Long time, no see - Christian

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


En kro? Hvordan havde hun dog fundet på den ide? Hun havde aldrig nogensinde været på en, det var ikke lige frem hendes område, som engel. Det var der alle de fuld hold til, alle dem som synnede. Det havde hun i hvert fald hørt fra sin mor og far.
Luften var tung, det var så varmt inde på kroen, nok på grund af at det var så tæt pakket derinde. Folk svedte, man kunne ikke blot se det, men man kunne også lugte det, ret tydeligt faktisk.
Udover lugten af sved, var lugten af alkohol også ret tydelig, især hos mændende, men det kom ikke som et chok for hende. Hun havde trods alt hørt hvordan sådan nogle steder var, fra hendes mor og far af.
Men her var hun altså, sad ved et bor og kiggede rundt på de forskellige, der sad med deres øl og grinede. Mens hun sad med sin vand og kiggede. Krobestyren kiggede også lidt mærkeligt på hende, da hun havde bestilt vand.
Hvad lavede hun overhovedet der? Hvorfor var hun ikke bare taget hjem, det var aften, hun burde være hjemme og spise. Men i stedet var hun der. Hun havde på en måde brug for at føle sig... mindre engleagtig? Hun ville føle sig som et menneske. Hendes forældre var alt for fokuseret på deres job, der var ikke megen familie over dem. De havde ikke de samme følelser som mennesker, sjovt nok ville Anna give alt for at få de samme følelser som mennesker. Hun ville føle hvordan det var at været forelsket, at være ked af det, alt hvad det indebar at være menneske. Hun tænkte at det første sted var en kro, siden de fleste mennesker var synnere.
Hun kiggede på dem alle sammen, for at få en ide om hvordan de var omkring andre. Hvordan de førte samtaler og hvordan de havde det sjovt.
Hun tog en slurk af sin vand som hun holdt sit blik på folkemængden omkring hende. Det var en smule fascinerende for hende, hun havde ikke brugt meget tid sammen med mennesker, eller for den sagsskyld andre racer. For det meste holdt hun sig for sig selv eller så blev hun trænet af sin mor og far.
Men hun vidste en smule om at være menneske, den måde de var overfor andre. Eller nogen af dem. De var høflige og venlige for det meste. Men der var så mange forskellige mennesker med forskellige måder at være på, at det kunne være så forvirrende for hende, hvordan man skulle være. Men hun gik med det som lå bedst til hende. Den venlige fremgangsmåde.
Hun sad og tænkte lidt over om hun måske skulle til at komme hjem af, hun ville ikke gå ud på gaden efter det var blevet alt for mørkt, det kunne hun ikke lide. Hun var alt for bange for at en dæmon eller et andet ond væsen skulle komme og få fat i hende.
Hun drak det sidste af sit vand, inden hun rejste sig op fra sin stol og tog sin jakke på og gik så mod døren. Det havde været en hyggelig aften, men hun skulle hjem før det blev alt for mørkt.

Et gisp kom fra Anna, da hun på vej ud af kro døren, var lige ved at gå ind i en mand, men han greb fat i hende før de kunne nå at gå ind i hinanden og gøre skade.
I'm sorry, I didn't see you sagde hun hurtigt og undskyldene.
Hun kiggede hurtigt op og kunne med det samme sige at manden hun stod overfor var en dæmon. Hans aura afslørede ham, hvilket gjorde Anna ret nervøs.
Der var ingen udvej hun kunne tage, han stod foran udgangen til kroen, og det ville være lige meget bare at gå tilbage ind i kroen, så var der nærmest ingen udvej for hende.
Da hun kiggede godt op på ham, og han smilede, var der noget velkendt over ham. Hun havde dog aldrig set manden før i sit liv, det kunne hun sværge på. Men stadig var der noget velkendt.
Hans smil, der var noget over det.
Darling? Der var ingen der kaldte hende darling, der var aldrig nogensinde nogen der havde kaldt hende det igennem hele hendes liv, ikke engang hendes mor og far. Okay, der var måske en, men det var ikke ham der stod foran hende, fordi de lignede slet ikke hinanden og han var også en vampyr.
Who are you? Spurgte hun nervøst.
Det kunne vel også bare være at personen kaldte alle for darling... alle piger selvfølgelig.
Men den teori blev hurtigt blæst af vejen, da han sagde hendes navn lige pludselig.
Hun var ret nervøs nu, men også meget nysgerrig og forvirret. Hvem var denne mand, hvorfor kaldte han hende darling, hvorfor kendte han hendes navn og hvad var det med hans smil.
Det eneste hun kunne tænke på, et navn der hele tiden poppede op i hendes hoved. Christian. Men det var umuligt?
Christian? Navnet kom ud spørgende. Hun var ikke sikker på det var ham, alt pegede på at det ikke var, eller i hvert fald de mest konkrete beviser pegede på at det ikke var Christian, men stadig så var der et eller andet, der sagde at der var en mulighed for at det kunne være ham, med en rigitg god forklaring selvfølgelig.

Anna overvejede imens hun stod overfor denne mand, om de ikke skulle flytte sig fra døråbningen. De stod og spærrede fra hvem der nu end ville ind eller ud. Lige nu var der ingen, men hvis de skulle stå der i lang tid, ville der helt sikkert komme nogen forbi dem.
Hans svar på at hun ikke havde set ham, var ret kækt, det var dog bare endnu en af de ting, der fik hende til at tro at det var Christian hun stod overfor lige nu.
Hun kneb øjne sammen, da han sagde at hun bare skulle tænke hårdere, så ville hun finde ud af hvem han var. Det var dog svært, hun havde aldrig set ham før, mens der var små bitte ting, som gjorde at han var velkendt.
Hendes øjne blev en anelse store og hun kunne stadig ikke helt forstå det, da han sagde at han faktisk var Christian. Hvordan kunne de lade sig gøre? Der kom dog et smil frem på hendes læber, det havde været lang tid siden de havde set hinanden, de havde været ret gode venner den gang da han var vampyr.
Så uden tøven gik hun tættere på ham og krammede sig ind til ham.
Of course I missed you sagde hun og grinede lidt.
Hun trådte et skridt tilbage og lod sine øjne køre op og ned af hans krop.
But... how is it you? I mean, you were a vampire, but now you are a demon, which i must say... scares me a bit, AND let's not forget, that is not your body sagde hun og så lidt undrende på ham.
Hun blev revet ud af sine tanker, da der var en bag hende som rømmede sig. En mand som gerne ville ud.
Hun smilede undskyldne til ham og kiggede tilbage på Christian.
Hun tog hurtigt fat i Christians arm og tog ham ud af kroen, uden rigitg at tænke over at han sikkert ville havde været derinde, men nu var det forsent.
We can't stand there all day grinede hun og trak på sine skuldre.

Et varmt smil gled over Annas læber, da han krammede hende tilbage. Hun kendte trodsalt Christian ret godt, siden de havde været venner i noget tid, og hun kunne i hvert fald sige at han ikke var den nemmeste og måske heller ikke den flinkeste fyr at være sammen med, men Anna så altid det gode i folk, lige meget hvad, også hos Christian, hun så igennem fingre med alt hvad han gjorde og havde gjort.
Well I have all the time in the world, so let me hear it Hun ville godt høre hvad han havde haft gang i, i den tid de ikke havde set hinanden. Hun ville gerne vide historien bag hans nye race og hans nye krop.
Købe hende en drink? Anna var ikke den som drak overhovedet, som engel så hun det som en stor synd, selvom det ikke rigtigt blev taget som det, men det blev stadig set ned på af hendes forældre og hun var selvfølgelig blevet opdraget efter deres syn på verden.
Hun smilede til Christian og rystede på hovedet. I don't drink, you know, being an angel and all, but I would like some water instead Vand var altid det hun drak, man kunne sige at der var ikke meget andet at drikke end vand for hende, når hun ikke drak noget med alkohol i.
Hun nikkede da han sagde de skulle sætte sig og lod sig blive trukket hen mod et bord, hvor de kunne sidde. Det kunne vel ikke skade. Selvom hun havde været igang med at gå ud af kroen og hjem, så kunne hun godt være der lidt endnu, bare for at tale med en gammel ven som Christian.
Hun smilede stort da han trak hendes stol ud for hende. Hun satte sig på den og lod sig skubbe ind mod bordet.What a gentleman sagde hun mens hun grinede let, for var der noget hun vidste, Christian ikke var, så var det en gentleman.
Hendes øje hvilede mod ham, som han satte sig foran hende.
Now tell me, what happened while you were gone? spurgte hun nysgerrigt.