New and Old friends - Luce

Hun grinte lidt over han klukken. Det var komisk hvor godt hun stadig snakkede med Jake efter så mange år. Det undrede hende utroligt meget faktisk. Hun stivnede kort over navnet Connor da hun selv havde en søn der hed det som hun fik med Rafael efter han havde voldtaget hende. Sean havde ham godt nok nu, men det rørte alligevel et eller andet i hende. Hun smilede dog igen da han hurtigt skiftede emne omkring klanen. Hun vidste godt, at Rafaela også var i en klan. Var lederen af den. Luce ville gerne støtte den klan, men hun kunne ikke gøre det store ved det før hun var blevet bedre til, at tage sig af sig selv. "Hvad er det for en klan i har?" spurgte hun nysgerrigt.

Jake smilede skævt ved hendes spørgsmål om hvad det var for en klan de havde. Han gav hende et lille venskabeligt klem.
"En piratklan, min ven. Både Raco og jeg var piratkaptajner med hver vores flåde. Nu er den samlet under vores fældes ledelse. Vi har bosat os på en ø ude på havene, og har bygget en by." Han fortalte videre om hvordan byen var indrettet og hvordan Taliia havde oprettet et handelshus, som hun havde navngivet "Gray Wings" til ære for Seuzans grå vinger. Han forklarede nærmere at Seuzan var en engel og at Jake var overbevist om at de indenfor nogle år, skulle fejre bryllup imellem de to 'unge'.

Luce smilede stille over det klem hun fik fra Jake. Hun lyttede stille til alt det han fortalte imens hun fortsat sad på hans skød. "Det lyder som en meget spændende klan synes jeg, men det er nok ikke lige en klan for mig" sagde hun stille og kiggede hen imod Jake selvom hun ikke kunne se ham.
Hun vidste sådanset ikke hvad hun ellers skulle fortælle Jake for der var vel ikke så meget, at snakke om "Jeg havde på et tidspunkt et lille håb om, at Rafaela ville finde ro på et tidspunkt, men det sker nok ikke foreløbig. Nu hvor hun har Reine med Assorian og Emily en menneskepige hun har taget sig af siden hun fik hende og hendes bedsteveninde ud af slavelivet og der ikke var nogen som kunne tage Emily til sig så gjorde Rafaela. Hun er faktisk blevet meget mere moden siden hun kom ud til sin onkel" sagde hun som om hun faktisk var overrasket og stolt over den forandring hendes datter havde gjort sig de sidste år.

Han smilede stadig. Og hans stemme var beundrerne.
"Jeg tog fejl, da jeg sagde at du ikke havde forandret dig, Luce. Du er 'vokset' af sind og sjæl, og selv om dit liv har haft hårde prøvelser, så er du, som jeg fornemmer det, kommet stærkere ud på den anden side. Det kan godt ske at du har mistet dine øjne, men du har ikke mistet evnen til at se ind i folk." Han lod sin ene hånd glide forsigtigt omkring hendes øjne og lod den derefter ligge sig blidt ved hendes hjerte, imens han talte.
"Jeg er glad for at du har det godt her, sammen med ham du er sammen med, beklager men jeg kan ikke huske hans navn. Og jeg kan høre at du er stolt af Rafeala. Tænk sig at hun også har børn." Han lo let af fornøjelse og glæde.
"Mange gange ved vi ikke hvad vi skal med livet, og der er som regel der, guderne finder på at blande sig. For mit vedkommende er jeg sikker på at Hydra har haft en finger med i spillet, da jeg mødte Raco."

Hun smilede stille imens hun lyttede til det han sagde. Hun blev på en måde blød i knæene over det han sagde om hende så hun var faktisk glad for, at hun allerede sad ned. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige overhoved. til det han sagde.
Hun bed sig lidt i læben da han lagde sin hånd omkring hendes øjne og derefter på hendes hjerte. Hun vidste ikke helt hvorfor han gjorde det, men det sagde hun så heller ikke noget til. Hendes smil forsvandt da han snakkede om en hun var sammen med. Hun var ikke sammen med nogen overhoved og hun vidste ikke hvem han helt snakkede om "Jeg er ikke sammen med nogen overhoved. Siden det med Zeronium og hvordan han behandlede mig har jeg ikke haft nogen forhold til nogen" forklarede hun stille. Hendes stemme som havde lydt som glæde før var blevet mere trist og sårbart. "Selvfølgelig er jeg stolt af hende og det at hun har børn det er ret overraskende, men hun er faktisk meget godhjertet selvom jeg kender en del der mener det stik modsatte om hende" sagde hun stille. Hun havde stadig ikke fået noget smil på hendes læber som forsvandt for lidt siden

Han fornemmede godt at han havde sagt noget forkert, hvilket kun blev forstærket af hendes reaktion og ord.
"Undskyld, jeg misforstod det da du snakkede om din læremester. Det var ikke min mening, at rykke op i gamle og dårlige minder." Han strøg hende venskabeligt over ryggen i håb om at det hjalp hende lidt med at falde til ro igen.
Han skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt af en banke-kode på døren; to hurtige, tre langsomme og igen to hurtige. Han rynkede panden og hans stemme var lidt kommanderende.
"Hva så?" En spinkel drengestemme lød igennem døren.
"Kaptajn, vi har lige modtaget et duebud fra Kaptajn Natalia på Devils Pearl. Hun ber om hjælp med et handelsskib. Hvis vi sætter sejl inden for den næste time, kan vi afskære dets flugtrute." Jake smilede skælmsk og hans stemme havde fået en smule glupshed over sig.
"Jamen, så må vi da heller hjælpe Natalia. Vi kan da ikke lade sådan en smutte imellem fingerne på os. Giv besked om at gøre klar." Man kunne høre drengen løbe ned af gangen og trapperne. Jake sukkede en smule.
"Det lader til at vi desværre ikke har mere tid for denne gang. Men jeg lover at du vil høre fra mig, igen." Han lænede sig frem og gav hende et venskabeligt kys på kinden, inden han rejste sig.
"Vil du have hjælp med at komme ud her fra?"

Hun kunne mærke på ham, at han ikke havde det godt med, at han misforstod det hun havde sagt. Hun smilte kort da han nussede hende på ryggen "Det er okay det er hvad der kan ske" sagde hun stille og lagde stille sit hoved på hans skulder og slappede af. Hun fik et chok da hun hørte nogen banke på døren ind til det værelse de var i. Hun blev lettere irriteret da hun faktisk nød, at være sammen med Jake igen. Hun lyttede til det Jake og ham der havde banket på snakkede om.
Hun smilede lidt da han lovede, at det ikke var sidste gang hun hørte fra ham. "Glæder mig ihvertfald til, at se dig igen" sagde hun stille.
Hun rejste sig op efter han havde kysset hende på kinden og tog selen og hundesnoren til Speedy. Speedy vidste hvad det betød og kom med det samme hen til hende. Luce havde sat sig på hug og Speedy puffede blidt til hende med snuden for, at fortælle hende, at han var klar. Hun gav ham selen og snoren på og rejste sig op igen.
Hun vendte sig om imod Jake "Jo tak du må ihvertfald gerne følge mig ned til gaden så finder jeg selv vej derfra" sagde hun sødt til ham og tog fat i hans overarm.

Han brummede roligt, da hun lagde sit hoved på hans skulder. Og efter sin samtale med drengen, fulde han hendes bevægelser mens hun gjorde Speedy klar. Da de to var klar, havde han rejst sig og givet hende sin arm. Derpå ledte han dem ud af kroen og ud på gaden. Her tog han igen hendes hånd og kyssede den galant imens han så på hende.
"Jeg er ked af at vi må skilles på denne måde efter så mange år, men en af mine kaptajner kalder. Til vi mødes igen, Luce." Derpå vente han sig og småløb igennem byens gader, ud af byen og forsatte til han nåede ned til stedet hvor Draconia lå opankret.

//out//

Luce var ikke særligt glad for, at skulle tage afsked fra Jake på denne måde. Men samtidig så vidste hun, at dette ikke ville være sidste gang hun så ham igen. Han havde lovet hende, at de ville ses igen og knap så lang tid imellem som sidst. Hun smilede stille da hun mærkede, at han kyssede hende på hånden. "Det er i orden Jake. Pas på dig selv" fik hun sagt lige inden han løb væk. "Hjem!" sagde hun til Speedy som førte hende hjem på en sikker måde. Hun glædet sig allerede til, at skulle mødes med Jake igen.

//out//