Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Dinner with a slave? why?  - Noah EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Lori
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Lenore
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Celenia
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Genevira
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Renata
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Jake
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Elizabeth
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Madelena Gray
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 
Katrina
Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba13Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba14Dinner with a slave? why?  - Noah Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Dinner with a slave? why? - Noah

Go down

Dinner with a slave? why?  - Noah Empty Dinner with a slave? why? - Noah

Indlæg af Gæst Tors 22 Sep 2016 - 22:07

Sted: Sunfury Citys - Parken (Sunflower District.)
Omgivelser: Væsner der går rundt og passer sig selv.
Årstal: 1160
Årstid: Efterår
Måned: september
Vejret: Solrigt, og lidt køligt. Ikke en sky på himlen.
Tid: 18:00

Emnepartner:@Noah.

Påklædning:Hendes sorte hår er flette i en fransk fletning. Hun har en hvid kjole på, og bare fødder.
http://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=65799650


Erzsébet indåndede de mange dufte af alle parkens planter. Det var noget helt andet fra den saltvandslugt der var hvor hendes herre boede. Hun gik et par skridt ud på det bløde og kølige græs. Hun nød den blød fornemmelse mod hendes bare hud. Det var længe siden hun havde mærket den vidunderlige følelse af natur omkring sig og den bløde fornemmelse af græs under sine fødder. Hun havde gået på fliser, grus og sand i så mange år efterhånden at hun havde fuldstændigt glemt hvordan græs føltes. Et smil dannede sig om hendes lyserøde, silkebløde læber. Hun lukkede sine blinde øjne og nød hvert øjeblik.

Hun gik lidt rundt i parken og udforsket de mange dufte og lyde der var omkring hende. Hun ville huske det hele, så hun kunne drømme sig tilbage, når hun skulle rejse hjem med herren. De var her kun på et kort besøg. Herren skulle have nye kriger, så han havde taget sin ynglings slavinde med ham for at holde ham med selskab. Men i dag havde han lånt hende ud? Til hvad, var hun ikke klar over, nok blot for at tjene nogle flere penge, som han til tider gjord. Men det skulle ikke ødelægge den tid hun havde nu, til at nyde den smule frihed hun fik, imens hun ventede på den mand der havde ”lånt” hende. Hun skulle nyde den smule tid hun havde. Samle så mange gode indtryk at hun ville kunne sove trygt og godt om natten, uden at være påvirket af hvad der end måtte ske i løbet af dagen.

Hun satte sig på knæ foran noget der kunne virke som et blomsterbed, der var i hvert fald nogle blomster der duftede sindssygt godt. Hun indåndede den utrolige søde duft, og smilede. Hun havde altid elsket blomster. De bragte så mange gode minder frem fra hendes barndom. Hun knækkede en af og holde den i hånden imens hun rejste sig for at gå videre. Hun rettede på sin hvide slavinde kjole. Den var af hvidt stof og gik ned til knæene. Den havde været længere, men hun havde revet stoffet af ved knæene fordi den var blevet for ødelagt med tiden. Så den del, hun havde revet i stykker brugte hun som bånd, der sørgede for hendes franskefletning ikke gik op, og til at dække hendes slavestempel på armen. Kjolen var det eneste hun ejede. Hun havde ingen penge til at købe nyt for, så hun levede med det hun havde. Hun havde heller aldrig været den store kjole pige. Hun brød sig ikke om at vise sine former. Dem holde hun helst for sig selv. Men hvis hun fik besked på det, havde hun jo så ikke noget valg. Hun havde heller ingen sko, Men det gjord hende nu heller ikke noget. Hun elskede at have bare fødder. Det var en hu havde tilfælles med sin far. Det var en sigøjner ting havde han fortalt. Sigøjner kunne gå i bare fødder i alt slags vejr. Så lige siden havde hun gået i bare fødder for at ære sin far.

Hun gik lidt mere rundt, og nød solens stråler der omfavnede hendes blege lille krop. Hun havde sådan lyst til bare at synge og danse rundt. Det var så dejlig befriende. Hun havde virkelig længdes efter dette i så mange år, og nu hun havde muligheden for det… så turde hun ikke. Hendes smil falmede lidt. Hun nussede lidt blomsten hun havde i sin hånd, før hun begav sig hen mod et træ hun kunne sidde under. *ingen triste tankerne nu Erz… Nyd heller den natur du sidder i lige nu…* tænkte hun og satte sig op mod den hårde bark og lukkede øjne. Ikke fordi det gjord en forskel, når hun var blind… men hun følte sig mere menneskelig når hun gjord det og folk blev mindre bange… hvis hun ikke lukkede øjne ville det bare virke som hun stirrede, hvilket folk ikke brød sig så meget om. Så hun havde øvet sig i at bevæge øjne i retninger af de lyde hun lytter efter, samt åbne og lukke dem. Så hun ikke lignede en freak for meget.

Hun lænede sit hoved mod træet og lyttede til at omkring sig. ” det bliver bare ikke bedre..” hviskede hun stille til sige selv. Hun slappede for første gang af i rigtig lang tid og det skulle som alt andet også nydes… Men en persons nærvær blev ved med at bringe hende ud af fatning. Hvem var det? Og hvad ville vedkommende? Kunne hun ikke bare lige få lidt mere privatliv? Bare lige lidt mere? Så skulle hun nok vende tilbage som slave? Men to minutter mere som menneske ville bare fuldende hendes dag… hun lyttede efter persons skridt, og krydsede fingre for det bare var en forbi passerende.



Sidst rettet af Erzsébet Florka Fre 23 Sep 2016 - 6:36, rettet 1 gang

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Dinner with a slave? why?  - Noah Empty Sv: Dinner with a slave? why? - Noah

Indlæg af Gæst Tors 22 Sep 2016 - 23:14

Noah havde længe længdes efter en smule kærlighed. Han havde mistet både Catherine og Andrea fra hans liv. Caroline var den eneste tilbage, men hun var anderledes. Hun var hans øjesten.
Han så i spejlet foran sig. Det var hans eget spejlbillede der sad fint plantede på spejlet, hvilket blot var meget normalt. Men var han virkeligt så glad som han gerne ville virke overfor alle? Nej, nemlig ikke.
Han trak en anelse i smilebåndet, for at få den gode dag frem. Jazmin lænede sig ind bag ved ham. Hun havde sniget sig ind på ham, uden han selv var særlig bevidst på det. ’’ Noah. Rolig nu. Det hele kommer til at blive okay. Husker du mig, dengang jeg var helt nede? Du hjalp mig op. Du gav mig mere kærlighed, end jeg har fået fra andre end Rowan og Fay. Du er min familie, og jeg er der for dig, som du var der for mig. ’’ Noah nikkede blot til Jazmin, imens hun forlod hans værelse. Han vidste hvor svært livet kunne være. Andrea havde forladt ham til fordel for hans egen bror, selvom hun havde gjort det lang tid før.

Noah trak trøjen over hovedet og ned over resten af kroppen. Det havde været et par dage siden han havde været ude af sengen, siden han fandt ud af at Nicolas og Andrea nu var et officielt par. Måske havde Noah taget det hårdere end han burde. Egentligt havde hans bror ret til at være lykkelig, om det så var med den kvinde han også elskede. Andrea gengældte ikke Noahs kærlighed, og havde ikke gjort det længe. Det havde været hans egen fejl.
Han rystede let på hovedet. Jeg må se at glemme Andrea. Hun er ikke længere end del af mit liv.
Han smilede for sig selv. Der skulle være plads til nye mennesker, og nye minder. Han lagde en hånd op til håret, og rodet lidt i det, inden han smækkede døren i bag sig.
Han havde pænt bedt om en tjeneste pige han før havde set. Hun var smuk, og ikke mindst elegant. Hun havde gemt sin krop meget væk, da Noah havde betragtede hende. Det var meget normalt blandt tjeneste folk. De blev ofte brugt til mere end det.

Noah lukkede døren i bag sig. Han gav hurtigt slottet af Sunfury City et nik, og begav sig videre frem. Han havde fået en vogn klar til, at køre ham ud til Sunfury City parken, så han kunne hente sin tjeneste pige for en aften. Meningen var dog ikke at bruge hende på den måde, men blot give hende en aften fri. Noah havde aldrig forstået det med slaver. Hvad fik de ud af dem, andet en billig arbejdskræft? I stedet for at skulle give løn, skulle de blot brødføde dem i stedet. Det samme. Han smilede lidt for sig selv. Han var vel en intelligent mand i forhold til så mange andre.
Der gik ikke ret lang tid, før de var ved parken. Noah steg fint ud af vognen uden at hverken vælte eller ligne en der ikke kunne gå ordentligt. Han havde en elegant gang, hvilket mange beundrede fra ham.
Han studerede parken lidt, da han kunne se det eneste menneske, eller væsen for den sags skyld, der var i parken var en pige. Præcis den samme pige han ønskede.
Han bevægede sig roligt over imod hende. ’’ Er de klar My Lady? ’’ Noah rettede stemmen imod hende, så hun tydeligt kunne høre det var til hende. Vognen stod stadig klar til at køre dem tilbage til Noahs hus, hvor de skulle spise middag og tale om livet, hvis det behagede hende.
Han rettede en hånd imod hende, parat til at hjælpe hende op.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Dinner with a slave? why?  - Noah Empty Sv: Dinner with a slave? why? - Noah

Indlæg af Gæst Fre 23 Sep 2016 - 7:19

Erzsébet slog øjne overrasket op, da et varmt og kærligt spørgsmål fyldes hendes øregange med fryd. Hun lyttede rundt for at være sikker på at spørgsmålet var til hende? Hun var aldrig blevet snakket så pænt til før, så det kunne jo godt være hun havde hørt forkert, og det slet ikke var til hende? Hun bed sig i underlæben af forvirring, imens hun lyttede rundt. Nej, det var til hende? Hendes blik søgte hende hvor stemmen kom fra, imens varmen steg til hendes kinder. Hun rejste sig hurtigt men elegant op, og børstede kjolen rent for det værste snavs der kunne været kommet af at siddende. ”De må være Hr. Maskahy?” spurgte hun blot for at tjekke, nogle gange kunne man jo tage fejl? Hun rettede ryggen og flettede sine fingre foran sig. ”Jeg Erzsébet, deres tjenestepige i aften. ” sagde hun automatisk, men fortrød det hurtigt? For manden var vel klar over det var hende? Når han havde spurgt hende om hun var klar. Hun blev endnu mere varm over sin fejltagelse. Hun sænket blikket til jorden. ”Det ved de sikkert også.” hviskede hun. Hendes hvisken gjord altid hendes anderledes dialekt tydeligere, det gjord det til tider svært at forstå hvad hun sagde. Det havde indbragt nogle lussinger til tider, ikke alle herre brød sig om at deres slaver var uforestårlige.

”øhm.” hun stod lidt forvirret, og viste ikke hvad hun skulle sige. Så i stedet tog hun hans hånd, for at lade ham føre hendes afsted. Det var lidt mærkeligt han opførte sig sådan? Hun var trodsalt en tjenestepige… eller mere præcis en slave? Men det ville han måske ikke vise andre? Der var jo nogen der var flove over det, eller som havde et bestemt ry de skulle leve op til. Så det at gå med en slave kunne ødelægge meget, for en person. Hun havde ikke sagt noget den første del tid de gik, selvom hun brænde inde med millioner af spørgsmål. hun var altid nysgerrig. Hun elskede det at lærer nye ting og opleve nye dufte og lyd og specielt som blind, blev nysgerrigheden for alt omkring hende blot for dobbelt. Folk der normalt brugt en time på at opleve en have, kunne hun bruge en hel dag på. Måske flere, hvis hun fik den mulighed. Hun elskede den måde hun kunne aktivere sine sanser, det kunne give hende ro i krop og sind i næsten et år. Hvilket hun godt kunne trænge til efterhånden. De sidste par dage havde været rimelig trættende for hende. Hun havde ikke fået meget søvn, og mad var der heller ikke meget af. Så hun var ved at være godt sulten.

Tanken om mad fik hende mave til at knurre. Hun tog sig hurtigt til maven. ” undskyld sir! Jeg.. Jeg ved ikke lige hvad der går af min mave lige nu.” undskylde hun hurtigt og pressede hårdt ned på maven, med den ene hånd i mens hun stadig holde hans i den anden. Erz…. Nu tager du der sammen… Du stod ikke op da han kom, du dummede dig i snakke og nu rumler din mave! Du burde skamme dig..

Hun bed sig i læben og holde blikket, mod jorden. Nu kunne hun vist godt glemme alt om at stille et spørgsmål, det havde hun da i hvert fald ikke fortjent nu? Hun måtte koncentrer sig om at lave mindre fejl.. hun forsatte sin elegante gang, med Mr. Maskahy ved hendes side. Hun nærstuderede ham lidt, og prøvede at danne sig et billede af hvordan han så ud. Det gjord hun tit når hun dummede sig, så bragte det hende væk fra de tanker om de straffe hun vil møde senere, når manden sikkert ”sladrede” om hendes småfejl. Hun rystede tankerne væk og studerede videre på den høflige fremmede mand, som havde en speciel aura?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Dinner with a slave? why?  - Noah Empty Sv: Dinner with a slave? why? - Noah

Indlæg af Gæst Fre 23 Sep 2016 - 15:25

Sorry det korte svar ))

Noah løftede øjenbrynet, da hun sagde at han måtte være Hr. Maskahy. Skulle der være andre end ham der ville have hende? Næppe. Hans ansigtform lagde sig hurtigt tilbage til det normale. ’’Ja, det er mig. ’’ Han smilede, han havde ingen ide om at kvindebarnet ikke kunne se noget, men det betød intet for ham. Han så efter folks aura, samt personlighed. ’’ Jeg ved hvem de er, My Lady. Jeg bad selv efter dem. Jeg er sikker på de får en forrygende aften væk fra din herre. Jeg har aftalt med ham, at de overnatter hos mig og jeg så køre dem tilbage i morgen. ’’ Han tog fat i hendes hånd, da hun allerede havde rejst sig op. Hun skulle vide hvor han var præcis. ’’ Rolig My Lady. ’’ Han lagde hurtigt en arm omkring hendes skuldre, hvor han gav hende et kys på kinden. ’’ De har intet at være bange for. Jeg er ikke som deres herre. ’’ Han trak hende med imod vognen. Hverken hårdt, eller for langsomt. I et normalt tæmpo en hver ville kunne følge med i. Han smilede langsomt imens. Hun var kær, og så usikker på alt.
Han hjalp hende roligt med ind i vognen, som ikke mange sekunder efter de begge var steget ind, kørte imod hans store hus. Andrea havde givet ham det, for at han kunne være tættere på Elena, og sandt nok havde det været en god gave fra hans side af.

Der gik ikke lang tid, endnu engang, til de var foran hans store hus. Han steg hurtigt ud, for at hjælpe Erz med ud. Hun var smuk, ingen tvivl om det. ’’ Tag min hånd, og hjælper dem. ’’ Han rakte hånden imod hende, og hun tog fat i den. Sødt. ’’ Hør. Du skal ikke være bange for mig, eller for at udtrykke dine følelser. Her sker der intet. Her bliver du behandlet som et lige menneske. ’’ Han trak hende med ind imod huset. Vagterne stod på deres plads for at holde øje med alt. Noah manglede intet.
De mænd der stod foran døren, skubbede den hurtigt op for ham og Erz. Han smilede til dem og takkede. Han førte hende ind til stuen. ’’ Sæt dem ned, og jeg kommer med noget at spise og drikke. De virker yderst sulten og tørstig. ’’ Noah forsvandt hurtigt ud i køkkenet. Han fandt alt slags frugt han overhovedet kunne finde, samt forskellige stykke kød, og noget brød. Han havde både vin, vand og friskpresset frugt med til hende i glas. Så havde hun ting og kunne vælge imellem. ’’ Tag for dem. ’’ Han havde fået tingene stillet på et bord. De kunne spise sammen.
’’ Hvordan kan det være de endnu ikke er flygtet som slave? ’’ Han så spørgende på hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Dinner with a slave? why?  - Noah Empty Sv: Dinner with a slave? why? - Noah

Indlæg af Gæst Fre 23 Sep 2016 - 16:50

// det er helt fino!! for mig betyder det ikke så meget hvor meget folk skriver XD Very Happy haha jeg undskylder for at mit blev så langt XD //

Alting gik så hurtigt… eller det virkede det i hvert fald som om? Fra da han sagde hun skulle overnatte hos ham, til han havde lagt armen rundt om hende samt plantet det mest bløde og kærlige kys på hendes kind. Havde han fuldstændigt taget pusten fra hende. Hun forstod intet, af alt der skete. Ikke på en negativt måde, men blot at alt hvad der skete lige nu virkede ikke ægte? han viste hvem hun var? Og havde personligt bedt efter hende? Hun var målløs… Det hele var for godt til at være sandt. Han måtte have forvekslet hende med en anden? Hun skulle til at sige noget, da hans stemme igen tryllebandt hende og gjord det klart det var hende han mente. Hun rødmede meget og en helt ny følelse dukkede op i hendes brystkasse. Det var en mærkelig, kilden fornemmelse der bredte sig ud i hendes krop. Hun var nervøs og meget usikker, men ikke på samme måde som hun plejede at være. For denne gang var det ikke en angst følelse. Men mere en følelse… hun ikke kende til?

Vognen bevægede sig afsted og hun sad med ret ryg, op af det betrukket sæde. Hun havde samlet sine ben og lagt sine små hænder i sit skød. Hun havde stadig den lille blomst i hendes hånd. Den ville hun beholde for at blive mindet om denne besynderlige dag.

Hele turen brugte hun på at lytte, og identificer de nye dufte, samt sætte ansigt på den mand der behandlede hende så pænt? Hun havde sit blinde blik i sit skød. Han gjord et eller andet ved hende hun ikke forstod? Og han var så.. blid? Hendes hjerte bankede hurtigt i hendes brystkasse. Hun bed sig i læben… var hun ved at blive syg?

Vognen stoppede pludseligt, og de skulle ud, men hun rejste sig ikke. Hun sad næsten som limet fast, hun ventede blot på at hører skrig og blive slået? men det skete ikke? I stedet lød den beroligende stemme igen, og tilbød hende hjælp .. igen? Hun slog øjne overrasket op og nikkede ja som tak. Hun lagde igen sin letter rystende hånd i hans. Hun var ikke klar over hun rystede før hun rørte hans. Hun skænkede flovt blikket og trådte ved hans hjælp, elegant ud af vognen og indåndede den vidunderlig friske luft. Hun mærkede igen hvordan han greb elegant om hende. Hun lyttede til ham, og blev næsten mundlam. Fik hun faktisk rettigheder? Et lille forsigtigt smil, dukkede op i hendes mundvig. Hun kiggede hurtigt væk, og prøvede at kontroller de mange følelser.

Dette måtte være en drøm, det kunne ikke være virkeligt noget som helst af dette. Hun nikkede som tegn om hun havde forstået. men kom så i tanke om at hun altså godt måtte snakke nu. ” jeg øhm… tak sir.. jeg mener… forstået..” hviskede hun sødt og vende blikket op mod ham med et lille taknemlig smil.

Hele turen hen mod huset, prøvede hun at støttet sig så lidt op af ham som muligt. Ikke alle mennesker brød sig om nærkontakt, og hun ville ikke være for påtrængende. På samme tid prøvede hun at danne sig et billede af stedet.. det måtte være gigantisk hus? Der var længere hen til huset, ind normalt, og manden ved hendes side rykkede sig ikke ud af stedet da hun hørte lyden af døren blev åbnede. Tjeneste folk? Hun vende sig undrende op mod ham, lagde hovedet på skrå. Hvem var han?

Hun blev ført ind i lokale, der duftede himmelsk og der var varmt. Hun lukkede øjne og nød varmen for en kort stund. hun fik besked på at slå sig ned, og så ville han hente mad?! Vent hvad? Nej det var hendes pligt?! ”sir nej det er min..” Hun skulle til at fra byde ham at hente det selv, og tilbyde sin egen hjælp. Men før hun nåede det stod hun tilbage i lokalt alene. Hun stod lidt nervøst og vist ikke hvad hun skulle gøre? Hun gik lidt rundt i lokalet for finde ud af hvad det var for et sted hun var havnet. Hun fulgte væggen rundt og fandt ud af hvor de forskellige møbler var. Hun fandt et bord og gik ud fra han ville have hun skulle sidde ved det? Hun stod lidt undrende og anede ikke hvordan? Hun trak på skuldrende og satte sig ved siden af på gulvet som hun var altid havde gjort. Det var efterhånden blevet hende en vane at sidde på gulvet, stole og sofaer havde været forbudte områder for hende hele hendes liv. Så selvom han havde sagt til hende at hun ville blive betragtet som et normalt menneske, viste hun stadig ikke helt hvordan det fungerede? Så på gulvet blev det.

Hun havde kun sat der lidt før han kom ind, og rummet fyldtes med den mest vidunderligt duft, af alt muligt lækkert. Hendes tænder løb næsten i vand, og maven knurrede stille. Mente han seriøst det? Hun rejste sig op da han bad hende tag for sig af det udsøgte med der var foran hende. Hun stod lidt usikkert, og lagde hovedet lidt på skrå af usikkerhed om han faktisk mente hvad han sagde?
Hun nikkede som tak og hånd glide forsigtigt hen af bordet indtil den stødte ind noget der virkede som brød. Normalt ville hun bare have taget, for hun kunne dufte og føle sig frem til meget af maden. Men hun var tryllebundet over at få muligheden for at få den mulighed at vælge selv. Hun valgte et æble og satte sig tilbage på knæ på gulvet. Hun lagde sig blomst på gulvet ved siden af sig og holde æblet med tog hænder. Ikke særlig fint.. men det var så mærkeligt, og hun ville nyde dette til fulde drag.

Hun så op da han stillede hende et spørgsmål og hun skænkede blikket til æblet hun holde i sit skød. ”øhm.. ” det var et meget personligt spørgsmål, og hun kunne mærke hvordan det nærmest gjord ondt inde i at tænke på. ”Fordi det næsten er umuligt.” hun sagde, og vende hovedet op mod ham igen. ”Lige meget hvad jeg gjord, fangede de mig igen..” hun bed sig kort i læben og nussede det fine æble i sine hænder. ” efterhånden måtte jeg bare give op” grinede hun opgivende og lukkede øjne ”Det jo begrænset hvad en krop kan holde til med tiden?” hun førte æble op til sine lyserøde læber og satte forsigtigt tænderne i det saftige søde æble.
Et lille støn af nydelse forlod hendes, læber der var en smule fugtige fra æblets saft. Det var et rødt æble, det måtte det være. De andre slaver der havde haft muligheden for at smage et æble havde fortalt om hvordan de grønne æbler var surre og de røde mere søde. Dette var næsten sukkersødt… eller hvad man nu sagde! Det måtte være rødt.

Hun nød det til fulddrag og tænkte lidt over hans spørgsmål. ” kroppen skal jo have lov til at komme sig?” sagde hun efter at have tygget af munden. Hun hentydet til de mange ar der gemte sig under hendes kjole. Hende ryg var i sær dækket fra top til tå. Der var næsten ikke et sted hvor der ikke var mærker, sår, eller ar.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Dinner with a slave? why?  - Noah Empty Sv: Dinner with a slave? why? - Noah

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum