hun måtte åben munden da han stak sin hånd ned i hendes mund , gispede hun halvkvalt. Hun ville dog ikke åbne øjnene. Hun ville ikke have at han skulle rode rundt i hendes minder og på den måde finde ud af hvem hun var. Hun hostede og spruttede da han  endelig trak den ud af hendes mund, efter den var kommet ud, mærkede hun hvordan hendes spyt  gled ud af hendes mund og ned over hagen og videre ned " du er et monster" sagde hun vred igen kæderne. Da han nævnte det med hendes familie gøs hun en smule " hvis du dræber dem har du intet der kan holde mig fra at stikke af" sagde hun, men hun vidste at hvis ikke hun fik noget at spise  ville hun sikkert død inden det skete, men familien var det eneste som ville kunne holde hende hos ham. Hun nægtede stadig åbne øjnene, men kunne høre at han tog sin skjorte af, Hun gøs en smule igen. Han skulle ikke tage sin skjorte af for det kunne kun betyde en ting og det brød hun sig ikke om hendes hale var begyndt at virre nervøst frem tilbage det med at hun havde lukket sine øjne betød også at hun ikke kunne se hvad han lavede, men det var bedre sådan for kunne se hvad der skete inde hendes minder og på måde finde ud af hvad hun tænkte om ham så ville sikkert straffe hende endnu hårde. Udover det ville heller Ikke have ham til at danne nogle billeder i hendes hoved det betød også at hun på måde havde fordelen for så kunne ikke bare lede efter hans svar. Da han slap hendes kæder faldte hun til jorden med et blødt bump. Hun blev dog liggende hvor hun var landet og nægtede stadig at gøre noget. Han taget hende imod hendes vilje også troede han bare at hun ville gøre som der blev sagt. Så længe hendes familie var levende var det eneste holdte hende i hans hus, eller hvor end de var, men han skulle ikke kalde hende for en slave hun var ikke hans hun var sin egen og hun kunne bevise det. Hun havde fem minutter til gøre noget som ville tilfredsstille ham, men det havde hun ikke tænkt sig desuden havde hun heller ikke særlig meget erfaring.

Hun lå stadig ned og nægtede at gøre noget så længe hendes  øjne  var lukkede kunne hun ikke rigtigt gøre andet end enten at sidde eller blive liggende " jeg vil aldrig gøre noget som giver dig tilfredsstillelse" sagde hun og stadig så hård og kold som hun var før. Hun måtte finde en måde at komme ud på. Hun fnys kort for så at sætte sig op hun kunne ikke se ville derfor ikke vide hvor han ville angribe hende fra, men hun sikker på det ville komme " hvor er mit tøj" sagde  hun  og mente det tøj hun havde haft på da hun kom. Claire brød sig ikke om at have så lidt tøj på og med et knurrede hendes mave ret højt " tie stille mave" sagde hun satte hænderne på maven. Hun vendte hovedet imod den vej hun havde hørt hans stemme " er det sådan du behandler alle kvinder, for så forstår jeg godt hvorfor du må ty til slaveri" sagde hun og prøvede på at lyde sarkastisk.  Hun begyndte at kravle modsat der hvor hun mente han var.Hvorhen det vidste hun ikke, men skulle bare længere væk fra ham så han blev nød til at tage flere skridt imod hende hvilket gav hende en chance for at høre hvor han kom fra " for mener hvordan skal du ellers få noget" sagde hun og lagde ikke skjul på hvor meget hun hadede ham. Hun stoppede da hun mærkede noget imod sin ryg.
Jo mere kæmpede imod jo mere voksede frygten også i hende for han virkede som en der kunne finde på det alligevel. Hun sank svagt en klump og overvejede ganske kort   at åbne øjne, men nej hun huske sig selv  på lige nu havde han intet han kunne bruge imod hende. altså han kunne slå hende og tvinge hende til ting hun ikke ville. Hun mærkede dog også hvor træt hendes krop var hun følte sig træt, men så længe han var i hendes nærvær kunne hun ikke slappe af " hvorfor går du ikke bare op til andre og får noget , for de vil sikkert med glæde give dig noget" sagde hun sammenbidt for så kunne hun få et hvil. Desuden gættede hun bare på at der var andre hun hørt skridt gættede på at det var nogen som rent faktisk var hans slaver. Desuden havde hun også hørt kvindeskrig.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 19:38

