Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Jazmin
 
Kai
 
Noa
 
Sean
 
Candice
 
Yalena
 
Kira
 
Razor
 
Emery
 
James
 

Statistics
Der er i alt 282 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Vetis

Vores brugere har i alt skrevet 150733 indlæg in 7756 subjects

If it wasn't because you remind me of her, I wouldnt help you -Erzsébet Florka

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

If it wasn't because you remind me of her, I wouldnt help you -Erzsébet Florka

Indlæg by Gæst on Lør 17 sep - 23:35

Tid: Midt september 1160
Omgivelser: Beskrevet
Sted: Gågaderne i Doomsville
Vejr: Beskrevet
Emnepartner: @Erzsébet Florka


Det var en normal september dag. Efterårs-solen tittede frem mellem de mange skyer. Varmen var så stille ved at forsvinde mens bladene ændrede farve fra grøn til brun. Ud af de få træer der i hvert fald var på pladsen. En mand gik roligt fremad. Iklædt en hvid skjorte med åbne opstrygede ærmer, bunden stukket godt ned i bukserne til et par mørke støvler. Udover skjorten var en mørkebrun vest der skulle formå at holde varmen inde. Et roligt smil var over mandens læber som han bevægede sig fremad. I hans side sad en simpel men elegant pistol i et hylster. Hænderne kørte løst langs siderne mens han gik men ryggen var rank. Det var skam en fin herre, af en art.
Seth var taget i byen for at ordne nogle sager. Det var faktisk ikke særlig tit at han selv bevægede sig ud for at ordne noget, men når dem man ellers havde hyret til et fint stykke arbejde, ikke kunne finde ud af opgaven, måtte man selv træde til midler. I det mindste var det hvad han havde konkluderet. Og de tidligere nævnte arbejdere var blevet taget hånd om. Han kørte en hånd igennem håret og blinkede til en slavehandler som han passerede. Slaveri var jo ikke en forbrydelse, så det skulle heller ikke behandles som en.

Efter han havde ordnet sine sager var det på tide at komme hjem. Han lagde en pose guldmønter i hånden på en ven og efter at givet hånd, måtte deres veje skilles. I hvert fald indtil Angel skulle have sit næste fix. Hans datter, Angel, som havde en kraftfuld evne. En evne der kun kunne holdes igang med magisk blod. Og magisk blod hang ikke lige frem på træerne. I hvert fald ikke til den rigtige pris. Han var på vej ned af gaden gennem Doomsvilles mange gågader, og han passede egentlig bare sig selv og sine egne tanker.
Længere fremme var der en slaveejer. Han stod med sin slave og det så ud til at han råbte af hende. Seths opmærksomhed blev først draget da han lagde mærke til hvor meget pigen mindede om hans datter. I et øjeblik nåede det faktisk at løbe koldt ned af hans ryg, bare ved tanken om at det kunne være Angel. Men så kom han i tanke om at Angel var låst væk i sikkerhed i Katakomberne. Der var ingen der kunne skade hende der. Og han vidste hvor hun var. Men tanken havde alligevel gjort han vred.
Han nåede præcist op forbi manden, idet manden pludselig hævede en hånd for at slå slaven. Seth greb om hans håndled i et fast greb inden han skabte øjenkontakt med manden. Et roligt smil gled over hans læber og i et kort sekund ville det virke til at hans øjne skinnede. Manden blev fanget af hans blik og kunne ikke fjerne det igen. Seth som stadig holdte om hans håndled rystede let på hovedet.
Du løfter en hånd mod en kvinde? Det er godt vel det mest ynkelige jeg har set. Men så igen, så virker du som en der kunne bruge meget ynk.” kom det solidt fra ham med et kort smil inden han slap mandens håndled. Hans øjne stoppede med at skinne og manden rømmede sig og en flovhed gled over ham. Det var påvirkelsen af Seths evne. Det gode ved Seths evne var at han ville kunne plante følelser i folk og i bedste tilfælde styre dem i et kort øjeblik, men han fandt det ikke nødvendigt her.
Hans blik rettede sig mod slaven og han lagde hovedet på skrå:” Sig mig, hvad er dit navn?” spurgte han roligt. Slaveejeren skar en grimasse og skulle til at sige noget da Seths pegefinger pludselig stoppede ham med blide tap mod hans læber:” Jeg talte til pigen. Tal ikke før du er talt til, afskum.” sagde han kort som svar til mandens fejslående afbryden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: If it wasn't because you remind me of her, I wouldnt help you -Erzsébet Florka

Indlæg by Erzsébet Florka on Søn 18 sep - 17:14

En tåre forlod hendes øjenkrog, og banede sig vej ned af hendes bleg kind. Hun trak kjolestroppen op på plads og rettede på kjolen for at sikre sig den sad som den skulle, før hun vende sig mod manden der stadig låg i sengen. Han sagde ikke noget men smilede sikkert sit ulækre egoistiske smil som den tidligere slave pige havde fortalt han havde. Hendes blik og ansigt var koldt og udtryksløs. Ikke en eneste følelse var tilbage at finde i hendes blege og spinkle krop. Hun vende blikket i jorden og omfavnede sin misbrugte og klamme krop. hendes hår lignede en fuglerede og hendes ryg var øm. Hun kunne mærke hvordan hendes kjole klistrede sig til hendes ryg, på grund af blodet af der strømmede ned fra dybe flænger fra en pisk. Hun havde røde og blå plamager omkring håndleddene, anklerne, og halsen. I morgen ville hun ligne en om vandrende regnbue, som hun plejede efter at have været hos den her kunde. Han var den værste af de kunder hendes herre sende hende ind til, men han betalte herren for det meste. Så det var typisk ham hun altid var ved, når sårene altså var healet og mærkerne var væk. Han ville ikke betale for slave som var gennemtævet fra starten af. Det var der jo intet sjovt i.
Hun rakt hånden ud foran sig som hun plejede og ventede på at han ville betale. Hun kunne hører hvordan han sukkede og sengen der knirkede af lettelse da han rejste sig fra sengen. Lugten af hans klamme udvasket krop og lyden af hans tunge fodtrin fjernede alt tvivl om hvem der nu befandt sig foran hende. Hun sagde intet, men prøvede bare at fjerne fokus fra smerte i hendes krop og den klamme følelse af hans øjne der studerede hendes krop. ”det er synd at sådan en skøn slave, skal deles med så mange andre mænd..” hørte hun ham sige med sin hæse dybe stemme. ”Han må tjene kassen på dig..” hun kunne mærke hvordan han tvang hendes ansigt op mod hans, ved at tag fat om hendes hage. han nær-studerede hendes ansigt, ved at vende det fra den ene side til den anden. ” Vil de være min slave?”

Hun rystede på hovedet. Hun havde ingen ret til at bestemme hvem hun tilhørte. Hun havde heller ingen rettigheder til at beklage sig over sin nuværende herre. Hun skulle blot være glad for den hun havde, og være ham loyal. ”Men du at jeg ikke ville være en god herre for dig slave?” hun sagde ikke noget. Hun havde ikke fået besked på af tale. Det var desuden et spørgsmål hun ikke kunne besvar uden at få tæsk. Så det var bedst blot at tie. Manden foran hende sukkede og slap hendes kæbe. ” gå …” knurrede han og hun kunne hører hvordan han bevægede sig væk fra hende. Hun fjernede sin hånd og vende sig om og gik ud af værelset. Ingen penge..
Tanken gjord ondt, det var aldrig godt når en kunde ikke ville betale. Det ville heller ikke blive bedre fortælle ham at han skulle, for så var hun grov over for ham. Straffen for det, var værre. Hun trådte ud af døren, til sin herre der stod og ventede på hende. Hun kunne høre hans skuffende grin. ” endnu en gang slave?” spurgte han. Erzsébets blik var vendt mod jorden. Hendes ansigt var stadig udtryksløs påtrods af hendes krop skælvede af smerte og frygt for sin straf. ”du skuffer… ” knurrede hendes herre. ” det er tredje gang han ikke betalt…. ”
Hun havde gjort hvad hun var blevet bedt om, at han ikke valgte at betale kunne hun ikke gøre noget ved. Men det kunne hun jo ikke argumenter for, hvis han ikke vil betale var det fordi hun ikke var god nok. ” du skuffer meget..” hun kunne hører han blev vred. Hun knudede sine hænder og mærkede sin angst trænge på. Hun gispede af smerte og chok, da han pludseligt greb hårdt fat i hendes håndled. ”DU ER EN ELENDIG SLAVE!!! DU SMIDER MINE PENGE UD AF VINDUET!!” skreg han op og strammede grebet endnu mere. Hun kunne mærke tårerne væltede ned af hendes kinder. ” ER DET TAKKEN FOR AT GIVE DIG HUSLY? VAR!!” hun havde lyst til at skrig af smerte og fortælle ham hvilket helvede hun levede i. Næsten ingen mad, hø som seng! Var det hvad han kalde for husly!!?? hun skar tænder og vende kinden til og gjord klar til at blive slået. Hun kæmpede for ikke at sige en lyd, straffen ville blive værre. Men det var svært og hun viste at ligeså snart hans lussing som han plejede at give hende ramte, ville hun skrige og jamre.

Men slaget kom aldrig. Der imod lød en stemme ved dem. Hun havde slet ikke bemærket en andens tilstedeværelse ?? Hendes håndled blev sluppet og hende blik var limet til jorden. Hendes herre skulle have tanken om at det morede hende at han blev sat på plads. Hvilket det så ikke, af den årsag at hun viste hans vrede over den ydmygelse den fremmede gav ham, blev afreageret på hende senere.
Hun blev overrasket over hendes herre ikke svarede så meget igen og blev endnu mere da der blev spurgt efter hendes navn. ” mit navn?” hun smagte lidt på sætningen. Hun havde ikke sagt sin navn længe, hun kunne næsten ikke huske det. Hun skulle til at svarer da manden afbrød og lukkede kæften på hendes herre for anden gang. Hun bed sig i læben og blev i tvivl om, om hun overhovedet turde at svare. ”Erzsébet Florka” hviskede hun efter noget tid, uden at hævet sit blinde blik.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Erzsébet Florka

Antal indlæg : 80
Reputation : 0
Bosted : Doomsville City
Evner/magibøger : .....

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If it wasn't because you remind me of her, I wouldnt help you -Erzsébet Florka

Indlæg by Gæst on Søn 2 okt - 19:21

Seth stod roligt og ventede på kvindens svar. Han havde trods alt spurgt hende om et spørgsmål og at komplet ignorere hendes svar ville være direkte uhøfligt. Men endnu mere uhøfligt var det at hendes ejer virkede til ikke at ville lade hende snakke. Så Seth spændte i kæben mens han følte sig selv blive mere og mere arrig. Da han endelig fik hendes navn at vide nikkede han kort og sagde:” Godt så, Erszébet. Din ejer er ganske uhøflig, må jeg indrømme.” sagde han så roligt inden hans opmærksomhed blev vendt mod slaveejeren, som snart var tomatrød i hovedet over at blive pinliggjort på den måde. Seths hånd gled stille ned langs sin side, ubemærket af ejeren mens han stirrede ham ind i øjnene.
Så fortæl mig.” begyndte han.
Fortælle dig hvad?” svarede ejeren.
Du har vel mange andre slaver har du ikke? Hvad er der sket med dem?
Øhm. Jo jeg har haft andre. Men ingen så udtidige og ubrugelige som den her! Det kan være hun skal tilbringe et permanent visit med dem.. De er nemlig døde.
Døde? Hm. Ja, det er da straks underligt.
Hvad er und..
Før ejeren kunne nå at svare havde Seth trukket sin pistol ud af hylsteret og plantet enden mod ejerens pande. Hans tommelfinger legede før den trak ned i dimsen der skulle til at lade denne dødsmaskine, og imens kom et dystert, makabert udtryk frem i hans ansigt. I løbet af få sekunder havde ejerens udtryk ændret sig til fovirret til rædselsslagen, men Seth var ligeglad. Han kom med et kort smil inden han trykkede aftrækkeren helt tilbage.
Et højt brag lød og blod splattede ud til siderne. Seth tørrede let sin kind inden han så begyndte at grine:” For nu har i noget tilfælles!” udbrød han så og pustede røgen væk fra pistolen. Han kunne ikke undgå at begynde grine højlydt og vende sig mod Erzsébet:" Så du hans ansigt? Han var sådan helt, 'nej gør det ikke' og så BAM! Hahaha.... ha.." sagde han så i en munter tone.
Folk omkring var blevet draget af skuddets lyd, en simpel pistol var alligevel højlydt og hurtigt havde mængden samlet sig om dem. En kvinde gispede og alle der var forsamlet begyndte at snakke fra den ene til den anden. Seth kiggede sig om, og kom med et roligt smil:” Ser ud til at vores gæstfrihed er blevet opbrugt, men jeg syntes du burde komme med mig, Erszébet.” var hans eneste svar inden han greb om hendes overarm, undgik at røre et sart sted eller nødvendigvis et sted hvor hun ville føle smerte inden han begyndte at trække hende med sig.
Dog så fløj en tanke igennem ham. At når man var en loyal slave, hvilket hun sikkert nok var når hun bare ville lade hendes ejer slå hende uden lige, var det nok heller ikke så sikkert at hun gerne ville med en fremmed mand. Han forsøgte at trække hende med sig og selv hvis hun ville begynde at stritte imod ville han bruge sin styrke til at få hende til at gå med ham.
Han sukkede kort og så lidt på hende mens han trak hende afsted:” Du ved. Det ikke fordi jeg mener at slaver er en forkert ting. Det er trods alt lovligt. Men du minder mig om en der er meget... hm... kær for mig. Hvis vi kan sige det på den måde,” forklarede han hende i håb om at hun ville forstå det.
Folk stod tilbage og betragtede den døde krop der lå og flød på gaden og inden længe var de fleste gået tilbage til at klare deres daglige pligter. Nogle vagter var blevet tilkaldt til at tjekke det ud, men forhåbentligt var Seth og Erzsébet sluppet langt væk før det var sket.

// Håber at det er okay at jeg lavede den dialog ^^ '

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: If it wasn't because you remind me of her, I wouldnt help you -Erzsébet Florka

Indlæg by Erzsébet Florka on Tors 6 okt - 15:38

Erzsébets slog øjne op da manden igen talte til hende, og denne gang svinede hendes herre til. Hun begyndte lidt og blive urolig for hvad der ville ske. Hendes herre plejede ikke lade folk der svinede ham til gå uden konsekvenser. Hun slog sit blinde blik i jorden og holde det der, hun skulle nødig nyde nåede af den vrede der ophobede sig i hendes herre. Hun kunne tydelig mærker de spændinger der dukkede op i luften i mellem dem. Hun blev dog revet ud af sine tanker da uventede svar fylde hendes ører. Han havde tænkt sig at slå hende ihjel?! Hendes hjerte bankede hurtigere og hun begynde at gnide sine finger spidser mod hinanden af angst. Det var da ikke hendes fejl han ikke ville betale!!! Hun gjord blot hvad der blev sagt. Hun kunne ligeså godt have gået med til at blive hos den kunde. Udfaldet ville åbenbart have været blevet det samme uanset hvad hun havde gjort.

Det var også den fremmede mands skyld! Hans hidsede hendes herre op!! Hun kunne muligvis blot have fået piskeslag, hvis han blot havde ladet hende få sin straf for ikke at komme ud med pengene! Hun bed tænderne hårdt sammen, og hun mærkede tårerne presse på. Hun prøvede at få styr på sine følelser og tanker. Dette var hendes skæbne, hvis det var sådan hun skulle dø. Så blev det sådan. Hun havde intet valg, eller rettigheder i denne verden. Hvis hendes herre, ønskede hende død, måtte hun bare indrette sig efter det.

Et brag fylde hendes ører gange med en ubehageligt smerte, og hendes krop stivende. Der var helt stille og hun stod chokeret og anede ikke om det var hende der var blevet skudt. Hun havde ikke lyttet til manden og hendes herres samtales udfald. hun følte lidt på sit bryst, blot for at mærke om hun var blevet ramt. Det var hun ikke. Et bump lød, og det gik op for hende at det var hendes herre. Hun udstødte en skrækslagen skrig, og bakkede baglæns væk fra liget. Hun stødte op mod døren fra det hus hun lige var kommet ud fra, og vende ansigt mod manden der stod og grinede og kommenterede hvor sjovt hendes herre havde set ud. Hun stod skrækslagen og viste at dette ville kunne skabe så mange problemer for hende ” havde har du gjort!!!! ” Skreg hun bange, og skulle til at sætte sig på knæ for at hjælpe sin herre. Men hun blev afbrudt da manden greb fat hende og trække hende med. ”NEJ! ” skreg hun og prøvede at rive sig fri. Hun var nødtil at hjælpe sin herre, det var hendes skyld han blev skudt, det var hendes pligt. ” SLIP MIG!!” skreg hun og forsatte med at kæmpe, selvom hun godt viste det ikke nyttede noget. Han var stærkere ind hende.

Hun stoppede i kort øjeblik med at kæmpe da han nævnte hun mindede om en han kende, og havde kær. Og så mente han at han kunne skyde hendes herre og sætte hende i problemer? No way! Den gik ikke!! ” farlige... onde... øhm!! ” skreg hun og prøvede at rive sig fri igen.hun kendte ikke rigtigt nogle ord eller navne for mennesker der virkede letter ustabil, oven i var hun altså heller ikke særlig god til at kalde folk ting, være sur, eller ond. ” slip mig! Han dør! Jeg ryger i problemer pga. dig!!! ” skreg hun og vende sig om for at trække ham den anden vej. ” Herre!!! ” skreg hun panisk og tørrede en tårer væk. Hun skulle ikke med den mand, han ville sikkert slå hende ihjel! Eller skabe flere problemer for hende. ”Fordi jeg ligner en du kender, betyder det ikke du blot kan dræbe alle omkring dig!! SÅ SLIP! Jeg vil ikke med! ”Da hun ikke kunne riv armen til sig satte hun sig ned i stedet.
Han skulle ikke få hende så nemt! hun sørgede for at holde fast i den nærmest pæl-ligne ting hun kunne komme i nærheden af. hun knugede sig så meget hun kunne fast til pælen og kæmpede imod ham. Hun skulle tilbage før hun ville blive dømt med skyldigt i drabet, for det ville hun blive hvis hun ikke prøvede at hjælpe. Der var dog chance for at hun stadig ville blive dømt morder, på trods hun prøvede at hjælpe. Men hun ville give det et forsøg.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Erzsébet Florka

Antal indlæg : 80
Reputation : 0
Bosted : Doomsville City
Evner/magibøger : .....

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If it wasn't because you remind me of her, I wouldnt help you -Erzsébet Florka

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum