Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | Juni

Top posting users this month
Razor
 
Reign
 
Selene
 
Kira
 
Rex
 
Angelica
 
Ethan
 
Aaron
 
Sean
 
Miss Smith
 

Statistics
Der er i alt 280 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Natalie

Vores brugere har i alt skrevet 148750 indlæg in 7610 subjects

Gene, leder af draconianerne

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Gene, leder af draconianerne

Indlæg by Sean on Søn 23 apr - 9:38

Navn: Eugene ‘Gene’ Parish.
Alder: 24 af udseende, men faktisk 328 år.
Status: Single.
Bosted: Hans hjemsted er Valley of a Thousand Winters.
Våben: Hans evne.
Beskæftigelse: Leder af Draconianerne
Nuværende beskæftigelse: På udkig efter alliancer og medlemmer af sin race.
Interesser: Frihed, eventyr og hans folk.


Historien

Eugene sad med sine venner omkring bålet. Det var en sen aften og de vidste at inden længe skulle han afsted. Drage ud på nye eventyr. De fleste af dem misundede ham. Men han var trods alt den ældeste af dem alle. Nogle var langt yngre men de fleste var kun få år yngre end ham, hvilket gjorde det hele meget mere urimeligt i deres øjne. Hvorfor måtte han få lov til at tage ud og udforske den mystiske verden, mens de skulle blive tilbage og leve deres liv som alle andre? ”Gene. Inden du tager af sted er du nød til.... at vise os om du kan..” sagde en af vennerne, en ung draconiansk kvinde. Eugene rystede en anelse på hovedet mens han grinte lavmælt. ”Det er farligt... Jeg ved ikke om jeg har det der skal til.. Og du kender historierne...” svarede han blot mens han kløede sin nakke. De andre lænede sig frem og stirrede på ham. ”Det er da ligemeget, det skader aldrig at prøve! Prøv at tænk hvis det virker. Og du skal alligevel afsted snart. Vil du ikke nok?” blev hun ved. Han trak lidt på smilebåndet som tanken begyndte at danse rundt i hans hoved, lokke ham.
Men de lod det ligge. Efter en kort stilhed, sagde en så pludselig. ”Det er egentlig sjovt, vores folk har ingen leder. Hvad med at vi laver et væddemål. Den af os som kan skifte... skal blive den nye leder?” hvilket fik alle til at gispe. ”Men.. det er så forbudt.. Du ved hvad der skete tilbage i krigen med...” sagde en lettere bekymret men blev afbrudt, da en anden tyssede på ham. Det virkede som sådan en sjov, men alligevel farlig leg. Eugene rystede blot på hovedet og viftede med hånden. ”Magt kan ikke bare konkurreres om på den måde. Jeg vil ikke være en del af det her. Hvad hvis i ikke klarer den? Hvad så?” spurgte han, hvilket fik de fleste til at gennemtænke det en ekstra gang. Men fornuft sejrede ikke i denne omgang. De havde allerede besluttet sig for at skulle gennemføre legen – Finde den ”sande” leder blandt hinanden.


De næste kommende dage havde Eugene travlt med at planlægge hvor han først skulle tage hen. Verdenen var så stor, der var så mange muligheder for ham. Han opfangede ikke rigtig hvad de andre unge draconianere havde gang i. Det var først mod de sidste par dage at han blev trukket ud i tumultet da en af pigerne væltede ind i hans hus med alvorlige forfrysninger. Eugene nåede at gribe hende i sine arme og hun kunne knap nok tale. ”... han klarede det... han gjorde det... Den sande leder...” hviskede hun næsten drømmende, velogmærket vidende at hendes forfrysninger ville slå hende ihjel. Eugene pakkede hende ind i nogle tæpper, men ikke for mange. De var kolde draconianere, de skulle bruge kulden, men for meget var skidt, rigtig skidt. Han gik ud og bemærkede først al den kaos der var. Huse var blevet smadret, det lignede at noget stort var faldet over de fleste af dem, mens mindre skader som manglende mure og kradsemærker beklædte andre huse. Det var først der at han bemærkede den kæmpe flyvende drage i luften. Så frygtindgydende, så fyldt med kaos. Han kunne mærke en vrede brede sig i ham, al den fred de havde arbedjet for at få gennem tiderne, skulle nu ødelægges af denne ”sande leder”. Hans tanker var så fokuseret på at finde en vej til at redde sit folk fra al denne ødelæggelse at han ikke bemærkede hvad der var ved at ske med ham. Pludselig begyndte hans indre at gøre ondt. Han faldt på knæ som han begyndte at skrige højlydt af smerte. Hvor kom denne smerte fra? Dragen vendte sin opmærksomhed mod ham og fløj ned før den landede få meter fra ham. Den lænede sig ind over ham og løftede en arm mens de spidse klør udfoldede sig.
Det var der at Eugene begyndte at mærke hans knogler ændre sig, hvordan de brækkede en for en og begyndte at ændre sin form. Hans hud kløede men han kunne ikke klø den, han kunne kun ligge og skrige. Den store drage skulle til at trampe ham ned da en pige pludselig trak i dens hale. ”Lad ham være i fred!” udbrød hun. Dragen vendte sig kort før den slog til hende med al dens kraft. Hun fløj gennem luften indtil hun ikke kunne ses længere, og hendes skrig var fløjet med vinden. Da dragen vendte sig, blev den mødt af en oprejst drage, skæl i den smukkeste hvide farve, med et besynderligt lyseblå skær om sig. Øjnene lyste i en faretruende isblå farve. Det var først da den store drage løftede sig op på sine bagben og udfoldede de store vinger at den vilde drage måtte bukke under, en kamp ville være nytteløs.


Som de begge forvandlede sig tilbage, havde Eugene et vredt udtryk i ansigtet. ”Se hvad du har gjort ved vores folk! Se på vores bygninger! Vores hjem!” sagde han vredt. Den unge Dragolycan så sig om før et trist udtryk var over hans ansigt. De folk der var tilbage, kom ud af deres hytter og stirrede forskrækket men alligevel nysgerrigt til. Eugene vendte sin opmærksomhed mod dem og trådte så frem. ”I har brug for en bedre leder. En med intentioner om at bringe vores race frem. Ikke gennem vold og magt. På en fredelig gavnlig vis. Vi har ikke brug for fjender, men tværtimod venner. Jeg påtager mig denne titel som jeres leder, medmindre nogle har nogle objektioner de gerne vil ud med?” udbrød han så i en bestemt tone. Folk kiggede først rundt på hinanden før de alle begyndte at nikke.
Den aften lagde Eugene helt andre planer. Han skulle ikke blot se verdenen. Han skulle finde draconianerne ude i verdenen og lade dem vide at han var der for dem. Han skulle også se at få skaffet sig nogle alliancer med de andre ledere, hvem end der virkede gavnlige for hans folk at alliere sig med.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8751
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum