This can be quite interesting - Lori

Jonathan havde aldrig rigtig været den selskabelige festtype. Faktisk kunne han bedst lide at sidde derhjemme med en bog og et godt glas rødvin ved pejsen – Ganske kedelig for andre, men enormt underholdende for ham selv. Hans liv havde ellers været så fuld af handling på det seneste. Efter at have mødt lægen Nicholas, en person han ellers aldrig havde troet at han skulle blive venner med - For faktisk kun at finde en rigtig god ven. Han havde også haft Lucia som han havde taget sig af i et stykke tid nu, mens hendes far havde travlt med andre ting. Så det var vel kun fair for ham at tage ud og finde sig selv igen.
At finde ham selv igen bestod dog ikke af dulme derhjemme og lave intet. Hvad ville det ikke gøre ved hans image? Folk ville jo tro at han var forgået! Så da lejligheden bød sig og en finere herre havde sendt et bud ud til at invitere Jonathan, kunne han ikke andet end at sige ja. Hvem ved? Måske kunne denne aften blive ganske fortrinlig? Der var kun en måde at finde svaret på.
Til aftenens anledning havde han taget noget fint tøj på. Det var nærmest et krav at møde op i noget der ikke lignede tøj fra hverdagen, men alligevel brød Jonathan sig ikke om at skille sig for meget ud. Det måtte være udsøgt, men ikke for udsøgt. Den fine linje mellem fornemt og normalt. Og hvor lidt han nu end brød sig om at få fjernet sit skæg, måtte han give ind til tjenestepigens opfordring og få det fjernet helt. Glatbarberet dog med privilegiet til at beholde hans bakkenbarter som han var så stolte over at have.
Da han ankom til festen var det blot på egen hånd. Han havde ikke ligefrem en kæreste eller elsker som han kunne eskortere, og alligevel var det altid mere spændende at møde op alene. Man var ligesom tvunget til at konversere med andre og kunne ikke bare søge tilflugt hos sin partner. Jakken blev afleveret til en tjener som vandrede afsted med den. Inden i [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] var der noget så smukt. Borde var stillet op mellem nogle stolper hvor det fineste nips-mad lå på smukke sølv og porcelæns-fade. Musikken fra de levende kunstnere spillede så smukt at han næsten følte sig medtaget. Musik var noget af det bedste han vidste, dens måde at fange lytteren på, bringe følelser frem ved blot nogle få delikate klange.
Han takkede ja til et glas vin inden han så roligt placerede sig udenfor mængden op af en stolpe. Derfra kunne han betragte alle de andre gæster. Et smil var over hans læber mens han nippede til vinen. Den smagte udsøgt, men intet kunne hamle sig op med hans levebrød. Hans øjne nærmest dansede rundt i dens spejden blandt gæsterne, kunne det være at han skulle finde et muligt bytte? Det var normalt ikke hans mening at rydde ud i hans egne slags, men kunne det alligevel ikke være lidt spændende? Det farlige element der lå i det var næsten alt for lokkende.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]