The morning after a hunt

Påklædning
- Kjole + Sko Hun er iført en rød kjole Link. Hun har et par sorte ballerinaer på
- Make-up + Hår + Smykker Hun har en lidt mørk make-up på, med meget fokus på både øjnene og læberne Link. Hendes hår hænger løst. Hun har en sølv halskæde om halsen, hvor der er et hjertevedhæng med ordene: forevigt sammen, skrevet hen over hjertet Link. Ellers har hun en masse ringe om fingrene.

Selvom det var tidligt om morgen, så var det egentlig det perfekte tidspunkt, hvor man kunne tilbringe udenfor. Den halvkolde morgenluft, duggen der næsten lige havde været faldet, og solens varme, der fik kulden for morgenduggen til at forsvinde. Da hun trods alt selv havde en barndom, hvor hun var tvunget til at blive inde, forsøgte hun nu at komme ud så meget som muligt. De øjeblikke hvor hun kunne stoppe op, og fylde sine lunger med den rene luft, det fik virkelig det hele til at virke det mere virkelig. Et mindre smil formede sig på hendes læber, som hun lod sin håndflade glide hen over den hårde bark. Hun havde aldrig forstået de, som havde noget imod at stå tidligt op, hvorfor dog gå klip af den skønhed, som hed en solopgang. Der var en direkte umenneskelig skønhed, som var associeret med dette og taget i betragtning hun kun, havde set solopgangen gennem et vindue, var det helt fantastisk, at kunne se det fra udsigten fra en gade.
Så mange folk havde friheden, og de udnyttede det ikke engang. De havde friheden, til at kunne gå ud og opleve verden, og alligevel brokkede de sig om så meget andet. Som en der var holdt fanget, plaget, nedgjort og tæsket hele sit liv, og som kun for nyligt havde fået frihed, forstod hun ikke at andre ikke gjorde mere ud af deres liv. De havde trods alt så mange muligheder for det. Ikke desto mindre udnyttede hun for alvor sin frihed nu, specielt når hun kom ud og gå.
Som hun vandrede gennem skoven, var det med et smil på læberne. Luften var så frisk, og skoven så fuld af vidunder. Hun havde set et par enkelte dyr, dog holde de fleste sig væk fra hende, hvilket vel i sig selv var på grund af hendes art. Nok vidste hun ikke hvad hun selv var, men for mange andre væsner med gode sanser, havde hun ikke samme fært som et menneske. Hendes fært var ukendt, hvilket var grundet at Gorgoner ikke var en så velkendt art. Med et blev hun kastet ud af sine tanker, som hun bemærkede en stor ulv, havde det ikke været for hendes gode sanser, ville hun nok næppe havde opdaget den. Hun stoppede fuldkommen op, og betragtede den med et mix af beundring og nysgerrighed. Som barn ville hun ofte læse bøger, specifikt om andre dyreracer, og ulven var helt klart hendes yndlings "You are so beautiful" hun kunne ikke holde ordene tilbage, og selvom ulven helt sikkert ville kunne angribe hende, så ville det ikke være forfærdeligt. Hun ville havde kunne leve et liv, hvor hun endelig ville havde oplevet sin yndlingsdyr i virkeligheden og ikke kun som en side i en bog.

Hun stod helt stille, som hun betragtede den store ulv komme frem. Han var større end hvad hun i første omgang havde troet, hvilket nok tyede på at han var en af de sjældne Direulv, men blot synet af den gigantiske ulv, fik hende til at smile og man kunne for alvor se nørden i hende træde frem "wow you sure are big, you must be a direwolf, also known under the name Canis dirus" nok havde hun været fanget det meste af sit liv, men hun havde fundet frihed i de mange bøger hun havde, bøger hun heldigvis havde fået flyttet hen til Rosehaven. Det var også her, at hun havde læst om denne underart af ulve, men aldrig set en i levende live, men så igen hun havde virkelig ikke set særlig mange dyr tæt på. Hun lod ham studere hende, og lavede generelt ingen pludselige bevægelser, den slag kunne trigger et angreb.
Som han satte sig ned, lagde hun hovedet på skrå, et øjeblik havde hun ønsket, at hun havde bragt sin blok med, således hun kunne være i stand til at tegne ham. Den mørke pels og de gyldne øjne, alt sammen hvad hun ville kategorisere som værende ekstremt smukt "What beautiful eyes you have, such a unique colour" hun var helt fascineret af ham, og lysten til at lade sine fingre glide gennem den tykke pels, dukkede med et op. Så med langsomme bevægelser, holde hun sine hænder op, og derpå lod hun den ene rækkes frem imod ham. På denne måde ville han kunne lugte til hende, og hvis han anså hende som værdig, sikkert lade hende røre ham. Efter noget tid, trådte hun nærmere, og blidt lod hun sin hånd glide hen over hans kind, og op til hans øre "This is beyond my wildest imagination" hun kunne ikke holde det store smil tilbage, og dog efter noget tid fjernede hun sin hånd fra hans bløde pels. Hun vidste ikke, at han rent faktisk ville kunne forstå hvad hun sagde, hun troede trods alt, han kun var en ulv.

Med hovedet på skrå, betragtede hun ulven som han strakte sig og derpå begyndte at trække sig væk. Nysgerrigt fulgte hun efter ham, blot for at se hvad han ville. Hun havde dog på ingen måde forventet, det næste der skete. Hun nåede dog der hen, det sekund han forvandlede sig fra ulv til menneske, og her mere specifikt i formen af en høj, køn og meget nøgen mand "Oh my fucking God, you're naked...i" udbrød hun overrasket, normalt bandede hun ikke, den eneste grund til hun faktisk kendte til ordet Fucking var på grund af hendes kære familie. En rødmen spredte sig hurtigt på hendes kinder, en hånd lagde sig over hendes øjne, og hurtigt vendte hun sig om, at i mens han syntes at tage tøj på. Hvilket nok også var et held, hun ville næppe kunne vende sig om, medmindre han havde tøj på, hun havde trods alt aldrig set en nøgen mand. Måske nåede hun kun at se bagsiden af ham, så til hendes held nåede hun ikke at se hans private dele.
Da hun snakkede, vendte hun sig om, dog stadigvæk med hånden foran sine øjne og flammende røde kinder. Hun spredte to af sine fingre, blot for at tjekke om hans nedre halvdel var dækket til "A heart attack might be an understatement, how did you?...but you were a, what are you? you know what scratch that...I must be dreaming, this can't possible happen, this is all just a dream" hun gav sig selv en lussing, og måtte dog erkende at dette ikke var en drøm "ohh it's not a dream" hun bed sig i læben, og rynkede brynet. Men hvordan kunne dette ske, hvordan kunne en mand forvandle sig fra et dyr til et menneske "Well I love wolves" sagde hun med et skuldertræk.
Da han præsenterede sig, og endda rakte hende sin hånd, bed hun sig i læben og fik til sidst mandet sig op, til at give ham hånden. Hans hånd var det større end hendes, og hun følte sig som en dværg ved siden af ham, med sine små 1,65. Han var jo nærmest en gigant foran hende, og hvis han lagde sin hånd på hendes ansigt, ville den sikkert dække det hele "My name is Sayra" hun sagde ofte aldrig rigtig sit fulde navn, det var også lidt af en mundfuld, plus hendes efternavn mindede hende blot, om hendes kære familie "Of course I'm a human, what else should I be?" spurgte hun "I mean it's not like there's anything else...wait there is" for et sekund var hun fanget i sine gamle tanker, det med at der jo selvfølgelig ikke kunne findes andre væsner end mennesker, og dog blev hun igen mindet om at det gjorde der ikke. Havde alle disse tanker ikke kørt gennem hendes hoved, ville hun sikkert rødme over at være i selskabet af en relativ køn mand, med en god krop.

Hun rynkede brynet "I am not something else, I am human" sagde hun igen, hun forstod ikke hvorfor han overhoved spurgte ind til hvad hun var, og endda kommenterede at hun kunne være noget andet. Hun kunne umuligt være andet end menneske, hvordan ville hun kunne være andet? Hun kunne jo ikke forvandle sig til et dyr, hun var ikke overmenneskelig stærk eller hurtig, og var heller ikke i stand til at få hugtænder. Hun var heller ikke som dem, i den bog hun havde lånt af Meredith. Ikke desto mindre var han også et væsen, som hun endnu ikke havde læst om, så da han forklarede om hvad han var, lyttede hun stille med. Da han spurgte ind til hvorfor hun havde rødmet, hævede hun øjenbrynet "well because you were naked, people don't just walk around naked" pointerede hun, samtidig med hun bed sig i læben. Folk gik da ikke bare rundt nøgen, det var hverken anstændigt eller okay. Hun forstod slet ikke hvorfor folk gjorde det.
"I wouldn't necessarily call them the most charming animal, I mean they are amazing and interesting, but not the most charming animal, and while being a loyal species, they aren't amongst the most loyal. There's the swan, they usually only have one mate in their lifetime, and if that mate should die, then they mourn the death. A maned wolf only have one mate in their life, a mate they meet up with once a year" hun kendte til mange forskellige dyr, og siden hun ofte var blevet efterladt som barn, så havde hun massere af tid, og derfor en masse tid til at læse op på forskellige ting.
Da han tilbød hun kunne sætte sig ned, rynkede hun brynet, ikke desto mindre satte hun sig ned. Hun havde egentlig ikke så meget andet at lave, så hvorfor ikke tilbringe lidt tid med denne fremmede mand. Hun var trods alt en naiv ung kvinde, som gerne ville se det bedste i sine omgivelser, og dette betød også dem hun stødte ind i. Da han sagde hun blot kunne stille spørgsmål, hvis hun skulle have nogen, lagde hun hovedet på skrå "I don't really have any questions, more specifically towards your species, the concept of your species pretty much lays in the name; Shapeshifter, shifting of ones shape, and in your case thats shifting into another species" sagde hun med et skuldertræk. Da han sagde tak til hendes kompliment, smilede hun til ham

//En mindre kommentar, bogstaver som Æ,Ø og Å eksistere ikke i den engelske sprog, så måske bruge vendinger som: um, ohh eller noget lig dette

"It's okay, te shock is over" forklarede hun med et skuldertræk. Hvor hun før havde været ekstremt forvirret, og endda forskrækket, var hun nu langt mere rolig og forstående. For ikke nok med, at hun nu havde fået chancen for at tænke over tingene, havde hun også fået muligheden for at få vejret igen, og får hendes hjerte under kontrol "Plus you won't really be able to answer back, unless you can speak in your wolf form?" hun hævede spørgende øjenbrynet, se det ville være interessant. Dog forventede hun ikke dette, som værende en mulighed for ham. For ellers ville han nok havde snakket til hende, mens han havde været i sin ulveform, og måske haft advaret hende, om de ting der ville havde været sket, i stedet for at give hende et så stort et chok, som han rent faktisk havde gjort.
Et mindre smil formede sig på hendes læber "My passions? That's kinda of a deep question, but sure why not. I have a huge love for music, and I can play the piano, a cello and a violin" hun havde altid elsket musik, som barn ville hendes barnepiger spille musik for hende, og som hun blev ældre lærte hun det selv "Art is also beautiful, and I read a lot" hun lavede generelt ikke særlig meget, oftest ville hun spille musik, tegne eller sidde og læse "But there's nothing wrong with a
morning walk, or night walk. Have you not tried to stop up, and just admire the beauty of the nature?" spurgte hun, og samtidig så hun rundt i skoven. Morgnerne var smukke og afslappet, hvor natten var spændende og mystisk. Om natten kunne hun betragte de smukke stjerner, hvor om morgnen var det solopgangen.
"Well not really, one should not show ones body to others, unless they're your significant other" at vise sig nøgen, var på ingen måde okay. Da han undskyldte for sine mange spørgsmål, sendte hun ham et blidt smil "It is okay to ask questions, you can never learn unless you seek the knowledge. Always remember one is only stupid until they ask, while those who do not ask, always will remain stupid" pointerede hun. At stille spørgsmål var ikke slemt, det hjalp kun med at få mere viden, og hvis man aldrig spurgte, så ville man jo aldrig vide det "And I don't mind the questions" tilføjede hun, samtidig med hun kørte en lok hår om bag øret.

Da Ethan spurgte ind til, hvad kunst helt præcis var, skar hun en grimasse "It's hard to explain, art can pretty much be everything, but it's often paintings or drawings, if you know what that is?" spurgte hun med et smil på sine læber. Det var ikke et spørgsmål, som var ment som en led bemærkning, mere et spørgsmål til om han kendte til disse ord, for hvis han ikke gjorde, ville hun beskrive det bedre. Sayra havde aldrig været den dømmende type, hun fandt altid sig selv hjælpe andre, specielt hvis de havde problemer med vise ting, og hun havde før hjulpet folk, med enten at lære at læse eller skrive. Så i tilfældet af, at han ikke vidste det, så ville hun skam ikke have noget imod, at lære ham hvad der var.
"How does it feel to be a wolf?" spurgte hun nysgerrigt, hun havde aldrig været andet end et menneske, så hun vidste ikke hvordan det ville være, at kunne bevæge sig rundt i formen af en ulv. Det måtte dog være fantastisk, specielt taget i betragtning, af hvordan de var et vidunderligt dyr. Derudover så virkede en Shapeshifter, som den perfekte person at spørge om den slags. Hans spørgsmål om det kun var noget, man gjorde foran sine elskere eller soulmates, fik hende til at nikke "Do you believe in soulmates?" kom det fra hende efter et par sekunder, en normal person ville nok sige kæreste, men han havde valgt ordet Soulmate.
Hun hævede øjenbrynet, da han rejste sig op og nysgerrigt rejste hun sig med ham. Hun rynkede brynet over hans forklaring, selv i fangeskab kunne hun finde tiden, til at betragte skønheden ved naturen "That sounds sad, no one should live like that" pointerede hun med et trist smil. Det måtte være forfærdeligt, det hele tiden at være på flugt "But why don't you find a pack?" spurgte hun nysgerrigt. Hun vidste godt, at det ikke var en bare ting, men derimod var det et ganske fint spørgsmål.
Da han sagde, han ville elske at høre hendes musik, blev hendes smil det blidere "I would love to play for you, and sure we could meet again. If you ever come by Terrorville, then let me know. I live at Rosehaven by the way" det var helt akavet for hende, det var ikke fordi hun ikke gad se ham igen, for det kunne da være spændende. Han virkede som en interessant mand, så hun ville da ikke brokke sig, over at have muligheden, for at møde ham endnu engang "Only if you want of course" skyndte hun sig at indskyde, blot så han ikke følte sig tvunget.