slaves and opponent then, now we are free .. so? - Gautham

 

Tiden på for sig selv var efterhånden ved at være løbet op. Næsten et halvt år havde han været på egen hånd. Efterhånden var han begyndt at blive god til det. Eller.. han var blevet bedre. At skaffe føde var ikke det sværeste. Det var jo bare at jage, og når man kunne forvandle sig til en dræbermaskine, med lange klør og meget skarpe tænder, samt en super adræthed, så var det ikke så svært.
Men det var nu nærmere alt det andet. At få råd til et sted at sove. Eller at finde vej. Oftest var han nød til at sove i sin tigerform et eller andet sted, for at kunne holde varmen. Men han var begyndt at tage en masse småjobs i de byer han kom til. Alt han kunne komme til. Lige fra at  hugge bande, passe får eller være bud. Alt for at tjene en mønt. Så det gik fint nok.
Denne aften var dog en af dem hvor han ikke havde kunne få tjent nok sammen til et sted at sove. Han var derfor søgt mod soven, hvor han vidste han kunne få noget at spise. Han havde fanget en hjort, og havde valgt at tænde et bål for at tilberede den. Oftes spiste han dem bare så snart han fangede dem. Men det var kun når han virkelig var sulten, eller skulle skynde sig.
Men i aften ville han gerne sidde lidt ved bålet. Han sad og ventede på at maden blev klart, mens han i hænderne sad med hans halsbånd. I virkeligheden kunne han bare sælge det, og så ville han næsten have råd til sit eget hus. Men det var ikke det han ville. Og han kunne heller ikke skille sig af med det. Det var den eneste gave fra Queen, hans tidligere herskerinde. Han savnede hende. Men han kunne ikke gå tilbage. For han ville ikke være hendes slave! Han ville være hendes mand! Hendes elskede.. men hun tænkte ikke på ham på den måde overhoved! Hun så ham kun som en ejendel.  Hun sagde hun elskede ham.. men han kunne jo godt høre, at det var som en ejer elskede sit kæledyr, og ikke andet. Så hvordan skulle han kunne tage tilbage til hende? Hvordan skulle han kunne det?
Han havde i mange år levet hos hende som hendes kæledyr, blot for at være tæt på hende. Bare for at de var sammen. Men jo mere hans følelser for hende voksede jo sværere blev det at gøre det. og til sidst blev han klar over han måtte gøre noget for sig selv i stedet for hende.

Ude i skoven.. ved en lille bæk brød en mand det rolige vandspejl, hans overkrop var bar.. og prydet med ar, mærker og rifter.. samt en slavering der sat om hans overarm, han kørte det våde hår tilbage og væk fra ansigtet imens han gik tilbage ind imod land hvor hans tøj lå sammenfoldet oven på en stor vadsæk
Han fandt et bredt stykke stof frem og fik tørt det værste vand væk.. det kunne godt være de var gået ind i forårs månerne.. men det var ikke til at mærke som en kold brise fejede igennem skoven
Hurtigt fik han foldet sig tøj ud, og fik det taget på.. hør kjortlen og bukserne var gode i det endnu let kolde vejr, men han var alligevel nødt til at hoppe lidt på stedet for lige at få varmen igen
Pluslig ramte en behagelig duft ham.. lugten af røg.. og kød!! han samlede vadsækken op og smidt den over skulderen og begyndte let at bevæge sig imod duftens kilde
Pluslig ramte en anden duft ham.. en han ikke havde lugtet længe.. ikke siden han var træl hos Dæmon familien i Doomsville, han rakte armen tilbage og fik fat i en kaste økse der var snoet fast til siden af vadsækken stadig imens han bevægede sig imod sit mål

Kulden var ikke videre et problem, jo selvfølgelig i menneskeform. Men i nat ville han sove i si tigerform. Den holde ligesom alt kulden ude. Han sad der i sine egen anker, med halsbåndet mellem sine hænder. Lod fingerne glide over hver eneste dyrebare sten. Huskede sig tilbage til Queens varme seng, følelsen af den bløde og varme dyne der holde dem begge trykke mens de udøvede deres lyser.
Han kunne stadig huske duften af hende… liljer!
Dog forsvandt duften af liljer hurtigt da hans næse opfangede noget helt andet. Han åbnede øjnene og så hurtigt op. Han rettede næsen opad, for bedre at opfange lugten af det han nu engang havde fået fat på.
Det var en underlig bekendt duft. Han havde ikke duftet den længe! Men den var heller ikke så bekendt at han kunne sætte ansigt på.
Det kunne ikke være en af Queens mænd, dem kunne han duften på, alle og en hver!
Han tog en dybere indånding. Shapeshifter!.. Men.. hvorfor var det en bekendt duft?
Han skynde sig at pakke sine ting sammen, tasken på ryggen, inden han nemt som ingen ting, satte af fra Jorden, og sprang op, fik fat i en gren og trak sig op. Hvis vedkommende var på vej mod ham, ville han snart få set hvem det kunne være.
Han havde ikke mødt mange af hans egen art, og dem han havde mødt, havde han været nød til at slå ihjel. Dræb eller bliv dræbt! Det var reglerne i arenaen når han kæmpede mod andre slaver. Ikke alle var lige nemme. Og nogle…. For nemme..
For hvad skulle et menneske uden et mindste våben kunne stille op over for en stor sibirisk tiger? Og endnu værre….. hvad skulle et barn kunne stille op? Han var selv kun 15 da han startede, men nogle af disse slaver, også selvom de ikke var mennesker, blev sendt ind i den arena i en alder af 12-13 år. Han havde aldrig forstået det! Aldrig forstået hvad det underholdende var i at se slaver kæmpe til den ene lå tilbage kvalt i sit eget blod! Slået op fra top til tå.. eller det der var værre!
Den værste gang han havde prøvet.. var da han første herre, tvang ham til at æde hans modstander!.. Claan ville aldrig glemme den dag. Særligt fordi… det var en af hans egen slags,… og endda en af herrens andre slaver. Men hans herre brød sig ikke om at hans slaver blev venner.. og det var lige præcis hvad der var sket. Claan havde fået sig en vend Casper.. en fantastisk fyr, der lærte Claan en masse. Men det var ikke meningen de skulle være venner særligt længe åbenbart

Efter at have gået en kort tid efter næsen begyndte han at kunne se det svage skær efter et bål imellem træerne, han gik roligt tættere, og satte vadsækken op af et af de store træer.. duften af vildt fyldte hans næse, og havde skubbet færten af den anden tilstedeværelse helt fra ham
Hvem sætter dog bål op.. med kød over.. og så bare forsvinder?! eller var der noget lusk over det..? en fælde? han satte et knæ i jorden ved siden af sin vadsæk, som han trak endnu en økse op af
Han forsvandt atter lidt ud i skoven, og begyndte at bevæge sig i en cirkel omkring bålet, let nede i knæ og med foroverbøjet ryg og en økse i hver hånd
Efter at have gået et par gange omkring stedet uden der skete noget valgte han at træde ind imod bålet, og rettede sig op i fuld højde, tog imod varmen fra bålet, og blev helt oplyst af det

Den fremmede kom nærmere og nærmere og trods den dejlige duft fra maden, så kunne han tydeligt lugte den nyankomnende shapeshifer. Hvad ville denne? Stjæle hans mad? Eller endnu værre slå ham ihjel. Normalt var han ikke så mistroisk overfor hans egen art, men denne lugt var bekendt! Så han var nød til at være påpasselig
Han fulgte fyre med blikket, så godt han nu kunne. Men der km da en gren og nogle blade i vejen ind i mellem.
Men da manden valgte at tråde ind mod bålet g blev lyst op, kunne Claan se den enorme højde. I GUDER!!. Hvordan skulle han kunne klare en mand som ham? Og med to økser?
Der var vel kun en mulighed for at klare den. Hans tigerform? Men han var bekymret.. for hvilken form the er brød som ham der?

Dog da manden var gået tættere på bålet, sprang Claan ned bag ham. Måske var manden ikke farlig, men blot påpasselig og nervøs som Claan selv.
"Kan jeg hjælpe?" Spurgte han blot mens han stod bag manden. Han havde intet imod andre rejsede, men han var stadig forsigtigt. OGSÅ overfor sin egen art.

Efter at have misset lidt med øjnene til han vendte sig til lyset fra bålet og have set sig om.. der var ingen så vildt han kunne se.. kun et bål med noget hjort hen over..
Han trak kort på skuldrene, og skulle lige til at vende sig da han hørte noget ramme jorden bag ved ham.. efter lyden at dømme var det kommet oppe fra et af træerne..
Kan jeg hjælpe?
Han var lige ved at vende om på hælen.. begge økser klar, han knugede let sit greb om dem alt imens han vendte ryggen mod bålet.. prøvede at kontrollere sig selv til ikke bare at hugge personen ned
Til sidst stod han ansigt til ansigt med det som før bare havde været en fært.. men som nu manifæsterede sig i kød og blod foran ham.. han genkendte ansigtet med det samme, og huskede dagen i arenaen.. men han huskede intet navn.. kun den tiger manden kunne forvandle sig til.. "Det kommer an på hvem der spørger"

Okay måske havde han ikke gennemtænkt handlingen med at springe ned bag fyren her. Han kunne jo risikere at få en økse i hovedet. Men fyren virkede ikke til at ville slå fra dig. Han betragtede fyren, studerede hans reaktioner og hans bevægelser. Prøvede at gennemskue om denne fyr pludselig besluttede sig for at gå til angreb.
Han rynkede panden lidt da Fyren spurgte hvem der spurgte.
"Var det ikke på sin plads hvis du præsenterede dig først? Det er trods alt dig der har sneget sig ind på mig" nævnte hsn blot inden han gik forbi manden. Han satte sig over på den stub han havde siddet på tidligere. Tog tasken af, og satte den ved sine fødder. "Men hvis du vil vide det, så er navnet Claan" han så mod hjorten. "Kan jeh byde på en bid?" Spurgte hsn ognikkede mod Hjorten der efterhånden var ved at være klar.

Han smækkede sine økser ned i sit bælte da manden valgte at gå forbi ham, hans blik fulgte let manden som passerede, "mig der sneg sig ind på dig?"han vendte sig om, selv om han ikke havde øksen i hånden ville han hurtigt kunne trække dem hvis manden prøvede på noget.. hans træning med økser havde virkelig båret frugt her på det seneste.. både kast, hug og træk
"må jeg minde dig om at jeg gik åbent her ind.. men det var du der gemte dig samt sprang ned bag mig?" spurgte han med et svagt skævt smil
Men hvis du vil vide det, så er navnet Claan
Claan navnet sagde ham noget.. men hvor havde han hørt det? han havde set manden.. hørt navnet kaldt.. og han var sikker på han havde hørt navnet i forbindelse med den familie han havde tjent.. men han havde ikke været ved den familie
"navnet er Gautham Foust McLoughlin.." han rystede på hovedet og takkede nej til mandens tilbud om at få en bid af hjorten med

Claan kunne ikke helt holde et smil tilbage da fyren sagde det var Claan der havde gemt sig og sprunget ned bag ham. Han grinte lidt.
"men det var heller ikke mig der kom her hen med en økse i hver hånd" grinte han lidt. Han så først på fyren og derefter ned på hans økser. Han var jo død på stedet hvis manden havde valgt at kaste den efter ham, eller bare slå ham oven i hovedet. Han gøs lidt for sig selv. puha... død ved økse i hovedet. Det lød ikke som en død han burde have.

Han så på fyren da han præsenterede sig.
"Gautham?.... hmm det navn siger mig ikke noget" sagde han inden han snussede lidt mod manden.
"hmm... du lugter bekendt" brummede han. Han rejste sig for at ville tjekke til hjorten, men kom til at vælde sin taske. ud af tasken røg hans halsbånd. Et meget genkendeligt et. Hvidt læder, og med en MASSE verdifulde sten på. Et han havde båret under hver kamp. Han skynde sig og gemme det væk, og så en smule mod manden. Mange valgte desværre at prøve på at stjæle det hvis de opdagede det. det var MANGE penge værd

han trak kort på skuldrene da manden pointerede hans økser.. de var vel ved at blive en dårlig vane et eller andet sted? "man bliver efterhånden nødt til at være forsigtig.. alverdens skabninger gemmer sig her ude.. alt fra kæmpe edderkopperne, varulve, krybskytter.. mordere og tyve" han lod let sit blik hvile på manden.. han anklagede ikke den fremmede for noget, men man skulle være påpasselig her ude
han trådte svagt baglæns da manden begyndte at snuse til ham.. magen til sinke..
først da manden kom til at skubbe til sin taske og Gautham fik et hurtigt blik af den hvide læderrem med sten på faldt de sidste brikker på plads.. "den sibiriske tigere" mumlede han kort for sig selv, han så sig let om.. var han der kunne hans herskerinde vel ikke være langt væk? så vildt han huskede var hun glad for drengen.. stakkels fjols.. let strammede han atter en enkelt hånd omkring den ene økses hoved "hvad laver du her ude? alene?"

Claan måtte give ret i at det kunne være et farligt sted. Skoven var vel mest for dem der vidste hvad der var her ude. Og både Claan og den anden mand kunne jo sagtens være nogle der ville gøre skade.
Han skynde sig at gemme halsbåndet væk, men hørte hvad Gautham sagde. Han så hurtigt mod ham. "Hvad sagde du?" Spurgte han da han var i tvivl om han havde hørt det rigtige.
Han lagde mærke til hvordan Gautham greb fat om sin økse, og en knurren kom fra ham. Han rynkede brynene da Gautham spurgte hvorfor han var der, og alene.
"Jeg kan ikke se hvad det komme dig ved!?" Sagde han blot.
Hans øjne skiftede farve "hvem er du?.. og hvordan kender du til tigeren?" Spurgte han bestemt. Han ville være klar til at skifte form hvis Gautham blev agrasiv.

"jeg siger blot at jeg husker dig.. husker hvor fra jeg har opfanget din fært" han kunne ikke lade være med at grine let for sig selv.. roligt fjernede han atter hånden fra hovedet af sin økse, "men der er noget anderledes ved din fært denne gang? som om den mangler noget kant?" han rystede på hovedet.. "jeg husker stadig dagen.. kampen i arenaen.. samt din fine tiger form.. din 'herskerindes' lille kæle kat" denne kommentar kom til at lyde mere spydig end hvad der var meningen, "det er klart du nok ikke husker mig i denne skikkelse.. men du husker måske en Grizzly?
Hvad det kommer mig an om hvor vildt du er alene kommer da an på min sikkerhed.. om din herskerinde er i nærheden med en flok mænd eller hvad"

Jo mere fyren her sagde, jo mere vred blev han. Hvad bilde den fyr her ind? Han knurrede over de ting der blev sagt. Og da han valgte at omtale Claan som en kæle kat blev hans hænder knyttet og knurren blev blot tydeligere. "Pas på hvad du siger?" Knurrede han vredt.
En grizzly? Hvad lille han huske med en grizzly? Dog kom der noget. Den eneste kamp han nogle sinde havde tabt var til en grizzly. Men hans herskerinde havde betalt den anden slaves ejer for at lade ham leve.

Han rettede sig lidt op, stoppede knurren.
Han sukkede lidt da han fyren talt om, om Claans herskerinde var der. "Jeg har ikke længere en herskerinde" sagde han så. Han satte sig ned igen. "Jeg kan godt huske dig nu!.... Det var dig jeg tabte til.. ikke?" Spurgte han mere roligt.
Han sparkede lidt til en sten. "Okay... Jeg var vidst hendes kæle killing" mumlede han bare.
Claan havde ikke bare levet en dobbelt rolle hos Queen.. men nærmere en tribel rolle...
Han var hendes slave og kæmper, samtidig med det, var han hendes kæledyr og samtidig med alt det... Var han hendes elsker!... Alt dette havde han ikke kunne klare. Hanhavde ikke kunne forfolde sig til det.

''lad det ikke gå dig sådan på knægt'' sagde Gautham roligt og klappede drengen et par gange på skulderen inden han hurtigt gik hen til det træ hav havde placeret sin vadsæk op af, han smed den ind ved siden af bålet i et blødt kast, og fik fæstnet økserne på siden af den atter engang.. ''jeg ville ikke sige du tabte kampen.. Jeg har aldrig følt den blev vundet jo.. kampen blev stoppet noget heftigt så vildt jeg husker, og jeg fik prygl efterfølgende''
Han lyttede til hvad den unge mand sagde.. og nikkede kort inden han fandt et lammeskind op af sin oppakning, og lagde denne derpå, inden han satte sig til rette.. ''du siger du ikke længere har en herskerinde..? Hvordan kan det gå til? Blev du solgt videre.. eller vandt du din frihed?'' Han så let ned med rolige øjne.. ''neej.. nej.. Havde du vundet din frihed havde du ikke været et sted som dette.. havde du vundet din frihed havde du ikke længere have haft dit halsbånd''

Claan bed sig lidt i læben da Gautham sagde at han havde fået pryl efterfølgende.
"Og der var ikke engang noget du eller jeg kunne have gjordt anderledes. Du var ved at vinde, så min herskerinde betalte sin herre for at lade mig leve.. det kunne da aldrig blive din skyld..?" Nævnte han.
Han sad og så ind i bålet. Og tænkte lidt tilbage på den dag. Den eneste gang hvor han havde tabt.. eller.. havde været meget tæt på det.
Men Queen havde købt ham fri. Ellers havde han ikke siddet der nu.

Han så lidt overrasket hen på Gautham da han spurgte ind til hvordan det kunne være at Claan ikke havde en herskerinde mere. Han kløede sig i nakken da han nævnte halsbåndet. "Uhm.." mumlede han blot. Hvordan skulle han forklarer det?
Han krummede sine finger lidt om tasken hvori halsbåndt på.
"Jeg... Jeg stak af" er kende han så.
Han så lidt mod Gautham. "Hvad med dig selv?.. så vidt jeg husker var din herre hård..?" Sagde han så.

Gautham kunne ikke lade være med at le svagt.. "der er altid flere penge i det for den vindende part hvis taberen mister livet.. satserne er bare lige det højere.. det er et indviklet spil.. med hvor oddsne er bedst.. jeg gjorde hvad jeg kunne finde ud af.. og sloges for mit liv.. at din herskerinde betalte for dit liv kunne aldrig gøres op i hvad den pyhsko af en Dæmon jeg trællede for havde vundet ved din død..
derfor fik jeg bank.. ellers var der en anden grund..
det var yderst sjælendt jeg ikke fik høvl for et eller andet"
Han nikkede til drengens svar på hvordan han kunne være fri.. "modigt.. meget modigt må man sige.. jeg vil gætte på der ligger en pris på dit hoved et eller andet sted.. folk plejer ikke at være alt for tilfredse med deres træl stikker af" sagde han og førte en hånd igennem håret, "jeg var heldig.. jeg vandt mig selv fri da den Dæmon familie jeg var hos en dag undervurderede mig.. efter en tid hos en gruppe Alkymister kendt af Familien satte de mig op i hvad der lignede en unfair kamp.. en hvor jeg skulle sættes ud af spillet.. men de som sagt, få for man et ekstra skud energi når man er presset, og tanken om at blive fri gav mig det ekstra"
han trak op i det ene ærme, og afslørede hans slavering stadig sad smedet om hans overarm.. "selv om jeg vandt på ærlig vis..
nægtede de at pille denne af mig.. blot for at vanære mig til tid og evighed"

Claan lyttede til Gauthams forklaring. Han trak lidt på skulderen. "Min herskerinde slog mig faktisk aldrig.. derimod var hun blid og kærlig.." han sukkede lidt. "Hadet er helt sikkert de herre der er meget værre.. men hun brugte nu blot sin kvindelige lidt til at holde mig lydig" Brummede ham. Han så lidt på Gautham da han forklarede om hans frihed. Ja det lød nu engang bedre end at have en pris på dit hoved, hvilket Claan helt sikkert havde. Hvis hun ikke var fast besluttet på at få ham tilbage levende.. ja så var hun i hvertfald død. Queen var en kvinde med temperament. Og hun var ikke en mand BARE stak af fra, og blev tilgivet for det.

Han så på Gauthams ring, " i det mindste ville du kunne få den fjernet på en måde,.. min første herre sørgede for at jeg ALTID ville huske hvor jeg kom fra.." sagde han. Han vende ryggen lidt til, og trak op i sin trøje. På hans venstre skulderklap var et meget tydeligt brændemærke. Det var et tydeligt slave mærke. Med hans tidligere herres vågebskjold. Næsten det samme mærke som han havde givet sit kvæ.

Han lod trøjen falde lidt yæned igen, og så ind i ilden da han vende sig. "Min herskerinde fik lov at købe mig, efter at havde besøgt hjemmet flere gange. Hun var...Sød.. ved mig" han bed sig lidt i læben, og sukkede.
"Og i virkeligheden vidste jeg ikke hvorfor... Jeg fik måske mere og mere et håb om at hun var sød ved mig fordi hun ikke vare så mig som en slave" forklarede han.

Gautham rystede kort på hovedet.. "jeg har prøvet stort set alt.. den ring er ikke til at få af, end ikke når jeg forvandler mig til bjørnen.. ringen udvider sig og skrumper ind igen som jeg vokser.. jeg har prøvet på at hugge på den med alt fra svær til økser, har prøvet at få en smed til at banke den af.. smelte den eller varme den op og banke på den igen for at knække den, men intet hjalp" sagde han og lod ærmet glide tilbage ned over armen igen, men holdt lige kort en hånd over den.. den bar megen smerte fra fortiden.. men han havde lært at bearbejde det.. af et Menneske der bragte helt utrolige historier.. men det var en helt anden fortælling, han rystede kort tankerne af sig
"Jeg har hørt historier blandt de andre Trælle rundt omkring.. snakken gik omkring hvordan hun havde en favorit blandt sine trælle.. en dygtig kæmper som hun holdt i kort snor og tæt ved sig på måder ingen før har hørt om" han fandt en skind drikkeflaske med hjemmebrygget mjød op af vadsækken og tog en tår af den inden han rakte den imod Claan "lad os drikke en skål på det din listige ræd.. trællen der lå i med sin herre"

Det måtte være forfærdeligt at have et sådanne tegn på ens tidligere liv, særligt når man ærligt og redeligt havde vundet ens frihed!
Så det måtte være forfærdeligt at have det sådan. Han kende jo selv til det. Men hans brændemærke kunne i realiteten bare brændes over, så ville det bare ligne et brændsår. Men det havde gjord rigeligt ondt første gang, så anden gang? arh.. det var han ikke så sikker på han var intrasseret i.

Han så på Gautham da han fortalte at der blev talt om en kvinde der holde sin slave på en helt anden måde. Queen havde haft flere slaver end Claan. Men Claan var den eneste der boede i huet sammen med hende. Han havde endda sit eget værelse. hvis man kunne kalde det, det. Det var et tomt rum, med en madras og et tæppe. Men.. det var langt bedre end de andre slaver havde haft det. De havde levet i stalden, de få der kom ind i huset ud over Claan fungerede som tjenestefolk.

Claan der imod, boede derinde. Ofte var det dog i hans tigerform. Men det var når der var gæster. Og somme tider lod hun ham komme ind til sig. Om det var fordi han var en god elsker eller fordi hun bare ville fordreje hovedet på ham, var han ærligtalt blevet i tvivl om. Den gang havde han troet at det var fordi hun følte noget for ham. Hvorfor ellers ham? Hvorfor lod hun ham bo i huset frem for de andre? Og hvorfor blev han lukket ind i hendes seng?
For det var jo ikke bare sådan at han tilfredsstillede hende og så skulle pille af.. nej nej! Han kunne få lov at blive der inde. Sove i hendes seng, putte med hende. De spillede spil sammen, og hun lærte ham at læse. Hvorfor? Hvorfor lade en slave der fungerede som ens kæmper gøre alle disse ting?
Hun havde endda betalt en anden herre en masse penge for at lade ham overleve en kamp der ellers var vundet.

Han så på Gautham da han ville skåle, og rynkede brynene lidt. "det er ikke noget at skåle for..." brummede han blot og så væk igen.
Sandheden var at han jo havde elsket hende. Nogle ville måske mene at det var på en fordrejet og mærkelig måde at man kunne elsker ens herskerinde. Men Claan.. Claan havde forelsket sig i hende, måske netop fordi hun havde behandlet ham anderledes.
Han sukkede lidt "der er mange slaver der har sex med deres herre eller herskerinde.. det er ikke så unormalt" brummede han blot.

Han rejste sig, og fik tage hjorten af bålet. Den skulle nødig få for meget.
Han lagde den på et skind han havde lagt ud, og tog sin lille kniv frem, for at skære noget af kødet af. En metal tallerken blev hevet op af tasken, og han lagde kødet over på for så at spise.

Gautham grinede let for sig selv.. "hvis du mener det" sagde han og pakkede flasken væk efter han endnu engang havde ladet en tår af flaskens mjød flyde ned igennem svælget på ham
"lad mig sige.. jeg har aldrig før hørt om at en kvindelig herskerinde skulle ligge i med en mandelig træl.. et eller andet må du have gjort rigtigt siden hun opførte sig på den måde" han lagde flasken tilbage i vadsækken, "jeg har hørt.. ja og set mange gange hvor kvindelige trælle blev taget af manden og de ældste sønner i familien..
men aldrig den anden vej rundt" indrømmede han
Gautham fulgte roligt Claan med øjnene som han rejste sig og tog dyret af bålet.. ja man måtte da indrømme at det duftede skønt.. en lille røvfuld urter og den skulle jo nok være hjemme
Han var dog lidt forundret over da manden pluslig fandt servise frem for at spise dyret.. det var da næsten synd.. hvad var der nu galt i at svære/brække nogle lunser af og spise det?

Claan kunne mærke at emnet trykkede ham.. hans forhold til Queen havde uden tvivl været anderledes, men var det SÅ meget?
Han trak på skulderen da Gautham sagde at Claan måtte have gjordt noget rigtigt.. "tja... Jeg har vel ikke været HELT skidt til det" mumlede han bare. Det er nok generede ham mest var, at han ikke vidste HVAD han havde gjordt godt! Hvorfor havde hun lader han gøre det?
Han så lidt på Gautham mens han spiste.
"Der var også stor forskel på hende og min første Herre" nævnte han.
Han spiste nogle gode store stykker, og ende hurtigt med at spise med fingrene fordi han ikke kunne få nok nød af.
"Min første herre var en hånd mand, han lod mig leve i et bur så længe jeg ikke kæmpede.. det eneste tidspunkt jeg måtte komme ind, var hvis de havde besluttet sig for at jeg skulle vises frem for gæsterne.. gerne i min tigerform" nævnte han.
Et smil kunne ikke undlade at glide over hans læber "det var også der i mellem at min herskerinde var.. hun så mig og besluttede sig for at købe mig" sagde han og trak på skuldrende "hun har vidst skulle betale en del, jeg var temmelig god, og mange penge vejr.. men det klarede hun.." nævnte han

Gautham trak på skuldrene.. han kendte ikke så meget til andre slave herre end den familie han selv havde tjent.. han havde tjent dem siden han kom ind i livet som Træl.. de havde narret og bedraget ham.. og til sidst Træl bundet ham.. han kunne ikke huske hvor mange vintre han havde tjent dem.. var det 7?.. nej det var vidst 9 vintre han havde været hos dem.. og det havde ikke været en dans på roser.. men intet liv som Træl var det jo
"Jeg mener jeg var hos Familien omkring 9 vintre" sagde han kort.. "jeg har hørt fra nogle af de andre Slaver jeg kendte fra dengang at mange gerne ville ege mig.. men Familien lod sig ikke skille af med mig..
jeg ved ikke hvad jeg har gjort for det, jeg kæmpede for livet, nogle gange var jeg ved blot at give op..
men et eller andet holdt mig kørene, et eller andet fik mig til at rejse mig efter hvert slag jeg fik, for blot at modtage et nyt" han rystede på hovedet.. mange ting vidste han ikke hvorfor han havde gjort.. om han ville vise sig? vise han ikke ville knækkes?
det sidste havde han selv sørget for efter han havde fået sin frihed

Claan betragtede Gautham som han fortalte om sin tid som slave. Han sukkede lidt.
"Ja.. jeg må indrømme jeg nok havde det en del nemmere end de fleste af jer andre" erkende han. Han var blevet behandlet som en slave hos sin første herre, og det havde været hårdt. Men efter Queen købte ham, var det lidt som om det blev noget helt andet. Queen var anderledes! For det første, så holde hun ham ikke som en slave, men derimod nærmere et kæledyr... Gautham havde ret! Han havde været hendes kæle killing! Hun havde behandlet ham præsic som et kæledyr, ud over selvfølgelig de natlige ture i hendes seng. Men ellers.
Han fik meget bedre mad end de andre slaver, fik lov at være i huset, og han havde endda en plads i sofaen, hvor han måtte side/ligge, helt som et andet kæledyr.
Han sukkede lidt "ja... du har nok ret... jeg var hendes kæledyr" mumlede han så. hvor han dog hadet og skulle indrømme det. Men fyren her havde ret! Claan havde ikke været andet for hende end et kæledyr, eller en hurtig vej til tilfredsstillelse..

Gautham vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre.. flot.. fyren havde opdaget hvad hans tidligere herskerinde havde set i ham.. tilfredsstillelse samt en pynteting hun kunne vise til veninderne.. var han begyndt at blive dårligere til hvad de end lavede i hendes seng.. om det var katten efter musen eller andre lege ragede ham ikke, men han fik lidt ondt af fyren, alt hvad han før havde kendt til ham var nogle enormt heftige kløer, samt at hans livslinje kunne være blevet revet over af et sæt solide bjørnetænder
"som sagt.. du skal ikke tage det så tungt igen.. du har oplevet noget mange andre som har været igennem livet som mandelig Træl aldrig ville have turde ønske i frygt for at blive straffet for det"

Han så lidt mod Gautham. Fyren havde ret.. Han havde oplevet et liv som de færreste havde prøvet som slave. De feste der blev slaver, om de så var husslaver, kampslaver, eller bare en slave der var beregnet til at tilfredstille sin herre, så var der ikke mange der havde haft det som ham..
Han havde haft lov til at besøge hende i hendes seng, og endda fået lov til at at sove der inde efterfølgende, Han havde haft sit eget værelse, dog ret tomt, men det var hans!.
Han fik god mad, om han så var i menneske eller tigerform. Han havde virkelig haft et godt liv hos Queen, også selvom han var hendes slave, selvom han satte livet på spil flere gange for hende. Men han havde haft et godt liv.

Han sukkede lidt. Strakte sig, og trak på skulderen "det var okay så længe det varrede.. nu håber jeg bare på at hun snart glemmer alt om at få fat på mig, og dropper dusøren på mit hoved" brummede han lidt.
Han var efterhånden ved at være træt af at skulle stikke af og gemme sig hele tiden.