Han sukkede kort da hun spillede modig og rystede på hovedet. ”Hvorfor er jeg den eneste med en form for intelligens. Det er enkelt rent matematik.” Han grinte kort og lagde sin hånd over sin pande som om det var hårdt at få folk til at forstå. ”Du har din moster og din bror. Jeg behøver kun en af dem til at holde dig her. Så hvem skal det være? Din bror eller din moster? Desuden selv hvis jeg slog dem ihjel så kunne jeg sådanset bare spærre dig inde og vente til du blev sindssyg af skyldfølelse. Det er også meget sjovt at se.” Sagde han kort før han vendte sig imod trappen og begyndte at gå derhen. Og råbte kort navnet Marcus. Der gik et halvt minuts tid. Så kom der en ny person ned af trappen. Manden var skaldet høj og så ud som typen der altid var seriøs. Og det var han. Marcus var Zero’s personlige bodyguard. Og gjorde altid hvad Zero ville ha. Marcus var den mest royale person man kunne møde. ”Min ven. Vil du være sød at tage til Doomsville og hente en ung mand ved navn Caleb og en lettere ældre kvinde ved navn Lorelai.” Hans øjne lyste kort imod Marcus. ”Nu ved du hvordan de ser ud. Hold øje med dem. Og hvis du intet høre fra mig indenfor de næste 2 timer så dræb Lorelai.” Han smilede kort til Marcus og Marcus nikkede kort før han gik op af trapperne igen.

Da hun begyndte at spørge om sit tøj og være flabet sukkede han kort. ”Du valgte selv at følge med. Forstår du ikke det?” Spurgte han kort før han roligt begyndte at gå hen imod hende. ”Giv op. Du kan ikke vinde om så du var 10 gange så stærk som du var nu.” Han stoppede op lige foran hende. ”Du har nu kun 2 minutter til at overraske mig eller jeg vil sørge for du fortryder det.” Han hævede roligt pisken igen og slog hende hen af den venstre arm med hans højre hånd og ventede roligt igen.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 20:57

[font=Times New Roman]denne gang skreg hun forfærdet med et spærrede hun øjnene op " nej jeg nægter stadig, men vis du dræber hende så lover jeg at bliver endnu mere umulig" sagde hun også for at skjule at hun ny til det her, men det ville han vel finde ud af vis han så hende i øjnene, men hun lod hurtigt sit blik falde på jorden. Hun turde ikke kigge  ham i øjnene. Hvordan var hun endt i dette her hun bed sig svagt læben og nægtede stadig, men hvordan kunne hun komme udenom da han nævnte hun selv var taget med fnys kort " havde det gjort nogen forskel ? Så vidt jeg ved så dig der hamrede mig ind i mur gjorde et eller andet ved voodoo med hjerne, så vågnede jeg så jeg ikke helt kalde det frivilligt" sagde hun og holdte en pause for en stud kiggede hurtigt op på ham med et spørgende udtryk "jeg gjorde hvad jeg måtte gøre" sagde hun og det gik det op for hende at det hun måtte gøre var at være hans slave lige meget hvor meget hun hadede hans tøjstil og tanken om at hendes frihed var væk. Hun ville dog ikke give sig endnu hun ville ikke vænne sig til tanken. Da piske slagne ramte hendes ene arm bed hun tænderne hårdt sammen. Hun ville ikke give sig for hans pres hun måtte ikke, men alligevel kunne hun ikke andet for hun var den eneste som kunne beskytte hendes familie. Hun havde overrasket sig selv, hun hadede sin moster, men Lorelai betød alligevel mere end hun havde regnet med og Claire ønskede ikke død. Hun blev siddende og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun stirrede lidt på hans ben, men gjorde intet. Hun turde heller ikke at lade ham vente. Hun valgte da han var færdig med at slå  hende at rejse sig. Hun gik lidt tøvende over imod ham. Hun måtte vel fortælle ham at hun ikke vidste hvordan, men gjorde hun det så havde han  vundet. Hun bed sig nervøst i læben. Hvordan skulle hun gøre noget som slet hun ikke havde lyst til og så med en mand hun hadede som pesten.
Til sidst valgte hun ligge sine hænder beskyttende omkring den hvide hud. Hun var i kamp med sig selv som hvor vidt hun kunne lade ham tage dem, dræbe hendes moster og sikkert holde Caleb fanget. Hun sukkede hendes bror var hendes ømme punkt og hun var sikker på at han vidste det. Hun var i vildrede. Hun satte sig lidt tøvende på hug. Nej hun kunne ikke med et var hun væk igen. Hun vidste ikke hvordan for sidst havde hendes partner styrret og hun havde bare været tilskuer, men hun kunne heller lade ham vinde " jeg kan ikke, jeg mener jeg" sagde hun mumlende  til sig selv. Hendes krop  ramte jorden og hun gjorde sig mentalt klar til at hendes moster skulle død på grund af hende hun trak sig helt væk satte sig på jorden, med sine arme imellem benene. Hendes blik rettet imod jorden. Han skulle ikke vinde, men hun turde ikke sige noget som kunne få den Marcus fyr til dræbe hendes familie, men kunne trøste sig selv med at hun ikke ville kunne se hendes moster død. Det var en ringe trøst, men det hjalp hende en smule. dog ville det nok havde haft større effekt vis det var Caleb der skulle død og Lorlai der skulle holdes fanget og ja hvad vidste hun. Hun sukkede svagt og lettere irriteret over hende situation.
Hun stødte altid på de forkerte " desuden laver jeg ikke aftaler med sådan nogen som dig" sagde hun afviste hans tilbud om at kunne være hans i hundrede år og så havde hun sin frihed. Han kunne glemme det hun ville ikke her være så længe alligevel hun ville død af sult inden alligevel. Hvis tilfældet  var ville hun nok finde noget hun kunne bruge. Claire var stadig vred, men hvad kunne hun gøre, efter lidt tid svang hun sin hvide hale omkring hendes krop. Hendes blik var en smule tomt imens hun tænkte.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 21:15

Han sukkede kort. Og svang roligt pisken rundt. ”Kontrakten er dit eneste håb. Lad os gøre det lidt værre. Hvis du ikke gør hvad jeg siger så får jeg dig selv til at slå din bror ihjel. Jeg binder dig og ham i hver ende af et rum. Og hver gang du svare forkert på et spørgsmål jeg stiller. Strammer kæden om hans hals så du til sidst kvæler din bror. Og når du endelig tigger om nåde. Sælger jeg ham til den nærmeste slavehandler til mænd så han kan leve dette liv. For resten af hans liv. Imens vil jeg bruge din moster. For resten af hendes liv. Alt imens du vil blive ført frem og tilbage til at høre deres skrig. Så du resten af dit eget liv kan fortryde at du nogensinde trodsede mig.” Sagde han kort og gik et skridt tættere på hende. ”Den kontrakt er den eneste løsning. Han så hende kort i øjnene. Og smilede kort. ”Nårh det er fordi du ikke ved hvordan? Prøv dig frem. Håb på du overrasker mig. For hvis Marcus ikke høre fra mig om en time og 55 minutter. Så vil din moster dø en smertefuld død. Og hvis der går 2 timer mere. Vil Marcus torturere din bror indtil han dør af smerter.” Sagde han og grinte hårdt. Før han roligt vendte sig rundt og gik langsomt hen imod trappen. ”Men jeg er gavmild. Du får indtil din moster er død til at genoverveje om du vil ha den kontrakt eller ej. Du kalder bare.” Sagde han roligt og gik roligt med faste skridt hen imod trappen.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 21:41

Da han gik begyndte hun at græde tårende trillede ned over hendes kinder og hun sørgede for ikke hulke alt for højt da hun ikke ville lade ham høre det. det eneste hun kunne høre var hendes maves klagelyde og hendes stille hulken. Hun følte magtesløs og hun måtte vel lade ham vinde hun kunne havde deres død på samvitigheden. Hun sad lidt i rummet og lyttede til deres gang ovenpå hun vidste ikke hvor mange der var der oppe, men hun kunne ikke lade ham dræbe dem. Så havde han intet der holdte hende her, men hun lige skrevet begge deres dødsdom. hun havde taget en beslutning. Hun måtte lade ham vinde hun kunne ikke andet det ville være dumt, men hun ville ikke brøde sig om det, men hun var bange for sin families velbefindende. Hun lyttede igen til det der skete der oppe. Hun var sulten træt og til sidst lukkede svagt øjnene i " ZERO JEG ER KLAR TIL DIN AFTALE!" råbte hun og her skrev hun vel under på at kunne bruge hende som han ville ønske hun skulle bruges. Hun skulle havde skudt ham da dræbte Herbert uden grund. Han havde ikke kunnet redde hende aligevel fra Zero. Frygten var større nu når det var hendes brors liv der stod på spil nej det kunne hun kunne ikke lade ske. Hun var også meget tørstig hendes mund føltes tør som sandpapir. Hun kiggede afventende på døren. Hvad der end måtte ske, måtte hun klare dette her i de næste hundre år for bare et fejltrin kunne hun sørgede for smerte til hele hendes familie. Måske hendes bror kunne nå at redde sig selv fordi han skulle ud på en af hans mange rejser som hans arbejde sendte ham på. men ikke hende og hendes moster så længe Lorelai valgte bilve boende var hun også i fare. Claires liv var derimod lagt i ruiner. Hun ville gerne snakke med de andre hvad de havde oplevet om det kun var hende som blevet tvunget af omstændighederne. Hun kunnne ikke lade sin familie død på grund af hende.
Hun rejste sig gjorde sig klar overraske ham, men stolede ikke på sig selv, hun ville ikke kunne gøre det. Hun ville blive boende hernede det havde hun bestemt sig for og havde han noget imod så måtte han have det. Kælderen var det sted hun følte sig tryg det var hendes lille hjem i hans hjem og vis ikke hun måtte tvinge hende ud. Kælderen var rar. Hun ville heller blive hernede for så kunne hun også gemme sig for verden og kun komme op vis han skulle bruge hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 21:51

Han gik roligt op af trappen. Og lukkede døren efter sig og låste den. Han gik roligt ind i stuen hvor der stod 3 slaver klar med drinks og noget at spise. Han satte sig ned og tog en slurk af en drink hvorefter han tog noget at spise. Roligt begyndte hans slaver at udføre et show for hans tilgodegørelse. I håb om at opmuntre hans humør. Han smilede lidt af det. Det var altid behageligt at føle sig magtfuld.

Han ventede nu bare. Og der gik ikke længe før han hørte hende råbe. Han smilede kort. Skak mat. Det var det eneste der kørte igennem hans hoved. Han rejste sig roligt op og så på en af hans slaver. ”Et glas vand. Gør det klar til når jeg kalder på dig. Og send en brevdue til Marcus og be ham om at komme tilbage. Jeg tror ikke der er brug for ham mere i dag. Og heller ikke jer. Gør rent og smut i seng.” Sagde han roligt og begyndte svagt at bevæge sig ud på gangen og ned langs den lange gang for at komme ned til døren til kælderen. Han låste den roligt op. Og gik ind. Før han lukkede den efter sig og låste den igen. Og gik så roligt ned af trapperne. Da han nåede ned for enden smilede han kort. ”Det var godt du besluttede dig. Jeg ville nødig være nød til at gøre flere fortræd end højst nødvendigt.” Han så roligt på hende. Afventende.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Tors 4 Aug 2016 - 23:41

Da han kom ned fugtede sine læber, nu var det nu hun skulle tilfredsstille ham. Hun havde ikke lyst til det, men blev nød til det vis hun ville holde sin familie sikker. Hun begyndte gå med sensuelle skridt imod ham hendes blik bar stadig præg af at hun ikke brød sig om det. Hun skubbede ham op af væggen og den låste dør lod nu hendes krop være så tæt op hans som den kunne. Hun lod svagt sin læber møde hans og kyssede dem blidt og forsigtigt. Idet hun forsatte videre ned af hans hals, hun lod forsigtigt sin ene hånd lege med hans underliv uden på hans bukser. Det varede ikke længe før satte sig på knæ, hun tøvede en smule, men hun måtte gøre det hun skulle ikke risikere at Caleb døde på grund af hende. Hun havde mistet nok i hendes liv til at hun ville mistet mere, hun fumlede nervøst med sine fingre og det var tydeligt at det ikke var noget hun var vant til. Hun betragtede ham lidt imens fumlede med lynlåsen. Hun havde aldrig troet at skulle blive tvunget til det, men her var hun. da hun endelig fik dem åbent tog dem af sammen med han underbukser, hun var stadig nervørs og hendes hænder rystede som hun begyndte lege med den. Hun havde lidt svært ved tanken om at skulle putte den i munden , men det var bedre at det gik udover hende end nogen anden. Hun tog mod til sig og fik sig til sidst overvundet frygten og puttede den i munden. Først var hun stille med sine bevægelser, men så begyndte hun forsigtigt at køre en smule hurtigere imens hun også brugte sine hænder. Hun anede ikke om det var rigtigt, men håbede det. Hendes mave knurrede, men hun nægtede stadig at ville spise. For det var meningen at hun ville død af sult så kunne komme her fra velvidende at han ville gøre dette imod Lorelai hvis hun døde.
Hun kiggede op på ham, men hun stoppede han var hendes herre ligemeget hvor meget det smertede hende var det sådan det var og det var og det betød også han skulle bestemme hvornår hun kunne stoppe. Hun var træt og havde lyst til sove. Han ville sikkert også mærke det. Hendes mave knurrede endnu en gang. Sulten var begyndt gå hende på, men det var vel kun indtil vendte sig af med ikke at skulle have det. Hun kiggede på ham bedende blik " herre må jeg ikke godt blive hernede?" spurgte hun imens havde holdt en pause med munden, men det var kun end til at hun var færdige med snakke så forsatte hun.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Tors 4 Aug 2016 - 23:54

Et roligt smil gled over læberne på den unge Zero. I det hun begyndte at bevæge sig hen imod ham. Det overraskede ham at hun prøvede så hårdt at være sensuel det måtte han desværre indrømme. Det var hendes aftale der kom er. Men det ville han ikke fortælle hende. Ikke endnu i hvert fald. Han lod hende kysse ham. Men lod sin tunge glide med for at smage på hendes tunge. Før han lod hende glide ned af ham. ”Dygtig.” Hviskede han roligt og lod hende fumle lidt. Da hun endelig fik bukserne op var hans lem allerede halvstiv. Han mærkede roligt hendes hænder lege med den og langsomt begyndte den at vokse til dens fulde størrelse. Hvilket var en overraskende størrelse. Omkring de 23 centimeter. Han så ned på hende kort. ”God slave.” Sagde han kort med et ondt smil. Da han mærkede hendes læber glide om den sukkede han svagt af nydelse. Før han roligt lagde en hånd på hendes hoved og for hver gang hun gik ned imod den pressede han en smule på så hun hver gang kom en smule længere ned over den.

Da hun stoppede kiggede han kort på hende med et undrende blik. ”Blive nede i kælderen?” Han tænkte sig kort om. Og rystede blidt på hovedet. ”Nej du får udleveret et værelse her i huset og får pligter her i huset. Som eksempelvis at vække mig på denne måde som du gør nu.” Sagde han roligt og smilede svagt. Han stoppede hende kort i at sutte den. Før han hev hende op at stå og vendte hende rundt. ”Det er på tide jeg mærker dig indeni.” Sagde han roligt før han hev op i hendes lille nederdel. Indenunder havde hun intet på. Han tog hårdt fat i hendes hår og pressede hende ned imod et bord så hun var bukket hen over det. Før han pressede den hårdt ind i hendes underliv. Helt til bunds med det samme. I håb om hun ville skrige af det. Før han begyndte at rykke i hende hårdt. Mens han slog hende hårdt på røven. "Du er min beskidte lille liderlige slave nu." Sagde han med et ondt grin.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Fre 5 Aug 2016 - 0:49

Claire stivende da han han stoppede hende, men hun ville ikke bevægede sig ud af den kælder desuden kunne hun stadig klare sine opgaver. Hun stivende endnu mere, da han sagde det med at hun skulle prøves indeni " nej herre jeg beder dem jeg er ikke parat" sagde hun og lød en smule panisk, men hun følte sig langt fra klar til have noget indeni. Hun  bed tænder sammen, men han hørte hende ikke heller valgte han bare ikke at lytte. Hun følte sig ulækker dette var ulækker, smerten da han trængte helt op i var ikke til holde ud og hun skreg til hun ikke havde mere luft i lungerne. Tårerne begyndte igen trille ned over hendes kinder. Det gjorde ondt og hun havde slet ikke lyst.  hendes krop var ved at være så træt at hun måtte klamre sig til bordet. et eller andet måtte hun gøre for blive i kælderen " hvem siger ikke at bare vil stikke af hvis ikke jeg bliver  hernede" sagde hun prøvede kvæle hulkene som af og til kom frem til overfladen. Hun ville ikke op i huset hun blive hernede skulle han bruge rummet kunne godt lave noget andet. Hun  ville aldrig kunne se verden i øjnene og kælderen bedre end at skulle derop. Hun slappede heller ikke ret meget af  i kroppen og det hjalp heller ikke med smerterne. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun kunne slet ikke finde noget godt ved at skulle være her. Hun kunne ikke holde det ud, men hvad kunne gøre, hvis hun gjorde noget der ikke blev sagt ville det gå ud over en anden. Ligesom med Herbert. Hun valgte til at prøve at vride sig fri. dog gjorde det ondt i hendes hår da hun prøvede og det fik ret hurtigt en ende. hun kunne også gå der når alle sov gå ned og se om var åben kælderdøren. Hun kunne bare ikke mere " herre" fik mumlende sagt. Man kunne høre på hendes stemme at hun var ved give efter for hendes træthed. Hun kunne snart ikke holde til mere. Hun havde også fået hovedpine.  Hun kunne slet ikke koncentrere sig, hvis det var fordi hun  holdt så hårdt fast i bordet var hun for længst faldet om af træthed.
Hun skulle havde prøvet gøre noget, men han havde jo vundet,  Hendes vejrtrækning var smule overfladisk. Hendes  øjenlåg  gled flere gange i, men hun blev ved med at stå så længe hun kunne stå ved bordet ville hun. Desuden hvis gjort havde han straffet hendes familie. Hun vidste at han vundet, men hun langt fra knækket hun gjorde det kun fordi det var nødvendighed for at holde hendes familie live.


Sidst rettet af Claire Fre 5 Aug 2016 - 9:53, rettet 1 gang

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Fre 5 Aug 2016 - 0:59

Zero smilede kort i takt med han begyndte at rykke hårdt i hende. Hendes håbløse forsøg på at få lov at være i kælderen fik ham til at grine kort. Han lænede sig ned imod hende. Han stoppede kort med at rykke i hende så han kunne hviske hende i øret. ”Hvis du er sød og ordentlig. Får du lov til at sove hernede fra i morgen af. Men den første nat skal mine nye slaver sove ved siden af mig.” Ikke fordi han manglede nogen i sin seng men for at sikre sig hun ikke ville prøve at skade ham. Og det var nemmest på den måde. Det var vigtigt hun ikke ville prøve at skade ham. Ellers ville hun fortryde det. ”Men du får kun lov til at blive hernede hvis du begynder at spise.” Hviskede han kort. Før han pressede den hårdt op i hende en enkel gang mere. Han tog den så derefter ud af hende. ”Kom her.” Han hev hende i håret for at vende hende rundt og hive hende ned på gulvet. Hvorefter han pressede sin lem imod hendes læber for at presse den ind i hendes mund. ”Slik dig selv af min lem. Og så skal du ha noget at spise. Derefter får du lov til at sove.” Sagde han med et ondt smil. Og ventede på hun gjorde som han havde bedt hende om.

Da hun var færdig klappede han med hænderne et par gange. Og en slave kom ned med nogle sandwiches og et glas vand. Som hun stillede på bordet. Og gik så ud af rummet igen. Zero trak en stol hen som han satte sig ned på. Hans bukser var røget helt af sammen med hans underbukser så han var helt nøgen lige nu. Hvilket han tydeligt ikke gjorde skjul på.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Gæst Fre 5 Aug 2016 - 1:31

Hun gispede da han rev hende i håret det gjorde så ondt i de små hår og det føltes som han nær rev alt hendes hår af. Hun åbende lidt modvilligt munden gjorde da tilsidst da den blev presset imod hendes læber. Hun gjorde da i det mindste hvad der blev sagt. Hun skar svagt grimasse hun havde ikke tænk sig gøre og det hun havde ikke lyst til forlade kælderen. Da han sagde at hun godt måtte komme ned i kælderen imorgen hvis hun spiste kiggede hun på maden. Hendes mave rumlede højlydt og kun trak kort på skulderne. Hun var hurtigt henne og drikke det var rart og den kolde væske fugtede hendes tørre mund. Hun kiggede ned på dem da hun færdig med at drikke tog en enkel sandwich. Han havd Arrow ikke sagt at skulle spise dem alle sammen og spist en drukket så måtte det vel være nok. Claire smilede "herre  iøverigt er mit navn Claire" sagde hun kunne vel lige så godt fortælle ham detnår hun nu skulle være hans egendom. Claire vidste ikke hvor hun skulle sætte sig så hun vaklede hen i hjørnet længst væk fra Zero. Hun kunne havde sovet i sin egen seng nu. Desuden kunne det vel ikke skade at sove ved ham så længe hun ikke skulle prøves indeni. Hun nikkede lidt som hun var ved at falde i søvn, men spiste den sandwich hun havde taget inden hun faktisk faldte i søvn. Det  var ikke meningen, men hendes gjorde så ondt og hun træt.

Hun sov dog ikke særlig godt hun havde fået marridte omkring zero, han toturede Caleb og voldtog hendes moster. Hun gispede svagt mumlede hun nogle få ord søvne. Hun kunne godt sove oppe ved ham. Hun kunne ikke dræbe ham og hun var også for træt alligevel til overhovedet at forsøge.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX)) Empty Sv: It's time to make my presence known again. But how... (Claire=Privat=XXX))

Indlæg af Zero Bang Fre 5 Aug 2016 - 13:14

Han smilede kort da hun begyndte at spise. Han nikkede kort til at han endelig fik hendes navn at vide. Det var godt at vide. Så kunne han skrive navnet i hans sorte bog. Han gik roligt hen til slaven som var kommet med maden. ”Gå op og gør min seng klar til en ekstra person.” Slaven der stod der var Cattie. Og Cattie var en frivillig slave som var forelsket i Zero. Og selvom Zero vidste det var han ligeglad. Cattie så jaloux på Claire. Før hun gik op af trapperne for at gøre hvad der blev sagt. Zero smilede kort. ”Håbløs pige.” Sagde han kort efter hun var gået. Og Zero begyndte roligt at bevæge sig hen imod Claire. Før han stak hende en kort men hård lussing. ”Ikke sove på arbejdet. Spis færdig og kom så ovenpå. Hvis du lader mig vente bliver jeg rasende.” Sagde han roligt og vendte sig så roligt rundt.

Zero gik roligt ind i stuen som var lidt nede af gangen og til højre. Hvor han roligt satte sig ned i sin lænestol. En slave som tydeligt ikke var frivillig. Men var knækket. Det var tydeligt på det tomme blik. Kom gående ind med en drink til Zero. Zero tog roligt imod drinken og tog en lille sip fra den. Den tomme blikket slave gik et par skridt væk og begyndte svagt at danse en sensuel dans for at tilfredsstille hendes herre. Zero smilede kort. Og lod hende sådanset fortsætte hendes dans. Han så ingen grund til at stoppe hende. Nu måtte han bare vente på Claire blev færdig.

_________________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Now you know what a nightmare is. And you prefer reality.
But when i'm done with you. You will prefer a nightmare
Because at least in a nightmare. You know the things i do isn't real.
Zero Bang
Zero Bang

Antal indlæg : 767
Reputation : 4
Bosted : På hans nyoprettede strip-tease. I Doomsville's gyder. Eller i hans komplet beskyttede hus udenfor Doomsville. Omringet af en 10 meter høj mur. Og fuld af vagter på døgntid med forskellige skiftetider. Nogle gange 24 timer. Andre kun 2 timers vagt skifte. På den måde er der ikke nogle der kan finde mønsteret i vagtskiftet.
Evner/magibøger : Memorie control. Han kan ved øjenkontakt læse, manipulere, tilføje og ja selv slette minder og hukommelser fra andre. Når han tvinger folk til at genoplive deres værste minder. Er det ikke bare minderne. Men følelserne også. Påvirkelsen af hans evne er så stærk at det ikke betyder noget om man er følelsesløs nu. Men om man var følelsesløs dengang. Hvis man ikke var det. Vil ens psyke og følelser være de samme som i mindet. Al smerten både fysisk og psykisk vil være 'ægte' på den måde ment at man ikke kan ignorere det. Der sker ikke noget med ens krop. Men hjernen får kroppen til at tro det. Så smerterne føles fuldstændig ægte. Indtil at mindet er forbi.

Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 3 1, 2, 3  Næste

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum