Lost in the woods Little Cup

S Skoven
O Dyr og hans lejre
Tid 19.30
Vejr: Det er lige så stille begynde og regne.
emnet er til @Amber

Vejret havde, vendt sig til det værre, Ethan havde været nød til og finde et nyt sted efter Elena, havde haft et sted og være hos ham ikke fordi, han selv havde tænkt sig og forlade skoven han holde til der, det var hvor han levet og, hvor han havde hvad han havde behov for. En jæger hørte ikke hjemme inde i byerne bag murer de hørte til udenfor i det store landskab, hvor de ikke skulle følge nogen love. Dette sted, var hvor han hørte hjemme lige meget, hvordan man ville putte den, måske var det derfor.

En af de lidt mindre dele ved og bo ude her, var at man skrev sine egne love. De eneste der gælde, på toppen af det var der os blod og hvad der fulgte med i det. Ethan havde valgt en hule ude i et frit område, hvor han ville tag sig af de mest normale ting, mens han var der. Han mærket jorden da han var tæt på og være hjemme en person et barn var faret vild og mere kunne han ikke få ud af det, hun måtte komme forbi dette området, ellers ville han ikke kunne gøre noget som helst, han træk sin kniv frem, hvorefter han lagede sig ned, han måtte være sikker på det ikke var noget han ikke kunne gøre noget ved, hvilket gjorde at han pakket sin kniv væk og ellers bare lå og ventet.
//kort start i know:///

Amber befandt sig i sin dyreform hun havde løbet sig tur i den efter at have sagt farvel til Selene hun var løbet langt og var til sidst endt i skoven, hun havde aldrig før været udenfor Doomvilles græsner og det var første gang hun havde været fri til at tøre at gøre det og det var endt ud i at hun nu var faret vild det var så typisk hun skulle og have en gå tur og nu var lige blevet væk. Hun var meget trykket af situationen at hun for det mest gik med halen imellem benene, hendes øre lagde tæt ned på hovedet og hun peb. Det var dumt af hende at tro at hun kunne tage afsted på egen hånd. Hun var trodsalt kun 10 år gammel. Hun vidste ingen om Selene vidste at var blevet væk. Hun var vant til at ikke skulle infomere andre om hvor hun gik hen og at andre var ligeglade med hende, men det var før hun havde fået et hjem sammen med Selene. Selene var blevet familie og de havde mere tillfælles end nogen anden hun havde mødt før hun glæde sig til at tilbringe så mange dage sammen som de overhovet kunne. Hun følte at hun var begyndt agt føle sig bedre tilpas med tanken om at hun kunne skabe sin familie af folk som var loyale og stolede på hinanden og Selene var helt klart en del af hendes familie som hun tænkte på Selene så hun ikke at hun var på vej imod et åbent område, men det gjorde hende ikke noget lige end til hun fik færten af en shapeshifter. Hun bjæffede svagt fordi hun blev glad, men stoppede alligevel op fordi hun overvejede om hun  skulle  tage der hen, men hun kunne ikke blive ved med at  vandre skoven tynd og sikkert alligevel ende med aldrig at komme tilbage. 

Hun begyndte sin lidt klumntet gang imod det sted, færten kom fra hun kiggede svagt ind imod der hvor vedkommende var og fik kolde fødder og derfor ventede hun undenfor hun kunne ikke bare brase ind i hvad end han0 lavede og hun kunne heldigvis holde varmen i hendes dyreform. Hun rullede sig sammen til hun ikke var andet end lille kugle af pels dog bjæffede hun svagt for at fortælle ham at hun lagde udenfor. Hun var stille og hun håbede at vedkommende ikke så hende som en trussel. Hendes form var ikke specielt som en Jaguar eller en falk eller sådan noget, nej hendes bare en helt almindelig Border Collie hvalp. Hun havde så vidt hun vidste heller ingen evner. Det ville heller ikke vare længe før det ville blive mørkt. Hun peben  smule og hendes krop sitretede svagt fordi hun var nervøs for hvad den fremmede ville gøre med hende.



// jeg synes det er helt fint det du har skrevet  //

Ethan holde øje med skoven og ilden, gennem det nye sted han, havde slået sig ned så regne ikke gjorde ham syg, eller at han, havde problemer med det.

Ethan så dog over mod udgangen, da han hørte et lille piv, han forvandlet sig selv til sin ulv, hvorefter han bevægede sig derud mod. Han tog altid sin ulve form frem når det var en lugt han ikke kende, eller hvis han havde festet.

Han lagede sig ned da han så hunden ligge der helt alene, han rejste sig op og begynde lige så svagt og puffe den ind til hulen så den kunne få lidt mere varme end, der var før. Han lagede sig så ned efter og ha skubbet noget mad over til hende, hvorefter han skubbet en skål vand over til den anden shapshifter.

Han forsvandt derefter kort væk, hvorefter han kom tilbage, "er du faret vild ?" lød det fra Ethan af, hvorefter han satte sig op af en mur og studeret den anden shapshifter, hun burde ikke og være her, hun var ikke van til dette området, måske burde hun og blive inde i en by, eller hvor hun nu var fra.

Ethan tørret imens hans hår mens han holde, hans øje på hende denne shapshifter, "det er okay jeg gør ikke noget, du kan sagtens fortælle mig om du er faret vild, vi er jo på en måde i familie vores arter er da."
Han forvandlet sig igen, så hun kunne se, at det var ham.

Han var en direwolf, en meget stor ulv men i forhold til andre var han helt grå ikke den flottest farve, men det fik jobbet gjorde når han, havde behov for det.

*Jeg kan hjælpe dig med og komme ud,* lød det gennem Ethans tænker til hende, eller, hvis hun forstod hvad en ulv sagde lød det gennem hans mund.

Hun peb en smule da hun mærkede noget puffe til hende, hans snude var våd, men hun blev i den lille kugle og kiggede svagt over sin hale for se hvem den fremmede var dog kunne hun ikke gætte det før en stemme fortalte hende at han ikke ville gøre hende noget, hendes fødder var trætte og ømme og hun orkede  ikke at rejse sig, men gjorde det alligevel da hun mærkede  varmen og rystede hendes sorte og hvide pels dog som hun var færdig sad halen imellem hendes ben igen, hun var tydeligvis bange for den fremmede som stod foran hende hun turde ingen gang at nærme sig maden eller vandet som han givet hende i stedet for lagde hun sig i den lille kugle igen og prøvede på gemme sig. Hun stirrede stadigvæk fra hendes hale. Hun havde ikke sagt meget, men rejste sig alligevel op efter et stykke tid hvor hun bare ligget og havde fået varmen. Hun forvandlede sig tilbage til sin menneskeform og lagde hovdet en anelse på skrå, for at hun på denne måde måske kunne gemmenskue ham, men det lykkedes hende ikke og som hun skulle til at sige noget rumlede hendes mave " jeg er faret vild og Selene er sikkert bekymret for mig, det var ikke meningen at jeg skulle blive væk" sagde hun og fik tåre i sine øjne som hun heftigt og ret så irreteret prøvede på at få væk. Hun var ikke et barn, men alligevel stod hun og græd. Hun vendte sig om satte sig en smule fra ham stirrede ind i væggen for hun ville ikke have at han skulle se hende græde. Igen hørte hun stemme forsikre hende om at han nok skulle hjælpe, men alligevel havde hun svært ved at tro ham. Hun havde svært ved at stole på folk især når de var fremmede. Hun var altid sikker på at de ville tale grimt til hende eller slå hende det havde de tit når den gang boede på gaden, hvorfor skulle han være anderledes.

//undskyld at tog så lang tid og er så kort, men jeg har haft travlt irl håber ikke at det gør noget ^.^//

Selene det var et stykke tid siden han, havde høret det navn, "Selene taler vi om den samme, kvinde mørkt hår shapshifter Konge Jauquar." Kom det fra Ethan efter han, havde forvandlet sig. "jeg kan tag dig med hjem til hende igen, hvis det er."

Lød det svagt fra Ethan af, hvorefter han så og studeret hende, denne kvinde, havde han set blive fundet af, hende så det han, havde set var sket. Han rejste sig op, hvorefter han så sig omkring i grotten, "du kan tag mad og drikke, og derved slappe af." Kom det roligt fra ham, hvorefter han forsætte, [b]" Imorgen skal jeg nok vise dig vejen hjem til Selene, lille frøken." Kort efter spurgte han dog om hendes navn.

"Hvad er dit navn?" Lød det fra ham det ville gøre det letter for ham at finde hende, dog så nu var det bare og vente.

Denne kvinde havde han set, efter hans evne var blevet udløste sammen med denne pige, han måtte få hende sendt tilbage sidste det han, havde set var så længe hun var ved ham var hun i problemer så jo hurtigere Selene fik hende igen, jo bedre ville det blive for ham, den eneste han kunne beskytte og tag sig af var jo Elena men det var fordi hun os selv kunne klare sig, vidste hvordan man overlevet, "sov nu imorgen tag jeg dig ind til Selene." Lød det fra Ethan til Amber, hvorefter han lagede sig op af muren.
//det fint kan arbejde med det. :9//

Da han nævnte Selene og kunne forklare hendes udsende ned til mindste detjale blev hun alligevel overrumblet af ren og skær nygerrighed. Hun tørede endnu gang sine øjne og smilede bredt " hvor kender du Selene fra?" sagde hun og nåede slet ikke stoppe sig selv. måske de var venner? Hun havde aldrig før rigtigt været udenfor byens mure og det var slet ikke faldet hende ind at Selene kunne have andre venner som  ikke boede i byen. Hun havde heller ret mødt mange af hendes slags faktisk var der kun Ethan og Selene og hun måske usigten til møde nogen når hun engang skulle møde Selenes familie. Måske han var i familie med hende? Selene havde en stor familie og hun kunne ikke huske alle deres navne, men så slog det hende at han sikkert aligevel kun kendte hende. Da han spurgte om hendes navn vendte hun sig rundt og smilede en smule som hun så at han lagde sig op af væggen rykkede hun nærmere han kunne ikke sove ikke nu hvor hun havde så mange spørgsmål. Hun ville vide alt omkring hvorfor han kendte Selene og han skulle ikke regnede med at hun ville stoppe før hun fik et svar. Hun satte sig så tæt på kunne komme uden at overskride hans grænser. Han havde vækket hendes nysgerrighed. imens hun  ventede tog hun nogle stykker af kødet som han havde sat frem til hende. Havde han mødt hende før hun havde fundet Selene havde hun slugt det hele for at være sikker på at få noget, men nu hvor der ikke var behov for det havde hun genfundet sine manerér og spiste forsigtigt og puttede ikke nyt stykke i munden før hun havde  trygget det andet stykke som hun spiste ordenligt. Hun plejede være god til at finde rundt ved hjælp af pejlemærker og kunne huske vejen ved hjælp af dem, men hun havde ikke rigtigt fundet nogen og det meste var for hende bare træer og visne blade i bunden. Hvis hun skulle være ærelig havde hun heller ikke kigget særlig godt efter, men nu hvor hun ikke var blevet holdt inde af sin onkel, så skulle der udforske og det var også det var sket idag. Hendes græsner rykkede sig hele tiden og de blev størere og størere. Hun havde aldrig før følt sig så fri som hun gjorde nu, men hun var endt med fare vild på en af hendes  første meget lange ture ud af byen.

Hendes øjne var fyldte med glæde over at han kendte Selene og hun følte sig mindere utryg ved at være sammen med ham. Hun sendte ham et smil " mit navn er Amber, men du kan kalde mig hvad du lyster" sagde hun man kunne høre hvor ivirig hun var i sin stemme. Han virkede rar og for en stund virkede hun ikke ret bange. Hun vidste at natten ville blive lang, men hun var vant til at sove udendøres og det var først for nyligt at hun havde fundet sig et hjem med Selene. Et hjem hvor hun følte sig hjemme og værdsat. Hun kunne ikke huske om hun havde fået hans navn, men hun ville ikke spørge om det, i stedet for lod hun sit blik vandre rundt i grotten det slog hende ikke som værende et sted man boede, men måske var det fordi hun var vant til byens bekvemligheder " hvad laver du egentlig her ude helt alene, jeg mener inden jeg mødte Selene var jeg også alene og havde ingen jeg kunne stole på og det gjorde mig bange" sagde hun og man kunne høre en undren i hendes stemme og hendes blik faldte tilbage til ham efter hun havde undersøgt rummet. Hun havde fundet en familie som lod hende være den hun var. Hun var blevet ret hurtigt moden efter mordet på hendes forældre og det gjorde at hun altid havde virket mere moden end sine jævnaldrende, selvom om hun kun var 10 så havde nægtet sig selv vise hendes barnlige side frem, den fandtes og hun skulle kunne stole på en før hun lod den skinne igennem " jeg mener bliver det ikke ret så ensomt herude helt alene? spurgte hun og gik ud fra at han boede her.

Hun fandt det en smule sørgeligt og havde lidt ondt af ham, ingen skulle være alene, det var slet ikke gået op for hende at han måske fandt det rart at være alene uden nogen form for kontrakt til andre. Hun havde brugt det meste af sin tid med at stikke af, hun var stadig plaget af drømme omkring mordet på hendes forældre og da hun havde fundet ud af hvad race hendes onkel var havde det ikke taget ret lang tid før hun valgte at stikke af, men da hun var alene om at skulle overleve og når man kun var 10, og havde mistet før så var hun blevet en smule indelukket og hun stolede ikke på mange, selv Selene stolede hun helt på endnu, men det ville komme hvis Selene gav sig tid og ville lade hende komme ind så skulle man nok komme ind huden på hende. dog skulle hun være sikker på at hun kunne stole på dem før turde åbne op.

Ethan så over på Amber da hun spurgte ind til, hvor han kende hende fra, "altså jeg mødte hende til en fødselsdags fest, for min adoptiv bror og lært hende og kende gennem det, så jeg kender hende lidt, og det er der fra jeg kender hende."

Kom det fra Ethan inden han lagede hans hoved på plads op af muren, igen arret han, havde fra deres møde var ikke noget han ville tale højt om eller hans evne, men han ville dog hjælpe hende. "Amber, well, little cup, er måske en bedre version af, hvad jeg skal kalde dig, a little cup lost in the woods."Lød det en smule drillende fra Ethan, hvorefter han skubbet sig selv væk fra muren igen, han så derefter hen på hende og sende hende et svagt smil, mens han studeret hendes ansigts træk.

"jeg er ikke et by menneske jeg føler at murerne trykke sig sammen om en, og her i skoven kan jeg holde mig skjult uden nogen ved, hvor jeg er. " Kom det fra Ethan han var ikke sikker på om hun, ville forstå det forhåbeliget kunne hun forstå det.
"Men nej jeg har hvad jeg har behov for hvis, jeg vil ud og mødes med folk for ikke og føles alene, har jeg et par mennesker eller shapshifters jeg kan snakke med, hvis det endelig er ellers kan jeg hyle til den Måne, der er oppe i nattehimlen det er ikke et liv for alle, men det er et liv, jeg har lært og leve med jeg kunne jo lede efter en pack, men jeg har aldrig været en team spiller ikke med en stor gruppe." Han sende derefter Amber et et svagt smil,"

Little cup, jeg lovet dig og vise dig hjem eller ud af skoven imorgen og det holder jeg, så få sovet få dig selv ud hvillet, så kan vi tag det imorgen og spise, hvis du er mere sulten." lød det fra Ethan, hvorefter han lukket sin øjne i.

Amber lyttede og for hende var alt nyt infomation om Selene godt, Selene var tryghed i hendes verden. Hun havde ikke haft ret meget af det i sin barndom og det havde gjort hende mere moden på mange måder var hun mere moden end andre 10 årige. Da han nævnte at han ikke have lyst til at bo i byen kunne hun sagtens forstå og hans form var ikke just et by dyr i det mindste kunne han her ude i skoven vælge hvilken form han ville være i og mange shapeshifter var tæt med deres dyr. Byerne var oftes meget fyldte med mennesker og det kunne føles trangt, men hendes dyreform passede ikke så godt til livet ude i skoven og hun kunne slet ikke forstille sig at hun kunne leve her ude i skoven ihvertfald ikke helt alene som han gjorde det. Hun lyttede til ham som forsatte med at snakke og til sidst nikkede hun " jeg  forstår, det heller ikke altid lige nemt at bo i byen, men jeg kan ikke forstille mig hvordan det ville være at bo i skoven. Jeg er vokset op i byen og det meste af tid inden jeg stak af kom jeg ikke udenfor en dør" sagde hun og det var sikkert grunden til at hun nu ville udforske fordi hun kunne og fordi hun vidste at Selene ville være der for hende. Hun elskede komme udenfor byens grænser og hendes engne grænser rykkede sig for hverdag hun tilbragte i frihed uden frygt for hendes onkel og hvad han ville gøre hvis han fandt hende. Hun havde endelig fået en familie. Hun havde mistet sin i en ung alder og Selene var uden tvivl det tætteste hun ville komme på familie. Hun var begyndt at stole mere på hende.
Amber kunne ikke sove, men da han nævnte at nu skulle de sove sukkede hun svagt, efter at Selene havde taget hende med hjem og var begyndt at falde til havde hun også haft held med at sove bedre uden at være plaget af disse drømme hvor hun så hendes mor og far blive dræbt. Det var rart at kunne sove ordenligt, men af og til dukkede de op. Hun forvandlede sig til sin dyrform og da hun så at han lukkede sine øjne kom hun nærmere og puttede sig ind til ham og håbede at han intet havde imod det. Hun ville selvfølgelig flytte sig brød han sig ikke om det. Hun havde bare behov for en smule tryghed og da han var den eneste som var der, blev hun nød til at søge den ved ham. Det at han kendte Selene havde gjort det hele meget bedre. Hun lukkede sin øjne og faldte i søvn.

Hun havde ikke regnet med det, men denne nat skulle ikke være en af de natter hvor hun sov godt drømmen var kommet tilbage. Hun sov stadigt, men den lille hundekrop spjættede voldsomt og der kom små klynke lyde. Det kunne ikke være mere tydeligt at hun havde en dårlig drøm. Hun vågenede op med et sæt og skyndte gå en smule væk fra ham og satte sig hen i hjørnet igen med armene omkring sig badet i sved begyndte tårende at trille. Hun prøvede på ikke at larme ved at græde så stille hun kunne. Hun ville ikke vække ham med så pattet en ting som at græde hun kunne godt være stærk. Hun var intet barn længere hun havde skulle passe på sig selv så længe at hun tit glemte at hun kun var en 10 årig pige som egentlig bare var et barn.

Ethan lagede ikke mærke til hun forvandle sig til sin form og putte sig ind til ham, hvilket gjorde at han bare hvilede sine øjne, mens han var i hans form som han, havde forvandlet sig til.

Han hørte dog med det samme da hun begynde og pive og vride sig, han åbnet derfor sine øjne og gik over til hende i hans ulve form, hvor han så lagede sig ned og lod hans pels varme hende, mens hans snude lå op af hendes ansigt. Han sørget derfor ved og tag sig af hende indtil hun kunne komme ud.

Ethan tog derefter noget og spise og gav hende noget, efter han var vågnet lidt før hende, så da han kom tilbage havde han os tøj på. Han prikket lidt til Amber for at få hende til og vågne, hvor han bagefter skubbet maden hen til hende.
"Vi tag afsted efter morgenmad."

*springer lidt xD*
Da de endelig nået udkanten af selve skoven, satte han sig ned på knæ ved hende, hvorefter han gav hende et kys på panden. " Pas godt på dig, selv Amber, og hilse Selene, og lad være med og løbe så langt væk næste gang lover du det?" Kom det fra Ethan af, mens han sende hende et smil, kort efter lod han hende tag afsted, så hun kunne komme hjem.
//out sorry har bare ikke mere krea til dette slags emne håber det går derfor smed, jeg det op sådan her. xD//