Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | August

Top posting users this month
Jazmin
 
Kai
 
Sean
 
Noa
 
Kira
 
Candice
 
Razor
 
Yalena
 
Emery
 
Caty
 

Statistics
Der er i alt 283 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Miles

Vores brugere har i alt skrevet 150830 indlæg in 7762 subjects

Let's wipe them out of the history books - Aya

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Let's wipe them out of the history books - Aya

Indlæg by Jakira on Fre 21 okt - 9:04

Til min dejlige cupcake aka @Aya <3


Det var altid når solen først var gået ned, at Jakira tog afsted. Der var vindstille efter en lang dag med regn. Hun kunne sagtens udrydde diverse om dagen, men om natten stod vampyrerne op - og dem havde hun planer om at slå ihjel. Selv efter hendes post som leder over menneskene, var det blevet hendes gøremål og den bedste tilknyttelse til beskyttelse. Hun var på farlig grund.Heldigvis ikke alene ret længe, hvis hun kunne regne med Aya. To på fjendernes område, i kernen til alt det ødelæggelse der var. Her var de fleste og de farligste mørkets væsner. Det var deres legeplads og Jakira havde sat sig for at deltage. Det mørke hår var blevet sat op i en høj heste hale, så det ikke kom i vejen under hendes mission.  Hendes påklædning var ikke anderledes end mange andre snigmorderes, sort - sorte bukser og en mørkerød tanktop og en sort jakke. Våbnene var gemt så de ikke ligefrem ville blive opdaget med det samme, hvad var der sjovt ved det? Jakira var gået lidt mere i sport over dette end hun måske burde, det var stadigvæk kun mørkets væsner hun slog ihjel. Hun overvejede at starte lidt før Aya kom, mest fordi hun var rastløs. Men hun ventede. Blev stående op af muren og lyttede. Lyttede til de vampyrer og dæmoner der planlagde at finde deres bytte. Billederne flashede rundt i hendes hoved af mennesker der blev udslettet på grund af de skulle bruges til mad. Det gav ingen fucking mening, i Jakiras hoved. Så snart to vampyrer passerede hende, vendte de sig om og så på hende. Jakira gav et suk fra sig meget lavt, men inden hun nåede at gøre mere ved sig selv - så stod vampyrerne på hver deres side af hende.
"You sure smell nice of a human darling. Who are you waiting for? Husband? Boyfriend?" Spurgte den ene med en hviskende stemme imod hendes hals. Før hun vidste af det, havde hun to vampyrer hængende i sin hals, og drak af hendes blod. Let skar hun en grimasse af smerten det gav, at have huden flået op og blodet suget ud. Der gik dog ikke længe før de begge trak sig. Den ene faldt til jorden og var fuldstændig lammet, og den anden lå og vred sig i smerte. Jakira tog sig let til nakken.
"Such a shame huh? You think that we can't fight back?" En latter forlod hendes læber ganske kort, før hun satte sig på hug foran vampyrerne. "Remember my face. It will be the last one you ever see." Hviskede hun så før hun tog sin kniv op. Den smerte ramte vampyr rejste sig op og prøvede at stikke af. Dog fik Jakira snittet hans ben med sin kniv lige under knæhasen så han væltede ned på jorden. Så gik hun over til ham, og løftede hans hoved op i hans hår. To sekunder efter var han hovedløs. Jakira kastede hovedet væk, og satte fokus på den sidste vampyr.

Vampyren gik i panik. Uheldigvis var munden ikke lammet.
"Please. Don't kill me. I promise I will never kill a human again. I promise. Please don't kill me." Han tiggede for sit liv. Ikke at det var unaturligt, Jakira havde blot ikke hjerte til at give hendes barmhjertelighed til et monster. Hun satte sig på hug ved ham, og løftede hans hoved op.
"Oh honey. I have heard so many of your kind say things like that. I just don't belive you." Let trak hun på skulderen, før hun tog en træpæl op af inderlommen for at placerer den direkte i hjertet på vampyren. Kort efter tørrede hun sine våben af i de døde monstres tøj, og tog dem på sig igen. Et par rullen tilbage med skuldrene og med nakken knækket på plads. Så var hun klar til mere. En latter forlod hendes læber.
"Aya. Where were you? You missed the fun." Jakira åndede lettet ud og placerede sine hænder på hver sin hofte. Så gik hun Aya imøde, og gav hende et hurtigt kram.
"So. Where do we start?"

_________________
I will burn my enemies to the ground.
Try to stop me, and you will go down with them.
avatar
Jakira
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 38
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City.
Evner/magibøger : Combat specialist + Poisioned blood

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Let's wipe them out of the history books - Aya

Indlæg by Gæst on Man 29 maj - 21:46

Aya var ikke god til at udføre ritualer. Hun var en stærk Grimoire, det var ikke det, faktisk var hun ufattelig stærk af sin alder. Men hendes styrke kom fra vrede og ikke fra kontrol og disciplin. Hun var stærk i kampens hende, og når hun kunne mærke raseri koge inden i hende, hvilket også var ofte, men det var ikke nok til at holde hende kørende på en længeregående vagt. Så var det bedst at udføre et ritual, før hun tog af sted, men det tog så pokkers lang tid og krævede så meget tålmodighed, hvilket hun ikke havde meget af. Derfor prøvede hun at undgå det så meget så muligt men igen, det var umuligt at holde en lang jagt ud uden at have lavet noget forberedelse. Det var også derfor hun kom forsent - hun havde gang på gang fejlet i ritualet og måtte starte forfra og for hver gang hun fejlede blev hun mere og mere utålmodig så det blev endnu svære at gøre det ordentligt. Men til sidst, endelig, fik hun gjort det, og så var hun hurtigt ud af døren med intet andet end en kniv og sine kræfter.
Hun vidste ikke præcist, hvor hun ville finde Jakira. De havde aftalt at mødes i de mindre gader af Shadowflame District, hvor der havde været flere mord de sidste par dage. Det var formentlig vampyrer, for ofrene var drænet af blod, så Aya var klar. Vampyrer var hendes yndlings monster at jage. De var så arrogante, så sikre på at de var over døden. Hun modbeviste dem hver gang.
Hun fandt dog Jakira overraskende hurtigt. Det var nok fordi der var højlydt kamp i gyderne. Andre løb dog ikke ind for at stoppe det, man vidste bedre i Underworld at blande sig i andre kampe. Man vidste aldrig hvad det handlede om eller hvem der var indblandet og mere ofte end ikke ville man ende som den tilskadekommende eller døde. Men Aya var ligeglad, hun vidste præcist hvad denne kamp gik ud på.

Jakira havde dog ret - Hun kom for sent. Det dumme ritual havde taget for lang tid. Hun kom lige til at se den sidste vampyr, tigge for sit "liv". Hun kunne ikke lade være med at rulle med øjnene og komme med en "tsk"-lyd. Hvilket liv? Selvom hun mest af alt havde lyst til at blande sig og selv få lov til at rive struben ud på iglen, lod hun Jakira få mordet. Nu havde hun jo kæmpet for dem alle, så var det uretfærdigt at Aya kom ind i sidste øjeblik uden at have arbejdet.
Da vampyren var død og faldt til jorden, vendte Aya sin opmærksomhed mod sin veninde foran sig. Der var ikke noget smil på hendes læber. Hun var ikke sur på Jakira, men hun var irriteret over sig selv og over at hun missede nattens første jagt.
"The stupid ritual wouldn't work," sagde hun mens hun gik hen til Jakira og mødte hende med et kram. Hun trak sig så væk for at se rundt på ligene. "But I can see, you did well without me."
Hun lyste kort op men det forsvandt så snart hun så Jakiras hals. Hun rynkede bekymret panden af hende.
"You're hurt," sagde hun og stak straks kniven ned i bæltet for at få sine hænder fri, "Here, let me fix it."
Hun lagde hånden over Jakiras sår og trak vejret dybt. Hun behøvede ikke engang at mumle en besværgelse. Hun kunne mærke kræfterne strømme i gennem hende. Ritualet havde måske været en udmattende process men nu havde det sørget for at alt hendes energi var samlet og hun var på sit stærkeste. Derfor tog det heller ikke længere før Jakiras sår var helt væk og hun var så god som nu. Aya nikkede kort, lidt stolt af sig selv. HUn var normalt ikke så god til healing-besværgelser.
"All good. Now, you said something about an amateur vampire-clan. Did these two say anything about-"
Hun stoppede sig selv ved lyden af bevægelse. Jakira havde sikkert også hørt det og kort stod de i stilhed. De var ikke alene. Det vidste de begge to godt.
Lyden af bevægelse, hurtigt gennem nattens kolde luft, kom igen. Denne gang så Aya også skikkelsen, men monsteret bevægede sig hurtigt. Hun stod parat.
En bevægelse til.
"Watch out!" Aya kastede sin dolk frem i luften, men vampyren, der nu havde vist sig, fik sprunget til siden. Men den kendte ikke til hendes kræfter. Kniven var intet andet end en distrahering. Aya fik nu tid til at samle sin energi og med en hånd strukket frem i en krampeagtig bevægelse, fik hun vampyren til at vride sig. Et skrig af smerte skar gennem luften. Det var som sød musik i hendes øre.
"You disgusting animal," fik hun vrisset ud gennem sammenbidte tænder mens vampyren stadig råbte op. Hans hud begyndte at brænde som var månes skin faktisk solens stråler. "And idiotic too. You should know better than attacking us. But fortunately now you won't attack anyone ever again."
Med et sidste nærmest umenneskeligt ryk med sin arm og håndled, vred vampyren sig en sidste gang, blod sprøjtede ud af hans mund, og han faldt til jorden.
Aya vendte sig mod Jakira. Hun ville ikke tale om den vrede hun følte mod vampyren, som tydeligt kunne mærkes i hendes mord. Dette var ikke en sport for Aya, som det var for Jakira. Det her var hævn.
"Let's go. I don't think he was alone." Uden andre ord gav hun sig til at gå. Der var ingen grund til at blive her når flere vampyrer bare ventede på at blive dræbt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Let's wipe them out of the history books - Aya

Indlæg by Jakira on Ons 7 jun - 21:35

Jakira var blot glad for at Aya faktisk ikke var kommet til skade på vejen herover - eller noget lignende. Det var altid noget at have gode relationer, med nogle der kunne lidt mere end blot normale væsner kunne. Jakira selv havde et par gode evner med sig når hun gik i kamp. Jakira selv så sig lidt omkring da Aya gjorde - tydeligvis elskede Jakria at dræbe så mange hun kunne nå på en aften - en eller anden dag måtte de jo blive udryddet. Da Aya bemærkede bidet på halsen, nåede hun knap nok at kommentere på det, før hun var gået igang med at vise nogle af sine skills. Et lille fnøs forlod Jakiras læber, dog ikke hånligt eller noget i den stil - nærmere imponeret. Hun ville altid blive overrasket positivt over Ayas evner, det var noget Aya altid kunne - overraske hende. Derfor så hun stadigvæk mod Aya som hun healede såret på halsen - så løb hun da ikke tør for blod lige med det samme. Det var natten trods alt også for ung til. Jakira skulle lige til at svare på Ayas spørgsmål, da der endnu engang var noget der angreb dem. Det var blot et spørgsmål om tid før monstrene turde komme frem fra skyggerne. Jakira reagerede på kniven i luften, men mere på det skrig vampyren kom med så snart Ayas evner ramte ham. Det var som musik i Jakiras øre, og det var tydeligt på hende hun nød den lyd. Jakira lignede den mest stolte person nogensinde, som hun bare stod der og så på Ayas arbejde. Let hævede hun på det ene bryn, til det sidste ryk som Aya lavede og vampyren faldt til jorden. Jakira bed sig i underlæben og åndede tilfreds ud.
"I never get tired of that, never," sagde hun så og vippede hovedet let på skrå. Så snart Aya gav stikordet til de skulle bevæge sig videre, så gav Jakira hende et nik i den retning hun havde hørt om nogle.
"The vampire mansion in this city has fallen, I killed Carmilla.. the leader of the vampires not that long ago - the vampires really try to cover the tracks that a human killed their leader," det morede Jakira voldsomt at se, hvordan vampyrerne prøvede at undgå folk talte omkring det. Det måtte da også være pinligt for dem. "For so long, they have hunted us, controlled us, used us - but we are not broken by it. It's our time," tilføjede hun og så frem for sig. Vampyrerne skulle ikke tro de herskede, heller ej dæmonerne, skyggevæsnerne eller de faldne engle. Jakira havde det som sit livsmission at sørge for at retfærdigheden blev serveret - og det havde hun skam tænkt sig at sørge for med alle midler.
"There is a little club down town.. really just a vampire club - most humans, angels and shapeshifters have no idea - but we do. I think we should give them a little taste of what we serve - are you in?" Spurgte Jakira med et skævt smil på læben og vendte ansigtet over imod Aya som de gik videre igennem de mørklagte gader.

Det varede ikke længe før de kunne se skikkelsen af den lille klub.
"It's in there.. but first I want you to have this," sagde hun og trak en kniv frem der var pakket ind i stof. "I made it with my blood on it - which means if you slash or stab one - no matter what species they will either feel a lot of pain or just get paralyzed, better safe than sorry," pointerede hun og rakte Aya kniven.  Om hun ville tage imod den var en anden ting, men Jakira følte sig bedre tilpas med hun havde et ekstra våben - også et der måske ikke krævede ligeså meget energi fra hende som evnerne gjorde. "We take those we can, if it ends with our lives in the line - we chose to fight or die,  not that I plan on dying anytime soon. The big question is, are you with me?" Spurgte hun med et skævt smil og så Aya i øjnene.

_________________
I will burn my enemies to the ground.
Try to stop me, and you will go down with them.
avatar
Jakira
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 38
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City.
Evner/magibøger : Combat specialist + Poisioned blood

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Let's wipe them out of the history books - Aya

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum