Why me? Why... - Razor

Smerterne fra den brækkede arm og foden med kniven, var ved at bygge sig op til et rent helvede for hende. Hun huskede tilbage på den gang hvor hun var blevet skudt i siden og hoften af jægere og Sargonis havde hjulpet hende. Hun huskede hans venlige ansigt og så det tydeligt for sig, imens han snakkede med en ny shapeshifter, som var kommet til. Det lød ikke til at hun ville hjælpe hende, tvært imod lød det som om hun var lidt ligesom ham.
Kira bed sig i læben for at holde alt fra skrig til forbandelser i sig, hun var bange for at det kun ville gøre det hele værre. Men tårene kunne hun ikke stoppe, så de løb ned over hendes kinder og dryppede på jorden eller hendes kåbe.
Da han slap hendes arm, bøjede hun sig ned over sin fod og prøvede at få kniven ud, men den sad for godt fast i jorden til at hun kunne gøre noget som helst.
Pludselig greb han fat i hende igen og trak hende fremad, hvilket fik hende til at gispe af smerte. Hun var ved at blive træt af flere årsager; blodet som løb fra flængen i hendes hånd, hals og fod, samt udmattelsen af den energi hun havde brugt på at være bange og fyldt med frygt.
Hun følte at hun var meget tæt på at besvime af udmattelse.
*Godt det samme, hvis han alligevel vælger at slå mig ihjel. Så mærker jeg da ikke noget.* Hun var ikke meget for at indrømme det, men hun var ved at indstille sig på at dette var den sidste dag i live. Hun så på ham med næsten tomme øjne, og dog... Et sted i hende var vreden og overlevelses instinktet ved at overtage hendes sind og krop. De tomme øjne blev nærmest som et bål af vrede rettet imod ham. Med en kraftanstrengelse og et andrilin kik, skubbede hun hårdt til ham, forvandlede sig til den hvide ugle og fløj op på den nærmeste tagryg, hvor hun sad gispende og så ned på de to. Smerterne var ved at overmande hende og sende hende i bevidstløstilstand, hvilket fik hende til at sidde og svaje lidt usikkert. Men hun kæmpede for at holde sig ved bevidstheden, så hun kunne holde øje med de to nede på gaden.

"We are it's some kind of annoying but also great," pointerede hun til hans kommentar om shifters. Let vippede hun på hovedet. "You could do that.. or you could not." tilføjede hun og kneb øjnene lidt. Selene havde jo ikke ligefrem den relation det krævede af Razor for at stoppe ham i noget.
"Oh yeah, I'm the biggest stalker in the city," pointerede hun med et skævt smil. Selene himlede med øjnene som Razor trak pigen videre med sig, men fulgte egentlig blot med. "All people, don't tell me you also know Reign?" Spurgte hun en anelse forvirret. Det var dog ikke hvad hun skulle snakke om nu, men hvad lavede menneskedrengen der ikke ønskede noget med det overnaturlige, med en blanding af dæmon og shapeshifter - det gav ingen mening. "I know you did. I'm not telling you what to do, I'm just telling you I have a better idea," prøvede hun at friste med et træk på den ene skulder.
"What If I told you.. That I have a party in a few hours?" Spurgte Selene så og kneb øjnene lidt. "There you can spill all the blood you want, just not mine - or hers.. I really don't wanna argue this .. it's a once in the life time deal.. it would be a shame not having you with us.. you can help me pick the best blood, you told me lot about blood last time," sagde Selene med et skævt smil på læben.

Pigen var shifter og fløj med besvær op på bygningen.
"Look you scared her, just stop okay? Find something more fun to do.. it shouldn't be hard for someone like you?" Forslog hun og gik tættere på. "Don't bother to bite me or stop me from talking.. I bite back," pointerde hun og hævede let på et bryn.
"The blood is gonna get blooddemons to come here.. you could dance with them?" Forslog hun og trak let på den ene skulder. Selene var overraskende rolig og måske var det lidt farligt. Forskellen mellem hende og Tatia der var ikke kun det, at Selene ikke ligefrem var en kriger - men Selene havde lidt mere overblik over sin situation. Hun havde allerede flere planer i sit hoved, hvis noget skulle gå galt for hende.

" Jeez! " Knurrede han og så efter Kira da hun fløj op på et tag. " Now look what you did!? " Sagde han så bare irriteret til Selene. Skræmme fuglen væk og alt muligt. Hvad var der galt med folk for tiden - kunne man ikke bare få lov at gøre som man nu ville gøre. Det blik Razor holdt rettet mod Selene i hvad der nok kunne virke som lidt for lang tid - sagde intet andet end hvor ligeglad han var med hvad hun sagde. Hun plaprede løs om ting der absolut ingen betydning havde. Han havde en fin fest her før hun var dukket op.
" But yes - I do, know Reign that is.. He's my.. myyyy man - sort of.. He will be! At least.. " Sagde han så bare og kneb kort øjnene sammen før han så bare rystede lidt på hovedet. Han tog kort en dyb indånding før han så bare kastede rebet fra sig. Hans blik havde igen søgt op mod Kira på taget. Han kunne i princippet bare kravle derop - det var intet problem, følge efter hende igen hvis hun fløj ned. Hun havde en brækket vinge - hvor meget mon den i længden kunne holde til. Det var måske næsten det der skulle være opgaven - teste det. Et lidt lusket smil bredte sig om hans læber som idéerne meldte sig i hans hoved.

Han rettede til sidst blikket mod Selene igen. " Why in the world would I bite you? I for a fact that you're a off limit shapeshifter. So no. And blood demons? Like that is going to scare me. " Han rystede bare kort lidt på hovedet men vendte så bare rundt for at lunte hen til den bygning Kira var fløjet op på. " Now! I need my bird back.. " Sagde han så bare med et grin og kravlede let som ingenting op af den lodrette mur. Han var efterhånden alt for god til det - en ting var at det lå i generne, men selv gener kunne blive forbedret ved træning.
" Soooo what do you say little bird? Do ya wanna find out how long that precious little wing of yours can carry you around? " Spurgte han så og lod hovedet glide på skrå i det han skubbede sig det sidste stykke op på taget. Fløj hun væk igen havde han da så sandelig bare tænkt sig at følge efter.

Kira fuldte halvt med i deres snak nede på jorden, men blev brat vågen, da han snakkede om at han skulle have sin fugl tilbage. Hun hoppede svimmelt hen til enden af tagryggen og så sig ikke tilbage, før hun besværligt fløj over på det næste tag. Dette forsatte hun med tre-fire tag mere før hun var nød til at standse. Hendes blik var ved at være så slørret at hun havde svært ved at bedømme afstanden imellem husene og hendes brækket vinge, samt blodtabet var ved at slukke kontakten til hendes sind, hun så sig over skulderen med et slørret blik, der ellers var blottet for følelser. Hun var bange for at han indhentede hende og så hurtigt ned efter den anden kvinde. Et sekundt senere var hun tilbage i menneskekroppen og råbte ned til kvinden.
"Undskyld, men kunne de være behjælpelig med at få ham til at stoppe? Jeg skal gerne gøre dem nogle tjenester tilgengæld." Hun flyttede sig lidt, mistede fodfæste, faldt ned på gaden og landede desværre på den brækkede arm, med et skrig og en smerte som næsten sendte hende i ind i bevidstløsheden. Hun så hen imod kvinden og ragte den raske arm frem imod kvinden.
"Hjælp mig. Jeg beder dem." Ordene var svage, men hendes øjne var nu bedene.

" Well you get your life - thank Tatia for that.. " Sagde han så bare efterfulgt af en kort knurrende lyd. Egentlig var der så mange irriterende ting ved det at han bare havde mest lyst til at gøre det af med dem begge. Han vidste han kunne - hvor svært kunne det være? Ikke at han vidste hvor stærk Selene var - men hun kunne vel umuligt være stærk nok - ikke? Hm. Det var også lige meget. Han havde stadig en smule fornuft og vidste at slå hende ihjel kun ville skabe flere problemer for ham. Han fulgte Kira lidt med blikket som hun styrtede til jorden - men kunne så ikke helt lade være med at grine. " I guess the flying part skipped a generation.. " Mumlede han så bare med et bistert smil om læberne før han hoppede ned fra det tag han var på og trådte tættere mod den nedfaldne shapeshifter. Dog var hans blik kun rettet mod hende et øjeblik, der gik nemlig ikke længe før Selene nåede frem til hende - og derved fangede Razors blik.

" Broken toy? She's not broken - listen closely.. " Sagde han så med et bredt smil over læberne før han lod hovedet glide lidt på skrå. " Mmm.. That's a heartbeat. That means she's everything but broken. " Sagde han så bare med et lille trak på den ene skulder. Han stoppede dog op et par meter fra dem og lod blikket hvile lidt på den ene også på den anden. Om hun var ødelagt eller ej - well. Selene havde formået at ødelægge det sjove i det - kun fordi han ikke måtte røre hende. Han rynkede kort næsen en smule før han kneb øjnene lidt sammen.
" And here I thought you were one of the funny once. What a shame I can't kill you. Sometimes I wonder if it's even worth it? Sooooo many limitations.. " Brokkede han sig så bare og skød kort underlæben lidt ynkeligt frem. " I just miss the taste so muuuch. " Han rettede sig så bare lidt op før han himlede lidt med øjnene. Tatia fik skylden. Selene var den der ødelagde det men alligevel fik Tatia skylden. Hun kunne bare lade være med at være en så kendt person, eller have familie i alle retninger. Kunne han ikke bare ignorere det? Førhen havde han aldrig tøvet. Hun ødelagde hans ry. Var det virkelig det værd? Betød det søskende-skab virkelig så meget. Tydeligvis. Han følte sig helt ved siden af - det var ikke meningen det skulle være sådan. Deres liv var lige gyldige - skulle han virkelig frivilligt vende tilbage til kedsomheden?
" Jeeez... " Knurrede han så bare lidt før han kort gjorde en bevægelse med den ene arm men vendte så bare rundt og begyndte at gå væk. Så kunne de selv finde ud af hvad i alverden de havde tænkt sig at gøre. Han ville ikke spilde tid på dum samtale når han lige så godt kunne finde en ny der ville lege med. Han måtte bare huske at finde en shapeshifter i den anden ende af landet. Så kunne de vel umuligt kende Tatia.

Hun kæmpede for at holde sig vågen, men kunne mærke hvordan bevidstløsheden begyndte at kræve sin ret til hende. Hun nåede at høre kvindens stemme, som talte om at hun ville hjælpe hende. Hun hørte manden som brokkede sig og kvinden som svarede ham. Hun prøvede at se kvinden tydeligt, forsøgte at smile, som hun ikke var sikker på hvordan gik. Og fik mumlet nogle ord.
"Mange tak." Hun viste ikke om hun fik sagt mere, for bevidstløsheden tog over og alt blev sort. Noget af det sidste hun huskede var smerten i sin ene arm, foden, samt snitsåret ved halsen og håndfladen på den anden hånd.

//Beklager hvis det er for kort//

Selene sank let en klump, måske skulle hun takke Tatia engang imellem. Det virkede til hun havde mange der alligevel var loyale imod hende i sidste ende. Noget Tatia måske blot var blevet van til, hvem vidste? Selene kunne mærke og se hvor irriteret Razor var over det, det ville ikke vare evigt. Faktisk vil det nok være bedst for ham hvis han besøgte Tatia - eller måske overvejede det, eller Tatia overvejede det. Konflikter kunne ofte ende meget dårligt, hvis de ikke blev løst.
"Thank you Razor," sagde hun dog til ham selvom han var begyndt at gå. Det var måske ikke ligefrem fordi han satte pris på det, men hun følte behovet for at sige det til ham. Det var værd at vide at nogle satte pris på de ting man gjorde, og hvor mange takkede lige Razor - ikke ligefrem fordi hun kunne tænke sig folk takkede ham inden de blev tortureret af ham. Desuden var Selene heldig der, i forhold til hans relationer - ellers havde hun nok bare været tvunget til at angribe og kamp var ikke ligefrem hendes speciale.
Selene vendte opmærksomheden mod shapeshifteren igen, og sukkede lidt. Så tog hun den raske arm og svang over sin skulder, for at hjælpe den besvimede shapeshifter på benene. DEt tog tid at gå, men heldigvis var der nogle på gaden som kom løbende for at hjælpe og ville tage Kira til sygehuset. Selene så sig kort tilbage efter Razor og sank en klump. Det var ikke fordi, at hun ville stoppe ham som sådan. Det var ikke hendes job, alligevel følte hun sig lidt ansvarlig for de ting hun så sommetider.
"Take her to the hospital please," sagde hun så til mændende der hjalp hende med Kira. Det ville blive lettest sådan, og måske behøvede hun ikke engang at tage med, trods alt havde hun ingen relation til shapeshifteren - det var mere nået der blot lå til hende at gøre.