Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Jazmin
 
Kai
 
Noa
 
Sean
 
Candice
 
Yalena
 
Kira
 
Razor
 
Emery
 
James
 

Statistics
Der er i alt 282 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Vetis

Vores brugere har i alt skrevet 150733 indlæg in 7756 subjects

Just...Everywhere...(Razor)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Man 17 okt - 14:59

S: Doomsville
T: Sen eftermiddag
V: Kold vind, overskyet. Truer med regn senere.

[You must be registered and logged in to see this link.]

Han havde været i Doomsville et stykke tid nu. Hans gamle hus var endelig ved at blive varmet ordenlig op og han havde personligt gået rundt og gjort lidt rent. Nok boede hans søn der, men tydeligvis var huset ikke det der fik mest opmærksomhed. Han havde overvejet at anskaffe en ny butler til huset, til at passe på det. Det var jo nærmest hans ferieresidens nu! Når ikke han var i Doomsville grundet arbejde.
Ja, en ny butler! Og nogle nye møbler! Indkomsten fra Dragons Peak kunne give ham pengene til det. Og hvorfor ikke? Han havde brugt på mange penge på borgen og på befolkningen. Desuden kunne mange af tingene, meget af hans arbejde, godt laves fra Doomsville. Det havde han i hvert fald overbevist sig selv om. Han ville så langt hellere bo og opholde sig her...
I den velkendte by. Byen han altid havde boet i, byen han kendte og hvor der var flere der kendte ham.
Dr. Trott havde også opfordret ham til det. At bruge lidt mere tid de steder, hvor han følte sig tilpas. Få gang i hverdagen igen, se om tingene ikke blev bedre, før han vendte det hele ryggen. For som han sagde...Hvor ærgerligt ville det ikke være at fortryde det hele bagefter?
Dr. Trott havde også fået ham til at indse at tingene ikke behøvede være så firkantede. Var han måske ikke en hersker? Så kunne han også bøje tingene lidt. Som f.eks. tage noget at sit arbejde med til Doomsville. Der fandtes jo brevduer.

Han trak sin varme kappe tættere om sig, da et vindpust kom ham i møde. Støvlerne, de sorte bukser og den mørke kappe. Sværdet der hang ved hans side og den kolde vind der gjorde hans næse og kinder rødlige. For ikke at nævne, det blæste hans hår op så det strittede til alle sider!
Det var efterår. Folk gik og skuttede sig omkring ham eller nøs af forkølelser. Hans blik gled over nogle af butikkerne. Her i den fine del af byen var butikkerne mest for de rige. Det var tydeligt, både i forhold til hvad de solgte og hvor store butikkerne var.
Han stoppede op foran en snedker og overvejede om han burde spørge ind til nogle møbler...Men besluttede sig så for at gå videre. Måske ville han gå ned til den mere fattige del af byen? Han havde været der et par gange allerede, for at lære de nye gyder og små gader at kende. De var opstået efter man måtte bygge nye bygninger siden jordskælvet for snart et år siden.
Det var rart at være i Doomsville. Men han manglede noget at foretage sig. Nok sagde doktoren der var godt med lidt ro på...Men alt det ro gjorde ham skør.
Og dog var det godt at komme væk. De samtaler de havde...Han gøs svagt. Han brød sig ikke om dem. De var for nærgående, for dybdeborende!
Han satte farten op for at fjerne tankerne fra det.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Tors 20 okt - 15:38

Påklædning: Her!


" You're way to slow! " - " Moron.. " lød det i en latter fra den lille halvdæmon, der susede ind mellem en flok mennsker - eller hvilken slags væsner de nu var. Kun for at skære vejen af for den bager der ellers havde jagtet fra sin butik længere nede af gaden. En bager der tydeligvis ikke var i form nok til at holde trit med Razors overnaturlige tempo. Han skævede sig kort over skulderen, før han fortsatte ned af gaden på de bare fødder - som længdes efter at blive pakket ned i et par varme sokker - eller støvler for den sags skyld. Han holdt et brød under armen, som han glædede sig til at sætte tænderne i. Brød var ikke noget han havde kunne lide at spise - før Reign havde præsenteret ham for noget for alt for længe siden. Han savnede den idiot. Men han holdt sig i sin skal - blev væk fra hans hytte - selvom det at tage der hen var en fristelse uden lige. Firewood havde han dog ikke kunne holde sig fra. Hvilket han slet ikke fortrød - Tatia boede der, og han kendte det område ret godt, så han vidste præcis hvor han skulle gå hen når han manglede nyt tøj eller et måltid. Om det så var for at 'låne' fra folk der ikke var hjemme - eller fordi han kendte de rigtige kneb til at få fingrende i hvad han ville have selvom folk var til stede.

Han sænkede farten lidt da han var sikker på at bageren ikke længere fulgte efter ham. Men lod så blikket glide rundt, han rynkede kort panden lidt - da duften af det lækre brød blev overmandet af en anden velkendt duft - men en meget malplaceret en. Hans blev strejfede rundt i mængden for at finde ud af om det var hans næse der spillede ham et pus - eller om manden rent faktisk var til stede i denne del af landet. Det ville undre ham begge dele. Eftersom første forsøg på undersøgelse af omgivelserne ikke gik som forventet, smuttede han videre mens han tog en bid af brøddet. Der gik dog ikke længe før hans blik opfangede kilden bag den duft han havde opfanget for kort tid siden. Et lille lusket smil fandt sin vej hen over hans læber. Dog blev han skubbet ud af sin første plan, ved lyden af bagerens stemme der rungede gennem hans hoved. Han så sig kort tilbage, men var så bare hurtigt afsted igen - denne gang med retning mod den fine herre Sean. Han snoede sig før nogen kunne forhindre ham i det, sig ind under mandens kappe med et lille grin. Godt nok var Razor ikke den største person i verden, men pladsen under kappen var alligvel træng og ikke just det bedste gemme sted. Men det var nu også mest fordi han godt vidste at han sagtens ville kunne slippe væk fra bageren hvis han blev opdaget - men Sean kunne jo udad til godt virke som en, en simpelt bager ikke ville begynde at diskutere med.
" Pretend I'm not here " Sagde han så hurtigt, med blikket rettet mod mandens ansigt fra sit 'gemmested'

I Razors verden var Sean egentlig - bare Sean. Hersker eller ej, det havde for Razor ikke rigtig nogen betydning. Selvfølgelig satte han måske et eller andet sted lidt pris på hvad den mand havde tilbudt og givet Razor gennem den tid de havde kendt hinanden. Men det var ikke det der i sidste ende havde fanget knægtens opmærksomhed. Der var så meget andet mystisk ved Sean som Razor havde lyst til at vide mere om. Også selvom hans forsøg på det, ikke ligefrem havde været specielt vellykket. Der var ikke så meget at gøre ved det, og han havde ikke tænkt sig at snage mere end højst nødvendigt - heller ikke selvom de reaktioner han havde fået ud af det indtil nu, havde været helt igennem fantastiske. Men lige nu var der andre spørgsmål der boblede frem i Razor - som haan dog ikke havde tænkt sig at spørge om endnu.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Søn 23 okt - 13:26

Han havde gået i sin egen verden, da noget højst mærkværdigt skete. Han nåede at genkende Razor, inden han kom for tæt på. Men han var ikke sikker på om han skulle hilse eller ej. Ikke fordi han havde været unødvendigt uvenlig over for ham sidst, men fordi Razor lignede en med et mål. Et mål, fandt han hurtigt ud af, som faktisk var Sean. Hans ene arm gled lidt til siden, da Razor uden mindste tegn på tøven gemte sig ind under hans varme, mørke kappe. Hans blik gled opefter for at finde kilden til Razors underlige opførsel. For nok var fyren sær i sig selv, men han havde dog ikke gemt sig i hans kappe uden grund før.
Han fik da også snart øje på kilden: Den buttede mand, der var støvet ind i mel og som pruste, rød i hovedet og irriteret.
Sean trak vejret dybt. Han prøvede at holde de negative tanker fra døren: Tanker som at den eneste grund til nogen ville tage kontakt til ham, var så han kunne betale deres brød for dem. Det var ikke hjælp, men udnyttelse.
Han tvang tankerne væk og rettede sig lidt, selv om det var tydeligt at se der stod en skikkelse mere under hans kappe. Han prøvede dog at lade som om det var helt normalt at mindre fyre gemte sig der med et ny-stjålet brød - som det selvfølgeligt måtte være.
Bageren stoppede op foran dem og brugte et øjeblik på at få vejret. Sean stod tålmodigt og afventede mandens beskyldninger og lod som om han slet ikke kunne gætte sig til, hvorfor denne mand ville tage kontakt til ham.
Da manden endelig rettede sig op og skulle til at buldre frem med et eller andet, opdagede hans Seans finere tøj og positur. I et øjeblik virkede bageren ret så forvirret. Måske fordi han ikke forstod hvordan en simpel tyveknægt kunne være i selskab med så rig en fyr. Sean rømmede sig svagt, et tegn til bageren om enten at sige noget eller gå sin vej.
Bageren puffede noget af melet af sit tøj, så det stod om ham i en støvsky.
"Øhm...Herre! Der...Der er en tyveknægt under Deres fine kappe!" bemærkede han og pegede på den del af Seans kappe der stak underligt ud. Sean end ikke kiggede, men foldede sine hænder foran sig, afventende.
"...Og...Og han har stjålet et af mine brød!" afsluttede bageren, usikker grundet Seans dybe ro og tålmodighed i denne situation. I et øjeblik var der stille mellem dem, før Sean let slog ud med den ene arm.
"Var det alt?"
Bageren virkede paf, men begyndte så at blive mere vred.
"Hører De ikke?! Han har stjålet mit brød! Det er tyveri! Har hugger vi hænderne af..."
"Det er jo blot en kompliment til deres bagværk, er det ikke?"
Bageren tav, overrasket og forvirret nok engang.
"Folk er villige til at stjæle af dit brød, for at smage det! Det er da noget af en kompliment" Sean fiskede en mønt frem fra en eller anden lomme. Dem havde han mange af, af en gammel vane som simpel tyveknægt.
"Her. For dit besvær. Skynd dig tilbage til din butik, før der sker flere tyverier" bemærkede han sigende. Alt det venlige i hans stemme var pludselig blevet skiftet ud med noget kort. Bageren tog imod mønten, bukkede for Sean og skyndte sig væk.
Da bageren var langt nok væk, trak Sean ud i sin kappe som tegn til Razor at der var fri bane. Hans blik gled ned over Razor et øjeblik, men han fandt sig selv uden ord at hilse ham med. Måske fordi de sidste gang havde skiltes på baggrund af nogle uvenlige ord mellem dem, og Sean var alt for stolt til åbenlyst at indrømme det.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Man 24 okt - 10:39

Hvad han helt præcis havde regnet med at Sean ville gøre - det vidste han ikke helt. Heldigvis var der ingen reaktion fra manden som ikke kunne bruges i denne situation. Razor havde for længst glemt at deres sidste møde - eller sidste ophold i hinandens selskab. Dårlig stemning og halv spydige kommentarer. Nah - det var skubbet ud af Razors verden for længe siden. Desuden virkede det heller ikke til at Sean havde så meget at sige efter det. Han dækkede over Razors tyvagtige røv. Ikke at Razor nogensinde selv ville indrømme at han faktisk havde stjålet det. Han havde taget en smagsprøve. Lige som Sean så fint konstaterede overfor bageren. Som åbenlyst ikke lyttede til det - men det var en anden side af sagen. Han ende jo med at forsvinde væk alligevel, så var det lidt lige gyldigt hvad der ellers lå i det.

Han snoede sig ud fra under mandens kappe da der blev lukket op - eller hvad man skulle kalde det. Hans blik fandt med det samme Seans ansigt, og han lod hovedet glide lidt på skrå. Et øjeblik, for en gangs skyld uden egentlig ord at have at sige. Men det var selvfølgelig bare et spørgsmål om sekunder før det ikke længere var en realitet. Hvis Sean kendte Razor, var det et øjeblik i stilhed han skulle nyde inden det var forbi.
" You're kinda right though, tasting bread shouldn't be punished. Not even when it taste exactly how you imagine. Soooft and waarm, and... mmm - just amazing. " Sagde han så bare lidt med et lille grin, før han tog endnu en bid af brødet.
" I would thank you - but as you may already know, thats not really something I do often. And often isn't today either. What in the world are you doing here anyway? " Spurgte han så og lod hovedet glide på skrå til modsatte side end det allerede havde været.
" You don't seem like the vacation type of man. Are you on a vacation? Noo.. are you? " Han rynkede panden, og så tænksomt på Sean et par sekunder - før han så bare skyndte sig at fortsætte. " Åh wait! Don't answer that.. You have come to the conclusion. You need Doomsville to become whole! Amazing! Finally - Dragons Peak is to far away anyway. Glad you're here. Kinda miss that old butt of yours. " Sagde han så, dog tydeligt drillende. Razors humør pt var en rutsjebane. Men Sean havde vidst fanget ham i et heldigt øjeblik. Det kunne dog vende på en sølvmønt inden man fik set sig om.

" But.. Wait. Why are you here? I know you like Doomsville, but.. You think the fancy pants Sakref would like you to take over? I've never met the guy, but.. Nevermind. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret med den hånd han ikke havde et greb om brødet med. " I talk to much - speak up! I need to know. How long are you staying. Did you fly? all the way? I bet you did.." Sagde han så bare lidt med et lille smil om læberne. Han nippede lidt til brødet igen. Han holdt endelig mund. Egentlig betød grunden til at Sean var her ikke så meget - det der betød noget, var i sidste ende at Razor faktisk mente da han sagde at han var glad for at han var her. Det kom også lidt bag på halvdæmonen selv - men det var nu meget rart. Ikke fordi han som sådan havde savnet manden. Men det gjorde ikke at et gensyn ikke var glædeligt. Han betød jo trods alt noget for Razor. Hvad og hvor meget det så end var - men et eller andet var der da. Han vippede kort lidt frem og tilbage på fødderne, mest fordi kulden tog over hvis han stod stille for længe, og blodet ikke arbejde hurtigt rundt.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Ons 26 okt - 11:41

Stilheden faldt Sean mere eller mindre akavet. Især fordi det var Razor, fyren der altid snakkede. Snakkede om alt, snakkede om intet og stillede spørgsmål til alt. Før eller siden, endda så mange spørgsmål at Sean kunne finde det ubehageligt.
Hans blik gled over til ryggen af bageren, der til sidst helt forsvandt. Uden yderligere distraheringer så han tilbage på Razor, der heldigvis endelig besluttede sig for at sige noget.
Midt i alt Razors snak kunne han ikke stoppe sig selv fra at smile lidt. Ikke meget, men det var der. En lille trækning i den ene side af mundvigen, der vidnede om verdens mindste, omend endelig ægte smil. Selv om han havde svært ved...Alt...I øjeblikket, var der kommet noget vant over Razors selskab.
"Folk foretrækker at få en tak for deres arbejde. Ofte i form af penge" bemærkede han, selv om det var som at hælde vand på en gås: Det ville glide af, uden at efterlade sig mærke. Ikke at det betød noget for ham, han havde selv brugt så meget tid med at stjæle. Og kendte mange der gjorde det.

Nogle af Razors ord overraskede ham dog alligevel. Han havde altid haft en ide om at Razor snakkede løs, spurgte, men sjældent rigtig forstod sammenhængen. Og pludselig snakkede han om en ting, som Sean mere end nogensinde havde indset. Doomsville var hans hjem og måske var det kun her, han følte sig hel.
Var det så tydeligt?
Hans blik hævede sig og gled rundt på den velkendte bygninger omkring ham. På den anden side af vejen gik Hr. og Fru. Longville, et rigt ægtepar der ofte holdt nogle fine, små middage. Som han fik øje på dem, fik de øje på dem og en svag hilsen i form at af et svagt nik blev delt.
Her kendte han folk. Og de kendte ham. Mange af dem, i hvert fald.
Mere end nogensinde følte han for at vende DP ryggen og vende hjem igen. Men hjem vil hvad? Hvad skulle han lave her? Leve et helt almindeligt liv? Utænkeligt!
Han fik endelig lov til at svare, selv om han endnu ikke var sikker på hvad der skulle svares.
Han så hen på Razor igen med den samme, svage antydning af et smil.
"Jeg tror...Jeg holder lidt fri" Var han virkelig glad for han var her? Han vidste det ikke. Måske sagde Razor det bare...Selv om Razor ikke virkede som den åbenlyse, snyde-type. Han samlede kappen om sig igen. Hans smil virkede til at vokse en anelse.
"Byen er dejlig, er den ikke også?"
Han kunne ikke indrømme det direkte.
"Jeg overvejer at blive her for evigt..." hans blik gled op af bjerget, op til toppen, hvor Sakref boede.
"...Da mange af mine pligter sagtens kan laves her. Meget af det er jo papirarbejde. Desuden har Sakref brug for nogen til at udfordre ham...Vi kan ikke have han begynder at kede sig, vel? Nu må vi se. Jeg har ikke besluttet mig endnu"
Der lå antydningen af mange tanker i hans ord. Som om han selv nu var fordybet i tanker, i muligheder og valg. Selv da han så tilbage på Razor igen, lå det stadig i hans øjne. Måske så Razor mere end først antaget. Var det godt eller skidt?
"I et øjeblik havde jeg glemt du holdt til i byen. Sikke en behagelig overraskelse..." det var nemmere at sige det i en høflighed, end direkte. At Sean også var glad for at se ham her. Og måske endnu mere, at Razor stadig gav have kontakt.
"Skal vi følges lidt, mens du spiser dig brød?" foreslog han tøvende.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Tors 27 okt - 14:10

" Hm.. Yea! Maybe! " Sagde han så bare kort og rynkede kort panden en smule, før han så bare kort træk lidt på skuldrende. " But you know! Its silly to expect that everybody is running around with money enough to pay for something that people should just be happy that others want to try - eat, enjoy.. Actually " Sagde han så bare lidt. Det virkede faktisk helt igennem logisk. Hvorfor betale penge for noget man alle havde brug for? Bageren bagte forhåbentlig brød fordi han synes om det. Men så igen, mange havde jo deres job - netop fordi de havde brug for pengene - og ikke af så mange andre grunde. Man var vel kun heldig hvis man egentlig elskede sit job.
Razor savnede det lidt, et job altså. Han havde så forfærdelig meget tid han skulle få til at gå med alt og ingenting - og det skete efterhånden at han faktisk løb lidt tør for ting at bruge sine dage på. Penge kunne han vel i sidste ende alligevel snart godt få brug for - godt nok havde han stadig nogle tilbage fra den mindre formue det var blevet efterladt i huset efter han havde slået familien ihjel, men de holdt jo ikke evigt. - Heller ikke selvom man var dårlig til at bruge penge. Især ikke når man var så dårlig til at bruge penge - at når man endelig brugte dem, betalte man alt til over pris fordi man ingen anelse havde om hvad tingene burde og ikke burde koste. Lidt naiv var Razor vel trods alt. Hvis end ikke meget.

" Ooooh.. but - working isn't off work, you know that right? " Sagde han så lidt og rettede blikket mod Seans ansigt, kun for at sende ham et lidt skeptisk udtryk. " I mean taking a break from work? Just to work? Thats a little bit silly. " Han rystede kort lidt på hovedet, før han så kort trissede en rundte omkring Sean. " You should totally just knock that monsterous pixie down from the throne and rule Doomsville instead. Spice it up a bit around here. " Sagde han så lidt før han så bare gumlede lidt mere brød i sig.
Han skævede kort lidt rundt. Men kunne så kort ikke helt lade være med at grine lidt. " Oh.. And here I am, wandering around in the believe of you only coming here to visit me.. Oh well... Surprice! I'm here! " Sagde han så bare med et lille grin, og en rysten på hovedet. Det var underligt at Sean var her - men i sidste ende var det sikkert mere normalt for ham at være her end for Razor selv, manden var nær otte hundrede år gammel - hvad mere kunne man forvente. Han kendte sikkert alle små dele af denne verden ud og ind, bedre end sin bukselomme. Hvis altså der var lommer i hans bukser. Ærgerligt hvis der ikke var, det var så praktisk.

Han rettede blikket tilbage mod Sean og lod hovedet glide en lille smule på skrå. " Does your pants have any pockets? " Spurgte han så lidt. Som om at Sean havde hørt den tankestrøm der netop havde kørt gennem hovedet på den lille halvdæmon.
" Where are you headed? Can I come? I'm bored to death at the moment, at as far as I know - your company dosen't suck. Besides, Its kinda nice to see a face without anger or disappointment written all over.. " Sagde han så lidt og rynkede kort panden lidt. Selvom han faktisk elskede når folk var lidt i et moody stadie - så var det nu meget rart faktisk at se andet end det. Ikke at det var hvad alle andre viste - men de havde en tendens til det. Om det var fordi Razor var ved at blive sådan en der spredte dårlig stemning, eller fordi han var den dårlige stemning, det vidste han ikke helt. Men det kunne han vel også kun finde ud af på en måde. Måske. Lige meget hvad, så ville det at tilbringe lidt tid med Sean vel ikke gøre noget. Han havde trods alt ikke set manden længe.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Fre 28 okt - 11:04

"Verdenen kører rundt på penge. Folk kan ikke leve uden penge. Jeg er sikker på flertallet godt vil give af et godt hjerte, men de kan ikke, for så mangler de selv" bemærkede han. Han vidste Razor altid ville rationalisere sig ud af det, men det var alligevel sjovt at vende emnet. Som i...Gamle dage. Inden han blev så pokkers negativ omkring alt i sit liv.
Hans blik gled over til Razor, for et øjeblik en smule forvirret over den ferie-snak der var. Jamen han lavede jo ikke arbejde? Måske...Ah, måske havde han bare misforstået ham! Ja, det skete jo ofte. At man misforstod.
"Jeg arbejder ikke. Jeg snakker om jeg KAN arbejde her, hvis jeg vil, så jeg kan flytte tilbage til byen. Men det er ikke lige nu" bemærkede han. Han havde intet arbejde lige nu og han følte sig rastløs på grund af det. Ja, han ville arbejde på at sætte huset i stand igen, finde en ny butler. Hvor skulle han gøre det? Sætte et opslag op? Måske.
"Og desuden havde planen til at starte med, været at overtage Doomsville. Men nogle gange går tingene bare ikke som man vil have dem" tilføjede ham med et svagt smil. Hans blik gled op af bjerget, op mod Sakrefs slot, igen. Nah...En drøm. En tanke. Ville han overhoved orke at være hersker af Doomsville, når han ikke orkede det over Dragons Peak?
Et eller andet sted, ja. Mente han.

Han kiggede tilbage, da Razor snakkede om bukselommer. Ikke at han forstod sammenhængen, men uden tvivl var Razors tanker sikkert gået i deres egen retning.
"Jeg har altid lommer" svarede han blot.
"Jeg tænkte på at tjekke byen, se om alt er som da jeg forlod byen sidst...Hvad det uden tvivl ikke er. Men der er sikkert kedeligt for dig...Jeg havde også overvejet at finde nogle nye møbler til mit hus, her i byen" han trak let på skuldrene. Når det kom til stykket, havde han ikke mange, spændende planer. Ingen henrettelser eller oprør denne gang!
"Oh! Nu ved jeg det. Vil du med ned i kloakken og se hovedkvarteret for tyveklanen? The Shadow clan?" foreslog han så, mens en svag iver sneg sig ind i hans stemme. Hans gamle klan! Ja, det kunne være godt at se den!

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Søn 30 okt - 17:04

Razor forstod ikke penge, og han havde ikke tænkt sig at sætte sig ind i dem. Havde han brug for dem - skaffede han dem, havde han ikke - well. Så kunne de vel ikke være mere ligegyldige? Det var jo ikke fordi han havde et hus der skulle betales for eller behov som hvis penge spillede en vigtig rolle i. Mad og tøj skaffede han for det meste på andre måder end at betale for det. Så han valgte ikke at udbyde sine inderste at tanker omkring det emner. Det ville i sidste ende kun være lige så ligegyldig viden som så mange andre ting han kunne få sagt. Sean var en mand han kunne forestille så penge som noget mere vigtigt end han selv. Men måske ikke lige så meget som Reign, Reign tænkte alt for meget på penge - det var en bekymring for ham. Det var nu alligevel sjovt hvor forskelligt folk så på det. Men hvad var Seans syn på det i virkeligheden?
" Pfft! Minor detail Sean.. Working or not, the fact that you're considering working while being of work.. ah ah! Thats baaaad, real bad. " Sagde han så bare med et lille grin. Det var ikke fordi man behøvede ligge dybere tanker i det Razor han sagde, han havde trods alt ikke så ofte hverken hjerne eller hjerte med i sine ord - det skete da at der faktisk var noget i hans ord, men største delen af tiden var det bare ord. Indskydelser der kom til liv af årsager som et manglende filter. " Wait what? You're actually considering moving back here? " Spurgte han så, det den egentlige sætning der havde forladt mandens mund, gik op for Razor. " Things could go the way you wanted them to. You can still do it. Unless ofcourse Sakref is to much of a mouthful for you? How big of a threat can he possibly be? " Razor rynkede kort næsen lidt før han så bare rettede sig lidt op. Nej han synes da egentlig bare at Sean skulle se at få det gjort. Han var vel stærk nok - både fysisk og mentalt, klog nok? Selvfølgelig. Peptalks kunne Razor meget hurtigt få en præmie i at levere - dette var kun en smagsprøve, men også fordi Sean sikkert ikke lige var typen der havde brug for en peptalk fra en undermåler som Razor - men han havde da for det meste ret. Især når det galt åbenlyse ting som... Yea - hvis man kæmpede nok for det, skulle man vel nok få bid til sidst.

" Do you have stuff in your pockets? If so, what are you hiding down there - you can't look! I wanna know how well you know this city.. " Sagde han så med et lille smil om læberne. Fordi det om Sean vidste hvad der var placeret i hans lommer var kilden til at vide alt omkring denne by. Det var sådan lidt en gennemsigtig teori men det virkede for Razor. - Og spurgte han andre ville det helt sikkert også virke for dem.
" No! Not boring, not boring at all - at least not if thats the place we're going. You know - I might seem easily bored, but in reality - I'm just.. " Han holdt en pause et par sekunder, før han kort kneb øjnene lidt sammen. " Okay maybe that's true - I am pretty easily bored, but as far as I know - you're not that boring spending time with. Just do you, I can totally keep my mind entertained if things get to cozy " Sagde han så bare lidt, før han rystede lidt på hovedet - en rysten som hurtigt blev til en nikken i stedet for.
" I wanna go - yes! I didn't actually know that was a thing.. " Sagde han så bare lidt. Mange ting vidste han, men han var stadig Razor - så hvis det havde været noget han havde fået fortalt ting omkring, så var de forsvundet fra hans hukommelse for længe siden, ærgerligt nok. For det lød faktisk slet ikke helt uspændende. Han havde sikkert hørt noget, førhen - da han arbejdede med sådanne informationer - men nej, det var væk. Det havde dengang heller ikke være informationer han holdt i sit hoved, det var mere de opgaver han fik - som at slå ihjel. Det var trods alt meget sjovere.
" SO! Which way! " Han holdt blikket mod Seans ansigt, ventende før han spiste lidt mere af det brød han nær havde glemt han egentlig stadig stod med mellem hænderne.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Man 7 nov - 13:57

Kende byen som sine egne lommer? Han huskede nu ikke at han havde sagt noget om det. Det ville være en usand konstatering, såsom han ikke havde boet i byen i næsten et år og at det netop var på den tid, der blev bygget op igen efter jordskælvet. Selvfølgelig kunne han også sige noget angående Sakref og byen. Men hvordan forklarede man noget kompliceret, på en simpel måde? De havde opgivet Doomsville for et mål, der lå mere for. Men når det kom til sandheden, var han nok mere for Doomsville. Altid. Men styre den? Ville det ikke tage gnisten? Han var ikke sikker. Måske foretrak han faktisk blot at have målet, frem for at have opnået målet?
Han mærkede sit hjerte slå hurtigere ved tanken. Tanken om igen at have et mål. Han havde overtaget et by. Hvad skulle stoppe ham i at lege med tanken, om at tage den næste? Sakref var en spøjs fyr og nok en af de få, der kunne få det til at gyse ned langs Seans ryg. Ikke fordi han var skræmmende, men fordi han respektede manden. For han intelligens og tendens til at arbejde i skyggerne, præcis som Sean selv. Man vidste aldrig hvor man havde Sakref. Hvad kunne være sjovere? Han ville aldrig stole på noget som helst omkring Sakref. Et svagt smil gled over Sean.

Han var i godt humør nu.
"Mine lommer? Mine lommer indeholder penge. Penge og fnulder, som altid dukker op, uanset hvor mange gange man prøver at fjerne det" bemærkede han, som om det var det mest forudsigelige i verdenen. Han foretrak orden. Hans lommer indeholdte aldrig en masse lort eller skidt, hvordan kunne han så stikke hånden ned og hurtigt finde det han skulle bruge? Hvordan kunne han finde det, han skulle bruge, hvis der lå en masse ubrugeligt? Nej. Han havde sjældent meget i lommerne. Medmindre han havde været på tyveri-togt. Oh...Det var længe siden.
Han rettede sig lidt og lod blikket glide frem og tilbage på gaden, før han med en arm gjorde tegn til at de skulle gå den vej. Han satte sig i bevægelse.
"Kloakkerne bliver det så. Resten kan jeg altid ordne senere" bemærkede han sigende, da Razor havde virket ret ligeglad med hvilken agenda der var på skemaet. Men han ville ikke tage Razor med ud på noget så ordinært. Det VILLE kede ham, foruden han sikkert havde en masse ideer og tanker, der alt i alt sikkert kunne ødelægge et godt køb.
"Og hvad får du tiden til at gå med, her i Doomsville?" spurgte han, for samtalens skyld, selv om han ikke tvivlede på Razor nok skulle kaste en masse bolde af samtaleemner på bordet inden længe.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Fre 11 nov - 20:24

" You sir - is a very odd man. But, lucky for you - I kinda like odd. So I guess dust bunnies in your pockets is acceptable. " Sagde han så bare med et lille grin, før han kort rystede lidt på hovedet. Hvis det bare var sådanne ting og penge Sean skulle holde styr på i sine lommer - så var det nok ikke så kompliceret. Om det var helt på samme niveau som at kende en hel by? Det var han pludselig lidt i tvivl om. Sikkert ikke, men det var også lige meget. Det var slet ikke det der var planen. Om Sean kendte byen fuldt ud eller ej, han virkede ikke til ikke at kende vejen de skulle.

" Mmmhmm! Lovely place! " Sagde han, en smule ironisk. Ikke just stedet man synes mest om med en følsom næse - men så på den anden side, det kunne være værre. Han regnede ikke med at Sean slæbte ham direkte til kernen af folks eskrementer. " Sooo why exactly is it that they're located down in the sewers? I mean - I understand that it's dark, and cool and stuff - but it's also kinda stinky and not very nice.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin, før han kort rodede sig lidt i håret. Han holdt dog blikket mod Sean et øjeblik. Han skævede så bare rundt, og gumlede på en stump brød mere. Han smuttede selvfølgelig med da Sean begyndte at - holdt brødet så han var sikker på det ikke smuttede nogle steder - det var hans fangst, og han var stadig sulten på trods af efterhånden at være nået godt gennem halvdelen af det.

" I don't actually do anything - I just wander around, waiting.. " Sagde han så bare lidt. Det var i princippet sandt nok. Ligeså meget som han gerne ville ud og lave en fandtes masse sjov, ligeså ville han gerne være sammen med Reign - og muligheden for det ville kun komme hvis han holdt sig i området - og ikke kun var rundt for at slå ihjel. Han havde efterhånden været lidt for tæt på at blive fanget i det på det seneste fordi det var i samme område hele tiden. Så at holde en smule lav profil og bare eksistere, leve lidt på brød og vand - ikke just fordi det var voldsomt fedt, men det var bedre end at være tvunget væk - uden for rækkevidde af det menneske han hele tiden gik og længdes efter at se.

" I caught a dove yesterday - that was fun, normally they slip right through my hands, but I actaully did it. Exciting huh? " Sagde han så bare, sarkastisk - ikke at der var løgn. Men det var lidt en anden oplevelse at fortælle end hvad han ellers kunne have kommet op med. Han havde trådt alt mødt Sean i et massemord på en familie - hvilket var noget mere spændende end at fange en due.
" Do you own a house here? Or do you just crash with random people - 'cause thats fun, I do it all the time. Some are more happy than others. But ofcourse those who disagree with my offer - just... gets a place at the table for dinner.. Mostly. " Sagde han så lidt og rynkede kort panden lidt. Dog fik han hurtigt et smil frem over læberne. " But sometimes people are nice, and they offer cake and drinks and then they ask you to leave - but ofcourse you don't do that, why would you? Thats just stupid when you just got there. I got this really funny cake ones. I slept for days, and woke up on the street. I still wonder - did he drug me? " Han lod hovedet glide lidt på skrå, men selvfølgelig med et lille smil gemt ved læberne. Razor kunne fortælle en uendelig masse ting omkring alle de steder han havde boet - om Sean egentlig ville høre dem eller ej.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Tors 17 nov - 17:08

Alt havde en anden betydning, her i Doomsville. Et sted han faktisk interesserede sig for! Han havde meget at indhente. Folk at samle informationer ind omkring igen, butikker og gyder der skulle gås efter. Han måtte få en fornemmelse af om hele byen allerede havde glemt ham eller om han stadig var en husket og måske ligefrem respekteret skikkelse i byen? Hvor meget kunne der også lige ske på et år?
Da Razor nævnte kloakkerne, gled et forventningens smil over hans læber. Det var længe siden han havde smilet sådan og det føltes helt underligt - som en revne, der opstod i hårdt kalk. Han havde elsket at arbejde med sin gamle klan og han ville intet hellere end blive indviet i dens aktiviteter igen. Selvfølgelig som en mand, der gav ordre. Men han havde slet ikke set eller kunne komme i kontakt med Xander...Det var meget underligt. Vidste han ikke bedre, lignede det at drengen slet ikke havde været hjemme i huset, i længere tid.
"Klanen er hjemsted for tyveknægte eller folk der gerne vil være det. Endda...for en lille gruppe lejemordere. Det bedste sted, hvor ingen tænker på at kigge, er under jorden. I mørket. Der er masser af plads og mulighed for at komme rundt i hele byen. Ikke at de slet ikke ejer bygninger heroppe i byen - for det gør de. I det mindste dengang jeg stod for det hele. De har også et gemmested ude i skoven, fra da vi slog en mindre tyveklan ihjel. The Shadow Clan er den største klan i byen og alle mindre tyveknægte eller klaner bør komme til os. Slå en handel af. I det mindste...Sådan var tingene engang" Det irriterede ham, at han ikke vidste hvordan det var nu. Han blev mere ivrig for at opsøge dem og gik det hurtigere.
"Det er et forunderligt sted. Der har boet nogen i kloakkerne i lang tid. Der er varme og rum...Bare vent til du ser det! Man kommer næsten til at ignorere stanken! Den er ikke så slem inde i hovedkvarteret" lovede han.

"oh, en due? Slog du den ihjel?" spurgte han roligt. Det faldt ham kun naturligt, hvis det var det, der var sket. Måske havde han bidt hovedet af den? Tanken underholdte ham en smule, før det gik op for ham om der måske fandtes noget liv, som Razor ville lade være?
Hvad angik resten af småsnakken, fandt han det forfriskende. Han ønskede at blive ajour med byen igen, så måske kunne Razor fortælle ham en ting eller to om nogle steder eller folk. Selv om en kage-lavende familie nu ikke havde meget af sig.
"Aha. Sker der andre spændende ting i byen? Eller er sket?" spurgte han prøvende.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Fre 18 nov - 12:23

Razor lyttede til hvad Sean fortalte, og ærlig talt - så gav det manden sagde faktisk mening i hovedet på den lille halv dæmon. Og det fik af en eller anden grund kloakkerne til at lyde en smule mere spændende end de som sådan selv kunne reklamere med.
" Well then! I guess I'm looking forward to see.. That, magical kingdom of criminals down in the not so smelly sewers.. " Sagde han så bare med et lille grin. Det kunne måske undre nogle at Razor ikke før havde været dernede, han var vel i princippet lige typen til det. Men nej, han holdt sig mere oppe hvor han vidste at der var underholdning, der var rigeligt til at han ikke behøvede søge under jorden for at finde det. Men hvem vidste? Det kunne være at efter denne tur - at det var et muligt sted at snuse omkring.

" No ofcourse not! I just admire their ability to fly. Which it wouldn't be able to do if I killed it you know? " Sagde han så bare lidt og rystede kort lidt på hovedet. Razor kunne slå ihjel uden tanke omkring det hele tiden, alle væsner der havde et hjerte slag eller en eksistens der gjorde dem bare en smule levende. Men dyr var vel egentlig noget af det han slog mindst ihjel. Typisk var det for mad, det var sjældent bare for sjov. Selvom at kedsomheden selvfølgelig nogle gange kunne trække ham ud på sådan et spor.
" Things? what kind of things? Things happen all the time. " Sagde han så lidt mens han nikkede. Hvad der helt præcis blev søgt efter at svar på det spørgsmål vidste han ikke. Han kunne i princippet plapre for evigt om alt og ingenting der skete her omkring. Det var ikke fordi Razor havde den store insider viden omkring alting, men han vidste alligevel en del.
" I don't know actually probably alot of things. I don't think - or maybe. Assorian did mention something.. Hmm.. No. Nothing weird and crazy is happening. " Han rynkede kort panden lidt, men rettede så bare blikket lidt frem for sig.

" I'm not really up to date with everything thats going on. I know a cow a baby, and ummhg.. some psyko burn a building down in Firewood Village. Its starting to get cold. Which means winter is coming. Awful, but cool. I kinda like snow actually. Do you? " spurgte han så og rettede blikket lidt mod Seans ansigt, han lod sit hoved glide en smule på skrå - og som sædvanligt havde han et smil om læberne.
" Oh wait! There was a ghoul attack.. do you know how to kill a ghoul? 'cause I don't, and I really want to know how. Because if they're starting to appear more often in the city. I wanna be able to kill them, before they kill those I don't to them to kill.. If that makes any sense. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret. Forhåbentlig gav det mening.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Fre 18 nov - 14:27

Sean drejede ned af nogle mindre veje, til de nåede nogle gyder. Hjemkendt - da denne del af byen ikke havde været ødelagt af jordskælvet - fandt han et kloakdæksel, som han bukkede sig ned og tog fat i. Med en kortvarig kraftanstrengelse trak han til og flyttede det tunge jerndæksel, kun for at røbe et sort hul, der truede med at opsluge en. En hæslig stank kom dernede fra et sted. Sean så op på Razor med et lille smil.
"Selvfølgelig...Resten af kloakken stinker jo. Hvem gider gå derned uden en rigtig god grund? Det er genialt" nævnte han, før han gjorde tegn til at Razor skulle kravle først, så han selv kunne skubbe jerndækslet over dem igen.

Hans øjenbryn gled lidt sammen.
"Assorian? Hm. Jah, han snakker nok om mange ting." Han trak på skuldrene. Han havde ikke snakket så meget med sin såkaldte 'bedste ven'. Faktisk så de aldrig rigtig hinanden, trods de havde været sammen til at overtage en by.
Han interesserede sig ikke så meget for Firewood, selv om det var en naboby til Doomsville. Langt mindre, men også en by der havde været ramt af det ene uheld efter det andet. Også selv om han i sin tid måske havde været skyld i, at en drage havde ødelagt halvdelen af byen...Stakkels by, egentlig.
Han så hen på Razor.
"Sne? Sne er hyggeligt nok" bemærkede han roligt.
"Ghoul?" Han så betænksomt frem for sig et øjeblik. Spændende...Ghouls så man ikke så mange af, får det krævede en vampyr og ikke mindst en vampyr, der vidste hvordan man gjorde. Måske var der alligevel noget, som var værd at undersøge nærmere?
"Ghouls er dumme væsner, der angriber alt og alle på deres herre ordre. Slå herren ihjel og du er garanteret Ghoulen dør. Hvis ikke...Hellige genstande og lysmagi dræber dem. Du kan selvfølgelig også bare brænde dem. Du kan forsinke dem, ved f.eks. at skære deres hoved eller lemmer af, men det dræber dem ikke" Han sendte Razor et lille smil. Det opsummerede stort set det Sean kendte til emnet, efter krigen mod necromanceren. Så længe siden det virkede nu!
Efter Razor var forsvundet ned i kloakken - medmindre han havde skiftet mening - fulgte Sean efter og trak dækslet til over dem.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Søn 20 nov - 11:00

" Maybe the sewers are actually a clever move.. " Han rynkede kort panden lidt. Især hvis man gerne ville være for sig selv, gemt væk og ikke få ubudne gæster. For som Sean sagde - ingen gad da gå ned i en stinkende kloak. Ikke medmindre man havde en god grund, eller kendte til den mere spændende del af den. Han bed fat i brødet så det ikke ville smutte nogle steder på vej ned. Han kravlede ned i hullet da Sean havde åbnet, kun for at blive bekræftet i sin teori - det stank, forfærdeligt. Lige på nippet til at være nok til at få øjnene til at løbe i vand.

" But how do you know where their master is? I mean.. sometimes they just attack you from all over the place. Even if they're no one else in sight. " Sagde han så lidt og rystede på hovedet. " Do you think they can act be own will? I mean, without orders from someone? " Spurgte han så lidt. Hvem skulle i sidste ende have beordret dem til at slå ihjel her i byen. Det var jo ikke fordi de havde stået i vejen for noget den aften, så hvorfor? Der var pludselig meget mere at tænke over ved det end han først have orket. Måske han bare skulle glemme det alligevel, og håbe på ikke at støde ind i nogen.
" Sacred objects? What's that? " Spurgte han så og lod hovedet glide på skrå. Sikkert endnu en information Razor havde fortrængt i sin tid. Det ville vel næsten være underligt hvis han ikke før i tiden var blevet informeret om det. Han var jo trods alt selv halv dæmon - og om sådanne genstande kunne have en effekt på Razor selv, det var der ingen der med sikkerhed vidste.

Razor lod blikket glide rundt i mørket. Men rettede så blikket mod Sean da han fulgte med ned. " So is this like your second home or something? Or do you just know all the people in that... clan? " Spurgte han så - men sænkede stemmen efter de første par ord, eftersom lyden hernede var helt anderledes end den havde været oppe i normale omstændigheder. Han kunne dog ikke helt lade være med at smile over det. " Elooo.. " sagde han så lidt og skævede rundt mens han lyttede til orden der forsvandt. Gentog nogle lyde et par gange - før han så bare grinte lidt.
" This is so cool..." mumlede han så bare lidt for sig selv, men besluttede sig så for at spise lidt mere af sit brød i stedet for at larme alt for meget. Det var vel måden at få Razor ti at holde kæft på - proppe mad i kæften på ham. Godt han selv kendte den teknik. Også selvom mad ikke ligefrem var hvad man havde lyst til hernede.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Søn 20 nov - 20:08

Ja, kloakkerne var et godt skjulested. Også selv om de havde været tæt på at blive opdaget under jordskælvet, hvor flere tunneller var brast sammen. Nogle håndværkere i byen havde hjulpet med at bygge dem op igen og generelt sørget for resten af kloakken fungerede, men Sean havde også selv trådt til med sine klanmedlemmer. En del manipulation og bedrag senere havde ingen forhåbentlig fået en snert af stedet at se. Mest fordi...Det ville være en pine hvis vagterne besluttede sig for at rydde kloakkerne en gang for alle. Rygterne var der jo, ingen havde bare set noget konkret.
Han lod tanker være tanker - han vidste jo ikke helt hvordan tingene stod til nu. Det var et stykke tid siden han havde hørt noget.
Han stod nu i de velkendte tunneller. Et par lyskrystaller stod langs væggene, dog med en del afstand mellem hinanden. Noget klanen havde sørget for i sin tid og ingen havde klaget over det. Vandet klukkede ved siden af dem og han vidste der var rotter hernede. Med en svag bevægelse gjorde han tegn til at Razor skulle følge ham. Han kendte kloakkerne godt og kunne aldrig fare vild.

Han lod hånden glide igennem det mørkebrune hår, der virkede helt sort, hernede i mørket. Stanken ignorerede han. Det ville være nemmere at se hvad de trådte på, hvis han havde haft en lyskrystal på sig. Men da han ikke havde haft brug for at besøge dem hernede i et stykke tid, havde han ingen på sig. Dumt...Han burde have overvejet det. Han overholdt ikke sine egne, gamle regler om udstyr. Et svagt smil gled over ham.
"Nej, ghouls er uden intelligens og egen vilje. De har en mester. Hvis de har virket intelligente, har det været en anden form for undeads...Er du da blevet angrebet?" spurgte han.
Lyden af deres skridt og samtale blev kastet tilbage mellem væggene. Sean drejede først til venstre, så til højre, i noget der uden tvivl var en lille labyrint. Selv hvis folk gik herned og fandt stedet, var det ikke sikkert de fandt ud igen. Ikke i gamle dage, i hvert fald. Han havde selv mødt et par personer hernede, der havde forvildet sig og ikke kunne finde hverken frem eller tilbage. Nye medlemmer blev altid rådgivet til at følge et ældre medlem - det var bedre end at efterlade mærker eller tegn, som andre kunne gætte sig, hvis mening de havde. Sean havde altid været meget påpasselig med den slags.
"Hellige genstande er...Genstande der kan bruges med hjælp af lysmagi eller som har fået læst en velsignelse af paladins eller præster af Elona'dal. Det modsatte af mørk magi. Lysmagi og hellige genstande gør ondt på de fleste af mørkets væsner" Dermed også Sean, men han så ingen grund til at skære det ud i pap. Også selv om Razor aldrig havde virket som en, der ønskede at skade ham.

"Klanen er...Jeg har været leder af den. i sin tid var den langt mindre og jeg deltog blot i den, hjalp den tidligere leder. Før eller siden forsvandt han, efterlod det hele til mig og jeg førte den til den størrelse og berømthed den har nu. Så skulle jeg pludselig overtage en by og sådan lidt, så jeg gav lederskabet til min ene søn, trods han er ung. Jeg rådgav selvfølgelig ved siden af. Nu kan jeg ikke få kontakt med ham og jeg er faktisk bekymret for hvordan klanen har det...Hvem ved, hvad vi går ind i?" bemærkede han. Ja, klanen var vel som hans andet hjem. Måske, lige nu, hans eneste rigtige hjem. Det havde taget tid at forklare Xander alle enkelthederne. Det var ikke bare at styre en stor klan. Sean havde altid haft sans for det, helt ned i detaljerne og han kom ofte i tanke om ting, han aldrig rigtig havde forklaret Xander. Så...Hvem vidste?
"Ah, her...Vi er der om lidt..." Han stoppede op ved en dør. Han bankede på den, men ingen reagerede. Sean havde forventet en reaktion. Hans øjenbryn gled lidt sammen, da han tog i døren og åbnede den. Det lille rum var tomt og tydeligvis havde der ikke været nogen et stykke tid.
"Det her er et dårligt tegn..." Han gik ind og lidt rundt i rummet. Rykkede lidt på bordet og stolene derinde. Rystede på hovedet, før han gik ud igen. Nej...Han brød sig ikke om dette. Dette var en forpost, der skulle hjælpe til at sikre, de forkerte ikke vadede ind i hovedkvarteret. Men her var...Ingen.
"Lad os gå videre" foreslog han så.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Man 21 nov - 8:44

Han fulgte med Sean da han begyndte at gå afsted. Razor regnede selvfølgelig med at Sean kendte vejen, det var trods alt ham der havde været her før. De ville hvert fald ikke komme det rigtige sted hen hvis det var Razor der skulle vise dem vej - for på trods af gode sanser, så var det ikke et kloak system han var mester til at snuse rundt i.
" Kind of.. Me and my.. " Han gik i stå et øjeblik, før han så bare træk en smule på skuldrende. " Friend.. Not long ago a small group of ghouls went after us. But what you're saying.. does that mean they were ordered to do it? Like, someone is out to get me? or him? or us? - Thats messed up. " Sagde han så bare og rynkede panden en smule. " They seems like the ghouls I met in The valley of dead a few month back. But they didn't attack. I don't know. It's weird. But then again, I'm not the kindest person around, maybe someone is having a problem with me? " Hvorfor det helt præcis skulle være tilfældet vidste han ikke, men det var vel muligt? - Det kunne selvfølgelig også være at Razor havde taget fejl af hvad det egentlig var for væsner der var kommet den aften. Men så alligevel ikke, for han havde mødt dem før - og kendte deres lugt. Og eftersom han stolede en del på hvad Sean havde at sige, så var det pludselig ikke bare at slå en ghoul ihjel. Medmindre det slet ikke var en ghoul - og at de så faktisk havde været nemmere at slå ihjel en som så.

" That sounds confusing.. " Mumlede han så bare lidt, før han rynkede panden en smule. " Does that mean that any object kan be a sacret one? I mean.. as long as it has the blessing? Curse? Or.. is there any particular objects that more often fits the sacret part? " Spurgte han så. En ting var at lys magi var dumt som et af mørkets væsner - men det betød jo ikke nødvendigvis at en ting der indeholdt den slags magi, skreg langt fra af det.

" Wauw - so you just threw him in the sewers. How nice! " Sagde Razor så bare. Måske en smule ironisk - men også kun lidt, for der var i sidste ende måske lidt mere til hvad han sagde en bare ord. Ikke at Razor på nogen måde dømte Sean, hvert fald ikke endnu. Han havde ikke helt nok grund til det - selvom de børn der gav et helt andet indtryk af manden. " Are you worried about the clan or your son? Or both? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Han fulgte selvfølgelig stadig bare med hvor hen de gik. Iagttog alt omkring sig på vejen - ikke fordi han havde planer om at han skulle herned igen sådan lige, og dermed have brug for at kende vejen. Mere fordi det et eller andet sted var spændende.

" Seems a bit empty.. " mumlede han så bare lidt, og rodede sig kort lidt i håret med den hånd han ikke holdt sit brød i. Dog tog han bare endnu en bid af brødet, ærgrede sig lidt over at det måske snart var slut med brød. Men han kunne selvfølgelig altid finde et eller andet at stoppe i hovedet, om ikke andet så var der da væsner over det hele som tit og ofte duftede helt igennem fristende.
Han luntede hen ved siden af Sean før han kort kneb øjnene lidt sammen. " Bad sign? How come? Maybe they're just out for lunch oooor taking a nap, or maybe out exploring the world? I mean - if it's some sort of creepy shadow clan, then they must do something else than sit around down here. Just once in a while.. " Sagde han så bare lidt med et træk på den ene skulder. Også selvom her virkede til at være uhyggeligt stille, og uhyggeligt tomt. Ikke som om at folk bare lige var ude kort - men sådan skulle vel være en gang imellem. Hvad årsagen var, var måske bare ikke helt hvad man håbede på.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Man 21 nov - 16:25

Oh jah...I alle hans egne, personlige problemer havde han faktisk glemt at Razor også havde et. At han havde hintet til det tidligere. Men han var ved at lære sine fejl - han kunne ikke hjælpe alle af med deres problemer og som det var, var der heller ingen der ønskede det af ham. Han skulle bare stå pænt og lytte, måske rådgive HVIS folk endelig spurgte ham om noget, men ellers ikke røre en finger. Sikke en kedelig og sær verden...At det var det folk foretrak. Måske med undtagelsen af Lori...Og dog, det kunne stadig gå galt. Ville uden tvivl gå galt. Han trak vejret dybt.
"Tja, jeg var der ikke, så jeg ved ikke om du så ghouls eller noget der blot ligner. Men ghouls er styret af nogen, så nogen må have kommanderet rundt med dem" bemærkede han blot. Ja, måske ville alt være langt nemmere hvis han lod folk - selv de folk han bekymrede sig om og virkelig ønskede at hjælpe - gå rundt med deres problemer selv. Han måtte distancere sig noget mere...Trods alt kom fra en klan, der beskæftigede sig med informationer og tyverier. Endda mord. Folk vidste vel nok de kunne spørge ham, hvis det endelig var.
Hvad angik de hellige genstande, var det både lige til og besværligt at besvare. Måske fordi Sean var en freak i forhold til detaljer og kunne bruge oceaner af tid på at studere relevante ting. Eller irrelevante. Så længe han lærte noget, der kunne bruges før eller siden...Og det kunne det meste.
"Det nemme svar er ja. Præsten eller paladins kan give velsignelser til genstande. Også til vand. Hellig vand er et af de mest udbredte besværligheder" han trak lidt på den ene skulder.
"Men når det kommer til stykket, vrimler det ikke med paladins. Faktisk tror jeg ikke, jeg har set en i flere år. Eller andre skikkelser med skadelig magi eller genstande. De er nok færre end man tror" Endelig var der genstande, der var...Hellige-hellige. Som i de var velsignet for mange år siden og gået i arv i en bestemt tro eller klan. Men de detaljer virkede ikke til at have relevans lige nu.
"Tegn kan også gøre det. Pentagrammer kan være forfærdelige" Han sendte Razor et svagt smil.

Han så lidt på Razor, før han trak på skuldrene.
"Hvis du mener den tidligere leder...Han forsvandt selv. Tro det eller ej, havde jeg intet med det at gøre. Ikke at jeg var ked af den pludselige forfremmelse" bemærkede han sigende. Også selv om han gerne ville tage æren, for at få manden til at forsvinde. Desværre stod man ikke bag alt, heller ikke hvis det var genialt.
Turen gik ned af tunnellen, der begyndte at blive højere, bredere. Vandet stoppede pludselig eller virkede til at fortsætte under tunnellen. I hvert fald gik de nu i en underjordisk tunnel uden det beskidte vand og stanken blev lidt mindre - omend på nuværende tidspunkt var de flestes næser så ødelagt af stanken, at ingen rigtig bemærkede det.
Efterhånden som de nærmede sig, hang der tørrede urter ned fra loftet eller på væggene. Tydeligvis et forsøg på at holde noget af stanken væk.
Sean rakte ud efter en af dem. De visnede, små blade faldt ned i et drys. Han snuste til den...Hm. Den var for gammel, alt der mindede om en duft var forsvundet fra den. Det var ved at blive vinter, så det var nu der skulle hænges nye op, ingen de sidste visnede helt ned...Noget sagde ham klanen slet ikke var ved at gøre klar, til at udholde vinteren.
"Jeg er nok bekymret for begge dele" mumlede han endelig som svar, før han med faste skridt gik videre. Han rettede ryggen...Nej, han var ikke bange. Hvad end der var sket med hans klan og hans søn, så ville han møde det headon. Som i gamle dage.
"Det er trods alt kun den søn, der levede op til alle mine forventninger...Undtagen dem med at finde en god hustru" bemærkede han. Xander havde været bedre end Daron på mange måder...
Hvad var der dog sket?! Havde de virkelig ikke kunne klare sig uden ham? Havde vagterne endelig fundet og ødelagt dem? Spredt dem for alle vinde? Måske...Sakref? Naaah...
"Du glemmer også jeg har videreudviklet dem. Hvis nogen ved hvordan de operere, er det mig. Og dette..."
Der var ikke brug for flere ord. Ikke fra Sean, i hvert fald.

Tunnellen delte sig i flere, større tunneller. Et par skilte begyndte nu at vise vej. Til sovesalene, køkkenet, opholdsstuen, træningssalen...Lægen, lageret og ikke mindst de administrerende kontorer. Sean ikke engang kiggede på dem, da han straks gav sig til opholdsstuen...Der var altid nogen i opholdsstuen...
Måske burde han have opsøgt det uden Razor. Men det var der intet at gøre ved nu.
Han nåede opholdsstuen. Endelig hørte han stemmer. Han trådte ind uden yderligere betænkeligheder. Tunnellen stoppede op i et stort rum. I rummets loft og langs væggene var der store rør, og nærmede man sig dem, kunne man mærke varmen fra dem. De tilhørte et gammel system, bygget af dværgene, som holdt denne underjordiske højborg varm og tør. Egnet til beboelse.
Opholdsstuen bestod af nogle borde og stole spredt ud over det hele. Nogle reoler med bøger, samt nogle sofaer og stole. Tingene var samlet hist og her, men folk elskede normalt at bruge stedet. Der hang et par billeder på væggen.
Da Sean trådte ind, blev der øjeblikkeligt stille. Der sad en flok kvinder og mænd i rummet. Nogen spillede kort, andre så ud til at få en smålur i en sofa eller rense et eller andet våben. Sean anede ikke hvad de havde snakket om, ej betød det noget.
"Jeg forlanger et svar"


_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Tors 1 dec - 22:53

Razor burde nok undersøge det. Hvis det Sean sagde var sandt, så var der vel en god grund til at finde ud af hvorfor de ghouls han var stødt på havde angrebet - og hvem 'bagmanden' var. Hvis hans hoved havde en pris ville han gerne kende til den. I sidste ende for så at udrydde personen bag frem for selv at miste livet pludselig. Det var ikke ligefrem en fristende tanke. Ikke fordi han frygtede døden, men livet havde stadig en masse at tilbyde.
" Sooooo it's not something thats easy to get your hands on? I mean.. If someone is out to get me, and is using ghouls, I guess a such ghoul killing tool wouldn't be a bad thing to have around.. " Sagde han så bare lidt. Intetvidende omkring at sådan et våben heller ikke ligefrem var det bedste i nærheden af dæmoner, hvilket han selv var. Men hvor skulle den viden også være kommet fra? - Razor stilte rigtig nok en masse spørgsmål, men tydeligvis ikke nok omkring ham selv.
" Paladin.. That sounds like a fancy kind of creature.. " Sagde han så bare lidt og kneb kort øjnene lidt sammen, han skævede dog mod Sean et par sekunder. " Sounds like you have been in contact with a pentagram? Is that the case? How? What makes them awful? " Spurgte han så og lod hovedet glide en smule på skrå. Nysgerrigheden var tilbage - ikke fordi den var forsvundet, men Sean havde tendens til at vække den endnu mere i Razor - sikkert fordi han vidste at manden havde en viden uden lige, en viden Razor manglede og ubevidst hungrede efter at få.

Han fulgte med Sean gennem tunnellerne. Det var egentlig okay at vandre rundt hernede, mest fordi man vel aldrig helt kunne vide hvad der gemte sig lige om hjørnet. Og det var mere eller mindre hvad der holdte Razors eksistens kørende. Så at andre omkring steder som dette var underholdning nok i sig selv, om der så var noget at finde eller ej. Men Seans holdning til det var en smule anderledes, han virkede faktisk oprigtig bekymret for den manglende aktivitet hernede. Men han havde sikkert også haft en anden forventning til det end Razor.

" I kinda like Daron, he's cute! - What did he do to disappoint you that much? " Spurgte han så bare lidt, før han lod hovedet glide lidt på skrå. " I mean - he looks like a walking zombie with no goals in life, but that shouldn't be the to push him away.. " Han rynkede kort panden. Det var ikke fordi han kendte Daron, eller Seans anden søn for den sags skyld. Men han havde mødt Daron en enkelt gang - og den ene gang havde været nok til at lugte den lunte der tydeligt var antændt og nær bristepunktet for staklen. Det havde været underholdende - men også en smule trist. Men han havde sovet godt, så det var altid noget.
" So you made all of this? - Just to leave it? " Han kneb kort øjnene lidt sammen, men træk så bare lidt på skuldrende. Det gav ikke helt mening, men Sean var en mand der vidst aldrig helt fik nok - han var hersker over en by, og stadig ikke tilfreds? Det var lidt sjovt. Hvad mere kunne der være. Måske simple ting var nemmere at stræbe efter. Razor vidste at det han satte mest pris på var den kærlighed der havde udviklet sig mellem ham og Reign - måske var det bare sådan nogle ting Sean manglede. Ensomhed var sikkert udbredt når man boede på en borg der var så gigantisk at man nær kunne fare vild i sit eget hjem.

Razor lod blikket glide rundt, og lyttede da der efterhånden begyndte at komme tegn på at de faktisk ikke var alene hernede. Han skævede forbi Sean ind i rummet hvor folk var samlet omkring forskellige ting. Dog var det tydeligt at den opmærksomhed de havde haft mod hvad de end havde lavet, pludselig blev rettet mod manden der var trådt ind. Ingen tvivl om at størstedelen af de tilstedeværende genkendte ansigtet på den nyankomne. Nogle så mere chokeret ud end andre.
En ung, eller hvad der kunne se ud til at være en ung fyr - han kunne i princippet være ældre end de ældste men stadig se ung ud. Man kunne aldrig vide, racer var forvirrende. Og dufte hernede? De var ikke nær så tydelige som hvis de havde været i friskluft. Han rejste sig og placerede sit nyslebne sværd i sit bælte, før han trådte frem mod Sean. Han virkede ikke til at være en med en høj sat stilling - men alligevel højt nok til at være den første i selskabet til at tage affære og finde ud af hvad det helt præcis var manden søgte.
" An answer? Well you would have to ask a question before that is ever going to happen.. " Sagde han så bare, selvsikker i sin tone og uden den mindste frygt for hvad der kunne komme. Razor kunne ikke helt lade være med at smile. Kun fordi det var en situation han selv var enormt nysgerrig omkring, alt kunne ske - og hvad Sean søgte var han stadig lidt i tvivl om. Forhåbentlig ville der snart komme svar på det.
Flere begyndte at samle sig og et par stykker mere kom på benene og trådte frem for måske senere at blive indraget i samtalen, eller informeret om informationer der endnu var meget ukendte.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Lør 3 dec - 12:24

"Våben, der dræber ghouls, kan også være skadelig for andre af mørkets væsner. Som udgangspunkt kan man sige at folk, som os to, vil have nemmere ved at ødelægge deres kroppe og sætte ild til dem, end finde hellige genstande at spidde dem med. Medmindre du finder en præst eller noget og tvinger ham til at føre et våben" Han trak lidt på den ene skulder. Det var faktisk et noget farligt emne og, måtte han indrømme, noget spændende. Ghouls var nok dumme, men kunne gøre skade. Især hvis de var i en gruppe. At slå dem ihjel var svært, men ikke umuligt. Det bedste våben imod dem, var hellige genstande, som også ville skade en selv - hvis man var et mørkvæsen. Et dilemma! Men ikke et uden svar. Et lille smil gled over Sean...Ja, han havde ikke brugt den i lang tid. Dolken, der i sin tid altid havde været på ham, havde ligget hjemme i hans kiste i alt for lang tid.
"Paladins er mennesker, der har helliget sig til våbentræning og lysmagi. De gør ondt, men er heldigvis få" bemærkede han og sendte Razor et lille smil. Ikke bedrevidende, bare FYI.
"Mind mig om at give dig en gave, næste gang vi mødes. Jeg har faktisk et våben, jeg tror du kan bruge. Et våben der kan bruges på alle væsner, både lyse og mørke. Det er ikke så stort, men du er hurtig og smidig, så du burde sagtens kunne bruge det" afsluttede han det så, uden at komme yderligere ind på det med pentagrammer.

Han trak vejret dybt. Hans sønner. Endnu et emne der var kompliceret, om noget, endnu mere end dilemmaet med ghouls. Måske fordi det var hans eget familie og om noget, var den dysfunktionel. Han havde aldrig ønsker sig at være far og pludselig var der bare dukket nogle sønner op. Efter at have overvejet det, havde han accepteret dem som hans blod. Men det ændrede ikke på at han helst så dæmoner på en bestemt måde. Specielt hans eget kød og blod! Han havde dog ændret lidt mening på det sidste. Blevet mere imødekommende. Tiden var en anden og den der ikke fulgte med tiden, kunne ende i et hjørne med spindelvæv og støv.
"Xander kom til mig, allerede med de evner jeg kunne have håbet på. Han var kvik og langt fra bange for at stjæle eller tage liv. Af en teenager at være...Og en dæmon at være...Var han alt hvad jeg kunne håbe på" bemærkede han roligt. Måske var det også fordi han som sådan ikke havde nogle faderlige følelser imod dem, men mere så det at være en far som en praktisk pligt. Selv om han alligevel ville gøre sit, for at hjælpe dem igennem livet, såfremt der skulle opstå problemer.
"Daron er alt andet. Rygrad som en regnorm, pivet, selvynk...Han efteraber mig, i den tro at det er hvad jeg vil have. I virkeligheden vil jeg have en mand, der mander sig op og er selvstændig. En der er stærk og kan håndtere hvad livet kaster i hovedet på en. En der tænker sig om. Inden jeg mødte ham, havde han accepteret livet som et skyggevæsen...Han er midt kød og blod, alligevel slet ikke min race! Selv om skyggevæsen i det mindste er bedre end så meget andet..." Hvordan skulle han få Razor til at forstå noget, han ikke selv forstod, men som bare var?
"Men han er blevet bedre. Efter jeg skiftede metode til at fremdrive visse sider i ham, ser jeg en klar fremgang. Det handler ikke kun om individets styrke og evner, men også om slægten. Og min slægt er ikke værd at prale af...Der er brug for nogle ordentlige individer." bemærkede han så og mente tydeligvis det måtte blive det sidste ord i den sag.

"Nei. Jo...Det er ikke så simpelt. Jeg fik tilbuddet om at lede en hel by! På sigt giver det langt flere muligheder. Desuden troede jeg Xander var klar til at påtage sig ansvaret...Men tydeligvis er noget gået galt" bemærkede han lidt mere afvisende.
De stod nu i rummet. Seans blik gled over de tilstedeværende, hvor af enkelte virkede bekendte. Heldigvis så det også ud til nogen huskede ham. Godt. Det var på tide at vise, han ikke bare havde forladt dem til dem selv og at han stadig var værd at respektere. Hans blik gled over på fyren, der havde stillet sig op imod ham. Manden havde kun nået at stille spørgsmålet og se lidt for arrogant ud, før han pludselig greb sig til halsen i et forsøg på at trække vejret. Seans øjne var som limet til manden, da denne sank på knæ og rev blodige streget på halsen. En gispende lyd kom fra ham og jo længere tid der gik, jo mere desperat så han ud. Rummet blev fuldstændig stille, alles øjne var rettet mod manden. Dem der ikke kunne holde ud at se på det, så mod Sean eller denne mystiske unge fyr, han var ankommet med.
"For Elona'dals skyld, hold op!" Skreg en af kvinderne pludselig, da hun sprang frem og greb om manden, der efterhånden var sunket over i bevidstløshed. Seans blik gled over mod hende, men intet ændrede sig. Kvinden begyndte at græde og manden ville snart være død. Kvalt til døde, af Seans mystiske evne. Og han skulle ikke engang bevæge en finger!
"Nogle af jer må da huske mig. Sean Mcgivens, forhenværende leder af denne klan. Jeg efterlod den i hænderne på min duelige søn, som jeg ikke har kunne få kontakt til i et stykke tid. Nu er jeg her, kun for at se I allerede har glemt mig og hvilken måde I bør tiltale mig. Vil nogen venligst forklare mig hvad der er sket? Eller måske har nogen stadig glemt mig og trænger til endnu en påmindelse?" Hans ene hånd gjorde en gestus mod den livløse skikkelse på gulvet og den grædende kvinde. Sean kunne mærke livet havde forladt ham, for døden var større i ham nu. Hans kolde blik gled frem og tilbage på de tilstedeværende, til en ældre mand endelig trådte frem. Han gik ned på det ene knæ, foran Sean og bøjede hovedet.
"Herre. Tilgiv os. De fleste af os husker Dem tydeligt, men De må forstå at her har været kaos et stykke tid. Deres søn er...Vi har ikke set ham i lang tid. Ikke et ord, intet. Mange har forladt klanen eller mistet respektens for dens regler og idealer. Få af os er blevet, nogle i et forsøg på at opretholde den. Tydeligvis er det fejlet. Fortæl os hvad vi bør gøre!"
Sean lyttede til ordene, men brød sig ikke om dem. Måske havde han netop bevist han endnu var seriøs og stærkere end dem i rummet, men det var tydeligt her manglede en masse. Disse ord var foruroligende...Var klanen faldet fra hinanden? Noget han havde arbejdet så meget på, kæmpet for og som i princippet havde udgjort en stor familie for ham? Og hans søn havde ikke bare svigtet ham, men var forsvundet...
Der var stille i lang tid. I hvert fald fra Seans side. Han kæmpede med alle disse ting i sit indre og kæmpede med ikke at vise noget af det, til alle de øjne der fulgte ham. "Herre?" sagde manden forsigtigt, men spørgende. Øjne der flakkede mellem Sean og Razor.
"Sig...Spred ordet at jeg er tilbage og agter at genoplive klanen. Der vil...Blive ændringer. Skaf mig alle dokumenterne over den sidste tid og...Få ham væk" han gjorde en svag gestus mod liget, før han vendte sig om og ville forlade rummet. Hvordan skulle han håndtere noget af det her?
"Velkommen tilbage, Herre!" Var det sidste han hørte, med en form for iver, entusiasme eller glæde. Han var egentlig ligeglad med hvilket, selv om hjalp at vide han ikke var helt glemt.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Razor on Tors 8 dec - 23:19

Razor tog Seans ord til sig. I sådanne tilfælde var det måske meget godt at lytte til folk der i sidste ende havde mere forstand på tingene end han selv havde. Ghouls var tydeligvis noget for sig selv, og sværere at få bugt med end han først havde troet - men at det ikke var umuligt var alligevel et plus på tavlen. Det var sådan set ikke sjovt at kæmpe en allerede tabt kamp - hvert fald ikke hvis man i sidste ende ikke ville slippe levende fra det - også kæmpe mod ghouls? man kunne da ikke synke dybere end at blive slået ihjel af sådan en. Der var en masse at lære, noget han i sidste ende måske faktisk burde lære, eftersom det havde en betydning - han var trods alt en del af mørkets væsner - og hvis det betød at han havde samme svagheder som de fleste af dem, så var det godt at kende til dem. Bare lige så man vidste hvad man skulle snog sig udenom. Det ville hvert fald være sølle, at miste livet på grund af u videnskab omkring sin egen art.
Han lyste dog op et øjeblik, da Sean snakkede om et våben han havde til Razor. En ting var at det var et våben, det var i sig selv lige noget der faldt i god jord ved Razor. En anden var at det var foræret - nærmest som en gave. Ikke noget Razor havde fået specielt tit, det kunne vel nærmest tælles på en hånd de antal gaver han havde fået gennem livet. Men nu var han jo heller ikke så gammel. " Now I got some good stuff to look forward to! " Sagde han så bare, selvfølgelig med et smil om læben. Man skulle ikke været et geni, for at kunne se en oprigtig glæde over det.

Han lyttede til hvad Sean sagde, han kunne ikke helt udtale sig om sin enighed i alle ordene, for han kendte ikke den nævnte nær perfekte søn - og han havde ikke et forhold til Daron der kunne fortælle alt om fyrens personlighed. Men det ændrede ikke på at han nu alligevel var en smule uenig. Også endda måske en smule til.
" Huh? what do you mean? your kind? Why don't.. I don't understand.. Why is it bad thing to be - what is it called, in your blood line? Who made it un-honorable? " Spurgte han så bare og rynkede panden lidt. Razor havde nu ikke det indtryk af Sean - faktisk havde han mere eller mindre troet det modsatte. Man lærte vel noget nyt hver dag.
" Well he did almost throw me out the window one time.. " Sagde han så bare lidt og rynkede kort næsen en smule. " Besides! Not everyone is born to be your definition of perfect. I mean.. How can you expect him to be all of that, if you're not even willing to give him a chance? Not that it is any of my concern. " Sagde han kort, med et træk på den ene skulder.
" But hey! You do have one thing in common! You're both pretty good lookin' - and grumpy. But the grumpy side can be overlooked. " tilføjede han så med et lille grin. Om det var et forsøg på at redde den fra sin egentlig uvidenhed på emnet. Razor kunne kun tale ud fra egne meninger. Og han mente bestemt ikke at der var noget galt med Daron - måske var han ikke en haj i kamp. Men behøvede man være det? Næ - hvis alle var gode til sådanne ting ville det jo ikke være sjovt, og der skulle vel være nogen at beskytte for dem som var rigtig gode til det. Men selvstændighed var måske en meget god idé. Men det vidste Razor ikke så meget om, ikke andet end at det lød som en ting der var nødvendigt.
" Maybe he isn't that perfect after all.." mumlede han så bare til sidst. Hvis den søn af Seans havde været så perfekt, så burde det job han havde fået her vel ikke være den største og mest umulige opgave i verden. Tydeligvis var noget gået galt. Hvilket kun fik et smil frem over Razor læber.

Ting eskalerede pludselig meget hurtigt. Det gik fra at være et forholdsvis fredeligt gensyn, til en scene med chokkerede ansigter - angst, jamren, gråd. For ikke at nævne underkastelse. Det var episk - på en fascinerende måde. Det fik Razor til at blive stående et stykke tid, helt stille. Fange alle små bevægelser med blikket, alle små lyde dulmede den iver han havde i kroppen for at være med. Det var farligt at starte et blodbad hvis det ikke endte i en oversvømmelse, især hvis Razor var til stede. Han havde tit og ofte svært ved at acceptere kun et enkelt mord. Nej der skulle mere til. Og mere, også endnu mere. Blev det nogensinde nok?

Han rynkede kort næsen lidt og slog sig selv ud af sine tanker - sin trance. Velvidende om at hans blik matchede de drabelige tanker der var røget gennem hans hoved. Hans blik var et øjeblik fæstnet mod den unge mand på jorden. " So messy.. " mumlede han lavt for sig selv. Men skævede så kort lidt rundt på folk. Han fik dog så store øjne, da Seans ord nåede hans øregang - og væltede ham mentalt omkuld. " Wait what..? " Han lod hovedet glide på skrå, mens hans blik kort sprang fra Sean, til en tilfældig person, også tilbage igen - sådan gjorde det et par gange. " Does that mean you're staying? " Spurgte han så, og bed sig kort lidt i læben. Han kunne ikke helt tyde situationen - men den fornemmelse han havde omkring det var ikke helt forfærdelig. Han skævede så kort mod manden igen. " Don't! I'll take care of that guy! " Sagde han så hurtigt og sprang frem inden dem som skulle til at trække den livløse mand på jorden væk. Han måtte dog kort lige være insisterende i en knurren, overfor kvinden der tydeligt var ulykkelig over hvad der var sket.
" 'Cause everybody else is aaaaalways making a mess.. " mumlede han halv nynnende med et lille grin, i det han trak kroppen med sig. Ikke at han anede hvor han skulle gøre af ham. Men de var i et kloaksystem - mulighederne var uendelig. Og de muligheder havde Razor tænkt sig at have det sjovt med. Han kunne klippe ham i stykker og fodre rotterne. Efterlade kropsdele over det hele og håbe på at folk så det som et faretegn. Eller bare skubbe ham ud i rindende kloakvand. Glæde sig over at det ikke var ham selv der ville flyde rundt i sådan noget grums.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1384
Reputation : 14
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sean on Tirs 13 dec - 17:26

Selvfølgelig forstod Razor det ikke. Det gik ham på, at folk troede de var eksperter i hans forhold til hans sønner, uden at vide nok. Men sådan var folk - også ham selv. Fuld af fordomme og ideer. Og hvad kunne man andet end tage sig af de ord, der blev sagt? Hvis det var et problem, burde han tage sig tid til at prøve og sætte Razor ind i det. Ikke at han gad - ikke at Razor ville sidde stille til det, nok. Det var ret kompliceret.
Han skar en svag grimasse. Tankerne om hans forældre og bror var fjerne. De tilhørte en anden verden, bogstavlig talt. De hørte til dimensionen "jorden".
"Min mor. Min bror. Det er virkelig en historie for en helt anden dag...Hvis overhoved" bemærkede han kort. Igen. Han var langt ærligere over for Razor, end nogen anden der ville have stillet samme spørgsmål. Måske var det fordi ingen havde spurgt så direkte. Han vidste jo godt at Razors interesse var begrænset. Om noget, var han nok mere nysgerrig, end fordi han faktisk var interesseret i Sean. Sådan var folk. Resten svarede han på - som nævnt vidste Sean at Razor ikke kendte alle faktorerne. Hvad der var sket, ikke var sket. Og han havde ingen plan om at indgå i sådan en diskussion lige nu. Og dog. Ved Razors sidste kommentar, kunne han ikke lade være med at sende ham et køligt blik.
"Pas på med at tale ned om mit kød og blod" bemærkede han lige så stille, men uden tvivl om at Razor nok skulle høre det. En ting var at han ikke selv fandt Daron perfekt - en anden ting var at ingen andre skulle tale ned om ham. Eller andre i hans familie, for den skyld.

Tingene var ude at kontrol. Hans klan var tydeligvis ikke hvad den havde været. Alligevel mente han, at han havde taget sig godt nok af problematikken. Nu ville ordet om, at han var tilbage, sprede sig. Folk ville vende tilbage og han måtte bygge klanen op igen. Måske det i sig selv var et passende mål for ham? Jo. Og sendte følere ud - finde hans forsvundne søn. Det bekymrede ham lidt. Mere end han ville være villig til at indrømme. Sidst de havde set hinanden, havde de ikke været enige. Mon det var en af grundene til at Xander var forsvundet?
Han havde været tæt på at stoppe Razor. Påpege at liget skulle begraves ordentlig eller noget i den stil, fordi han trods alt havde været et medlem af klanen. Men han skiftede mening. Manden havde trodset ham og dette ville være et signal til hvad der skete, hvis man gjorde det. Der var jo tydeligvis brug for at han understregede den slags igen - begyndte helt forfra.
"Lad ham tage liget. I det mindste kommer det så nogen til glæde. Og ingen skader ham!" bemærkede han advarende. Med ham havde han ment Razor. Dernæst havde han også forladt rummet. Razor med hans lig - Sean på vej til sit gamle kontor, for at finde ud af hvad han nu skulle i gang med.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8851
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Just...Everywhere...(Razor)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum