Does demon and wolf prey on the same thing? -Niylah

Blodig og træt red han afsted på sin hest. Arakh’en dinglede langs siden af hans ben og blodet var endnu ikke tørret ind. Hans mænd red ved siden af ham, mindst lige så blodige og ikke mindst lige så trætte. Men på trods af trætheden, holdte han hovedet højt og ryggen rank som var intet galt. Maskulinitet havde altid været den store faktor som leder, i hvert fald i Yros tid.
Yro havde knapt nok været lederen i en måned før han skulle ud i en afgørende krig. Krigen havde varet i uger men den afgørende kamp var blevet afgjort gennem natten. Deres modstander, nabostammen som ellers plejede at støtte op om de nye ledere, mente at Yro blot ville skabe splid og blive draget af lysten efter blod, så de havde afstemt og aflagt et varsel om krig.
Yro, havde ikke taget varslet let og før de vidste af det havde han beordret alle afsted. Mænd og kvinder, kæmpere som var loyale helt til knoglerne var faldet på slagmarken, mange som havde fulgt Yro uden den mindste mine. De ankom til stammen og alle hoppede af deres heste. Deres våben blev lagt væk, da man aldrig bar våben i lejren. Lejren var deres hellige plads og hvis man bar våben der, ville man blive anset som en fremmed og eller en fjende. Yro pakkede sin arakh ind i nogle klæder inden han fik det lagt ind i sit telt.
Da han kom ud igen stod hans næstkommanderende klar med en blodig amulet. Yro samlede den op og kiggede kort på den inden han så sagde:” Jadi, zhey Justuri (Kom med, Justuri). Den næstkommanderende nikkede og de gik afsted. Yro’s øjne var plantet på amuletten med en stor bekymring selvom at det ikke ligefrem var noget andre ville bemærke, dog spændte han den fast om livet. Det var ikke et problem de skulle tænkte på nu.

De kom ud af lejren hvor de satte sig op på deres heste. Yro trak en kniv op som allerede sad i sadlen og spændte den om livet. Så red de afsted. Han så lige frem og før de vidste af det stod de ved en kilde. Der stod en flok ulve ved kilden, større end andre ulve. Men de var ikke enorme. Han ville dømme dem til at være unge shapeshiftere, i en alder af 18 eller mindre. Han lagde hovedet på skrå og trådte ned af sin hest.
Justuri var også trådt af hesten før han placerede sig ved siden af Yro. Hans hånd hvilede mod hans ryg hvor et fast greb om spydet der sad fastspændt udstrålede hans arrighed. Yro lagde en hånd på hans skulder som tegn til at han skulle slippe, og han adlød. Så vendte Yro sin opmærksomhed mod den lille flok, de eneste ord han sagde var:” This area has been claimed by the mighty tribe, Yurok.”
Ulvene vendte deres blikke mod ham og nogle af dem begyndte at snerre. Yro’s trak ikke en mine og stod helt stille mens han stirrede ind i øjnene på den største af ulvene. Han havde ikke tænkt sig at give sig, hvilket var tydeligt. Hans fletning var allerede ganske lang trods hans unge alder.