Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | August

Top posting users this month
Jazmin
 
Kai
 
Sean
 
Noa
 
Kira
 
Candice
 
Razor
 
Yalena
 
Emery
 
Caty
 

Statistics
Der er i alt 283 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Miles

Vores brugere har i alt skrevet 150830 indlæg in 7762 subjects

I don't wan't to die in here, but I'm also scared to get out

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

I don't wan't to die in here, but I'm also scared to get out

Indlæg by Angel on Tors 25 maj - 19:34

Tid Det er omkring aften
Sted Katakomberne i Corpsewind Cemetery
Omgivelser Et lille værelse, med kunst på væggene. Der er en kommode med hendes tøj, en stor seng med en masse pels og ikke mindst hendes lille bamse (ligner en giraf). Hun har en reol med forskellige bøger. Der er også et par instrumenter, et bord med en masse tegner og malerier. Hun har et rum hvor hun kan gå på toilettet. På gulvet er det tæpper, og rundt omkring enkelte fjer, nogle af disse fjer har blod på sig og andre har ikke.
Vejr Udenfor er det lettere køligt, i katakombernes mange gange er det koldt, men inde på hendes værelse er det varmt
Påklædning
- Tøj Hun er iført denne kjole, der er huller med ryggen, hvor hun kan trække sine vinger ud
- Sko Et par sorte sko

Emnet er tilegnet @Alane <3

Et rum, fire vægge, 5 meter bredt og 6 meter langt. Det var et værelse hun havde kendt det meste af sit liv, et værelse hun havde gjort sit eget og nok altid ville være fanget i. De første mange år, havde hun aldrig vist præcis hvorfor hun var her, hvorfor hun aldrig måtte komme ud. Dog som hun var blevet ældre, begyndte hun ligeså stille at huske det, hun huskede synet af sin mors lig. Dette var selvfølgelig ikke noget hun havde fortalt sin far, der endnu heller ikke selv havde fortalt hende dette. Han pointerede altid at omverden var farlig, og dette kun var for hendes egen sikkerheds skyld. Selvom hun gerne ville ud, så var der også en del af hende, som rent faktisk frygtede det, frygtede hvad der ville ske skulle hun endda forlade katakomberne. Hun ville næppe passe ind i verden, givet hun havde brugt hele sit liv dernede og aldrig havde hørt om de magiske væsner, eller til de begivenheder som skulle havde været sket. Hun forstod sig heller ikke på de forhold mellem folk, da hun aldrig havde oplevet andet end sin manipulerende far, og han havde ikke just hjulpet hende, fodret hende med løgne og ting værre end dette. Derudover havde hun også sit hjem her, og uagtet hvor meget hun gerne ville ud, så var der vel altid den lille frygt.
De fleste ville mene, at hendes far var et monster og at han holde hende fanget, måske endda misbrugte hendes evne. Dog var hun loyal imod ham, og hver gang hun hjalp ham med noget, brugte sin evne imod andre, så var det kvalitets tid med ham. Han var så ofte væk, og hun havde ingen andre end ham, så når hun kunne være sammen med ham, så gjorde hun alt for at ham. Selvom han endda gav hende noget underligt rødt væske, væske som både gjorde hende stærkere og roligere, så gjorde hun hvad han sagde. Hun var hans datter og hun ville gerne have han skulle være stolt. Han havde givet hende så meget, han havde givet hende dette værelse. Selve værelset bestod af hendes store dobbeltseng, som var både blød og varm. Væggene var dækket af malerier, hun havde bøger, ting at tegne med og endda et smukt bord. De fleste ting på hendes værelse var dyre, smukke og helt igennem perfekte.

Bekymring fyldte hende stille, for hvor blev han af? Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, han var kilden til hendes mad og han var nærmest forsvundet. Hun skyndte sig hen over det bløde gulv, og op i sengen, hvor hun fandt sin bamse. Blidt trykkede hun den mod sit bryst, alt i mens hun betragtede sit rum, ville det virkelig være her hun skulle dø? Hvis han ikke snart kom tilbage, så ville hun dø af sult og dette ville i sidste ende blive hendes gravsted. Hun kunne jo ikke engang komme ud af døren, som kun kunne åbnes udefra, så i sidste ende ville hun nok aldrig komme ud. Fuldkommen fanget i sine egne tanker, var det først da hun hørte lyde udfra gangene, at hun egentlig kom tilbage til virkeligheden. Nysgerrig rejste hun sig op fra sengen og bevægede sig mod døren. Folk kom meget sjældent ned i katakomberne, de fleste blev væk og kom aldrig tæt på. Dog syntes heldet at være med hendes side, og med et mindre smil på læberne, lukkede hun øjnene.
Hun lyttede efter tankerne, blot for at høre om vedkommende var fjendtlig og hun så skulle passe på, eller om dette var en med gode intentioner. Dog syntes hun at blive ramt af en mur, hvilket faktisk endnu aldrig var sket. Hun havde aldrig oplevet, at hun ikke havde været i stand til at høre andre, så her blev hendes nysgerrighed for alvor vagt. Hun bankede imod døren "I'M IN HERE!! PLEASE HELP ME!" råbte hun, alt i mens hun forsøgte at gøre alt for, at få denne fremmedes opmærksomhed. Hun bed sig i læben, og håbede virkelig, at denne fremmede ville forbarme sig hende og endda hjælpe hende ud, så dette ikke ville blive hendes gravsted.

_________________
avatar
Angel

Antal indlæg : 30
Reputation : 0
Bosted : After so many years living at the Corpsewind Cemetery, in the catacombs, she's finally free
Evner/magibøger : Advanced telepathic abilities

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I don't wan't to die in here, but I'm also scared to get out

Indlæg by Alane on Tors 25 maj - 19:52

Påklædning - Dog er toppen lang og går ned i shortsne.


Egentlig vidste hun ikke helt hvorfor hun havde begivet sig ud til Corpsewind, men tanken om hendes familie havde bragt hende hertil, ikke at hun ville finde dem her, hun havde ledt efter dem her alt for mange gange og vidste godt de ikke var her men hun anede ikke hvor deres jordiske rester var så det her var vel et lige så godt sted at sørge som alle andre steder, det virkede bare mere passende. De sidste par hændelser i hendes liv havde fået hende til at længes efter familie, efter nogen der kunne holde hende tæt og få hende til at føle sig tryg. Rent ud sagt så var der ikke rigtig nogen hun oprigtigt stolede på mere udover måske Sean men det ville ikke være fair overfor nogen af dem at hun søgte den tryghed hos ham. De var jo ikke længere sammen..
Alane sukkede blidt som hun mærkede det kølige græs under hendes bare fødder, den milde brise føltes rart mod hendes bare ben, shortsne hun havde på var relativt korte og viste en del af hendes tatovering der sad på højre lår og forsvandt op under shortsne. Det lange hvidlige hår var sat op i høj hestehale og den engang så ellers fine porcelæns farvede hud var blevet en anelse mørkere og rødlig i det, måske hun havde fået en smule for meget sol her på det sidste?

En fornemmelse af noget der skubbede mod hendes hjerne, nej måske nærmere mod hendes sind fik hende til at stoppe brat op, de grønne øjne gled over området foran hende, hvad var det? Det var ikke en ny følelse, hun havde oplevet den et par gange efterhånden men hun anede stadig ikke helt hvad det betød eller hvad der skete men en ting var sikkert, det virkede positivt når det skete, en bølge af lettelse skyllede altid igennem hende efterfølgende men det irriterede hende stadig at hun ikke anede hvad der foregik med hende!
Da hun var sikker på der ikke var nogen omkring hende forsatte hun, let krøllede hun tæerne i græsset som hun gik og et lille smil gled frem på hendes læber, på trods af ensomheden og ønsket om følelsen af tryghed og varme så var hun glad, var hun ikke?
Alane nåede ikke at tage mere end et par skridt før hun atter engang stoppede, denne gang søgte øjnene automatisk mod katakomberne, eller nærmere det lille mausoleum der ledte ned til katakomberne.. Havde hun lige hørt en stemme komme derfra eller havde hun officielt mistet forstanden? Hvis det sidste var tilfældet kunne hun lige så godt omfavne det og følge stemmen så det var hvad hun gjorde.

Stenene var kolde mod hendes bare fødder og selvom kulden sendte små stød op gennem hendes ben forsatte hun ned af trappen, som mørket blev tættere og tættere lukkede hun let øjnene og da hun åbnede dem igen skinnede de en klar gul farve og hun havde ikke længere nogen problemer med at se i mørket herned. "Hallo?....", kaldte hun ud i mørket da hun stod for enden af trappen og kiggede ned af hver af de tre gange som det lille rum hun stod i delte sig op i. "Er her nogen?", kaldte hun igen.

_________________
Sweet as sugar.
Hard as ice.
Hurt me once.
I'll kill you twice.
avatar
Alane
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1783
Reputation : 8
Bosted : Ashen Wood Forest, i hendes barndomshjem.
Evner/magibøger : (1).Immunity ~ Alanes første evne gør hende immun overfor psykiske evner, til et vis punkt i hvert fald. Evnen kræver meget for hende at opretholde og eftersom det er en ret ny evne for hende er hun ikke den bedste til at bruge den! (2). Evolved ~ Hendes anden evne er en form for opgraderet formskiftning, men dette kan hun kun hvis hun har set væsenet eller dyret før og har haft tid til at studere det og dets adfærd, derudover skal hun havde smagt dets blod mindst en gang i sit liv, men så kan hun også få samme aura og duft med fra væsenet/dyret.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I don't wan't to die in here, but I'm also scared to get out

Indlæg by Angel on Lør 8 jul - 18:25

Det blev stille igen, og et kort øjeblik troede hun, at det hele havde været en fantasi, noget hun havde forestillet sig. Måske havde denne mystiske fremmede, i virkeligheden været en, som ikke eksisterede. Måske ville hun i sidste ende, møde sin ende i dette rum. I mange tilfælde, havde hun trods alt set eller hørt ting, som rent faktisk ikke havde været der. Så måske kunne denne følelse, af at der havde været nogen, været ikke eksisterende. Dog syntes hun at kunne høre stemmer, og igen følte hun efter. Hun lukkede øjnene, og forsøgte at presse på, men som før ramte hun imod en mur. Dette var en tegn på, at der nok ville være en person i nærheden. Hun hamrede igen på døren, bad til at hvem end det var, så ville vedkommende komme tæt på nok, til at personen ville kunne høre hende.
Da spørgsmålet kom, til om der var nogen, bed hun sig i læben "I'M RIGHT HERE!" råbte hun, alt i men hun endnu bankede på døren. Selvom hun ikke vidste, hvem vedkommende var, men hun krydsede dog fingre for, at personen ville hjælpe "PLEASE HELP ME, I'M IN HERE!" hun blev ved med at banke imod døren, således hun ville kunne indikere, helt præcis hvor hun var henne.

//sorry for den korte længde Smile

_________________
avatar
Angel

Antal indlæg : 30
Reputation : 0
Bosted : After so many years living at the Corpsewind Cemetery, in the catacombs, she's finally free
Evner/magibøger : Advanced telepathic abilities

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I don't wan't to die in here, but I'm also scared to get out

Indlæg by Alane on Tors 3 aug - 14:54

Alane havde stået i katakombernes mørke i et stykke tid og følelsen af at mørket krøb tættere på hende og nærmest svøb sig om hende havde sendt små kuldegysninger ned langs hendes ryg og lige som hun havde besluttet sig for at råbet om hjælp blot havde været noget hendes hjerne var kommet op med kom lyden igen, denne gang efterfulgt af lyden af hænder der hamrede mod metal.
De lyse grønne øjne for omkring hende og hun prøvede at finde ud af hvilken gang lydende kom fra, det var svært med ekko'et og mørket der blot virkede til at forsætte og ingen ende have men hun nægtede at give op og tog hurtigt en beslutning for at sætte afsted i løb ned af den ene gang.
Hun havde hånden placeret mod den ene væg som hun bevægede sig hastigt ned af gangen, skrigene og den hamrende lyd blev højere og højere jo længere ned af gangen hun bevægede sig.
Da hun nåede enden af gangen lagde hun hænderne mod døren foran hende.

"Im here, im here!", hendes stemme var høj så hun kunne være sikker på at kvinden på den anden side af den tykke metaldør kunne høre hende.
Alane tog et lille skridt tilbage og lod desperat hænderne glide over døren i håb om at finde et svagt punkt på den så hun kunne komme ind til kvinden på den anden side. I hendes søgen gled hendes hænder over hængslerne og hun fik en idé "Step back... I am going to try and get the door down!", råbte hun og trådte yderligere tilbage.

_________________
Sweet as sugar.
Hard as ice.
Hurt me once.
I'll kill you twice.
avatar
Alane
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1783
Reputation : 8
Bosted : Ashen Wood Forest, i hendes barndomshjem.
Evner/magibøger : (1).Immunity ~ Alanes første evne gør hende immun overfor psykiske evner, til et vis punkt i hvert fald. Evnen kræver meget for hende at opretholde og eftersom det er en ret ny evne for hende er hun ikke den bedste til at bruge den! (2). Evolved ~ Hendes anden evne er en form for opgraderet formskiftning, men dette kan hun kun hvis hun har set væsenet eller dyret før og har haft tid til at studere det og dets adfærd, derudover skal hun havde smagt dets blod mindst en gang i sit liv, men så kan hun også få samme aura og duft med fra væsenet/dyret.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I don't wan't to die in here, but I'm also scared to get out

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum