Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Angående mit eventyrsemne!
Today at 7:42 by Assorian

» I slam til knæhøjde ~Yu-Sien
Yesterday at 22:31 by Fenrer Leidolf

» You have a bounty on you? XxX
Yesterday at 19:49 by Claan

» Utænkeligt samarbejde
Yesterday at 16:20 by Gil

» Et job for den rette - Gil
Yesterday at 16:08 by Gil

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Søn 22 okt - 23:14 by Lydia

» Fredsommelig ~ Kira
Søn 22 okt - 22:54 by Fenrer Leidolf

» The more the merrier
Søn 22 okt - 21:16 by Fenrer Leidolf

» Sensommer minder (fortids emne)
Søn 22 okt - 20:59 by Claan

Top posting users this month
Gil
 
Fenrer Leidolf
 
Lori
 
Claan
 
Sean
 
Gautham
 
Jazmin
 
Vetis
 
Kira
 
Jake
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Armelia

Vores brugere har i alt skrevet 151152 indlæg in 7787 subjects

A trip to not-paradise (Razor)

Side 1 af 3 1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Tirs 4 apr - 12:11

S: Doomsville, Valley of the Dead og alt derimellem.
T: Skiftende. Rejsen starter om formiddagen.
V: Skiftende. Ved rejsens start er der solskin og en let, men kold brise.

[You must be registered and logged in to see this link.]

Beslutningen var blevet taget ret hurtigt og der havde ikke været meget tid til at planlægge turen. Sean elskede ellers detaljer, at planlægge og vide at han havde helt styr på alt der kunne eller ville ske. Men denne gang? Denne gang blev det lidt mere et eventyr, vel. Så meget et eventyr det nu kunne blive, når de ikke skulle længere end til Valley of the Dead, en tur der alligevel krævede de sov i naturen et par dage eller mere. I det mindste var det forår, så de skulle ikke frygte snestorme. ¨
Sean havde kun sovet få timer om natten. Resten af tiden havde han været begravet i en ny bog, som Lori havde bragt ham. Faktisk havde der været et par bøger, alle bestilt i samme bogbutik som Lori arbejdede i. En af de store bøger omhandlede gamle forbandelser og magi. Et par historier i den, kombineret med nogle rygter Sean havde hørt om for tiden, havde fået ham til at tage en beslutning. Han skulle ud på tur og det skulle være med det samme, inden det måske forsvandt eller gik over. Hvad det hele så egentlig gik ud på.
Efter at have hvilet sig, havde han været hurtig til at opsøge Razor, med kun et par bank på døren, før han bare havde åbnet den og trådt ind. Hvis Razor sov, ville han vække ham. Hvis Razor slet ikke var hjemme, ville han vente på ham. Hvorfor tage af sted alene, når han var i en position til at kommanderer andre med ham? Men han havde flere grunde til det, end blot fordi han kunne. Ud over at Sean ellers ville rejse helt alene, hvilket egentlig ikke var et problem. Det havde han gjort så tit.
Nej. Det var bedre at have en ekstra person med. Af praktiske årsager. Måske fik han brug for en ekstra person på sin side, da stedet de skulle til, var kendt for at vrimle med fjendtlige levende-døde. Og måske fik han brug for Razor på helt andre måder. Han kunne ikke sige det med sikkerhed, men better safe than sorry.
Razor havde derfor fået besked på at pakke sine ting og være i entreen i den tredje time, efter solen var stået op. Hvis Razor ikke havde været hjemme, havde Sean sendt nogle folk ud for at finde ham. Trods alt, når Sean først havde besluttet sig, ville han ikke vent på at tingene også passede andre.
Sean selv var klar på rejsen. Et bad, et måltid mad i byen. Han var iklædt praktisk arbejdstøj: Varme støvler, varme bukser og en varm trøje, alt sammen i den sædvanlige sorte farve. I bæltet sad hans sværd. I entreen, hvor han lige nu sad på trappen og bladrede igennem sin tykke bog endnu engang, stod også hans rejsetaske. I tasken var lidt af hvert. Ekstra tøj, fornødenheder, forbindinger, snart også hans bog. Mad og drikkelse. Sean spiste ikke menneskelig mad, men han havde en ide om at Razor enten intet ville pakke eller at han ville glemme selv de mest essentielle ting. Så hellere på den sikre side.
Nu kunne der ikke gå længere tid...Ellers ville han måske alligevel rejse uden Razor?

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Tirs 4 apr - 20:15

Razor var ikke den bedste i verden til at pakke til en tur - måske nærmere den værste. Sikkert fordi han aldrig rigtig pakkede når han selv rejste rundt i verden. Han var afhængig af folks hjem og sine evner til at skaffe mad selv - hvis han huskede det - ellers rendte han bare rundt som han nu var. Han havde dog alligevel gjort en indsats nu hvor der faktisk var blevet bedt om det - husket på det. Han havde dog ikke pakket hvad man sådan måske normalt ville pakke. - En pude og et udvalg af knive. Hvad andet havde han brug for? - En trøje, han havde også pakket en varm trøje til hvis hvad han havde på skulle gå hen og blive koldt - men vejret ændrede sig jo og det begyndte efterhånden at blive varmere udenfor så det var ikke kulde han var så bekymret for lige for tiden.
Godt nok var tingene ikke perfekte mellem Sean og Razor - men de var stadig bedre end de havde været og det var nok også det der gjorde at begejstringen for denne tur var helt i top. Om han lige frem glædede sig til skyerne? Nej, men derfor kunne det stadig være en spændende oplevelse. Egentlig var det eneste der holdt ham tilbage muligheden for at se Reign - men Sean var manden der bestemte og Razor havde ikke lyst til at sidde og kukkelure tilbage hvis Sean så kom tilbage og havde alt muligt spændende at fortælle - så ville han da hellere med og gøre det lige den tand mere interessant. - Også fordi han ikke trådte så meget i vejen for Sean pt - Razor flabede attitude og irriterende adfærd havde måske holdt sig lidt på et minimum.

" Did you know! That walking calms the brain and makes people think more clearly? " Spurgte han så bare da han trissede ind i entreen på de som sædvanligt bare fødder. Hans tøj bestod af et par hullede sorte bukser - eller det havde været bukser. Eftersom de havde været for løse under knæene havde han simpelt valgt at rive dem fra hinanden så det var nok nærmere lange shorts. Til det en mørkegrøn skjorte hvor ærmerne var holdet op til op over albuen.
" I guess that means that running must be the dobble of that. So to much could make you loose your mind for good. " Sagde han så bare og kneb kort øjnene lidt sammen. Han svingende sin rygsæk lignende pose over skulderen med sine ting i før han rettede blikket mod Sean og lod et smil finde sin vej frem til hans læber.
" What are you reading? Hopefully you don't need a map to find the right direction? " Spurgte han så bare halvt lidt med et drillende smil om læberne. " If so - let me be your map. I'm briliant at that. " Tilføjede han så bare lidt med et trak på den ene skulder. Han lod kort blikket flakke mod døren men så tilbage til Sean. Razor var god til at finde vej - og han havde da været hvor de skulle hen før så mon ikke han kunne være til hjælp hvis Seans alder alligevel valgte og trykke og gjorde det svært for manden at huske hvilken vej de skulle. Lysten til at komme afsted steg for hvert øjeblik de blev indenfor huset vægge - så for ikke at ende som en for stor energibombe på turen var han hurtigt henne og åbnede døren til udenfor.
" Lets go! " Sagde han så bare hurtigt. Han kunne ikke vente mere nu. Selvom det i sidste ende var ham selv der måske havde været en smule langsom så måtte han jo nok hellere vise at han hvert fald var klar nu.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Ons 5 apr - 18:26

Da han hørte Razor talte, lukkede han bogen med et lille smæk og sendte Razor et frisk smil. Han trak sin taske over til sig og pakkede bogen ned, før han rejste sig op og svang sin rygsæk over den ene skulder. De skulle lige ned af gaden, til en stald. Han havde givet besked og der skulle gerne være heste til dem begge.
"Så tror jeg denne tur vil gøre os begge godt" bemærkede han blot. Godt nok skulle de ikke nødvendigvis gå så meget, hele tiden. Men en tur ud af byen kunne stadig friske ens sind op. At komme ud, bruge lidt energi på andre ting. Måske ligefrem lære hinanden at kende på en ny måde. Måske var det fordi han var incubus, men han kom straks til at tænke på at en kold nat med Razor måske ikke behøvede at være så kold igen...
Der havde været noget afstand mellem dem på det sidste og derfor ikke så meget lyst til eller brug for at have sex. Sean anede intet om at Razor måske havde andre interesser på det område, i forhold til partnere, så han gik stadig ud fra det var en ting der kunne ske. Især nu hvor han også selv kom til at mangle Lori. Lori havde endda meddelt han rejste til Sunfury! Jamen hvad skulle Sean bruge al den tid på selv?
"Oh bogen? Nej. Bogen har intet kort i sig. Bare en masse ord og alt for få tegninger" forsikrede han og prøvede drillende at understrege hvor kedelig bogen var. Han var kommet over til døren og var gået først ud af den, i den tanke at Razor nok ville lukke døren og komme med. Sean blev et øjeblik, for at sikre døren blev låst.
"Vi skal ned til staldene, hvor et par heste venter. Derfra ud af byen. Til Valley of the Dead. Oh...Det er så længe siden jeg har kæmpet mod levende-døde. Ikke siden Neromanceren var her..." Han blev stille, som minderne strømmede ind over ham. Ja, på det punkt var han jo nok næsten som et historie-leksikon. Det havde faktisk ikke været længe efter han var archdemon, eller også havde de to ting været sket nogenlunde samtidig...Han kunne ikke helt huske det. Han havde faktisk haft planer om at slutte sig til necromanceren, da det hele var gået i sig selv igen. Men han havde alligevel haft nogle vilde oplevelser. Som at være fanget under jorden med Caroline og måtte kæmpe sig ud, for at undgå nogen lavede eksperimenter på dem...
Jah. Det havde været dengang han endnu var en ny archdemon og alle var nysgerrige omkring det. Trods alt fandtes der ikke så mange af dem.
Nå. Han ville ikke kede Razor med sine historier alligevel. Han rystede svagt på hovedet.
"Nuvel. Vi er væk nogle dage. Jeg har nogle ting at undersøge der og vi kommer uden tvivl til at møde nogle levende-døde vi skal slås mod. Forhåbentlig har de mørke væsner fra jordskælvet ikke gemt sig der også" bemærkede han.
"Men vi skal nok klare det. Ingen af os er dårlige til at slås"
Hvorfor var han så snakkesaglig? Måske fordi vejret var godt og han følte sig bedre end i lang tid. Og han havde ændret sig lidt. Ikke meget, men lidt. Over for Razor og Lori, om ikke andet.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Ons 5 apr - 20:33

" Hand over the book! And I'll draw you an adventure you'll never forget! " Sagde han dramatisk og lavede kort en vild bevægelse med den ene hånd. Han kunne ikke tegne så det ville sikkert være noget uforglemmeligt vås han kunne skrabe ned i ru streger. Han var så bare hurtigt ude af døren - lukke og låse? Nej, ikke lige det Razor huskede at gøre så det var sikkert meget heldigt at det blev tjekket efter. Han var alt for klar til at komme afsted. Dog slog det ham lidt i hovedet at det krævede hans nærmest ikke eksisterende evner til at ride. Men mon ikke det gik? Han havde da gjort det før. Han kunne håbe og forsøge ikke at lade det være det der bremsede begejstringen for turen.
Han rynkede kort næsen en smule. " The living dead - Mhmm.. Gotta loooove those bastards. " mumlede han så bare lidt. Levende døde var nogle bæster. Ikke til at spøge med. Razor havde været i karambolage med dem et par gange efterhånden. Både i The valley og dead men også en enkelt gang her i Doomsville. Han undrede sig stadig over hvorfor. Han havde følt sig forfulgt en overgang efter det - men det var ligesom forsvundet lidt efter Reigns hytte var blevet brændt ned. Han havde på den anden side også slået en mand ihjel i skoven den dag så det kunne være han måske havde fået bugt med skadedyret.

Han lod blikket hvile mod Sean et øjeblik men bed sig så kort lidt i læben. Han overvejede det så bare lidt før han rystede lidt på hovedet.
" You're right - we're kinda hardcore fighters. They should be scared.. " Han nikkede kort et par gange men smilede så bare lidt skævt. Ingen tvivl om at dem der stødte på Sean og Razor med dårlige intentioner ville komme til at fortryde det. Men han glædede sig - intet bedre end en god kamp. Razor så alle kampe som vundne men havde efterhånden også lært at sluge sin stolthed når kampen var tabt. Det var svært og han skulle være døden nær for at det ville ske.
" But I do have something to say.. Because if you want me to actually be a part of this trip - you should probably know that I suck at riding a horse. So, I probably wont survive the journey if we just fireball through it.. " Sagde han så lidt og rystede på hovedet nogle gange. Man skulle næsten tro at det var en ting som han kunne klare som så mange andre, men det var en kompliceret kamp hver gang, selv når han ikke sad på ryggen af den alene. Han var rimelig hurtigt på vej mod staldene. Dog selvfølgelig uden at forsvinde helt væk fra Sean.
" Soooo did you wait long? I mean - you did read while waiting, thats usually a sign that people are bored.. Or something like that. I wouldn't know, I never really pick up a book just for the sake of staying at black tiny dots.., " Han sendte Sean et skævt men lidt drillende smil. Humøret var i top - heldigvis. Og det virkede heller ikke til at der var noget der gik Sean på i dag så det var da hvert fald en god start.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Tors 6 apr - 10:38

Det kunne ikke komme på tale! Razor ville aldrig få lov til at tegne eller ødelægge hans bøger. Der var en grænse for alting og det ville være svært at skulle lade Razor blive boende og lade som om man var venner, hvis Razor gik og ødelagde alt. Men han vidste godt det var et drillende forslag og tog det derfor ikke seriøst. Han rystede bare svagt på hovedet og lod det være Razors svar.
De gik ned mod stalden, som egentlig ikke var så lang en tur igen. Ikke for Sean, i hvert fald. Han var klar på et lille eventyr, på at komme lidt af byen og genopfriske hukommelsen af det mest basiske overlevelse, når man pludselig stod alene i vildmarken. Oh well, hvor galt kunne det gå? De var to dæmoner. Han vidste godt Razor ikke var ren dæmon, men han var endt med at tænke sådan på det.
Det var dog lidt overraskende at Razor var en dårlig rytter. Han havde aldrig overvejet hvordan Razor var på det punkt, han tog det mere eller mindre for givet at de fleste kunne ride. Det var jo næsten et most: De færreste, medmindre de var for fattige til hverken hest eller vogn, gad gå rundt mellem byerne. Rejsen ville tage så meget længere, man ville få ømme fødder, skulle bære på mere...Det var så upraktisk, på så mange måder.
"Aha. Kan du ride? For ellers må du side foran eller bag mig. Jeg gider ikke gå hele vejen" svarede han så. Det var et problem der kunne håndteres, mente han. Men han var ikke sikker på om han ville bruge turen til at lære Razor at ride. Eller ride bedre. Når det kom til stykket gav det måske mening? Razor var en livlig fyr. Sad ikke stille, stod ikke stille, lå ikke stille. At skulle sidde stille på en hest og tilmed følge hestens bevægelser, var måske ikke ligefrem det mest åbenlyse for Razor. Så selv med en hest, ville de måske endda med at gå noget af turen. Det måtte de jo så tage med.
"Jeg ventede. Men ikke så længe, tror jeg. Tiden flyver når man nyder en god bog" svarede han bare. Der var ikke så meget at sige til det. Stalden var inden for deres synsvidde nu og kom hele tiden tættere på. Det blev mere og mere tydeligt der stod to heste klar ude foran stalden og at en stalddreng var i gang med at spænde sadlerne efter. Da de nåede derhen, gik Sean over til den mørkebrune, som han havde reddet på flere gange før. Han begyndte at sikre sin rygsæk bagerst på sadlen, så den kunne ligge der uden at falde ned.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Tors 6 apr - 18:00

Razor lod blikket hvile lidt mod Sean et øjeblik før han så bare trak lidt på skulderende. Overvejede det rigtige svar til spørgsmålet også selvom der egentlig måske hurtigt kun kunne være et enkelt svar.
" Well... I Can sit on a horse - hold on and try not to Fall of.. But to be honest Im not that succesful at it " sagde han så lidt med et kort skævt smil om læberne. Han rodede sig kort lidt i håret men rettede så blikket lidt frem for sig hvor han gik. " Sooooo I guess the answer is... No - not really. But I Can try " sagde han så med et lille grin. Det var ikke fordi han havde givet op på foran. Men hvis han endte med at falde til jorden undervejs op til flere gange - så var det måske hurtigere bare at lade ham sidde foran ved Sean. Razor vejede da heldigvis ikke så meget så det ville nok ikke være den største belastning for hesten.

" How did you learn how to read? " spurgte han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Hvordan lærte nogen egentlig at læse? Var det noget der bare hørte til i nogle familier eller gik man i skole? Det var vel ikke alle der havde råd til skole. Eller muligheden for det. Mange arbejdede vel nærmest fra man var blevet født. Det bed læsning havde aldrig generet ham - men det var som om det forfulgte ham lige meget hvilket selskab han var i. Alle kunne læse og forventede nærmest at det var noget man kunne. Stak ubevidst til ham med alt den lidenskab folk havde omkring bøger. Et eller andet sted ville han gerne selv være en del af den verden. Men så på den anden side - hvordan skulle Razor nogensinde få ro nok i kroppen til at sætte sig ned for den grund at læse en bog? Han bed sig kort lidt i læben men så så lidt mod hestene.

" Im gonna try! But if I break all my bodyparts - Im blaming the horse " sagde han så med et lille smil om læberne. Dette kunne lige så godt blive til en tur med udfordringerne i orden - ride på en hest, være i selskab med Sean flere dage uden forhåbentlig nogle diskussioner, kæmpe mod levende døde hvis det var hvad de stødte på o Valley of death. Eller måske bare holde kedsomheden på afstand. At rejse kunne være kedeligt - men selvfølgelig - denne gang gjorde han det ikke alene. Han trissede hen til den anden hest og lod kort fingrene glide hen over dens pels på halsen.
" Alright Hayburner - don't be jigger, I'm putting all my trust in you. " Sagde han så lidt og nussede den kort lidt ved mulen men rettede så blikket lidt hen mod Sean. Men fandt så hurtigt selv ud af at få bundet sin knap så praktiske taske fast ved sadlen af hesten. Den stod da heldigvis roligt så mon ikke det nok skulle gå. Han svingede sig få sekunder efter op i sadlen og lod blikket strejfe hen over hestens hals. Han måtte bare lade være med at tvivle på det. Han kunne kravle lodret og på hovedet på bygninger? At ride en hest burde være barnemad.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Tors 6 apr - 20:36

Han strammede en rem til, der ville sikre hans taske ikke faldt ned. Han klappede hesten på halsen og så over på Razor, for at være sikker på hans hest var i orden og for at se hvordan Razor var i nærheden af en hest. Umiddelbart virkede hesten rolig, så det var altid noget. Dyr kunne mærke ens egen tilstand. Var man selv nervøs, blev dyret også nervøst.
"At læse? Jeg har lært det af en ven, der hvor jeg kommer fra. Da jeg kom her til Underworld skulle jeg bruge lidt tid på at vænne mig på den skrift og det sprog I har her. Kan du stadig ikke læse?" spurgte han og gik om på den anden side af sin hest, så han var tættere på Razor. Han holdt tøjlerne til Razors hest, mens Razor kravlede op på den. Han huskede det med brevet og Razor havde påstået at kunne læse den. Måske blot en løgn for netop at drive Sean til vanvid?
De fleste, der kunne læse, havde enten gået i skole eller haft familie eller venner der hjalp dem. Men der var stadig mange der ikke kunne læse eller skrive. Sean havde oprettet lektioner i det hos sin klan, da det simpelthen var nemmere at samle informationer og stjæle relevante ting og oplysninger, hvis hans medlemmer kunne læse og skrive. Men selv ikke der var det et krav eller noget alle kunne. Nogen var jo mere sprogøre end andre og det gjaldt jo også skrift. Gik han ud fra.
Han sendte Razor et smalt smil.
"Jeg gider ikke stå med en ubrugelig hest på halvvejen, fordi du har besluttet dig for det er umuligt. Enten prøver du hele vejen frem og tilbage eller også sidder du hos mig" slog han så fast, med en hånd på Razors ene ben. Han gav den et lille klem, før han rakte Razor tøjlerne og vendte sig om mod sin egen hest. Han takkede stalddrengen for hjælpen og svang sig selv op.
"Klar?" spurgte han Razor. Hvis Razor ombestemte sig og ville dele hest, ville han hjælpe ham. Hvis han ville blive på sin egen hest, var det også helt fint. Sean ville da blot sætte sin egen hest i gang med et klem med benene. Roligt tempo, til de nåede ud af byen. Det var jo heller ikke fordi de havde enormt travlt eller noget.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Tors 6 apr - 21:54

Han skulle lige til at svare - men så gik det op for ham hvad det egentlig var Sean havde sagt og han rodede sig kort lidt i håret. " Wait what?.. " Han rettede blikket mod Sean og rynkede brynene lidt. " Before you came to Underworld? What does that mean? " Spurgte han så lidt - ikke fordi han var helt blank når det kom til viden omkring den verden han levede i og vidste da godt at der kom folk fra andre steder - men det var stadig så fjernt at han aldrig rigtig tænkte over det. Men Sean? Hvorfor var det ikke noget der var kommet på banen. Sikkert fordi de ikke så tit snakkede om sådan noget, men hey! Nu var muligheden der. Han glemte hurtigt at svare på Seans spørgsmål, men det sagde vel lidt sej selv. Han kunne ikke læse og sådan var det. Bogstaver forvirrede ham.
" Shhh.. Sean.. shhh - Go get your own horse - I can do this!.. " Sagde han så bare og gjorde kort en halv viftende bevægelse med sin ene hånd - dog med et skævt smil om læberne. Han var klar til udfordringen. Hvis det endte med han ikke kunne så var det vel bare ærgerligt - så måtte Sean acceptere at have en hest ekstra med. Men indtil videre var Razor klar på at give den en skalle med det dersens ridning. Han klappede kort hesten lidt på halsen med et lille smil.
" Lets go! " Sagde han så bare og rettede blikket mod Sean - forhåbentlig ikke i et alt for faretruende tempo. Skridt ville være helt fint for Razor hvert fald den første - hele vej til hvor de skulle hen.

Det var egentlig ikke det at holde sig fast på hesten der var et problem - det var mere det at sidde der der gjorde det svært. Som tiden gik blev han mere og mere rastløs - desuden var hans bagdel heller ikke ligefrem lykkelig over den effekt det havde at skulle sidde i en sadel og være en del af hestens gang. Til sidst synes han nu også han havde holdt ud længe nok. Efter at have forsøgt at distrahere sig selv med en samtale med Sean - glo på omgivelserne og forsvinde ind i alverdens tanker. Og der var i sidste ende sikkert slet ikke gået voldsomt lang tid.
" Alright.. I can't do this - I've had it - I'm walking! " Sagde han så endelig før han mens hesten stadig var i bevægelse. Men det var ikke et problem for ham at lande stabilt på fødderne og hurtigt gå videre med ved siden af hesten. At det at gå var enormt ubehageligt til at begynde med var en anden side af sagen. " Jeez.. how do people do this.." mumlede han så bare lidt og rettede kort lidt på sine bukser i en - speciel gang. Han rystede så bare lidt på hovedet og rettede blikket frem for sig. Han holdt selvfølgelig stadig i tøjlen så hesten ikke smuttede fra ham bare fordi han ikke længere sad på ryggen af den.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Fre 7 apr - 16:35

De red ud af byen i et afslappet tempo. Ude for byen satte Sean farten lidt op, men uden at det direkte blev til trav eller galop. De skulle langt og hesten havde jo heller ikke evig energi at give af. Det første stykke fra byen var der en del trafik, folk der skulle ind og ud af byen enten på hest eller med en vogn. Vagterne ved porten havde tralvt nok med at stoppe dem der ville ind og tjekke dem. Heldigvis var de mere ligeglad med hvem der red ud og de kunne ride uden at blive stoppet.
"Jeg kommer ikke herfra. Jeg kom igennem en portal" svarede han roligt.
Det var ikke noget han tænkte så meget over til hverdag, han havde vænnet sig til livet har i Underworld og havde jo også boet her i lang tid. De sidste par hundrede år. Han havde det godt her. Nej, til tider virkede det så fjernt, at han skulle have boet i en helt anden verden.

Det var svært ikke at smile lidt, da Razor begyndte at sidde uroligt. Sean havde godt forventet det, men hvem var han at argumenterer imod, når Razor havde ment han kunne klare det?
Det blev til en lille latter, da Razor endelig måtte give op og gå i stedet. En latter, der skjulte det svage stik af irritation der var i Seans bryst. Han havde jo sagt det!
Han satte farten på sin egen hest ned, så den nogenlunde skridtede af sted ved siden af Razor. I et øjeblik nød Sean blot at kigge på Razors lidt mere vraltende gang, før han trak vejret dybt og så sig omkring. Der var enge og marker omkring dem. Dalen de skulle til lå endnu et godt stykke væk. Mindst en overnatning, gik Sean ud fra. Selv om det i dette tempo kunne komme til at tage meget længere.
Til sidst holdt han sin hest an, fik den til at stoppe.
"Lad os holde en pause" bekendtgjorde han så, da han i et elegant hop sprang ned fra sin egen hest. Han klappede den kort på halsen og lod den gå ud i græsset for at nyde sin pause. Hesten var varm af turen.
"Jeg har ikke tænkt mig at gå hele turen, det sagde jeg også til dig. Uanset hvor underholdende det er at se dig vralte af sted" bemærkede han og så over på Razor, mens han fandt en vanddunk frem fra sin taske på hestens ryg. Han fik slukket sin tørst.
"Så må du hænge over ryggen på den" foreslog han. Men trods ordene, var der intet surt i dem. Det var tydeligt Sean trods alt hyggede sig og fandt det ganske underholdende at Razor var dårlig til at ride. Selv red han ofte og der skulle mere til før han blev øm - som en hel dag til hest. Så længe havde de endnu ikke reddet. Sean så op på himlen for at bedømme hvor langt hen på dagen de var. Måske, når de red videre, de skulle lede efter et sted de kunne sove?

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Fre 7 apr - 18:11

Razor var heldigvis vandt til at gå meget så det var ikke et problem at følge med eller holde gå turen ud. Det var faktisk slet ikke svært. Bedre end at sidde på hesten og det var da også kun det første stykke tid at hans egen gang var forfærdelig. Måske var det bedst at skifte lidt mellem at ride og gå - bare for ikke at slå sig selv helt i stykker med en ting. Men selvfølgelig - hvis Sean ville ende med at se det som en enormt belastende ting, så måtte Razor vel tage sig sammen og gøre hvad der var mest praktisk - ride.
Han rettede blikket lidt mod Sean da han besluttede at det var på tide at holde pause. Han lod selv sin hest finde en tot græs at gumle i før han så bare trak lidt på skuldrende.
" Sitting down like that kills my butt okay! You could've warned me.. " Sagde han så bare med et skævt smil om læberne før han så bare rystede lidt på hovedet.
" But.. I don't waddle that much. " tilføjede han så bare lidt før han lod blikket glide rundt på omgivelserne. Det føltes pludselig som længe siden han havde været 'on the go' han plejede at pendle rundt i landet men på det seneste havde han ikke bevæget sig meget mere end til Ashen Wood - det var selvfølgelig også noget, men ikke helt ligeså voldsomt som Dragons Peak eller lignende.
" Don't worry - I'll get back on later. "

Han hoppede så bare op på en træstub før han rettede blikket mod Sean igen. " You have to explain or... tell me about the whole portal thing.. " Sagde han så lidt med et lille smil. Han var nysgerrig og havde holdt samtalen hen til at han faktisk kunne koncentrere sig om at fatte hvad Sean eventuelt kunne ende med at svare i stedet for kun at opfange halvdelen ved at være fanget ridningen.
" I've heard about it - but to be honest I find it odd and.. so far away it's almost unbelievable. And I normally dosen't doubt anything to be possible. " Sagde han så lidt før han hoppede hen på en sten. Han rettede sig kort lidt op men så så bare lidt hen mod hestene. Dog sprang hans blik hurtigt videre mod et træ da en lyd ramte hans øre - et egern, typisk. De var over det hele, ligesom duer. Okay noget måtte der sidde i Razor. Normalt var han ikke SÅ opmærksom på alle små lyde i sine omgivelser. Men så snart han var udenfor byen så var det som om alle sanser var med ham og alting kunne være en faretruende ting lige om hjørnet. Det var ikke fordi han selv helt bemærkede det hele tiden, men engang imellem tog han sig selv i måske nærmest at være paranoid. Han havde måske bare haft lidt for mange uheld med tingene. Som om at en mørk sky af dårlige øjeblikke ramte hver gang han trådte ud fra byens ellers ikke så sikre mure - men alting her ude var lige den tand mere uforudsigelige.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Lør 8 apr - 20:38

Han trak på skuldrene. Den slags ting sagde sig selv. Han kunne da ikke vide hvornår Razor indså noget logisk eller ej. Han var trods alt ikke en tankelæser. Så længe Razor ikke forsinkede dem alt for meget, gik det nok. Men Sean gad ikke vente på Razor hele tiden, så kunne det godt være han bandt Razor fast på hesten.
Han satte sig ned i græsset, kun en anelse øm selv, når han lavede visse bevægelser. Som at sætte sig helt ned eller sad på en bestemt måde på hans muskler i balderne eller lår.
Med vanddunken mellem sine hænder og armene hvilende på sine knæ, så han op på Razor igen.
"Portalerne. Øhm... De er magiske. Styret af magi. En gammel og svær magi. Man åbner ikke bare en portal og hvis man endelig får en åben, kan man ikke altid stole på hvor de fører hen. Menneskerne kommer oprindelig fra jorden, vidste du det? De var her ikke engang før. Får en til at overveje hvad vampyrer og dem levede af før" Han smilte lidt for sig selv. Der var sikkert drevet jagt på elverne, plus at racerne spiste lidt mere af hinanden end de måske gjorde nu. Nu var der jo så mange mennesker at tage af. Og nu virkede det jo også som om menneskerne altid havde været her.
Han vinkede med hånden i en bestemt retning.
"Ah...Hvad hedder stedet nu? Med alle de gamle, inaktive portaler? Cliff of Kings? Noget i den stil" Han trak let på skuldrene.
Det var sjældent Sean snakkede om portalerne. De fleste kendte enten allerede til dem eller tænkte ikke over at de var en ting. De var nemme at glemme, at overse. Trods alt var det så sjældent nu, at der var en portal åben. Sjældent man stødte på en person, der virkede forvirret over hvor vedkommende var. Da Necromanceren var forsvundet, havde en af teorierne været at han var forsvundet igennem en portal. Sean troede nu ikke på det...Men hvad nu hvis? Det ville være underholdende. Var det ikke fordi de var så sjældne, igen.
"Så ja. Jeg kommer fra en helt anden verden. Anden teknologi, anden kultur, andet sprog. Ret sært at tænke på" bemærkede han så bare, på sin egen afslappede måde. Han tænkte sjældent på det, for det hele virkede som et andet liv. En drøm eller fjernt minde han så tilbage på. Hans liv var her nu. Han ville ikke tage tilbage.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Lør 8 apr - 21:20

Han lyttede til hvad Sean sagde - det virkede stadig en smule underligt. Men så var det nu faktisk alligevel ret spændende. Hvorfor havde han ikke været interesseret i noget som det noget før? Well.. sikkert fordi at den slags spørgsmål ikke havde hørt til i hans 'tidligere liv' Måske fordi spørgsmål den gang bare ikke helt havde været på sin plads. Det forhold Razor havde haft til sin tidligere herre var meget anderledes end det han havde haft til nogen efter følgende. Skræmmende at tænke på - men det forklarede også hans utrolige nysgerrighed på alting omkring ham hele tiden.
" I find it odd.. But then again. You're kinda odd too.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil før han kort rettede sig lidt op. Han rettede blikket en smule mod Sean men lod det så glide rundt igen.
" Do you remember alot from back where you came from or is it.. So distant that you sorta forgot about it? I wont judge you if thats the case. I've forgotten alot about my past too - and I'm not at all old like you. " Sagde han så lidt med et lille grin. Han endte dog så bare med at sætte sig ned på den sten han var endt med at stå på. Han holdt blikket lidt rettet mod Sean. Egentlig ville han gerne høre mere omkring det, men så alligevel ikke helt. Det ville nok bare skubbe hans nysgerrighed omkring det og ende med at han ville finde ud af mere - ikke bare igennem samtale men igennem handling. Hvor sjældne de så end var. Havde noget nogensinde stoppet Razor før? Nah, ikke rigtig.

Han gned kort lidt sine hænder mod hinanden før han så bare skævede lidt rundt på omgivelserne. Dog kun for kort efter at rette blikket mod sine hænder. De var ikke engang nået langt væk endnu og det gik allerede Razor på at være så langt fra byen. Han rettede sig kort lidt op igen men vippede så kort lidt med sin ene fod.
" Sooooo - I know you said this was some sort of break. But do you think we could maybe get going? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide på skrå. Om det helt præcis var fordi han ikke ville holde pause og bare gerne ville videre - eller den paranoia der meldte sig der trak ham i en retning af 'alt andet end at blive samme sted for længe' Det vidste han ikke engang selv. Han havde ikke haft brug for en pause og kunne ikke tænke langt nok til at hestene måske havde. Han ville gerne videre. Det at være i bevægelse gjorde det nemmere at fokusere på turen i stedet for alt det turen kunne bringe med sig. De fare Sean havde snakket om kunne han håndtere - men alt ud over det gjorde ham faktisk nervøs. Om han så ville indrømme det overfor sig selv eller ej. At skjule det var han da heldigvis også god til. Det var jo ikke fordi han havde lyst til at være en bange mus på slæb og havde så sandelig heller ikke lyst til at give udtryk for at det i sidste ende godt kunne være sandt.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Søn 9 apr - 9:22

Han trak lidt på skuldrene. Han mente nu han passede godt ind i Underworld. Det var de færreste der stillede spørgsmål ved ham eller bemærkede noget anderledes, alle troede jo han var herfra. Han var ikke engang sikker på han havde nogle gamle vaner tilbage eller om han kunne huske nok af Jordens mange sprog til at gøre sig forståelig længere.
Han rejste sig op og børstede græs og jord af sin bagdel, før han gik hen for at hente sin hest.
"Ja, sure" svarede han. De kunne sagtens fortsætte. Det havde også været lidt for Razors skyld, selv om hestene nok også havde nydt det. Måske, med en pause, ville Razor kunne sidde lidt på hesten igen?
Ikke sikkert. Men det var et forsøg værd.
"Jeg kan huske....overordnede ting. Ting fra min barndom, visse handlinger eller situationer i mit voksne liv. Men mange detaljer er forsvundet eller sløret. Jeg huske noget af kulturerne, fornemmelsen af at bo der, noget af det mad de havde - selv dengang spiste jeg sjældent menneske-mad - og jeg kan huske deres særprægede teknologi. Langt foran end her. Jorden havde noget de kaldte middelalderen, som minder om den verden vi bor i nu. Men nu? Nu er de, i forhold til os, langt ude i fremtiden. Jeg er født i det Jorden kaldte middelalderen, faktisk. Så man kan sige jeg føler mig hjemme her" Han satte sig op på hesten. Jah, måske kunne Razor ikke helt følge med. Hvordan kunne man forklare det simpelt? Det krævede fantasi, at tænke sig ind i en helt anden verden og måske ville folk her i UW slet ikke kunne forstå hvordan Jorden befandt sig i en "fremtid". Med veludviklet teknologi, flere huse af sten end træ og rettigheder for alle.
Han tjekkede om Razor var med, uanset om Razor sad på hest eller ville gå, før han satte sin hest i gang. Turen gik videre af de snoede veje, til Valley of the Dead.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Søn 9 apr - 10:21

Han rejste sig fra stenen igen. Han kunne sagtens ride lidt igen. De værste ømheder fra første tur på hesten var ligesom blevet gået lidt sin vej så han regnede med at han sagtens kunne lidt igen. Hvis ikke - så måtte han jo bare ændre sidde stilling eller stå op på hesten. Det lige før det sikkert ville være nemmest. Han lod blikket hvile mod Sean et øjeblik men rettede sig så lidt op. Han lyttede til hvad Sean sagde mens han selv fandt vejen op på sin hest igen. Han nussede den kort lidt på halsen men fik så en idé - alt i mens han forsøgte at fange de informationer Sean sagde fik han fanget puden fra sin taske og placerede den på sadel sædet før han så med en af de stropper han havde sat tasken fast med - fik den bundet nogenlunde fast til sadlen. En en smule kompliceret process nu hvor han allerede sad på hesten. Men den var overraskende tålmodig selvom han rykkede sig rundt på ryggen af den. " This is briliant.. " mumlede han så lidt for sig selv før han rettede blikket mod Sean igen.

" Soooo what you're saying is? That earth is not the same as here because of time difference or? I don't really get it.. " Sagde han så lidt. En tidsperiode var vel en tidsperiode men det betød jo ikke den store forskel når man levede forskellige steder. " And how does the future look? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Ikke fordi han regnede med Sean vidste det - hvordan skulle han kunne vide det nu hvor han var her? Medmindre han havde en klon der sendte ham informationer tilbage på jorden. Han gik pludselig helt i stå i sine tanker og rystede i stedet bare på hovedet. Tingene blev et øjeblik lige alt for indviklet og han valgte i stedet bare at skridte hesten fremad. Det duede slet ikke at tænke så meget over hvad der var i de andre verdner. Hvor mange var der overhovedet.

" So you where humans once? Or did you just live amongst humans? " Spurgte han så - Han holdt blikket mod Sean men lod så blikket falde på hesten i stedet. Det virkede til at virke med puden - indtil videre, det var vel bare indtil den var blevet trykket nok ned mod sadlen og skulle rykkes på ligesom ham selv.
" Do they eat the same food as we do? " Endnu et spørgsmål han kunne forholde sig til - sådan nogenlunde hvert fald. Menneske mad - det var et bredt område det kunne jo lige så godt være at det hele så anderledes ud - smagte anderledes eller de måske slet ikke levede af mad men blomster eller træer. Okay det gjorde man vel også her - men det var kun sådan nogle mærkelige nogen som Reign der frivilligt valgte at stoppe grønne ting i munden. Ikke at Razor ikke havde nydt det mad han havde smagt - men der fandtes nu stadig intet som råt kød.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Søn 9 apr - 20:42

Han observerede mens Razor, på en noget besværlig måde, fik ordnet sin sideplads på hesten, så den fremstod mere blød. Med et svagt smil red han videre og nød faktisk at være på farten. De havde jo ikke travlt, som så. De kunne sagtens tage den med ro. Og alligevel...Alligevel ville han egentlig gerne hjem igen. Måske med det håb at Lori også var vendt hjem igen?
Han viftede let med den ene hånd.
"Det er kompliceret. De har en helt anden tidsregning end vi har. For dem selv, er det deres nutid. Præcis som dette er vores nutid. Men i forhold til vores...Tidsregning...Ville Jordens tidsregning blive klassificeret som en fremtid. Jeg kan ikke vide om Underworlds fremtid vil se ud lige sådan, men..." Han trak på skuldrene. Det var ret kompliceret, faktisk. Han var slet ikke sikker på han kunne forklare det ordentlig, måske fordi han var usikker på om han selv forstod det ordentlig. Eller bare fordi han selv vidste, hvad han mente, men havde svært ved at finde de rigtige ord der forklarede det.
"Det er længe siden jeg rejste fra Jorden, så de har sikkert udviklet sig en del siden jeg var der. Men deres teknologi er anderledes. Byerne er større. De bruger andre materialer. Andre transportmidler, kommunikationsmidler...Alt er anderledes" Han turde ikke sige mere. Ikke fordi det hele kunne risikerer at forvirre Razor, det var han ret sikker på det hele allerede gjorde, men også fordi han ikke vidste hvad han mere skulle sige omkring det.

Hans smil voksede en anelse og han rystede på hovedet.
"Nej, jeg har altid været dæmon. Jorden har også sine racer og da jeg kom igennem, viste det sig der ikke var mange forskelle mellem Underworlds dæmoner og de dæmoner de har, tilbage på jorden" svarede han blot. Ham, menneske? Aldrig! Tanken var faktisk helt fornærmende.
"Og både ja og nej. Visse elementer går igen. Grønsager, frugt, kød...Meget af det har de også tilbage på Jorden. Men...De har bare udviklet det. Det er...Også svært at forklare...Jeg er ikke sikker på vi her i Underworld har noget der minder om, som du kan relaterer til. Jeg spiste jo ikke deres mad, så bare alle reklamerne og udstillingerne" han trak på skuldrene.

Han ville blive ved med at svare på hans spørgsmål på turen. Men med tiden blev himlen mørkere og temperaturen begyndte at falde. Selv om det var forår, gjorde det ikke nætterne lysere eller varmere endnu. Derfor ledte Sean efter et sted de kunne overnatte, til de endelig fandt et klippeudspring med nogle buske omkring. Mellem alle buskene var der en plads med græs og Sean besluttede sig hurtigt for at det nok var det bedste sted. Hestene kunne gå mellem buskene og spise lidt græs eller sove, hamselv og Razor kunne sove i nogenlunde læ i forhold til vinden. Sean håbede bare på det ikke ville regne.
Mens solen begyndte at gå ned, var Sean allerede hoppet af hesten og begyndt at lede efter materiale til et bål.
"Razor? Hvis du ikke vil lede efter brænde til et bål, kan du så tjekke området lidt? Tjekke efter spor på rovdyr eller andre folk? Vi skulle helst ikke blive overrasket midt om natten" spurgte han og så sig om efter Razor. Men puden havde hjulpet så meget, at fyren overhoved kunne gå?

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Søn 9 apr - 21:33

Razor kunne stille spørgsmål omkring Jorden for evigt - hvert fald så længe Sean gav udtryk for at han ville svare på spørgsmålene. Og for en gang skyld virkede det faktisk som om at Razor havde valgt at grave i et emne der faktisk ikke satte mandens pis i kog eller skabte en stemning der slet ikke skulle skabes. Succes! Razor havde formået en god ting denne dag. Desuden synes han også selv det var helt utrolig spændende - hvor forvirret han så end formåede at blive efter bare enkelte ord. Derfor var det jo stadig interessant og han måtte bare vride sit hoved en smule mere for faktisk at finde hoved og hale i det. Tage stilling til en anden verden og sådan - ikke det nemmeste, men det var muligt og helt sikkert også for en som Razor. Sean var måske en gammel til tider ultra gnaven mand. Men han havde alligevel oplevet mere end mange og flere spændende ting end man kunne tælle på fingrende. Det galt bare om at finde de ting han ikke hovedet noget imod at snakke om. Var det sådan man skabte en god relation med folk uden at gøre dem sure? Det virkede en lille smule sådan.

Han lod blikket glide rundt på stedet da Sean vidst havde besluttet at det var på tide at holde stop - måske endda slå lejr for natten. Det satte med det samme kriller i gang i Razor - og den dårlige slags. Han lod det dog ikke vise helt åbenlyst. Han havde formået at blive på ryggen af hesten siden sidste pause og frygtede en smule hvordan han ville have det når han stod på jorden igen. Men overraskende nok var det til at holde ud. Hans bukser sad mærkeligt og det gjorde ondt i bagdelen - men ikke nok til at han ikke kunne holde det ud.
Han rettede bare lidt på sine bukser før han fulgte Sean lidt med blikket. " Check the area? " Spurgte han så lidt før han så bare kort nikkede en smule. " Sure.. I can do that - no biggie.. " Han bed sig kort i læben men skævede så bare kort lidt rundt. Han blev dog stående et øjeblik før han så bare smuttede afsted. Han rystede det af sig - hvad var der galt med ham? Razor var da ikke normalt en med nervøsitet skrevet over hele kroppen eller angst der dulmede lige under huden. Tanken om at undersøge området plejede at gøre ham begejstret - spændt og ikke mindst nygerrighed - nærmest håbefuld for faktisk at finde noget ud over det sædvanlige. Men det var slet ikke tilfældet denne gang. Det ruskede i ham indvendig. Han var nær snublet over en gren da han slet ikke var opmærksom på noget som helst i den retning han gik - det var først der han egentlig vågnede op og gjorde hvad det var han egentlig skulle. Han slog sanserne helt til og lod blikket flakke rundt mens ørerne var opmærksomme efter lyde, næsen efter lugte der kunne være godt eller skidt. Det første han opfangede var en fasan der sad ikke langt fra ham og stirrede. Et lille smil bredte sig over Razors læber og få sekunder efter var han i løb efter fasanen. Den skulle lige til at lette da Razor greb fat omkring den og brækkede nakken på den. Sådan skaffede man mad når man var på tur. Sean var jo ved at lave bål - så hvorfor ikke lige skaffe noget at tilberede over ilden. Ikke fordi Razor var god til at lave mad - men det var vel ikke svært at plukke en fugl og lade flammerne gøre kødet lækkert.

Det var en død fugl - resten af hans tur rundt i nærmeste omkreds omkring hvor Sean havde besluttet at de skulle være virkede der ikke til at være mange spor af andre. Lugten af ulve var i luften men tydeligt ikke i nærheden. Fodspor fra en hjort og synet af en ræv der løb væk. Det virkede ikke til at være så meget fare som det kunne have været. Razor havde fået slået sig selv ned på et roligere niveau - ikke nær så paranoid. Sikkert fordi her virkede roligt nok. Måske næsten for roligt - med et var paranoiaen tilbage og han valgte at smutte tilbage til Sean i stedet for at kigge videre. Det var fint, han skulle nok være opmærksom - han tog gerne skylden hvis der dukkede noget om.
" I caught a bird - nothing else seems.. Odd or risky. " Sagde han så lidt med en kort rysten på hovedet før han kastede fuglen på jorden lidt fra hvor Sean havde været i færd med at lave et bål.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Man 10 apr - 9:12

Han havde samlet noget træ mellem buskene. Tørre grene fra buskene selv eller grene fra de små træer der var i nærheden. Fordi han netop havde fordybet sig i en urtebog derhjemme, mest af nysgerrighed end fordi han ville spise dem selv, genkendte han flere ukrudtsplanter, der i realiteten kunne bruges til at forebygge sygdom eller betændelse. Flere ukrudtsplanter, der kunne spises. Ikke fordi han var den sultne slags. Han havde spist inden de rejste fra byen. Han ville sikkert blive sulten på turen, men han var god til at styre det og forventede at han kunne holde sig til de kom hjem igen, medmindre de mødte nogen på turen.
På det punkt var det mere besværligt at være dæmon, end menneske. Mennesker åd alt. Dæmoner kunne ikke bringe sjæle på flaske når småsulten nærmede sig.
Han var ryddet en plads, i den plads uden buske han havde fundet. Efter at have samlet en masse sten, der kunne omringe bålet, var han gået i gang med at forberede det. Sten, træet der blev stillet op af hinanden. Han var netop ved at lægge sidste gren på, da Razor vendte tilbage og kastede en død fugl over mod ham. En fasan. Fantastisk fjerpragt, men døde dyr havde nu aldrig tiltalt ham. Han fandt dem overraskende ulækre. Måske fordi han ikke selv spiste dem.
Ikke at han gav udtryk for det. Til hverdag accepterede han det for hvad det var. Denne gang gled hans blik dog også bare op mod Razor, før han trak på skuldrene og brugte to sten til at skabe gnister. Gnister, der forhåbentlig snart blev til flammer.
"Fint. Du ordner den selv" bemærkede han blot. Sean ville end ikke vide hvor han skulle begynde alligevel. Eller jo...Han ville have en ide. Men det var virkelig ikke hans job.
Snart slikkede små flammer op fra træet og spredte et varmt lys omkring dem. Varmen kunne snart mærkes også. Og lige i tide, for Solen var allerede på vej ned i horisonten.

Sean vendte sig mod sin taske og trak den over til sig. Det eneste han rigtig havde taget med, var et tæppe at sove i. Han kunne altid bruge en trøje eller noget mos til hovedpude. Men lige nu sad han bare ved bålet og nød varmen fra det. Til tider gled hans blik rundt omkring dem.
Sean var et by-menneske. Han havde prøvet dette mange gange før, ja, men han vænnede sig nok aldrig helt til det. Havde han rejst alene, ville han sikkert også rejse igennem hele natten. Han brød sig ikke om at ligge i naturen og småsove eller noget i den stil og da han alligevel kun skulle have få timer, kunne han som regel småsove på hesten. Det sikrede han kom hurtigt frem.
Hestene stod nu uden saddel på, så de kunne få en pause. Gik og nippede til græsset eller drak vand i nærheden. De virkede rolige og det fortalte Sean der intet var at frygte. Lige nu.
Men selv om alt dette var sandt, fandt han stadig vildmarken fantastisk om natten. Den flotte himmel, der slet ikke var så klar inde i byen. Den friske luft og lydene af dyr. Som ulvene, der snart tydede i det fjerne. Langt nok væk, til at Sean ikke frygtede noget.
"Så, Razor. Du stiller altid spørgsmål til mig, om alt muligt. Måske kan jeg stille nogen retur" Hans blik gled over til Razor igen. En bivirkning ved den vilde natur og det at sidde stille i det tiltagende mørke, var en stigende fornemmelse af ensomhed i hans bryst. Igen. At snakke ville lede den lidt på flygt, så for en gangs skyld håbede han at Razor ikke ville være stille.
"Nogen i dit liv? Eller er jeg dit eneste bekendtskab? Du har hentydet til folk før" bemærkede han så. Det var faktisk sandt. Fordi Razor altid selv snakkede og nævnte ting, havde Sean sjældent brug for at stille spørgsmål. Og alligevel...Han kunne have spurgt om nogle ting. Vist en større interesse. Det virkede som om han endelig fik indhentet noget forsømt og vist Razor den interesse, som Sean faktisk havde for ham.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Man 10 apr - 9:44

Fuglen skulle nok blive ordnet - men først lod han sig fascinere af de gnist der kom, som Sean lavede ild til bålet. Det mindede ham om dagen med Tatia hvilket fik hans mave til at slå knuder på sig selv. Han havde ikke set hende siden og havde ærlig talt slet ikke lyst. Han vidste at hun ville være der for ham - men hvordan kunne han se på hende og acceptere hvad der var sket? Hun var alt for god af sig, ligesom Reign. Måske endda også Sean - han trods alt også, på en måde - tilgivet hvad der var sket. Det føltes hvert fald sådan.
Han rev sig ud af tankerne og snuppede fuglen før han satte sig ned og begyndte at plukke fjerene af den. I princippet kunne han sagtens spise den rå - men det var vel også okay at faktisk tilbrede noget nu hvor der var ild - og de havde vel ikke travlt? Han skævede kort lidt rundt og lyttede til naturen omkring dem mens han pyntede jorden omkring sig med fjer fra fuglen, som også klistrede sig til hans hænder da de blev blandet med det blod fuglen også gav afkald på i processen.

Han rettede blikket mod Sean da han sagde noget. Han svarede dog ikke lige med det samme - billederne for ind over ham med det samme og pludselig savnede han faktisk de folk han havde i sit liv. Også selvom Sean var en af dem - så så han alt for sjældent alle andre.
" People in my life.. " Han holdt en pause før han så bare trak en smule på den ene skulder. " A few - I mean, I have - I guess I have family from the North of Ashen Wood. I have Tatia, my sister. My close friend Reign. " Han bed sig kort lidt i læben. Reign, ham savnede han altid lige lidt for meget. Det var nok det mest komplicerede forhold han havde med en person. Men han ville ikke miste det igen. " - And you. Yea, I don't know - Others that I don't see that often. " Sagde han så lidt og trak på den ene skulder igen. " Or at least I hope I still have them in my life - I tend to fuck up alot.. " Han rynkede kort panden lidt og kastede nogle fjer fra sig før han skævede lidt mod ilden. Han kendte jo i princippet en del, men om de lige frem kunne komme under en kategori af venner eller simpelt helt igennem fantastisk selskab. Det vidste han faktisk ikke. Der var egentlig en del - dem han nød at tage på drabelige turde med, ture med kun det formål at slå ihjel og have det sjovt imens. Dem fandtes der en del af. Det var faktisk sjældent det var andre bekendt skaber han sådan lige formåede at få ud af sin eksistens. Sikkert fordi dem med samme tankegang havde en tendens til ikke at smutte når skaderne skete.

Han rejste sig og smuttede et par meter væk for at finde en gren som han snuppede med tilbage tilbage til bålet. Det var jo ikke fordi han kunne holde kødet over ilden med hænderne. " But I'm wearing a cloud of trouble - so being my friend is kind of difficult if you're not the kind of person who can handle such things.." Sagde han så lidt og rev noget af kødet fra hinanden for at finde en måde at få det koblet på grenen og ført ind over ilden.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Man 10 apr - 15:30

Han studerede hvordan Razor massakrerede den stakkels fugl, men uden at byde ind. Han vidste ikke meget om det selv. Han havde engang set en jæger, der havde spjættet skindet op på maven af en fasan og så ved at stå på fuglens vinger, trukket hele skindet af. Fjernet indvoldende og hugget hovedet af den. Men han havde ingen plan om at gøre det og siden det var Razors mad, lod han ham lave den som han ville. Fjerene blev bøjet rundt omkring dem med vinden. Sean rakte ind i tog en af de lange halefjer. Den var smuk. Han satte den fast i sin taske.
Forhåbentlig ville lugten af fugl ikke tiltrække uønsket opmærksomhed.

Han plukkede et par græsstrå og sad og rev dem i små stykker, mens Razor talte. Sean var ikke god til at sidde stille, selv om han sagtens kunne lytte. At rive græs i stykker var en måde at holde sine fingre beskæftiget imens. Faktisk lyttede han bedst, hvis han sad med et eller andet eller foretog sig noget andet praktisk eller fysisk.
"Din søster? Fancy that. Jeg havde faktisk ikke troet du havde familie" bemærkede han så, mens han overvejede det. Ja, det var noget han ikke havde tænkt over.
"Er det familie du har et godt forhold til? Har du nogensinde overvejet at vende tilbage til dem?" spurgte han så. Det gjaldt vel samme regel, som når Razor stillede ham spørgsmål. Man lod være med at svare, hvis man ikke ønskede at svare.
Hans blik hvilede på fuglen, da den blev sat på en pind og ind over bålet. Nogle af fjerene var fløjet ind i ilden og forsvundet.
Sean kunne relaterer. Han havde selv kun få personer i sit liv og selv dem var han dårlig til at forstå eller være der for, på den rigtige måde eller det rigtige tidspunkt. Han ødelagde altid tingene for sig selv, før eller siden.
Til sidst trak han lidt på skuldrene. Hvad skulle han svare? Hvis Razor gjorde det samme mod andre, som han havde gjort mod Sean, forstod han godt hvis folk blev vrede, kede af det eller ønskede afstand.
"Man må gøre sit bedste"
Han ville gerne sige noget om at det var bedst at sige tingene, at imødegå problemerne og få styr på tingene. Men tingene var ikke altid så enkle, foruden det ville være enormt dobbeltmoralsk, siden Sean ikke selv gjorde det. En ting Razor ville gennemse med det samme. Han trak vejret dybt.
"Har du givet dine venner problemer på samme måde som du gav mig?" spurgte han i stedet. Hans blik var gledet ned på græsset, der endnu blevet hevet over i mindre og mindre stykker. Græssaft sad på hans fingre, men han havde intet imod det. Hans arme hvilede på hans knæ.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Man 10 apr - 19:51

Han skævede kort lidt mod Sean før han så trak lidt på den ene skulder. " I mean - Tatia isn't really my sister, it kinda just.. feels that way. We fought together the first time in the.. umm.. the umm - Arena.. " Sagde han så lidt og bed sig lidt i inderlæben før han rettede blikket lidt mod ilden i bålet som han var ved at stege kød over.
" The rest is sort of - I know them, but then not really. Blake a shapeshifter who's my brother on my fathers side. And then there's his family. I don't know them that well and everything about that is kinda confusing. I met them while having that memoryloss thingy. Sooo. " Han rynkede kort panden lidt. Han havde ikke været der siden. Han ville gerne - men en ting var frygten for skoven - en anden var forventningerne til sådan et møde. Desuden ville han helst ikke skuffe dem, de havde mødt en helt anden Razor end han var nu. Underligt de ikke havde smidt ham ud første gang han var der.

Han tog kødet ud fra varmen over ilden og prikkede lidt til det før han så bare droppede at varme det mere. Det var sikkert fint nok - det smagte helt sikkert godt om det så var færdig med at stege eller ej. Han gik dog i stå ved Seans spørgsmål og sad igen bare og gloede et øjeblik. Sean kunne ramme følsomme emner. Sikkert fordi alt hvad der havde med personerne i Razors liv at gøre, var et følsomt emne.
" I guess.. Not long ago I almost killed Tatia. And two times in the past I've tried to kill Reign. But I can it getting worse. Like I have this power inside me that wants to have a voice. And if I don't let it'll get angry and burst out in anger.. No, not anger - just.. I don't know, you saw it. " Han holdt en pause og fik endelig spist noget af det kød han jo så fint havde skaffet sig.
" I think the worst part about it is that I'm there - hating it but loving it at the same time. " Han hævede kort lidt et bryn men smilede så bare kort lidt skævt.
" The fact that I should apologize for hurting people. But I really don't want to. Why should I? If people can't protect themselves then - to bad right? " Han trak lidt på den ene skulder endnu engang men rettede sig så bare lidt op. " I want people to like me, but when they do - I just fuck 'em over and ruin everything. And then I cry myself to sleep for doing that - but at the same time I'm proud of what I do. 'Cause I'm briliant at it.. And all of that is stupid and fucked up, and reeeeeally confusing. " Han kneb kort øjnene lidt sammen men stoppede så endnu et stykke kød i munden.
" Sorry - you didn't even ask - I'm blabbering.. " Tilføjede han så bare lidt og rystede en smule på hovedet. Det var sådan set sandt nok det hele. Han havde så mange blandede følelser omkring alting at det hele var forvirrende og noget værre rod. I sidste ende måtte han finde ud af hvem han var eller hvem han gerne ville være. Hvilken side af ham der skulle have lov at være den der bestemte. For som det var nu, var han farlig at være i selskab med. Især fordi han udemærket var klar over hvad han var i stand til.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Tirs 11 apr - 8:50

Som Razor fik rablet en masse ord af sig, faldt Sean hen i sin stilhed. Lyttede, men tænkte også. Hans mørkegrå blik hvilede på ilden foran sig.
Der var på en måde flere ting der gav mening nu, men også ting der ikke gjorde. Men han havde haft ret i en ting og det var at det næppe var sidste gang han ville opleve Razor sådan. Han ønskede ikke at opleve det igen. Det var ikke kampen, kampen var fin nok, han var stærk nok til at holde til det. Det var længe siden han havde følt smerterne fra at få lidt tæsk, så det havde været overraskende forfriskende, på sin egen måde. Men der var hele følelses aspektet af det også og det var det Sean ikke brød sig om. Til hverdag ville han helst lade som om den slags slet ikke eksisterede. Det gjorde tingene nemmere at håndterer på den samme objektive, logiske måde.
Men det havde også sin bagside. Som Razor sad og snakkede om det...Sean havde lyst til at hjælpe ham. Men han vidste ikke hvordan. En ting var fysisk kontrol over sig selv og sine handlinger, men alt det kaotiske og forvirrede følelseshalløj? Der var Sean på bar bund. Han kunne næppe give Razor nogle råd, der ville give mening for ham. Et eller andet sted mente han også at meget af arbejdet måtte komme fra Razor selv. Man kunne jo ikke hjælpe eller ændre på en, der ikke selv ville.
"Vil du snakke om arenaen? Jeg kunne godt tænke mig at se stedet en dag. Det lå inde i skoven, gjorde det ikke?" spurgte han. Børstede græsstykkerne ud af hænderne, før han greb ud efter nogle nye. Der lugtede af fugl, af fugl var ved at blive varmet. Selvfølgelig havde Razor ikke tålmodighed til at vente, men det betød nok heller ikke noget. Fugle kunne give bændelorm, men Razor havde sikkert styr på det. Han lignede en der havde gjort det før, trods alt. Råt kød var jo lige ham og det ville ikk eundre Sean, hvis bloddæmoner havde en mave der absorberede selv orme som mad. Råt, frisk føde ikke?
Tanken var faktisk lidt sjov.

"Så. Du skader folk du bryder dig om. Hvad hvis du slår dem ihjel? Gør dem slem skade, de ikke kan komme sig af? Vil det så bare være synd for dem, fordi de ikke var stærke nok eller ville du ikke føle du kunne have gjort noget selv?" spurgte han. Gik videre med det, fordi Razor havde vist sig villig til at svare på det.
"Du snakker om det hele, som om du er stærk. Men for mig lyder det som om du ikke har kontrol. Hvordan kan en, uden kontrol over sig selv, påstå de er stærke og kan tillade sig at lege gud over andre? Påstå andre selv er skyld i noget, fordi de ikke har samme styrke?" Fortsatte han. Ikke fordi han var følesesmæssigt involveret i samtalen, men fordi han var nysgerrig over hvor meget Razor kunne nuancerer tingene. Om Razor tænkte over det eller om han automatisk hoppede til den konklusion at intet var hans skyld, men alle andres.
"Da du gjorde det med mig. Bagefter virkede du til at...Fortryde noget. Men uden rigtig at kunne sige det højt. Det var derfor jeg mere eller mindre tilgav dig. Det kræver styrke at indse man ikke er uden fejl og endnu mere styrke at arbejde på det. Eller det syntes du nok ikke?"
Okay, der kom alligevel lidt råd. Eller, når han nu var i selskab med Razor, var det nok ikke så meget råd, som blot Seans personlige mening. Det var ikke engang dobbeltmoralsk! Sean vidste godt han var fuld af fejl. Men modsat hvad han snakkede om, havde han ikke altid styrken til at arbejde på dem. Måske, lidt hen af vejen. Når det kom til stykket bestemte man jo selv hvem man ville være, men det kunne tage et helt liv at nå dertil. Det var et evigt projekt.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Tirs 11 apr - 9:28

Razor rystede lidt på hovedet. Arenaen var ikke noget han havde lyst til at tale om. Især ikke her. Han rettede sig kort lidt op men lod så blikket falde på Sean igen.
" Even if you really wanted to - you can't. Its hidden - its there but no one can see and people can't get in, they can only get out. Well, the lucky ones get out. Or maybe you're not really lucky by getting out. Sometimes you wish you would've just died in there.. " mumlede han så bare lidt før han rynkede panden en smule. Følelsen af konstant overvågning i det daglige liv var ikke ligefrem fedt. Han vidste at de stadig var ude efter ham.
" Besides I don't want you to go look it or find it or.. Do anything that might get you killed.. " Tilføjede han så lidt før han placerede noget mere af kødet på grenen og fik det ind over ilden. Mens kunne han jo spise resten af det han havde haft over ilden.
" I don't think I'm doing it on purpose. " Sagde han så lidt før han kort rystede lidt på hovedet. Det var jo ikke fordi han gerne ville skade dem - eller ville han? Det var der forvirring for alvor opstod. Han var splittet mellem sin blodlyst og sine følelser og når de blandede sig endte det med at blive farligt. Det var sikkert derfor at han førhen havde været i kontrol - fordi følelser ikke havde været en del af ham på samme måde som de var nu.

Han lyttede til hvad Sean sagde og det hele gav sådan set rigtig god mening. Det var både sandt og falsk men hvad af det der var hvad var det der var svært at tyde. Han rynkede kort panden en smule men bed sig så kort lidt i læben og valgte at spise lidt kød i stedet for at svare med det samme.
" I don't have control - if I had I probably wouldn't do it. I wouldn't call it playing god though - and maybe it's just because I'm a selfish prick who dosen't really care in the moment. And maybe I'm just to proud to face it afterwards. Admit that I made a mistake. Using the fact that I'm out of control as an excuse for - pretty much everything. Because a part of me still just wants to be liked, cared about and thought of. " Han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare rystede lidt på hovedet.
" If I killed or hurt someone that I care about, to the point where where they couldn't get better. I don't think I would be able to forgive myself. I mean I haven't so far. " Han rystede lidt på hovedet og lod blikket hvile lidt mod Sean.
" It helps when people get angry at me for doing it. But when they don't - I don't know. It just seem like unfinished buisness.. " Han rynkede brynene en smule - det gav jo slet ikke mening. Også måske egentlig alligevel. Han trak så bare kort på den ene skulder.
" It is selfish - to act like a murderous psycho and tear people down, beat them up and yet still expect people to stick around " Han rystede så bare lidt på hovedet. Hvis han bare kunne holde sin blodtørst og kyniske adfærd til den side af hans liv hvor det var et arbejde - også resten af tiden holde det nede. Det ville gøre det en smule nemmere. Men det virkede til at der lå en grådighed i ham han ikke helt kunne håndtere. Lidt var ikke nok - måske var det hvad man kaldte magtsyg? Bortset fra at han i sidste ende ikke ønskede den magt.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Tirs 11 apr - 15:23

Skjult? Det plejede nu ikke at holde ham tilbage. Han kunne ikke forvente Razor gad gå tilbage eller vise ham vej, men det var okay. Han ville selv finde det, på den ene eller anden måde. Det var jo hans job. Han måtte bare i gang med at stille nogle spørgsmål og indkræve nogle gamle tjenester.
Han sendte Razor et fortrøstningsfuldt smil.
"Jeg dør ikke så nemt" svarede han blot. Hvis Razor var så bekymret for det sted, ville han ikke belemre Razor med den viden, at Sean nu ville lede efter det. Ikke for at deltage, men blot for at se det. Han var simpelthen for nysgerrig til at lade være, især hvis stedet faktisk var så farligt, som Razor gav indtryk af. Hvad kunne dog skræmme Razor så meget? På hvilken måde pressede arenaen sine kæmpere? Ja. Han var mere end nysgerrig. Uden tvivl en ting han ville overveje, til han endelig fik et svar eller havde drevet sig selv til vanvid med teorier.
Og resten?
"Så du ved det. Du ved du gør det og du har en god ide om hvorfor eller hvordan. Men du ønsker stadig ikke at ændre på det? Eller er det fordi du på en eller anden måde...Bare ikke kan?"
Han forstod ikke helt mekanismen mellem...At lukke ned på den måde og bare gå amok. Det var så upraktisk. Nogle ville mene Sean lidt gjorde det samme, når han blev presset nok, men han var uenig. Han havde altid viljen til at stoppe det. Nogle gange ønskede han bare ikke at stoppe. Så måske var det en dæmon-ting? Men i så fald ville det vel være mere udbredt, ville det ikke? Måske var det kun på grund af følelser og den slags. Eller noget kun nogen var disponibel for?
Eh. Hvad forskel ville det gøre alligevel?
"I så fald vil jeg ikke blive vred på dig" Han mente det helt seriøst. Hvis Razor gjorde det igen, ville han ikke blive vred. Han ønskede Razor fik styr på sine ting og nogle gange skulle folk presses til det. Som sidst, hvor han blot havde ignoreret Razor, til han selv kom, omend det måske ikke helt var derfor Sean havde undgået ham til at starte med.
"Og ja. Det er egoistisk. Men..." Han trak på skuldrene.
"At holde af folk er vel egentlig også lidt egoistisk. Man gør på en måde krav på nogen. Men ingen tænker over det på den måde, fordi det som regel går begge veje. De færreste trives uden at have nogen omkring sig. Desuden er jeg selv meget egoistisk anlagt. Så jeg kan ikke tillade mig at påpege du ikke bør være det"
Måske ikke de mest hjælpende ord. Men de eneste ord Sean havde alligevel.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Razor on Tirs 11 apr - 16:19

Han skævede mod Sean men rystede så bare lidt på hovedet. " I know - but still.. Don't. " Sagde han så bare kort. Han vidste godt at han ikke kunne bestemme over Sean. Men at lade manden vide hvor dårlig en idé det var var vel okay at gøre. Han kunne så bare håbe at Sean faktisk ville lytte til det og ikke gøre sig yderligere i den arena. Det var ikke et sted man skulle spøge med. Razor var ikke en ængstelig person og var sjældent bange for noget. Men det sted fik det til at krible ubehageligt i hele hans krop bare ved tanken. Han kunne klare turtor - kamp og alt mulig andet, men det var som om hvad de puttede i hovedet på ham derinde. Det var forfærdeligt. Som de vred og drejede ens tanker til det værste - skabte billeder af alternative virkeligheder. Om man ville det eller ej, det var som om de kunne finde alle de rigtige ting at pirre ens tålmodighed og eksistens med. Frygt - glæde, vride ens forestilling om verdenen. Få ens hjerte til at stoppe med slå, men kun forestillingen omkring det. Drukne i elendighed - forgifte en med sandhed. De mareridt der var blevet plantet i hans hoved og stadig drev ham til vanvid i sin nattesøvn. Mareridt man ikke kunne vågne fra som var man lænket til mørket. Man ville tro han havde klaret de besøg han havde haft i arenaen - sandt nok var han ude, men det jagtede ham stadig. Han kæmpede stadig en indre kamp mod alt hvad der var foregået og frygten for at det ville ske igen sad stadig i ham. Tanken om at han kunne miste dem han holdt af der lå i ham og kunne gøre ham rastløs i afmagt til ikke at kunne gøre noget. Den paranoia han gik rundt med konstant og hele tiden kastede hans parader fra det ene til det andet. Mange af de ting han bøvlede med stammede fra det sted.
Tankerne omkring det fik ham slået helt ud af den samtale han egentlig havde med Sean og de ord der forlod mandens mund blev nærmest til grød i Razors øre. Mens alt andet blev skarpt som knive der skar gennem hans øregang. Han holdt bare blikket lidt ind mod flammerne i bålet. Det var lige så en velkendt hovedpine meldte sin ankomst, en slem hovedpine.
Han bemærkede heller ikke hvordan hans fingre havde pillet det stykke kød han havde siddet med fra hinanden til bitte små stykker der dumpede ned på jorden foran ham. Alting styrtede rundt i hans hoved. Stilheden der egentlig var omkring dem blev opfanget helt anderledes i hovedet på Razor - hver en lyd fra mellem træerne, hver en gnist fra bålet fik hans hjerte til at slå et slag over mens billeder af alt og ingenting stormede forbi hans indre syn. Det var lige så det gjorde ondt - det gjorde ondt. Meget.

Det var først da en dråbe ramte hans hånd at han reagerede på at han stadig var til stede i verdenen udenfor. Hans blik flakkede mod himlen for et tegn på regn. Men det regnede slet ikke. Dråben stammede fra hans øjne som havde givet efter på en række tåre der løb ned over hans kinder. Han rettede sig kort lidt op og fik hurtigt tørret sine øjne før han rynkede panden en smule. Underligt.
" Did you say something? " Fik han så endelig frem over sine læber og rettede blikket mod Sean. Han var sikker på at der var blevet sagt noget han ikke havde fået svaret på. Utroligt som en tanke kunne avle flere og pludselig slå ham helt i gulvet. Han skyndte sig at trække det kød han stadig havde over ilden væk og tjekkede det - bare lige for at være sikker på at det ikke var svitset fuldstændig. Heldigvis var det stadig spiseligt. Så han plukkede lidt i det for at spise et lille stykke.
" Do you want some? " Spurgte han så et kort øjeblik efter - her sad han og fyldte munden med kød og tilbød ikke engang Sean noget. Men manden spiste jo aldrig noget som helst alligevel.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1430
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sean on Ons 12 apr - 13:45

Hans blik gled over på Razor, som denne var blevet ualmindeligt stille. For et øjeblik sad han bare og ventede. Måske var Razor fordybet i tanker, eller prøvede at forstå noget? Måske ville han snart bryde ud i en ny form for logik, som kun Razor var gå god til at finde. Det hele virkede måske en smule mere dybt, end Sean egentlig havde planlagt. Men sådanne tidspunkter her var vist sjældent planlagt. De kom snigende ind i på en og lige pludselig havde man stillet spørgsmål, men måske ikke burde stille. Fik svar, men ikke selv kunne svare på. Derfor var der nu stille mellem dem.
Først da Razor pludselig reagerede igen, gik det op for Sean at det var noget større, at Razor ikke sad fordybet i tanker på den måde, som han havde forventet. Måske...Minder? Tanker om noget specifikt? At Razor rev sin mad fra hinanden på den måde...Ligefrem græd. Det gjorde Sean dårligt tilpas. Hvad skulle han stille op nu? Det var hans skyld at Razor havde fået et...Hvad end det her så var. Men Sean var stadig lige tom for ord, der kunne støtte, lindre eller hjælpe på nogen måde. Især fordi han ikke rigtig var sikker på hvad der gik for sig, med Razor.
Han trak vejret dybt og så hen på ilden igen. Havde Razor været en kvinde, ville det faktisk have været nemmere for Sean. De fleste kvinder, uanset hvor hårde de virkede, havde til tider brug for en skulder. Men mænd? Og specielt en som Razor? Der var Sean mere ude på dybt vand.
Han så sig omkring et øjeblik, rømmede sig selv og smed de ødelagte græsstrå fra sig. Hell, han kunne jo ikke bare ignorere det. Hvad var det værste der kunne ske? At Razor smeltede ned igen, gik amok. Det orkede Sean slet ikke lige nu.
Han fik kæmpede sig op at stå, men kun for at tilbagelægge de få skridt rundt om bålet, til han kunne sætte sig ned ved siden af Razor igen. Han skar en svag grimasse af kødet og rystede på hovedet som et svar.
I stedet dunkede han puffende sin skulder ind mod Razors. Razor var fantastisk til at fortsætte som ingenting, selv om der tydeligvis var noget. En overlevelsesmekanisme, måske.
"Hey. Er du okay? Jeg er måske en stædig og ganske sær dæmon, der ikke altid ved hvad han skal stille op med folk som dig, men jeg kan stadig lytte, ved du nok" foreslog han.
"Du er jo min slave. Nogen skal se efter dig!" tilføjede han, omend en smule mere drillende. Hvis Razor ikke ønskede at tale - og det havde han på fornemmelsen at han ikke ville - kunne han jo altid prøve at lette stemningen lidt. Selvfølgelig var Razor ikke bare en slave. Det var en praktisk titel, men beskrev ikke det personlige mellem dem. Hvis der var det. Eh, se, der blev det kompliceret igen. Men han så Razor som en ven, hvor ubalanceret deres relation ellers var til hinanden.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8921
Reputation : 51
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: A trip to not-paradise (Razor)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 3 1, 2, 3  Next

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum