Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Vinter

Måned | December

Top posting users this month
Elizabeth
 
Taliia
 
Fenrer
 
Lith’rra
 
Sean
 
Zayden
 
Gautham
 
Melisandre
 
Larlii
 
Vetis
 

Statistics
Der er i alt 296 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Leonard

Vores brugere har i alt skrevet 156605 indlæg in 8131 subjects

Dad....is that really you?

Go down

Dad....is that really you?

Indlæg by Gæst on Ons 21 sep - 19:53

Tid Det er omkring eftermiddag
Sted Haven ved slottet
Omgivelser Der er en masse smukke blomster og buske. Generelt er der en behagelig stemning
Vejr Solen skinner, det er varmt og smukt. Det får haven til at virke guddommelig
Påklædning Hun er iført denne kjole, samt et par sorte sko

Emnet er tilegnet @Noah

Dagene var for det meste stille, de var rolige og dejlige. Ofte ville hun rende rundt ved markedspladsen, ellers var hun oppe på slottet. Denne eftermiddag var det dog haven som havde fanget hendes opmærksomhed. Selv dengang hun var barn, elskede hun haverne, hun elskede at bevæge sig blandt blomsterne. Om ikke andet var dette blevet større med alderen, følelsen af de bløde blade imod hendes hænder. Der var noget specielt ved det, og det gav hende en følelse af hjem. De blide blade, bløde som fjer og ligeså lette. Dagen var også helt perfekt til at være i haven, solen var fremme og der var varme omkring hende. Med lukkede øjne, dansede hun blandt blomsterne i haven. Smilet på hendes læber, vidste hendes glæde, det vidste hendes blidhed og venlige væsen.
De fleste dage var hun alene, oftest havde hun det fint med det, men samme tider var det ensomt. Dog var hun vant at være alene, hun var vant til folk ikke ville hende. I fremtiden kaldte de hende en nørd, en royal nørd endda. Hun følte de ikke forstod hende, og allerede på forhånd havde dømt hende. I denne tid var hun også alene, hun var usikker og generet til tider. Dog var hun også stærk i sig selv, hun vidste at den hun var, det var en person hun ikke skulle ændre. Hun var sin mors datter, og hvis hun en dag kunne når sin mors status, når den person hun var, så ville hun være stolt af sig selv.

Midt i sine tanker, bemærkede hun intet om hvad der var omkring hende. Når først hun løb dansende rundt, bemærkede hun intet. Hun havde næsten været fanget i sin egen trance, så da hun ud af sin øjenkrog fik øje på en, standsede hun hurtigt op. Hvad nu hvis det var en af vagterne? Ville han grine af hende? Lidt ligesom den sidste vagt havde gjort. Samtidig med hun bed sig i læben, vendte hun sig om og her blev hun mødt ved synet, af en hun ikke havde regnet med at se. Hun havde ikke forventet at se ham her. Hun rynkede brynet, og stivnede "Dad?" spurgte hun med en lille tårer, som samlede sig hendes øjenkrog. Hun vidste ikke om hun skulle løbe imod ham og kramme ham, eller om hun skulle blive stående og vente på hans reaktion. Efter lidt tid trådte hun dog et skridt imod ham

//jeg håber det er okay, jeg satte det an så hun spotter ham i døren, og dialogen er på engelsk Smile
Ellers håber jeg emnet er okay!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Dad....is that really you?

Indlæg by Gæst on Ons 21 sep - 20:09

Noah stod i døren, på vej ud. Han anede egentlig ikke helt hvad han skulle sige til Elena. At han havde forladt hende, at han ikke havde haft tid til at se hende det sidste stykke tid? Eller at Andrea ikke havde givet ham lov til det. De havde, dengang Elena var helt lille, lavede en fast aftale om at de havde hende en uge hver, så hun havde et forhold til dem begge. Andrea havde pænt forbudt ham at se hende igen, da han havde fortalt at han godt vidste hun elskede ham, men blot ikke ville indrømme det. Dum fejl fra en fars side af.
Han tog i håndtaget. Hvad skulle han egentlig sige til hende? Jazmin stod foran ham, og smilede fint til ham, imens han hev ned i håndtaget, for at komme ud. ’’ It’s gonna be alright Noah. Just remember that she is your flesh. ‘’ Jazmin sendte ham et blink, der betød at det hele nok skulle gå. Han smilede tilbage til hende. ’’ I know.. But what if never want to se me agian? What do I do then? ‘’ Noah rystede på hovedet. ‘’ I’m coming back. I love you. ‘’ Noah plantede et hurtigt kys på hendes kind, inden han lukkede døren i bag sig.

Noah stod foran døren ind til slottet. Der var aldrig rigtigt låst, fordi at der var vagter over det hele til at holde øje med alt. Han havde boede her selv, i temmelig lang tid. Han kendte stedet ordentligt.
Han skubbede hurtigt døren ind. Hans skjorte gav et lille pust i sig. Mon Elena kunne finde på at hælde noget ud over hans fine hvide skjorte? Eller ville hun være flink nok til at acceptere en undskyldning på hans vegne? Han smilede lidt for sig selv. Han håbede kun på det bedste.
Elena stod foran ham. Hun begyndte at snakke til ham. Selvfølgelig kaldte hun ham far, han var hendes far trods alt. ’’ Yea babygirl? I’m here. I will always be. ’’ Noah løb normalt aldrig imod mennesker, udanset hvem de var, men Elena var ikke hvem som helst. Han løbt hurtigt hen for at omfavne hende. ’’ I've missed you ’’ Han omfavnede hende så meget han kunne. Hun var blevet stor. I hvert til fald større end da han sidst så hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum