I like to kill and you like to kill. Isn't that awesome? -Adrien

Tid: Oktober 1160, dagene er blevet kortere og nætterne længere.
Tid på dagen: En tidlig aften omkring 19:30, hvor solen allerede er gået ned.
Sted: En af Rotten root districts mange gyder
Omgivelser: Snavs og kolde mure. Et par skraldespande hist og her, det man normalt finder i en gyde.
Vejr: Skyet og mørk aftenhimmel. En anelse kulde med en blid kold vind fra øst.
Påklædning: Hendes typiske hættetrøje med en grå uldtrøje indenunder mod kulden. Et par sorte bukser samt hendes ikoniske sorte støvler.
Emnepartner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun stod med en cigaret i hånden og snakkede med manden. Først havde deres samtale forholdt sig rolig og civil. Hun kunne endda finde på at grine hvis han sagde noget sjovt. I et kort øjeblik var hun sikker, helt sikker på at det var sådan her at det var at være normal. Stå med en og snakke helt afslappet. De iskolde blå øjne der ellers havde en iskold facon så ud til at være tøede en anelse op. Eller var de? Manden måtte have syntes at hun var smuk, for før hun vidste af det havde han spurgt om hendes navn og rakt hånden frem.
I få sekunder overvejede hun hvad hun skulle gøre, men hun endte med at tage hans hånd og sige:” Navnet er Coraline.” efterfuglt af et halvt smil. Han kyssede hendes hånd kort, hvilket hun ikke rigtig reagerede på, men trak hånden til sig så snart den var sluppet. Hun førte cigaretten op til munden, uden rigtigt at lægge mærke til hans svar. Hun tog et sidste hiv, lod røgen vandre rundt i hendes lunger i et kort stykke tid. Idet hun åndede røgen langsomt ud og smølfe-sparkede cigaretten væk mellem to fingre, blev atmosfæren anderledes.

Coraline var typen der lagde mærke til mange ting. Så da hun rakte ned i sin lomme efter noget, så hun godt mandens nervøse blik mod hendes hånd. Hun trak et lommetørklæde op og fniste kort med en kort bemærkning:” Jeg ved godt at disse gyder er farlige, men du behøver ikke frygte mig.. Ligner jeg en morder?”, hvilket fik manden til at grine med hende. Den afslappende stemning var på vej tilbage igen da Coraline bragte et interessant emne op. Hun begyndte at tale om Dragons Peak og de forskellige ting der var sket, alt imens hun lagde lommetørklædet tilbage i jakken. Hun spurgte endda ind til hans mening, som fik ham til at stå overvejende længe inden han svarede hende.
Et brag bag dem tog deres opmærksomhed, men Coraline udnyttede de få sekunders forspring hun havde. Hun trådte et skridt tættere på ham, og op at lommen hvor lommetørklædet holdt til, kom en kniv. Han nåede at vende sig mod hende med ansigtet, for at opdage at hun var helt oppe i hovedet på ham. En prikkende smerte i hans hals der pludselig bredte sig og blev ulidelig fik ham til at tumle bagud. Coraline greb ham om nakken og tyssede let på ham:” Hvis du bevæger dig for meget, så kommer jeg til at skære pulsåren over. Det vil du vel ikke have?” sagde hun i en sukkersød stemme.

Kniven der nu sad i mandens hals, dirigeret af Coralines hånd var svær at holde stille. Manden fuldstændig overvældet af panik begyndte at vride sig og Coraline forsøgte at holde ham stille. Hun sukkede irriteret og trak den så bare ud så let som hun havde stukket ham med den. Der gik lidt før blodet pludselig sprøjtede ud gennem hullet i mandens hals. Stikkets placering fik blodet til at sprøjte langt væk fra Coralines rækkevidde. Manden tumlede baglæns og prøvede at stoppe blødningen med sin ene hånd men der var intet held at hente. Hans mund, der skælvede og hev efter vejret, nåede at spørge hende hvorfor. Hun lagde blot hovedet på skrå og betragtede ham i stilhed.
En lyd bag hende fik hende til at vende sig:” Hvem der?” spurgte hun stille. Den ellers blodige kniv gemte hun en anelse bag sig, i tilfælde af at der var fare på vej.